Formål
Formålet med tillægget er skabe det overordnede, planlægningsmæssige grundlag for opførelse af en ny daginstitution- og multihal samt et håndværkskollegium ved Godsbanegade i Horsens.
Afgrænsning for tillæg 32
Afgrænsning for tillæg 32
Afgrænsning for tillæg 2017-32.
Nye rammer - 10OF16, 10OF17 og 10BO20
Nye rammer - 10OF16, 10OF17 og 10BO20
Indhold
Kommuneplantillægget ændrer anvendelsen af en del af rammeområdet 10TE03 fra Teknisk anlæg og en del af rammeområdet 10OF03 offentlige formål med to nye kommuneplanrammer til offentlige formål, herunder daginstitution, multihal, uddannelsesinstitution og en ny ramme til boligformål som kollegium. De ændrede anvendelser medfører også ændringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Sideløbende med kommuneplantillægget udarbejdes der en lokalplan 321 for offentlige formål og boliger, daginstitution- og multihal og håndværkerkollegium, Horsens.
Baggrund
I foråret 2018 udarbejdede DSB Ejendomsudvikling et udkast til en helhedsplan for udvikling af godsbanearealerne, ud fra et ønske om at udvikle en ny bydel med op til 1.500 nye boliger.
På baggrund af helhedsplanen indkaldte Horsens Kommune forslag og ideer til planlægningen af et nyt godsbanekvarter i eftersommeren 2018.
Godsbanekvarteret omfatter arealerne omkring baneterrænet mellem Vestergade i nord og Bygholm Parkvej i syd.
De gamle godsbanearealer er under transformation, hvor det nye Campus udgør kernen i en ny spirende bydel tæt på det centrale Horsens.
Udviklingen af godsbanekvarteret tager afsæt i en politisk vision og et strategisk hovedgreb, en byarkitektonisk analyse, samt en samlet plan for infrastruktur og vandhåndtering i området. Disse udmøntes i fysiske planer, der koordineres i etape- og tidsplaner.
Det strategiske hovedgreb bygger på visionen om godsbanekvarteret som et krydsfelt for mødesteder, fællesskab, kultur, uddannelse og natur lige midt i Horsens.
Der pågår nu arbejder med planlægning for området på kommuneplanniveau, rammelokalplan for kvarteret samt dette tillæg og byggeretsgivende lokalplan for et konkret projekt for håndværkerkollegium, en daginstitution og en multihal. Dette kommuneplantillæg og tilhørende lokalplan er første del af en større planlægning, som efterfølges af et større kommuneplantillæg og en rammelokalplan.
Forhold til anden planlægning
Nationale interesser
Ved kommuneplanlægning påser staten, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser vedr. vækst og erhvervsudvikling, natur og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.
Det er en national interesse, at planlægningen bidrager til løsninger, der både tilgodeser de samfundsmæssige behov samtidig med, at naturområder og levesteder samt spredningsmuligheder for dyr og planter opretholdes og om muligt forbedres.
Det vurderes, at planlægningen ikke strider mod den nationale interesse, idet planlægningen både tilgodeser eksisterende natur, spredningskorridorer og klimatilpasning/grundvandsinteresser.
Vandplaner
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.
Planlægningen har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for overfladevand og grundvand.
Lokalplanlægning
Planområdet er omfattet af lokalplan nr. 200, som danner et grundlag for fremtidige fysiske forbedringer i Vestbyen. Området er desuden delvist omfattet af lokalplan 2016-21 Campusgrunden, Horsens.
Lokalplan nr. 200 og lokalplan 2016-21 aflyses for den del der er omfattet af nærværende tillæg 32 og lokalplan 321, ved byrådets endelig vedtagelse af Planerne.
Natura 2000
Planområdet ligger ca. 5,2 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/
Planområdet ligger i byzone, som ikke vurderes at udgøre et egnet ynglested for nogen af arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.
Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring planområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed og strandtudse.
Der er ikke gjort fund indenfor selve Planområdet. Planområdet vurderes ikke at have nogen værdi som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.
Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter
Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder eller indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området.
