Metode

Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven LBK nr. 1533 af 10/12/2015), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til gennemførelse af kommuneplanen.

Det skal bemærkes, at bekendtgørelse nr. 1533 den 16. maj 2017 er erstattet af lov nr. 425 af 18/05/2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, men da Kommuneplan 2017 var under udarbejdelse før denne lovs ikrafttræden, foretages miljøvurderingen efter de hidtil gældende regler.

Beskrivelsen i de følgende afsnit for miljøvurderingens grundlag og fremgangsmåde er grundlaget for at forstå rapportens indhold, struktur, detaljeringsniveau mv.

Grundlag for vurderingen

Miljøvurderingen af kommuneplanen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse, og derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af selve planen og miljøvurderingen er foregået sideløbende. Således har det været muligt at indtænke potentielle miljøkonsekvenser i planlægningen allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen af planforslaget.

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og gængse vurderingsmetoder og til planens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. I sagens natur vil konsekvensvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning.

Miljøvurderingen bygger på dels en:

• planmæssig scoping, der vurderer kommuneplanens ændringer i forhold til det gældende plangrundlag, og dels en
• miljømæssig scoping, som er den indledende kvalitative vurdering og afgrænsning af, hvilke miljømæssige konsekvenser planen kan forventes at få.

Planmæssig scoping

Udgangspunktet for den planmæssige scoping er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag.

Den planmæssige scoping omfatter således de væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan 2013 og de tillæg, der er lavet hertil.

De planmæssige ændringer i scopingen omfatter både nye/ændrede retningslinjer og hertil hørende arealudpegninger samt ændringer i de generelle rammebestemmelser.

Der er ikke udlagt nye rammeområder. De justeringer og tilpasninger af eksisterende rammeområder som gennemføres vurderes ikke at ændre det administrative grundlag og praksis for den detaljerede planlægning væsentligt og indgår der for ikke i miljøvurderingen.

Miljømæssig scoping

På baggrund af den planmæssige scoping er der foretaget en miljømæssig scoping af de nye/ændrede retningslinjer og generelle rammebestemmelser.

Figur: Den miljømæssige scoping

Den miljømæssige scoping er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der omfatter de miljøfaktorer, en miljøvurdering jf. lovgivningens krav skal indeholde, dvs. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Scopingskemaets miljøtemaer er specificeret indholdsmæssigt i skemaet nedenfor.

Miljøtema	Indhold
Klima	Energiforbrug CO2 udledning Tilpasningsbehov
Ressourcer	Arealforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald
Vand	Grundvand og drikkevandsinteresser Søer, vandløb og kystvande Spildevand
Jordbund	Jordforurening Risiko for forurening Geologiske særpræg
Luft	Emissioner Lugt Diffuse kilder
Støj og vibrationer	Støj fra omgivelser Støj på omgivelser Vibrationer / komfort
Natur	Natura2000-områder Truede arter (Bilag 4-arter) Biologisk mangfoldighed Flora og fauna Beskyttede naturtyper Spredningskorridorer Lavbundsarealer
Landskab	Landskabspåvirkning og landskabelig værdi Særlige beskyttelsesområder (kystnærhedszone, bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger osv.) Visuel påvirkning i øvrigt
Kulturarv	Fortidsminder Kirker og deres omgivelser Bygningskulturarv Kulturmiljøer Beskyttede diger Arkæologisk arv
Befolkning og samfund	Erhvervsliv, herunder detailhandel Materielle goder Sundhed Lys- og skyggegener Risiko for uheld med farlige stoffer Rekreative muligheder Sociale forhold Svage grupper/handicappede (tilgængelighed) Trafikale forhold (tilgængelighed, belastning & fremkommelighed) Kollektiv transport Socioøkonomiske effekter

Figur: Scopingskema med miljøparametre

Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Dette gælder bl.a. for luft, jordforurening, trafiksikkerhed og svage grupper. Den miljømæssige scoping har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold.

Et overblik over resultatet af scopingen fremgår af bilag 1 og 2.

Det er endvidere en begrænsning, at kumulative effekter af forslaget til Kommuneplan 2017 afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning og derfor ikke kan vurderes på dette overordnede niveau.

Høring af berørte myndigheder

Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har resultatet af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer frem til 24. maj 2017.

Der er ikke indkommet bemærkninger til scopingen.

Miljøvurderingen

Miljøvurderingen indledes med en beskrivelse af miljøstatus og 0-alternativ. Miljøstatus udgør referencerammen for de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planen, og 0-alternativet beskriver den sandsynlige udvikling, hvis planforslaget ikke gennemføres.

Med udgangspunkt i skemaet med de opstillede miljøparametre er nye/ændrede retningslinjer og generelle rammebestemmelser vurderet. Vurderingen omfatter:

• hvorvidt der kan være tale om væsentlig påvirkning (væsentlighedsgrad)
• kort beskrivelse af mulige konsekvenser
• afværgeforanstaltninger
• forholdet til planens retningslinjer

Planens miljøkonsekvenser er samlet beskrevet for hvert af planforslagets hovedemner:

• Byer og landsbyer
• Trafik
• Natur og landskab
• Kulturhistorie
• Tekniske anlæg
• Erhverv og landbrug
• Klima og miljø
• Fritidsformål

For hvert emne indeholder miljøvurderingen:

• Konkrete planændringer med kort beskrivelse af, hvori ændringerne består
• Relevante miljømål og statslige interesser i kommuneplanlægningen.
• Miljøvurdering opdelt på skemaets 10 miljøtemaer med angivelse af planændringernes indvirkning på de enkelte miljøparametre.
• Afhjælpende foranstaltninger for de enkelte miljøtemaer og forslag til overvågning

I det ikke-tekniske resume (kapitel 2 ovenfor) er planens indvirkning på miljøet for scopingskemaets 10 miljøtemaer opsummeret med angivelse af forslag til afhjælpende foranstaltninger og overvågning.