Formål

Nærværende Kommuneplantillæg 2017-24, Teknisk anlæg, Horsens Syd skal sikre det planmæssige grundlag for detailplanlægningen for det tekniske anlæg (Ringvej Syd) samt tilpasning af de eksisterende kommuneplanrammer, som berøres af Ringvej Syd, etape 2 og 3.

Ringvej Syd, etape 2 og 3, som er en fortsættelse af Vestvejen, etape 1, skal gøre det nemmere, for blandt andet den tunge trafik, at komme til og fra havnen. Samtidig vil ringvejen flytte en del af den almindelige personbilstrafik, som i dag ledes ind og ud af byen via Bjerrevej.

Den nordligste del af ringvejsprojektet, hvor vejen krydser fjorden, forløber på et dæmningsanlæg, der sammen med højvandsporte og pumper kommer til at indgå som klimasikring af Horsens by ved skybrudshændelser og stigende havvand.

Indhold

Kommuneplantillægget fastlægger kommuneplanrammerne for Ringvej Syd, etape 2 og 3 med tilhørende trafikale / tekniske "sideanlæg". Med tillægget revideres de eksisterende kommuneplanrammer med tilhørende bestemmelser, og der oprettes nye kommuneplanrammer, som opstår i forbindelse med planlægningen for ringvejen.

Følgende eksisterende kommuneplanrammer i Kommuneplan 2017 revideres og tilpasses ringvejsforbindelsen:

• 10TE05
• 16RE09
• 16RE11
• 16RE13
• 16BO04
• 16ER02

Med nærværende kommuneplantillæg oprettes følgende nye rammer:

• 10TE07
• 10TE08
• 16RE14
• 16RE15
• 16TE03

Sideløbende med nærværende kommuneplantillæg er der udarbejdet lokalplan - Lokalplan 350, Vejanlæg, dæmning og natur, Horsens Syd.

For at belyse hvilke sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet planlægningen medfører, er der udarbejdet en miljørapport, der er tilknyttet forslaget til nærværende kommuneplantillæg.

Derudover er der sideløbende med planlægningen udarbejdet en miljøkonsekvensrapport (VVM) til det konkrete vejprojekt som planlægningen muliggør. 

Kort 1 viser den nye kommuneplanrammer til vejanlægget.

Baggrund

Baggrunden for at der nu udarbejdes plangrundlag for Ringvej Syd, etape 2 og 3 er at udmønte nogle af de mål og handlinger, der fremgår af Trafikplan 2030, hvoraf altså omfartsvejen syd-øst om Horsens by er et af dem. Ringvejen er en fortsættelse af etape 1, som i 2017 åbnede på en strækning mellem Vejlevej og Bjerrevej.

Et mål i trafikplan 2030 er samtidig at klimasikring indtænkes i de fremtidige vejprojekter. En væsentlig del af Ringvejs Syd´s, etape 3 udgør et dæmningsanlæg ved krydsning med fjorden som skal medvirke til at sikre Horsens by ved skybrudshændelser og forhøjet vandstand.

Forhold til anden planlægning

Lokalplanlægning

Ringvej Syd´s nordligste del forløber igennem 2 lokalplanområder for henholdsvis "Horsens Erhvervshavn" (Lokalplan 4-2009, Horsens by) og "Et område ved Endelavevej, Bygholm Å, Dagnæs Bæk og Horsens Fjord" (Lokalplan nr. 85)

Ved endelig vedtagelse af nærværende kommuneplantillæg 2017-24 samt Lokalplan 350, der udarbejdes sideløbende ophæves de gældende lokalplaner for de arealer, der berøres af lokalplanafgrænsningen for den nye lokalplan.

Landsplanlægning

Nationale interesser

Ved kommuneplanlægning påser staten, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser vedr. vækst og erhvervsudvikling, natur og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.

Planlægningen for Ringvej Syd, etape 2 og 3 vurderes, at have betydning for flere af de nationale interesser, da det muliggør etableringen af et større vejanlæg med tilhørende tilslutningsanlæg, gang- og cykelstier, dæmninger og regnvandssøer i et område med natur-, landskabs-, og kulturhistoriske interesser samt erhvervsinteresser ved Horsens Havn.

Relevante nationale hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning:
1.1.1 at kommunalbestyrelsen i planlægningen skal sikre drifts- og udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder af national interesse, herunder aktive erhvervshavne og transport- og logistikvirksomheder af national interesse.

2.1.5 at kommuneplanlægningen sker i overensstemmelse med beskyttelseshensyn og bestemmelser for de internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, herunder varetagelsen af forbuddet mod at beskadige eller ødelægge bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder samt bilag IV-plantearters voksesteder. Vurderingen heraf skal fremgå af planforslagets redegørelse

3.1.1 at kommuneplanerne indeholder retningslinjer til sikring af bevaringsværdige landskaber, som i udgangspunktet friholder dem for byggeri og anlæg

3.1.3 at bevaringsværdige landskaber, herunder større sammenhængende landskaber, som udgangspunkt ikke reduceres

3.2.4 at der bortset fra trafikhavne og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse

3.3.1 at kommuneplanen indeholder retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer, beskyttelsesområder for kirker og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier som fredede og bevaringsværdige bygninger.

Horsens Kommune vurderer, at planlægningen ikke muliggør anlæg, der strider væsentligt mod de nationale interesser, da der gennem planlægningen og projekteringen af det konkrete projekt tages hensyn til områdets værdier og kvaliteter, og da der stilles krav til afværgeforanstaltninger der skal være med til at undgå påvirkning af værdifuld natur og landskab. Horsens Kommune vurderer dermed, at planlægningen tilgodeser de samfundsmæssige behov og samtidigt tager hensyn til området beskyttelsesinteresser.