Råstofplan
Tillægget ligger ikke indenfor eller i nærheden af et råstofgraveområde/råstofinteresseområde.
Kystnærhed
Arealet ligger i den kystnære del af byzonen. Samtidig ligger en del af arealet i et udpeget område til højt byggeri.
Planlægningen skal redegøre for, om der åbnes mulighed for byggeri, der er så højt, at det kan ses fra Horsens Fjord. På baggrund af analyser af bebyggelsens højde, vurderes byggeriet ikke at få en højde, der vil påvirke indblikket til byen fra kysten.
Spildevandplan
Området er ikke omfattet af Spildevandsplan 2012-2015 for Horsens Kommune, og der skal derfor laves et spildevandsplantillæg.
Naturbeskyttelsesloven
Der støder et beskyttet vandhul/ regnvandsbassin til planområdet fra vest. Der må ikke ske tilstandsændringer i eller lige omkring vandhullet uden forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Der løber en åben grøft langs den østlige afgrænsning af planområdet.
Der må ikke ske tilstandsændringer i grøften uden forudgående dispensation fra vandløbsloven.
Jordforureningsloven
Hele arealet er kortlagt efter jordforureningsloven på vidensniveau 1.
Dvs. der er en begrundet formodning om forurening. Arealet har tidligere været anvendt af DSB til b.la. rangerareal. Der skal taget forholdsregler i forhold til jordforureningen før byggeriet påbegyndes jf. jordforureningslovens §8. Konkret betyder det, at der skal gives tilladelse efter jordforureningsloven inden der kan gives byggetilladelse. Der kan forventes vilkår for at sikre kontakt med jord, overfladevand (herunder belægning, nedsivning af regnvand mv) og indeklima i bygninger.
Museumsloven
Horsens Museum har foretaget arkivalsk kontrol af planområdet og vurderer, at der er lille risiko for, at der ved anlægsarbejdet vil blive påtruffet væsentlige arkæologiske fortidsminder.
For hele planområdet er gældende, at gøres der under arbejdet fund af fortidsminder skal arbejdet standses og Horsens Museum tilkaldes jf. museumslovens § 27 stk. 2.
Forhold til Kommuneplan 2017
Hovedstruktur
En omdannelse af arealet til boliger, kulturelle funktioner, offentlig service med mere er i overensstemmelse med de vedtagne planprincipper i regi af Business Region Aarhus, fsva. planlægning af stationsnær placering af nye byfunktioner.
Planlægningen for arealet er i overensstemmelse med hovedstrukturbilledet Vores Kommune 2050 og det vedtagne bymønster.
En udvikling af arealet til nyt, attraktivt bykvarter vil understøtte Horsens bys udvikling fra provinsby til stor østjysk by.
Retningslinjer
Planområdet er omfattet af følgende retningslinjer:
1.3. Byomdannelse
Arealet er i gældende kommuneplan udpeget som potentielt byomdannelsesområde. Forudsætningen for omdannelsen er, at der laves en samlet planlægning for det potentielle byomdannelsesområde. Med vision og hovedgreb for godsbanearealet på vej, vurderes det, at planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen.
1.5. Høje huse
Området ligger i udpegning til område, hvor der kan placeres høje huse (7 etager og derover).
Der skal udarbejdes en planvurdering, der belyser konsekvenserne af et evt. højt byggeri i forhold til omgivelserne, inden der tages stilling til, om der skal laves detailplanlægning for høje huse inden for de afgrænsede områder. Tillægget giver ikke mulighed for bebyggelse med høje huse, hvorfor det vurderes at planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen. Der er foretaget et konkret planlægningsmæssig vurdering om at området egner sig til bebyggelse i op til 4-5 etager, grundet nærheden til campustårnet på 16 etager og områdets skala i det hele taget.
2.1. Overordnet trafik
Ved omdannelse af større byområder skal der redegøres for, at der er sikret den optimale sammenhæng i og tilslutning til den kollektive trafik og cykelstinettet. Det vurderes, at planlægningen af et nyt bykvarter ved station, busterminal og supercykelstinet opfylder retningslinjen.
