Formål

Kommuneplantillæggets formål er, at give mulighed for etablering af et etageboligprojekt bestående af ca. 70 boliger på Søndergade 27 i Brædstrup, hvor NRGI´s tidligere administrationsbygninger i dag ligger. Der er tale om matr. nre. 1 gx og 5 hf Brædstrup by, Ring.

De 2 matrikler udgør en del af kommuneplanramme 20BE05, hvor anvendelsen er fastlagt til kontor- og serviceerhverv, herunder liberale erhverv og administration med mere, samt boligformål, etageboliger, åben-lav boliger og tæt-lav boliger. Indenfor området kan der også etableres nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning. Idet den eksisterende kommuneplanrammes bebyggelsesregulerende bestemmelser ikke kan overholdes i forhold til maksimum bebyggelsesprocent, etageantal og højde udarbejdes nærværværende kommuneplantillæg. De 2 matrikler udgør endvidere afgrænsningen for lokalplanen, som udarbejdes sideløbende med nærværende kommuneplantillæg.

Eksisterende kommuneplanramme 20BE05 - rammen deles i 3 nye rammer (se nedenfor)

Indhold

Kommuneplantillægget giver mulighed for, at der kan udarbejdes en lokalplan for et etageboligprojekt, i op til 3 etager og med en bebyggelsesprocent på højst 60. Etageboligprojektet består af cirka 70 boliger samt et fælleshus.

Hovedstruktur og Retningslinjer i Kommuneplan 2017 ændres ikke. Den eksisterende kommuneplanramme deles i 3 rammer der omdøbes. De to rammer, 20BE06 og 20BE07, henholdsvis nord og syd for projektområdet bibeholder de eksisterende anvendelsesbestemmelser som beskrevet ovenfor i afsnittet "Formål". For den 3. ramme, 20BO10 ændres anvendelsesbestemmelsen til alene at være boligformål. Samtidig øges de bebyggelsesregulerende bestemmelser i denne ramme:

Bebyggelsesprocenten fastlægges til højst 60, maksimum antal etager 3 og en maksimum højde på 16 meter.

Nærværende Kommuneplantillæg 2017-14, udlægger de viste rammer - 20BE06, 20BE07 og 20BO10

Baggrund

Kommuneplantillægget udarbejdes på baggrund af et konkret projekt fra en privat investor, som ønsker at opføre cirka 70 boliger som etageboliger. Der er tale om udlejningsboliger, hvoraf en del af boligerne indgår i et bofællesskab. I tilknytning til boligerne opføres der et fælleshus. Opførelsen af bebyggelsen kræver, som det er beskrevet i afsnittene ovenfor, at der udarbejdes dette nærværende kommuneplantillæg. Sideløbende med kommuneplantillægget udarbejdes der en lokalplan (Lokalplan 330, Etageboliger, Søndergade, Brædstrup).

Forhold til anden planlægning

Landsplanlægning:

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med landsplanlægningen og de nationale interesser. Der er derfor ikke yderligere vurderinger og redegørelser i forhold til landsplanlægningen.

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midt
Kommuneplantillægget strider ikke mod Region Midt's regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Nationale interesser:

Der er 4 nationale interesser i kommuneplanlægningen:

• Vækst og erhvervsudvikling
• Natur og Miljø
• Kulturarv og landskab
• Hensyn til nationale og regionale anlæg

Kommuneplantillæggets område er i kommuneplan 2017 udpeget som værdifuldt kulturmiljø, Brædstrup Stationsby, Urbane miljøer, Rural by. Det vurderes at kommuneplantillægget ikke strider mod den nationale interesse i kulturarv, fordi byudviklingen der åbnes mulighed for ikke ændrer stationsbyens karakter.

Lov om vandplanlægning:

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. 

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.

Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for overfladevand og grundvand.

Natura 2000:

Projektområdet ligger ca. 5 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 53 (Habitatområde H49, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov og fuglebeskyttelsesområde F 34, (Skovområde syd for Silkeborg).

Der er vedtaget en Natura 2000-plan for området. Natura 2000-planens målsætning er bindende for myndigheden og skal anvendes ved konsekvens vurdering ved myndighedsudøvelse jf. habitatbekendtgørelsen. Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter:

Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.

Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.

Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.

Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.

Bilag IV-arter:

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har kendskab til, at der i et 10 km felt omkring projektområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed og spidssnudet frø.

Ifølge Danmarks miljøportal og biodiversitetskortet er der dog ikke gjort særlige artsfund og heller ikke kortlagt levesteder i projektområdet eller det umiddelbare nærområde.

Projektområdet ligger i byzone og der bygges på et befæstet areal, som ikke vurderes at være egnet som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter:

Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:

• skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
• indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

Råstofplan

Der er ingen råstofinteresser indenfor kommuneplantilæggets område.

Spildevand

Området ligger i fælleskloakeret opland, så spildevand og regnvand ledes i samme ledning til Brædstrup Renseanlæg. Medfører lokalplanen merbefæstelse af arealet i forhold til det der er befæstet i dag, kan det betyde at fællesledningen overbelastes ved større nedbørshændelser så der er risiko for at den aflaster til vandløb eller terræn med udledning af fortyndet urenset spildevand til følge. Begrænses befæstelsegraden kan dette afhjælpes.

Jordforurening

Området er beliggende i et område, som Horsens Kommune har klassificeret som lettere forurenet. Baggrunden for klassificeringen er kommunens eksisterende kendskab til de enkelte byzoneområders bebyggelsestidspunkt, intensitet af arealanvendelse, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord samt kendte forureningsdata. Aktiviteter i forbindelse med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord.