Horsens Kommune vurderer, at planlægningen muliggør et anlæg der understøtter de nationale interesser, da projektet har til formål at forbedre de trafikale forhold i Horsens midtby samt at bidrage til klimasikring i Horsens midtby. Vejprojektet skal lede trafik uden om Horsens by samt lede den tunge trafik fra havnen uden om byen og derved aflaste i Horsens midtby. Derved forbedres de infrastrukturelle forhold for virksomhederne på Horsens Havn.

Nedenfor er der redegjort for de væsentligste nationale interesser. I tillæggets afsnit for de enkelte miljøtemaer er der redegjort yderligere. Disse vurderinger understøttes af Miljørapporten.

Naturbeskyttelse
Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet, og at Danmark varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Det er derfor også en national interesse, at planlægningen bidrager til løsninger, der både tilgodeser de samfundsmæssige behov samtidig med, at naturområder og levesteder samt spredningsmuligheder for dyr og planter opretholdes og om muligt forbedres.

Vejforløbet er hovedsageligt placeret på landbrugsjord i omdrift, men krydser værdifuld beskyttet natur og områder med spredningsmuligheder for dyr. Det vurderes, at planernes realisering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af områdets natur og dyreliv, herunder Bilag IV arterne odder og flagermus, da anlæggene i videst muligt omfang placeres udenfor arealer med høj naturværdi. Derudover stilles der krav om etablering af faunapassager der skal sikre passage mellem skovområderne og ved strandengene ved Horsens Fjord. Ved etableringen skal afværgeforanstaltninger som varierede hastighedsbegrænsninger og lukkede autoværn afværge risikoen for trafikdræbte af flagermus. Planerne vurderes, at kunne realiseres uden væsentlig påvirkning af områdets vandløb, da der ikke afledes vejvand til vandløb og afværgeforanstaltninger sikrer, at der ikke ledes vand fra overløb til Klokkedal Å som er et værdifuldt og følsomt vandløb med høj naturværdi.

Landskab
Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi. Landskabet, og særligt de bevaringsværdige landskaber bør som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Det er også vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse.

Størstedelen af planområdet ligger i et udpeget bevaringsværdigt landskab som fastholdes udpeget. Horsens Kommune vurderer, at planernes realisering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af oplevelsen af områdets landskab, da der ved placeringen og udformningen af anlægget tages videst muligt hensyn til de landskabelige værdier i området. Ændringerne i landskabet er varige, men det vurderes at påvirkningen i de fleste tilfælde er lokal, og de lange landskabskig bevares. Derudover giver gang- og cykelstier mulighed for at komme ud i området og skaber desuden mulighed for ny adgang til og udsigt over kystlandskabet.

Kulturhistorie
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes, herunder at sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne.

Det vurderes, at planernes realisering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de nærtliggende kulturmiljøer eller kirkeomgivelserne til Tyrsted Kirke. Der er ingen fredede bygninger i planområdet, men realisering af planforslagene medfører nedrivning af en række bevaringsværdige bygninger, heraf enkelte med høj bevaringsværdi. Dette vurderes at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Horsens Kommune har på anbefaling af Horsens Museum registreret alle bygninger for at sikre at de kulturhistoriske forhold beskrives og dokumenteres.

Vandplaner

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.

I ringvejsprojektet er det planlagt, at regnvand ledes til regnvandssøer, hvor vejvandet neddrosles til naturlig afstrømning inden det strømmer videre direkte ud i Horsens Fjord.

Nærmeste målsatte vandområder er Horsens Fjord og Klokkedal Å. Klokkedal Å har god økologisk tilstand som målsætning. Da overfladevand ledes direkte til Horsens Fjord og ikke til vandløbet, hindrer projektet ikke målopfyldelse for Klokkedal Å.

Udledning af vejvand til Horsens Fjord er ikke til hinder for at Horsens Fjord opnår miljømålet god tilstand.

Der er ikke særlige drikkevandsinteresser nær projektet, eller aktive vandindvindingsanlæg, der kan blive påvirket af vejanlægget.

Natura 2000

Den korteste afstand mellem vejtrace og nærmeste Natura 2000 område er ca.  6 km, målt fra nordlig ende af vejtracéet. Nærmeste Natura område er Natura 2000 området Horsens Fjord, havet øst for Endelave (Habitatområe nr. 56; Horsens Fjord, havet øst for Endelave og Fuglebeskyttelsesområde nr. 36; Horsens Fjord og Endelave). 

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at anlæggelse af en ny ringvej kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Bilag IV

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Der er ved gennemgang af eksisterende data og feltgennemgang af vejtracéet og området omkring vejtracéet konstateret, at der omkring vejtracéet er gjort fund af følgende bilag IV arter; odder og arter af flagermus.

Odder:
Langs kysten er det sandsynligt, at der er strejfende oddere fra Dagnæs Bæk og mod øst ud langs fjorden. For at sikre at odderen fremadrettet kan anvende kysten som spredningsforbindelse etableres en faunapassage i overgangen mellem strandeng og fjord målrettet odder.

Det kan ikke udelukkes, at det strandengsareal, hvorpå vejtracéet anlægges kan udgøre et potentielt yngle- eller rasteområde for odder. Idet der på begge sider af vejtracéet er i alt ca. 4 km tilsvarende strandengspartier lig det parti som ændrer anvendelse til vej, vurderes etableringen af vejen ikke at få nogen negativ betydning for odderens anvendelse af strandengsområderne på sydsiden af Horsens Fjord som yngle- og rasteområde.