Ved trafikale knudepunkter, som f.eks. banegårde, busterminaler og samkørselspladser skal der sikres gode parkeringsfaciliteter for både biler og cykler. Det vurderes, at mulighederne for parkering allerede er til stede på arealet.
Store dele af arealet er omfattet af transportkorridor langs jernbanen. I planlægningen holdes der en respektafstand til sporene både ift. sikkerhed men også ift. evt. fremtidig udvidelse af spornettet.
4.2. Værdifulde kulturmiljøer
Den nordlige del af arealet er omfattet af det værdifulde kulturmiljø Vestbyen - 1800-tals industri- og arbejderkvarter. Inden for og af de værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.
Der skal redegøres for, hvordan en byudvikling påvirker det udpegede kulturmiljø. I vision for det nye godsbanekvarter er bl.a. beskrevet, hvordan kulturmiljøet kan indgå i det nye kvarter. Den byarkitektoniske analyse forholder sig til områdets skala og skal medvirke til, at nyt byggeri tilpasses de eksisterende forhold.
8.1 Klimatilpasning
I forbindelse med lokalplanlægningen skal retningslinjen iagttages nøje ift. behov for fastsættelse af koter, evt. klimatilpasningstiltag m.m. Der er i forbindelse med planlægningen udarbejdet en vandhåndteringsplan.
8.2 Risikoområder & kendte oversvømmelser
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der fastlægges bestemmelser med henblik på afværgeforanstaltninger mht. oversvømmelse.
8.3. Støjbelastede arealer
Store dele af Godsbanearealet ligger i planlægningszone for støj fra jernbane og fra Bygholm Parkvej.
Indenfor de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.
Planområdet ligger lige udenfor planlægningszonen for støj. Der skal i lokalplanlægningen redegøres for, hvordan der kan etableres afbødende foranstaltninger ift. støj fra veje og støj og vibrationer fra jernbanen, såfremt der planlægges for støjfølsom anvendelse.
Tillægget muliggør ikke anvendelser der er i strid med de relevante retningslinjer.
Rammer for lokalplanlægning
Planområdet ligger hovedsageligt i kommuneplanramme 10TE03 og en mindre del indenfor kommuneplanramme 10OF03.
Kommuneplanramme 10TE03 fastlægger områdets anvendelse til Teknisk anlæg - anlæg til betjening af den kollektive trafik.
I rammens notatfelt fremgår det at den østlige del af rammeområdet er udpeget som potentialeområde for byomdannelse, hvor der vurderes at være fremtidige muligheder for at ændre anvendelsen og byomdanne området. Dette forudsætter dog en fremtidig samlet planlægning for området. En del af rammeområdet er ligeledes udpeget som område, hvor der er særlig mulighed for placering af byggerier over 6 etager (dvs. 7 etager og derover). Dette forudsætter dog en planvurdering, der belyser konsekvenserne af et evt. højt byggeri i forhold til omgivelserne, inden der tages stilling til, om der skal laves detailplanlægning for høje huse inden for området.
Rammen har fastsat den maksimale bebyggelsesprocent for området til 10 % beregnet ud fra den enkelte ejendom. Den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter i 2,5 etager.
Kommuneplanramme 10OF03 fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål. Indenfor rammen kan der etableres parkering i konstruktion.
En del af rammeområdet er udpeget som område, hvor der er særlig mulighed for placering af byggerier over 6 etager (dvs. 7 etager og derover). Dette forudsætter dog en planvurdering, der belyser konsekvenserne af et evt. højt byggeri i forhold til omgivelserne, inden der tages stilling til, om der skal laves detailplanlægning for høje huse inden for området.
Rammen har fastsat den maksimale bebyggelsesprocent for området til 275 beregnet ud fra den enkelte ejendom. Den maksimale bygningshøjde på 20 meter i 5 etager.
Nye rammer
Tillægget ændrer rammerne for den del af arealet, der er omfattet af rammeområde 10TE03 og 10OF03. Der udlægges tre nye rammeområder. To rammer til offentlige formål som daginstitution, sportshal, undervisning og værkstedsfag, samt en ramme til boligformål som kollegieboliger.