I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Horsens Kommune

Trafik

Omdannelsen af arealet til boligområde forventes ikke at påvirke trafikforholdene på Søndergade. Der skal ligeledes sikres stiadgang gennem området med offentlig adgang ligesom det skal sikres at bløde trafikanter kan færdes sikkert i området.

Museumsloven

Horsens Museum har foretaget arkivalsk kontrol af planområdet (matrikel 1gx og 5hf) og vurderer, at der er lille risiko for, at der ved anlægsarbejdet vil blive påtruffet væsentlige arkæologiske fortidsminder.
For hele planområdet er gældende, at gøres der under arbejdet fund af fortidsminder skal arbejdet standses og Horsens Museum tilkaldes jf. museumslovens § 27 stk. 2.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Hovedstruktur

Det store billede 2050

Byudvikling

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med et overordnede mål om, at skabe en attraktiv kommune, hvor byerne er blevet tættere.

Byudviklingsstrukturen tager udgangspunkt i, at byudviklingen primært sker, hvor flest ønsker at bosætte sig. Det vil sige i og omkring Horsens by og i lokalcenterbyerne.

Byomdannelse skal ske med respekt for den bymæssige sammenhæng, den foregår i . Det vil sige, at der skal sikres gode byrum og gode forbindelser mellem de eksisterende by og omdannelsesområdet. Der skal tages hensyn til skalaen i den omkringliggende by.

Det vurderes, at den omdannelse, som kommuneplantillægget danner grundlag for, vil være i overensstemmelse med byudviklingsstrukturen.

Bymønster

Kommuneplantillægget danner grundlag for byudvikling på et areal, der ligger centralt i centerbyen Brædstrup. Kommuneplantillægget er derfor i overensstemmelse med bymønstret.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Retningslinjer

Retningslinje 1.3 Byomdannelse

Området er i Kommuneplan 2017 udpeget som byomdannelsesområde, hvor der vurderes af være fremtidige muligheder for at ændre anvendelsen og byomdanne området. En omdannelse af arealet til boligområde vil derfor være helt i tråd med retningslinjen i Kommuneplan 2017.

Retningslinje 4.2 Værdifulde kulturmiljøer

En stor del af Brædstrup by er i Kommuneplan 2017 udpeget som værdifuldt kulturmiljø herunder det pågældende område. Horsens Kommune vil skabe plads til fornyelse i kulturlandskabet, men udviklingen skal ske i respekt og forståelse for vor fælles kulturarv. Det vurderes at lokalplanlægningen blandt andet gennem bestemmelser om disponering af området sikrer dette.

Retningslinje 8.3 Støjbelastede arealer

En del af området er omfattet af kommuneplanens retningslinje for støjbelastede områder i forhold til trafikstøj fra Søndergade. Der skal derfor i forbindelse med udarbejdelse af bebyggelsesplan og efterfølgende lokalplanlægning redegøres for, hvordan den fremtidige anvendelse til boligformål sikres mod støjgener.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægning

Beskriv om der oprettes nye rammer og om der aflyses rammer osv.

Eksisterende kommuneplanramme 20BE05 aflyses. Rammens overordnede geometri eller udstrækning ændres ikke i sin udstrækning, men opdeles i følgende tre nye rammer 20BE06, 20BE07 og 20BO10.

Miljøvurdering

Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for, om planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.

Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.

Forvaltningsmæssig afgørelse:

Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:

• Skovbyggelinjer
• Udledning til vandmiljøet
• Nedbør, i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko
   

Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn:

Skovbyggelinjer

Lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinje. Dog Ligger lokalplanområdet i en del af Brædstrup, hvorom der den 1. januar 1968 var væsentlig lovlig bebyggelse. Lokalplanområdet er derfor ikke omfattet af forbudsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 om skovbyggelinjer, jf. pkt. 7.4.2 i vejledningen til naturbeskyttelsesloven.

Udledning til vandmiljøet

Lokalplanområdet ligger i fælleskloakeret opland, så spildevand og regnvand ledes i samme ledning til Brædstrup Renseanlæg. Medfører lokalplanen merbefæstelse af arealet i forhold til det der er befæstet i dag, kan det betyde at fællesledningen overbelastes ved større nedbørshændelser så der er risiko for at den aflaster til vandløb eller terræn med udledning af fortyndet urenset spildevand til følge. Begrænses befæstelsegraden kan dette afhjælpes.

Nedbør, i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko

Jf. screeningskort for strømningsveje og lavninger er der kun ganske få m3 lavning inden for lokalplanområdet.  Området er desuden 100 % befæstet i dag og der lægges i lokalplanen op til, at der etableres relativt store grønne områder. Det vurderes umiddelbart, at lokalplanen ikke øger oversvømmelsesrisikoen.

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.

Retsvirkninger

Tillægget Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbek. nr. 287 af 16. april 2018).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning

Klagevejledning vedrørende offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg
Byrådets vedtagelse af planforslaget kan ikke påklages til Planklagenævnet. Først ved byrådets endelige vedtagelse og efterfølgende offentliggørelse af planen kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet jf. Planlovens § 58, stk. 1 nr. 3.

Klagevejledning vedrørende screening for miljøvurdering
En afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 10 om at Horsens kommune ikke skal gennemføre en miljøvurdering af lokalplanen / kommuneplanen kan påklages efter reglerne i Planloven, jf. miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Efter Planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.