Arter af flagermus:
Der er ikke identificeret egnede yngle- og rastesteder til bilag IV-arter, der inddrages, eller påvirkes fysisk. Der er dog mulige yngle- og rastesteder for flagermus, der påvirkes i form af de syv landejendomme, der skal nedrives. Bygninger skal undersøges for flagermus inden nedrivning, og ved forekomster skal der ske den rette udslusning jf. Miljøstyrelsens anvisninger. Ved at foretage en kontrolleret udslusning afværges påvirkninger af rastende flagermus.

Flagermusundersøgelsen viste, at området rummer mange arter af flagermus, og at særligt området Boller Overskov og Klokkedal Skov samt kystnært ved fjorden rummer væsentlige flagermusværdier. Anlæg af en relativt trafikeret vej igennem området kan derfor potentielt have væsentlig negative påvirkninger på flagermus. Påvirkning kan ske gennem direkte trafikdrab af flagermus og ved at vejen har en barriere-effekt, der reducerer flagermusenes evne til spredning.

Omfang af trafikdræbte flagermus minimeres ved dels at vejen etableres under terræn på en del af strækningen mellem de to skovområder eller ved opsætning af autoværn/skærme, hvor vejen krydser fjorden, idet der her er sandsynlighed for kollision mellem vand- og damflagermus. Dels sænkes hastigheden til 70 km/t, idet flagermus ved denne hastighed har mulighed for at undgå kollision med tværgående trafik.

Barriereeffekten sænkes, idet vejen på en del af strækningen graves ned i landskabet og også at vejen primært etableres uden belysning. 

Hvor vejen følger terræn etableres, under vejen, en faunapassage, hvilket suppleres med afskærmende beplantning langs vejen og beplantning, som leder til faunapassagen. 

Samlet vurderes vejen, ved etablering af de nævnte afværgeforanstaltninger, ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på arter af flagermus økologiske funktionalitet i området syd for Horsens Fjord.

For yderligere belysning af emnet henvises til mere detaljeret gennemgang af Bilag IV i  Miljørapporten, som er udarbejdet for plangrundlaget (Kommuneplantillæg og Lokalplan).

Råstofplan

Kommuneplantillægget omhandler ikke et område, som ligger indenfor eller i nærheden af et råstofgraveområde/råstofinteresseområde.

Kystnærhed

Hovedparten af planområdet ligger i kystnærhedszone. Kystnærhedszonen omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområder ind til en afstand af 3 kilometer fra kysten. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der stilles krav om særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudvikling, enkeltanlæg og byggeri i zonen. Det sker af hensyn til beskyttelsen og bevarelsen af de åbne kystlandskaber. Derfor skal der redegøres for, hvordan nye bebyggelser og anlæg tilpasses i kystlandskabet, uden at påvirke dem negativt.

Der henvises til nærværende Kommuneplantillæg, Retningslinje "Byudvikling og kystnærhedszone" under temaet "Byer & Landsbyer" for selve vurderingen. På grundlag af landskabanalyse og visualiseringer er der redegjort for påvirkningen af af kystlandskabet ved planernes realisering.

Spildevandsplan

Forhold til Spildevandsplan 2012-2015 for Horsens Kommune. En del af det berørte område ligger i dag i spildevandskloakeret opland. Dette vejareal afleder dog ikke spildevand, og overfladevandet fra arealet håndteres og udledes "privat", det vil sige uden om forsyningsselskabet (SAMN forsyning ApS). I fremtiden vil både de nye vejarealer syd herfor, som i dag ikke er i spildevandsopland, blive inddraget i spildevandsplanen med oplandssignaturen "Vejafvanding". Således vil vejafvandingen på Ringvej Syd fortsat være privat og blive varetaget af Affald og Trafik ved Horsens Kommune. Til ovenstående formål skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Naturbeskyttelsesloven

Skovbyggelinjen:
Ringvejen forløber gennem et område med 300 meter skovbyggelinjer omkring henholdsvis Boller Over- og Nederskov samt Klokkedal. Forbudsbestemmelsen mod etablering af anlæg inden for en afstand af 300 meter fra skove omfatter  jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 alene bebyggelse, campingvogne og lignende (anlæg omfattet af bygningsreglementet). Et vejanlæg som Ringvej Syd er ikke omfattet af reglerne om skovbyggelinjer.

Strandbeskyttelseslinjen:
En større del af planområdet, ca. 5 ha, er omfattet strandbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens § 15, som omfatter et generelt forbud mod at ændre de beskyttede arealers tilstand både fysisk og matrikulært. Der kan, efter omstændighederne, dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen i særlige tilfælde eksempelvis når samfundsmæssige hensyn ligger til grund for ansøgningen, men praksis er generelt restriktiv. Kystdirektoratet er myndighed indenfor strandbeskyttelseslinjen. Gennemførelse af projektet forudsætter derfor en tilladelse fra Kystdirektoratet.

Naturbeskyttelseslovens § 3:
Vejtraceét krydser umiddelbart før Horsens Fjord Boller Enge. Ved etablering af vejen inddrages ca. 1 ha naturområder, beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 (mose, fersk eng og strandeng). Realisering af vejanlægget forudsætter, at der gives en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Kort 2 viser § 3 naturbeskyttede arealer langs Horsens Fjord samt lokalplanens afgrænsning

Jordforureningsloven

Størstedelen af planområdet, dvs. fra Bjerrevej og frem til Horsens Fjord, forløber gennem det åbne land, som ligger uden for områdeklasseficeringen. Der er derfor heller ingen viden om kendte eller potentielle forureninger på eller nær denne del af planområdet, dvs. der er ingen V1 eller V2-kortlægninger.