Der fastsættes følgende bestemmelser for de nye rammeområder:
Rammeområde 10OF16
Generel anvendelse: Offentligt formål
Specifik anvendelse: Daginstitution, rekreativt område, Sports-og idrætsanlæg
Konkret anvendelse:
Eksisterende zonestatus: Byzone
Fremtidig zonestatus: Byzone
Max. bygningshøjde: 17
Max Bebyggelsesprocent: 150 beregnet ud fra den enkelte ejendom
Max. antal etager: 4
Miljøklasse: 1-2
Notat generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål. Indenfor rammen kan der etableres daginstitution, rekreative områder og sportshal.
Rammeområde 10OF17
Generel anvendelse: Offentligt formål
Specifik anvendelse: Uddannelsesinstitution, rekreativt område, Sports-og idrætsanlæg
Konkret anvendelse:
Eksisterende zonestatus: Byzone
Fremtidig zonestatus: Byzone
Max. bygningshøjde: 12
Max Bebyggelsesprocent: 150 beregnet ud fra den enkelte ejendom
Max. antal etager: 3
Miljøklasse: 1-2
Notat generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål. Indenfor rammen kan der etableres uddannelsesinstitution, rekreative områder og sportshal.
Rammeområde 10BO20
Generel anvendelse: Boligformål
Specifik anvendelse: Etageboligbebyggelse
Konkret anvendelse: Uddannelsesinstitution, rekreativt område, Sports-og idrætsanlæg
Eksisterende zonestatus: Byzone
Fremtidig zonestatus: Byzone
Max. bygningshøjde: 13
Max Bebyggelsesprocent: 150 beregnet ud fra den enkelte ejendom
Max. antal etager: 3
Miljøklasse: 1-2
Notat generelle anvendelsesbestemmelser:
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Indenfor rammen kan der etableres etageboligbebyggelse, fællesanlæg og regnvands-og klimaanlæg.
Miljøvurdering
Afgørelse og Konklusion
Tillægget og lokalplanen udgør en mindre del af en større samlet planlægning for udviklingen af Godsbanekvarteret i Horsens. Forud for denne planlægning er der vedtaget en politisk vision for udvikling af Godsbanekvarteret, der danner baggrund for et strategisk hovedgreb bestående af en byarkitektonisk analyse, en samlet vandhåndteringsplan og en overordnet løsning for infrastrukturen i området. Dette bliver udgangspunktet for de efterfølgende fysiske planer.
Der pågår lige nu de indledende arbejder med planlægning for området på kommuneplanniveau, rammelokalplan for kvarteret samt dette tillæg og byggeretsgivende lokalplan for et håndværkerkollegium, en daginstitution og en multihal.
I forbindelse med kommuneplanlægning og rammelokalplanlægning for det samlede Godsbanekvarter vil planernes miljøpåvirkning blive vurderet i en samlet miljørapport.
Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for, om planernes påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.
Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.
Forvaltningsmæssig afgørelse:
Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:
- Byomdannelse
- Høje huse
- Overordnet trafik, trafikbelastning og trafiksikkerhed
- Værdifulde kulturmiljøer og Kulturhistoriske værdier
- Nedbør og vandstigninger i forhold til oversvømmelsesrisiko
- Støjbelastede arealer og vibrationer
- Arealreservation
- Udledning til vandmiljøet
- Jordforurening
- Visuel påvirkning og skygge
Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn:
Byomdannelse
Den nordlige del af arealet er i gældende kommuneplan udpeget som potentielt byomdannelsesområde. Forudsætningen for omdannelsen er, at der laves en samlet planlægning for det potentielle byomdannelsesområde. Med vision og hovedgreb for godsbanekvarteret på vej, vurderes det, at planlægningen er i overensstemmelse med retningslinjen. Tillægget og lokalplanen understøtter den samlede planlægning for området.
Høje huse
Planområdet ligger i udpegning til område, hvor der kan placeres høje huse (7 etager og derover).
Områdets eksisterende skala er en vigtig parameter i planlægningen, hvor placeringen af høje huse og andre markante markører langs og over banelegemet kæver en helt særlig arkitektonisk og skalamæssig bearbejdning. At de gives plads til at være identitetsskabende og karaktergivende til den nye bydel.
I den kommende rammelokalplan samt tillæg for hele godsbanekvarteret vil det blive belyst hvor evt. højt byggeri kan placeres. Tillægget og lokalplanen giver mulighed for byggeri i max. 4 etagers højde indenfor planområdet, og understøtter dermed den samlede planlægning for området.
Overordnet trafik, trafikbelastning og trafiksikkerhed
Ved omdannelse af større byområder skal der redegøres for, at der er sikret den optimale sammenhæng i og tilslutning til den kollektive trafik og cykelstinettet. Det vurderes, at planlægningen af et nyt bykvarter ved station, busterminal og supercykelstinet opfylder retningslinjen.
Ved trafikale knudepunkter, som f.eks. banegårde, busterminaler og samkørselspladser skal der sikres gode parkeringsfaciliteter for både biler og cykler. Det vurderes, at mulighederne for parkering allerede er til stede på arealet.
Store dele af arealet er omfattet af transportkorridor langs jernbanen.
Området er et vigtigt trafikknudepunkt. Planlægningen sikrer at der er plads til alle slags trafikanter gennem etablering et signalanlæg ved Godsbanegade og en tilslutning ved Emil Mølles Gade samt en direkte adgang til kollegiet fra Godsbanegade. Bilister og busser skal ledes let igennem bymidten, samtidig med at fodgængere og cyklister kan færdes sikkert og ugeneret.
Værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske værdier
Arealet er omfattet af det værdifulde kulturmiljø Vestbyen - 1800-tals industri- og arbejderkvarter. Inden for og af de værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.
I visionen for det nye godsbanekvarter er bl.a. beskrevet, hvordan kulturmiljøet kan indgå i det nye kvarter. Bydelen har en helt særlig kulturhistorie, hvor fortællingerne om det slagteri, der lå der, hvor det nye campus i dag skyder frem, rå godsbaneindustri og unikke naturforhold – både vilde og menneskeskabte – skaber en helt særlig stemning i området og giver det en helt særlig karakter.
Det rå og industrielle look skal bevares. Gamle jernbaneelementer og kunst, som leder tankerne tilbage mod det gamle slagteris ’blodgrøfter’, hvor vandet fra slagteriet blev lukket ud, er bare noget af det, som skal være med til fortsat at give bydelen en unik karakter. Planlægningen vil gennem bestemmelser om skala, arkitektur, materialer og ubebyggede arealer sikre hensyn og tilpasning til områdets værdifulde kulturmiljø og kulturhistoriske værdier.
Nedbør og vandstigninger i forhold til oversvømmelsesrisiko
Jf. Kommuneplan 2017 er en del af Godsbane arealerne samt hele Horsens Midtby, herunder området nedstrøms lokalplanen, udpeget som særligt risikoområde (Risikoområde 3 – Prioritet A).
I henhold til screenings kort passerer ekstrem regn fra opland mod nordøst (op til Vestergade) i dag ned gennem Godsbane arealerne. Der er flere lavninger (bluespots) i lokalplanområdet som tilbageholder vand. En mindre del af området afvandes mod syd, den resterende del mod vest via blodgrøften og underføring under banelegemet til Bygholm Å.
Der er i status situationen risiko for store oversvømmelser i området ved Konsul Jensens Gade, Marie Holsts Gade, Kongensgade, Vitus Berings Park, Andreas Flensborgsgade, Claus Cordsens Gade og Løvenørnsgade. Disse områder må ikke belastes yderligere af ekstrem regn.
Der er udarbejdet en vandhåndteringsplan for området nord for Godsbanegade. Der er fastlagt et hændelsesniveau for ekstrem regn på T=100. Skybrudsvand skal kunne håndteres på kontrolleret vis og må ikke aflaste mod syd op til T100.
Der er udfordringer allerede ved kote 0,7 meter pga. tilbagestuvning via underløb under jernbanen til blodgrøften –isætning af kontraklap vil hindre dette.