På havnemolen, nord for udløbet af Dagnæs Bæk, forløber planområdet hen over Horsens Deponi, som er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Det betyder, at der er oplysninger om eller er konstateret, at der er forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.

Herfra fortsætter planområdet og vejens linjeføring mod nord henover Horsens Fjord ved udløbet af Bygholm Å, og tilsluttes Ove Jensens Allé på Sydhavnen. Her er arealerne inden for planområdet kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvilket betyder, at der har været eller er aktiviteter, der kan have medført jordforurening.

Ifølge jordbalancen for vejprojektet skal der håndteres mere end 500.000 m³ jord internt i planområdet. Jordarbejderne vil så vidt muligt omfatte omfordeling af jorden inden for planområdet, så den jord der afgraves et sted med overskud af jord, indbygges på steder, hvor der er underskud af jord. Der forventes dog samlet set at blive generet et overskud af jord på ca. 140.000 m³. Det er ikke endeligt afklaret hvor denne overskudsjord skal placeres, fordi det afhænger af tilgængelige modtagere på tidspunktet for udgravningerne.

Jorden fra Bjerrevej til Horsens Fjord, dvs. hovedparten af planområdet, forventes at være ren, og kan håndteres og bortskaffes efter gældende regler for håndtering af ren jord. Miljøpåvirkningen som følge heraf vurderes at være neutral i forhold til jordforurening.

Realisering af planforslagene forventes ikke at medføre egentligt gravearbejde på deponiet, men der skal tilkøres en større mængde råmateriale til opbygning af dæmning og vejanlæg. Da der ikke skal graves i den forurenede jord på deponiet, eller flyttes forurenet jord, forventes der ikke en miljømæssig påvirkning som følge af V2-kortlægningen.

For den del af planområdet, der ligger på de V1-kortlagte arealer på Sydhavnen med Ove Jensens Allé, forventes heller ikke en miljømæssig påvirkning som følge af vejanlægget, idet den eksisterende vej uden større ændringer forventes at kunne ombygges frem mod krydset med Høegh-Guldbergsgade.

Museumsloven

Horsens Museum har foretaget en arkivalsk gennemgang af det berørte område og vurderer, at anlægsarbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Der forventes derfor stillet krav om arkæologiske undersøgelser inden jordarbejdet påbegyndes.

Der foretages en gennemgang af tilgængelige databaser som grundlag for beskrivelse af eksisterende kulturhistoriske og arkæologiske forhold i og nær vejtracéet. Projektets mulige påvirkning af områdets kulturhistoriske interesser vurderes på dette grundlag.

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

Forhold til Kommuneplan 2017

Hovedstruktur - Det store billede

Infrastruktur

Det store billede viser de overordnede bevægelser i infrastrukturen i 2050, som der skal arbejdes med at realisere.

Kapaciteten på motorvej E45 er i 2050 udvidet til mindst seks spor, og det overordnede vejnet i Horsens Kommune er udbygget, så der er god kapacitet og optimal tilgængelighed og sammenhæng mellem kommunens større byer og nabokommunerne i Business Region Aarhus og Trekantområdet.

Rundt om Horsens by er der etableret en ringforbindelse, som leder trafikken uden om midtbyen og fredeliggør denne. Ringforbindelsen er koblet op på motorvej E45 og det overordnede vejnet.

Kommuneplan 2017 implementerer elementerne i Trafik 2030, men ser også i hovedstrukturen lidt længere frem mod 2050 med Vores Horsens Kommune 2050, hvor infrastrukturen tænkes endnu mere sammen med både den langsigtede byudvikling, udviklingen af kommunens grønne og blå strukturer og det åbne land.

Etableringen af Ringvej Syd indgår i Horsens kommunes trafikplan "Trafik 2030 - Strategi for fremtidens infrastruktur i Horsens" og som en del af infrastrukturanlæggene i Kommuneplan 2017´s hovedstruktur. Kommuneplantillægget vurderes derfor at være i overensstemmelse med hovestrukturen.

Retningslinjer

I dette afsnit redegøres der for de retningslinjer i Kommuneplan 2017, der har betydning for planlægning. For hver enkelt retningslinje fremgår der relevante mål eller retningslinjer. For yderligere beskrivelse eller vurdering henvises til Miljørapporten, som er tilknyttet planlægningen.

Tallene (x.x.x) refererer til de enkelte afsnit i Kommuneplan 2017´s retningslinjer.

Retningslinjer for trafik

Vejnettet

Retningslinjer:
2.2.3. Der skal ske en videreførelse af Ringvej Syd, fra Bjerrevej til Bollervej, som har til formål at lede den gennemkørende trafik uden om Horsens by og aflaste Bollervej og Bjerrevej. Der skal sikres krydsningsmuligheder langs omfartsvejen. Linjeføringer vist på kort.

2.2.4. Der skal sikres en linjeføring for en ringvejsforbindelse mellem Bollervej og Horsens Havn. Vejforbindelsen skal lede den tunge trafik fra havnen uden om byen og aflaste Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade. Linjeføringen er vist på kort.

Kommuneplantillægget vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjerne for trafik, fordi der sker en videresførelse af Ringvej Syd fra Bjerrevej til Horsens Havn via Bollervej.

Kort 3 viser de planlagte trafikanlæg i kommuneplan 2017, herunder den planlagte transportkorridor.