Herefter er der udfordringer ved kote 1,90 meter. Stormflodsbeskyttelse opnås i forbindelse med etablering af Ringvej Syd og vejdæmning hen over sydlige del af Horsens Fjord. Indtil denne beskyttelse er etableret er lokalplanen i risikoområde mht. stormflod.
Screeningskort indikerer at grundvandsstanden i området er 0-1,5 meter under terræn.
Der er planlagt for en samlet vandhåndtering inde i området med aflastning til Bygholm Å via regnvandsledning (underføring under banelegemet). I forbindelse med lokalplanlægningen skal retningslinjen iagttages nøje ift. behov for fastsættelse af koter, evt. klimatilpasningstiltag m.m.
Støjbelastede arealer og vibrationer
Planområdet ligger på grænsen til planlægningszonen for støj fra jernbane og fra Bygholm Parkvej.
Indenfor de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. I forbindelse med lokalplanen udarbejdes der en støjrapport, som disponeringen af planområdet skal forholde sig til.
Arealreservation
En stor del af ledningsanlæggene/ forsyningsledningerne placeres i de fremtidige vejanlæg indenfor lokalplanområdet og en kommende ny bygade. Der skal i vejprojekterne disponeres/reserveres plads indenfor vejens tværprofil til disse ledningsanlæg/forsyningsledninger.
Der skal reserveres areal til en udvidelse af krydset Godsbanegade/en kommende ny bygade, hvor der planlægges for et signalreguleret kryds.
Der skal sikres de fornødne arealer til vendepladser, og adgangsveje for renovationsvogne samt til oversigtsarealer ved udkørsel fra de enkelte vejtilslutninger, private veje og p-pladser.
Planlægningen sikrer at der reserveres areal til kommende vej- og stianlæg.
Udledning til vandmiljøet
Regnvand ønskes udledt til Bygholm Å, hvor det medfører en merbelastning, hydraulisk og stofmæssigt. Hverken Bygholm Å eller Horsens Fjord opfylder deres miljømålsætning jf. statens vandområdeplaner. Som afværgeforanstaltning kræves derfor som udgangspunkt rensning af regnvandet i våde regnvandsbassiner samt hydraulisk forsinkelse af vandet ned til naturlig afstrømning. Planlægningen sikrer at der reserveres areal til disse løsninger.
Jordforurening
Hele arealet er kortlagt efter jordforureningsloven på vidensniveau 1.
Dvs. der er en begrundet formodning om forurening. Arealet har tidligere været anvendt af DSB til b.la. rangerareal. Der skal taget forholdsregler i forhold til jordforureningen før byggeriet påbegyndes jf. jordforureningslovens §8. Konkret betyder det, at der skal gives tilladelse efter jordforureningsloven inden der kan gives byggetilladelse. Der kan forventes vilkår for at sikre kontakt med jord, overfladevand (herunder belægning, nedsivning af regnvand mv) og indeklima i bygninger.
Visuel påvirkning og skygge
Den menneskelige skala – dvs. rum, hvor det er rart at opholde sig som menneske - bør være målestok for, hvordan bebyggelser og rum skaleres i den nye bydel. Det er den oplagte målestok for kvalitet i den nye bydel. Planlægningen giver mulighed for bebyggelse i mellem 2-4 etager som udføres delvist som en randbebyggelse mod den nye bygade og en mere opløst punktbebyggelse afgrænset af beplanttning mod eksisterende bebyggelse i Emil Møllers Gade. Planlægningen vurderes at skabe oplevelsesrige, nye indre- og ydre byrum i en menneskelig skala med bestemmelser om højde, omfang, materialer, arkitektur og bearbejdning af ubebyggede arealer.
Horsens Kommune har vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.
Retsvirkninger
Tillægget til Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018).
Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.
Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.
Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.
Vedtagelse
Kommuneplantillægget er godkendt i Horsens Byråd som forslag den 26.10.2020
Forslaget er offentliggjort den 28.10.2020
Kommuneplantillægget er endelig godkendt i Horsens Byråd den 22.03.2021
Kommuneplantillægget er offentlig bekendtgjort den 25.03.2021
Klagevejledning
Klagevejledning ved offentliggørelse af endelig vedtaget plan.
Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.
Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.
Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.
Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.