Retningslinjer for kulturhistorie

Kulturhistorie generelt og Værdifulde kulturmiljøer

Retningslinjer:
4.1.1. De kulturhistoriske spor skal bevares og beskyttes gennem formidling, pleje og planlægning.

4.1.2. Indenfor de udpegede områder skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg mv.

4.2.1. Inden for og af de værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.

De værdifulde kulturmiljøer, der ligger tættest på linjeføringen for Ringvej Syd med tilhørende anlæg er afgrænset til følgende:

Boller Mølle med flere - vejanlægget udgør en ændring af mølleområdets omgivelser, men ikke af møllernes nære omgivelser. Møllerne ligger lavt ved Klokkedal Å omkranset af skov og påvirkes ikke direkte eller visuelt af vejanlægget og langt størstedelen af vejanlægget ligger uden for de værdifulde kulturmiljøer. Samlet set vurderes ringvejsprojektet ikke at have negativ audio-visuel  indflydelse på kulturmiljøet.

Boller Husmandskoloni og Boller Hovedgård - de øvrige værdifulde kulturmiljøer, som dels består af et større område med statshusmandsbrug, dels af Boller Hovedgård, vurderes på grund af afstanden ikke at blive påvirket af vejprojektet. Der er ca. 850 meter fra Boller Hovedgård til vejanlægget. Kulturmiljø-området med statshusmandsbrug er afgrænset mod vejanlægget af Klokkedal Skov og vejen vurderes ikke at vil kunne ses eller høres fra selve kulturmiljøerne.

Havneskurene "Klondyke" - Planområdet grænser op til kulturmiljøet med gamle havneskure (”Klondyke”), der ligger på havnen langs Ove Jensens Alle. Den markant forøgede trafikmængde tæt forbi kulturmiljøet Havneskurene vil udgøre en væsentlig negativ påvirkning som følge af trafikken og den medfølgende trafikstøj. Det vurderes dog, at de forbedringer ringvejsprojektet giver infrastruktur mæssigt samt ikke mindst klimasikringen på det pågældende sted og af Horsens by som helhed retfærdiggør at kulturmiljøet forringes.

Fund og arkæologiske interesser - Horsens Kommune har forud for projektet anmodet Horsens Museum om en udtalelse om de arkæologiske interesser jf. museumslovens § 25. På baggrund af en arkivalsk kontrol vurderet, at anlægsarbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, idet der er registreret mange fortidsminder både inden for og nær tracéet. I driftsfasen sker der ingen påvirkning af områdets fund og arkæologiske interesser.

Sten- og jorddiger - der ligger et beskyttet jorddige vest for Nordrevej. Diget berøres ikke af ringvejsanlægget.

Kirkeomgivelser

Retningslinje:
4.3.1. Indenfor kirkeomgivelserne kan der kun opføres byggeri, ske terrænreguleringer, etableres beplantning og bygges tekniske anlæg osv., hvis det kan ske uden at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med landsbymiljøet/bymiljøet tilsidesættes.

Videreførelsen af Ringvej Syd i etape 2 og 3 vil berøre arealer udpeget som kirkens fjernomgivelser omkring Tyrsted Kirke.

Aarhus Stift og den kgl. bygningsinspektør har til projektet udtalt, at vejprojektet ikke vurderes at ville medføre væsentlige gener for Tyrsted Kirke, hverken visuelt, trafikalt eller støjmæssigt. Det er en væsentlig forudsætning, at vejen lægges lavt i landskabet, og at dette videreføres i detailprojekteringen. Vurderingen er foretaget på baggrund af en besigtigelse af projektområdet og kirkeomgivelserne. Det vurderes derfor derfor at ringvejsprojektet er i overensstemmelse med retningslinjen.

Fortidsminder og kulturarvsarealer

Retningslinje:
4.5.1. Synlige fredede fortidsminder er beskyttet af fortidsmindebeskyttelseszoner. I beskyttelseszonen for det fredede fortidsminder gælder der en streng beskyttelse hvor både byggeri, tilplantning og gravearbejde skal undgås. Beskyttelseszonen på 100 meter fremgår af kortet.

Vest for ringvejen, ved tilslutningen til Bollervej, ligger et fredet fortidsminde (fredningsnr. 29122) en rundhøj. Den 100 meter fortidsmndebeskyttelseslinje som omgiver rundhøjen berøres af linjeføringen for ringvejen. Realisering af vejanlægget forudsætter, at Horsens Kommune dispenserer fra fortidsmindebeskyttelseslinjen jf. naturneskyttelseslovens § 18. Alternativt at Slots- og kulturstyrelsen ophæver eller ændrer fortidsmindebeskyttelses-linjen.

Sydvest for dette fortidsminde findes endnu et fortidsminde syd for Bollervej, hvor hverken selve fortidsmindet eller beskyttelseslinjen berøres af linjeføringen. Derudover er der ikke fredede fortidsminder, der påvirkes af projektet. Ringvejsprojektet vurderes derfor ikke i strid med retningslinjerne. 

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Retningslinje:
4.4.1. Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2017.

Ringvejstrækningen berører flere ejendomme med bevaringsværdige bygninger med lav, middel og høj bevaringsværdi. De bevaringsværdige bygninger er bygninger, som i kraft er deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er eksempler inden for deres bygningstype.

Høj bevaringsværdi:

• Nordrevej 78
• Nordrevej 88

Middel bevaringsværdi:

• Bollervej 91
• Nordrevej 80

Lav bevaringsværdi:

• Klokkedalsvej 19
• Bollervej 87

I kommuneplanen er 8 ud af 23 bygninger på det relevante ejendomme SAVE registreret. I forbindelse med planlægningen er der foretaget registreringer af de resterende bygninger. I nedenstående skema fremgår bevaringsværdien på alle bygningerne på de ejendomme som Ringvejen berører.

Høj bevaringsværdi: 1-3, mellem bevaringsværdi: 4-5 og lav bevaringsværdi: 6-9
Markeret med grøn og gul er de registreringer der er foretaget i forbindelse med planlægningen for vejanlægget. De øvrige er tidligere registreringer fra Horsens Kommune.

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.

Nedrivningen af ovenstående bevaringsværdige bygninger er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2017. Der er tale om 4 bygninger med SAVE registreringer mellem 1 og 4 - høj bevaringsværdi som nedrives. Det vurderes at ringvejsprojektets almene fordele vejer tungere end bevarelse af de 4 bygninger ejendommene Nordrevej 78 og 88.

Retningslinjen (udpegningen) bliver ikke revideret i forbindelse med nærværende tillæg, men der vil ske en ajourføring af de nedrevne bygninger i forbindelse med revisionen af Kommuneplanen i 2021.

Kort 4 viser de kulturhistorie interesser i Kommuneplan 2017.

Byer & Landsbyer

Byudvikling & kystnærhedszone

Retningslinje:
1.7.5. Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Mod nord ved fjorden og ved vejdæmningen, hæver vejen sig over terræn og vil være synlig og markant i landskabet. Vejen påbegynder nord for Bollervej sin stigning mod dæmningen og den hævede vej krydser engen, stranden og kystlinjen. Dette vil uundgåeligt påvirke oplevelsen af kystlandskabet og tilføre et element i et i dag forholdsvis uberørt landskab. 

Landskabet nord for Bollerstien med de åbne vidder og udsigten over Horsens Fjord er særligt sårbart over for større anlæg på grund af dets flade og enkle karakter. En stor del af landskabet er orienteret mod kysten og præget af udsigter mod Horsens Fjord - i dag relativt uforstyrrede af bebyggelse og tekniske anlæg. Landskabets sammenhæng med fjorden og modstående kyst er dermed en central del af landskabsoplevelsen.

Set fra Bollerstien mod øst vurderes det, at vejdæmningen vil påvirke landskabsoplevelsen væsentligt negativt da dæmningen i væsentlig grad hindrer udsigten til Horsens Fjord. Den visuelle påvirkning sker på et mindre geografisk område. Derudover vurderes at  klimasikringen og infrastrukturen vejer tungere. 

Natur & Landskab

Naturbeskyttelse

Retningslinjer

3.1.1. De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder indgår som en del af Grønt Danmarkskort. Potentielle naturbeskyttelsesområder skal forbedre sammenhængen mellem eksisterende naturarealer og dermed forbedre vilkårene for det vilde dyre- og planteliv, herunder de sjældne og truede arter. Udvikling af ny natur indgår sammen med bevarelse af eksisterende naturværdier som en central del af kommunens indsats for at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed.

3.1.2. Indenfor Grønt Danmarkskort vil Horsens Kommune prioriterer indsatser, der bevarer og udvikler biodiversitet samt forbedrer adgangen til naturen højest. Ved prioritering mellem arealer inden for udpegningen til Grønt Danmarkskort vil arealer med høj naturmæssig værdi og arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor ligeledes blive prioriteret højest. I forhold til prioritering af etablering af ny natur vil arealernes naturmæssige og rekreative potentiale indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatserne skal prioriteres højest.

3.1.6. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som indskrænker eller forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der stilles krav om kompenserende tiltag. Et kompenserende tiltag kan f.eks. være udlæg af nye naturarealer eller forbedring af kvaliteten af eksisterende naturområder, så det sikres, at naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forøget. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som forringer tilstanden af et naturområde, men finder sted uden for selve det udpegede område.

3.1.7. De udpegede potentielle naturområder skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer mulighederne for fremtidig etablering af nye naturområder. Undtaget er områder, som efter en konkret vurdering ikke vurderes at have potentiale til at kunne udvikle væsentlige naturværdier.

Langs med ringvejsforbindelsen er der vedtagne Potentielle naturområder og mod nord "gennemskæres" et område, som er udlagt til særlig naturbeskyttelsesinteresse.

Der kan jf. Kommuneplanens retningslinjer undtagelsesvist tillades en ændret arealanvendelse, der forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvis der stilles krav om kompenserende tiltag. Såfremt arealer, der er udpeget som § 3 beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven) og der dispenseres herfor, vil der i dispensationen blive stillet vilkår om etablering af erstatningsnatur.

De arealer, i vejens sydlige del, som er udlagt til potentiel natur vurderes ved nærmere gennemgang ikke at have et stort potentiale til at kunne udvikle sig til natur med væsentlige naturværdier.

Etablering af en vej gennem potentielle naturområder vurderes ikke at stride mod kommuneplanens retningslinjer, idet arealer godt kan udlægges til anden arealanvendelse, hvis det vurderes at arealer der inddrages ikke har potentiale til at kunne udvikle væsentlige naturværdier. 

Kort 5 viser de naturbeskyttede områder i Kommuneplan 2017 med grønt og potentielt nye naturområder skraveret

Økologiske forbindelser

Retningslinjer:
3.2.4. Udpegede økologiske forbindelser skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet.

3.2.5. De potentielle økologiske forbindelser skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer muligheden for at realisere dem i fremtiden.

3.2.7. Der kan undtagelsesvist tillades byggeri, arealanvendelse eller lokalplanlægning, som indskrænker eller forringer kvaliteten af en økologisk forbindelse, under forudsætning af, at der kan etableres alternative forbindelser, som sikrer forbindelsens funktionalitet for de relevante arter af planter og dyr. Der kan i den forbindelse være behov for at stille krav om etablering af ledelinjer og/eller faunapassager.

Langs med ringvejsforbindelsen er der vedtagne økologiske forbindelseslinjer og mod nord "gennemskæres" en økologisk forbindelseslinje. Selve vejanlægget ligger i en potentiel økologisk forbindelseslinje.

Vejanlæggets placering indenfor udpegede økologiske forbindelseslinjer og potentielle økologiske forbindelseslinjer er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om disse, idet anlægget  etableres med faunapassager, som sikrer at dyr i området kan bevæge sig på tværs af vejen.

For at reducere vejens barriereeffekt mellem Boller Overskov og Klokkedal Skov etableres en faunapassage ved cykel-gangstiens underføring under vejanlægget. For at reducere vejens barriereeffekt på tværs af Boller Enge etableres en faunapassage under vejanlægget ved kysten.

Ved etablering af faunapassager hindrer vejen ikke, at der fremadrettet sker en udveksling af individer mellem områdets bestande af padder, krybdyr og pattedyr.

Da der er tale om en potentiel forbindelse, så udpeger vi ikke erstatningsareal. Vi vurderer på baggrund af miljøvurdering/miljøkonsekvensvurdering, at faunapassagen sikrer, at der kan ske forbindelse på tværs. Det vurderes derfor at vejprojeket kan gennemføres inden for gældende retningslinje.

Lavbundsarealer

Retningslinjer:
3.3.1. Lavbundsarealerne skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at naturlige vandstands- og afstrømningsforhold påvirkes eller kan genskabes.

3.3.2. Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres indenfor de udpegede lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for at genskabe naturlige hydrologiske forhold, herunder ny natur, klimaprojekter og vådområder til fjernelse af kvælstof eller fosfor ikke går tabt.

Arealerne ved Dagnæs Bæk´s udløb er i kommuneplanen udpeget som "Lavbundsarealer der kan genoprettes" Ringvejsprojektet forløber gennem udpegede arealer.

Arealerne er kystnære arealer, hvor grøfter gennem arealet har sikret, at man gennem tiden har kunnet udnytte arealerne til afgræsning og høslet. Etablering af vejdæmning tværs over arealet vil ikke være til hinder for, at yderligere grøfter kan dækkes til og naturlig hydrologi genskabes. Dermed vurderes, at etablering af vej ikke er i konflikt med kommuneplansudpegningen "lavbundsarealer der kan genoprettes". 

Kort 6 viser de økologiske forbindelser i Kommuneplan 2017 og potentielt med skraveret.

Landskab

Retningslinje:
3.4.2. Ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende i det åbne land, skal der ske en tilpasning til den landskabstype, som de placeres i. Oplag, skiltning, terrænændringer eller lignende skal begrænses mest muligt og tilpasses, så de ikke virker skæmmende eller forringer landskabsoplevelsen.

3.4.4. De bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes.

Landskabet, som en stor del af det planlagt vejforløb skal føres igennem, er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab. De bevaringsværdige landskaber skal ifølge kommuneplanens retningslinjer som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg.

Ifølge Kommuneplanen berører planområdet for Ringvej Syd landskabområderne Boller Skovlandskab og Horsens Bylandskab. Størstedelen berører Boller Skovlandskab, men området ved vejkrydset Ringvejen/Bjerrevej samt havneområdet ligger i Horsens Bylandskab.

Planområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund. Mellem Horsens by og det åbne land ligger ådalen langs Klokkedal Å som et markant, skovbeklædt landskab i et ellers overvejende fladt til let bølgende og åbent landbrugslandskab. Landskabet her en enkel karakter med store marker, der afgrænses af skovbrynene langs Boller Skov og Klokkedal Ådal. Klokkedal Å forløber fra Dallerup Sø syd for Horsens by og munder ud i strandengen i Horsens Fjord mod nord. Ådalen danner en kløft i landskabet, og dalsiderne er skovbeklædte.

Landskabet Horsens Fjords sydside består af strandeng afvekslet med rørskov og enkelte løvbevoksninger ud til Boller Skov. Terrænet er fladt og opleves hovedsageligt fra Bollerstien, hvorfra der er udsigt over Horsens Fjord, Horsens by og havn samt deponiet mod nord og de åbne marker og skovene mod syd. Langs med stien er spredt løvbevoksning, som af og til fremstår som tætte hegn.

Landskabet ved Bollerstien, navnlig strandengen, vurderes at være sårbart over for høje og store anlæg, da det er fladt og forholdsvis uberørt og byder på udsigter over Horsens Fjord. En del af kystområdet ved Bollersti er da også omfattet af en arealfredning grundet udsigten til Horsens Fjord. 

Landskabets tilstand er for området Boller Skovlandskab vurderet som "God" i landskabsanalysen , idet landskabets karaktergivende elementer er relativt intakte og idet landskabet generelt ikke er visuelt påvirket af anlæg. Dog er kystlandskabet ved Dagnæs præget af udsigten til Horsens og havneområdet, der påvirker den visuelle oplevelse af landskabet.

Det fremgår således af landskabsanalysen, at landskabet i Boller Skovlandskab er sårbart over for ændringer, der tilfører en teknisk, visuel påvirkning, herunder tekniske anlæg og infrastukturanlæg , da de vil bryde landskabets enkle karakter og de relativt intakte strukturer. Ligeledes er landskabet sårbart over for ændringer, der begrænser eller forringer udsigterne i det kystorienterede landskab.

I forbindelse med vejdæmningen vurderes landskabspåvirkningen at være væsentlig negativ, da udsigten til fjorden forringes set fra Bollerstien. Ændringerne i landskabet er irreversible, men påvirkningen er i de fleste tilfælde lokal, og de lange landskabskig bevares. Samlet set vurderes den landskabelige påvirkning som følge af vejanlægget at være af moderat til væsentlig negativ karakter.

Der er til vurderingen af den landskabelige påvirkning udarbejdet visualiseringer af vejforløbet fra 8 forskellige udvalgte standpunkter. Ved halvdelen af standpunkterne vurderes den landskabelige påvirkning at være neutral eller af mindre negativ karakter. Ved den anden halvdel vurderes påvirkningen at være moderat eller af væsentlig negativ karakter.

Som afværgeforanstaltninger foreslås, at der ikke udføres slørende beplantning i kirkeomgivelserne, samt at støjværn udføres i farver og materialer, der er tilpasset landskabet.

Det vurderes at fordelene som Ringvej Syd afstedkommer i forhold til infrastrukturen i og omkring Horsens opvejer de konsekvenser for landskabsoplevelsen som ringvejen medfører. De tiltag der gøres for at bevare landskabsoplevelsen så intakt som mulig, herunder primært, at ringvejen på store stræk nedgraves i terrænet og at beplantning minimeres gør at de åbne vidder, der kendetegner området bevares i videst muligt omfang. Retningslinjen revideres ikke, da det vurderes at et vejanlæg kan ligge inden for et bevaringsværdigt landskab og idet projektet indordner sig landskabet. 

Skovrejsning

Retningslinjer:
3.5.1. Der må ikke ske anvendelser eller etablering af anlæg, der kan forhindre skovtilplantning inden for de udpegede områder, hvor skovrejsning er ønsket.

3.5.2. De områder, der er udpeget til skov uønsket, skal i videst muligt omfang friholdes for tilplantning med skov.

Ringvejsprojektet og de berørte kommuneplanrammer er ikke i strid med skovrejsningsområde. Tværimod omfatter rammen for selve ringvejsprojektet alene områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Erhverv & Landbrug

Produktionserhverv

Mål:
Produktio​nserhverv i Horsens Kommune skal have gode betingelser for at opretholde deres tilladelser og aktiviteter i områder, som er udpeget til produktionserhverv.

Produktionserhverv indgår ud over at være retningslinje i Kommuneplanen som national interesse som staten påser overholdt.

Arealerne mod nord, hvor ringvejen krydser henholdsvis "deponiet" og erhvervshavnen,  er i kommuneplan 2017 udpeget til produktionsvirksomheder og konsekvensområder herfor.  Udpegningen er vurderet ikke at have indflydelse på ringvejsprojektet og revisionen af de eksisterende kommuneplanrammer lige så vel som ringvejsprojektet ikke vurderes at forhindre udvidelsesmuligheder for erhvervshavnen som helhed. Tværtimod vurderes at planlægningen for ringvejen vil understøtte de nævnte produktionserhverv i f.t. en bedre og understøttende infrastruktur.

Særligt værdifulde landbrugsområder

Retningslinjer:
7.1.1. De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der kan hindre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder, retningslinjen er ikke er til hinder for aktiviteter, som er en del af den landbrugsmæssige drift som f.eks. etablering eller pleje af skov, natur osv.

7.1.2. Indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder skal der vises tilbageholdenhed med at inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål som f.eks. byudvikling og tekniske anlæg.

Mod syd grænser selve ringvejsprojektet op til særligt værdifuldt landbrugsområde. Idet der er tale om relativt begrænsede arealer vurderes det ikke, at projektet har indflydelse på udpegningen ligesom justeringen af eksisterende rammeområder heller ikke har det.

Klima & Miljø

Klimatilpasning

Retningslinjer:
8.1.7. Ved ændret arealanvendelse og bygge- og anlægsarbejder i det åbne land skal der redegøres for, at der ikke skabes uhensigtsmæssige ændringer i overfladeafstrømning.

8.1.8. Ved lokalplanlægning skal det fastlægges om nybyggeri på havnen og andre kystnære steder i Horsens By skal indgå i den samlede beskyttelse af Horsens By mod oversvømmelse fra havvandsstigninger. Ny bebyggelse på havnen og andre kystnære steder skal opføres med gulv i stueetagen i minimum kote 2,6 meter DVR90. Undtaget er bygninger, som er placeret, indrettet eller anvendes på en sådan måde, at der ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse, eller som er beskyttet på anden vis, eksempelvis i form af dige, mur, hævning af terræn el.lign.

En del af ringvejsprojektet, etape 2 og 3 indgår som et led i at klimasikre Horsens by. Vejdæmningen over fjorden anlægges på 2 dæmningsanlæg med højvandsporte og pumper, som muliggør, at vandstanden kan styres i "det indre bassin" ved udløbende af henholdsvis Dagnæs bæk og Bygholm Å. Dermed kan dele af Horsens by sikres mod oversvømmelse i perioder med høj vandstand.

Dæmningsanlæggene i forbindelse med etableringen af Ringvej Syd vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjerne for klimatilpasning i Kommuneplan 2017. Projektet vurderes at understøtte kommuneplanens mål for klimasikring.

Grundvand

Retningslinjer:
8.5.1. Al planlægning og sagsbehandling skal ske i henhold til den gældende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

8.5.2. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, skal i planlægningen og sagsbehandlingen friholdes for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

Der er ikke særlige drikkevandsinteresser nær projektet, eller aktive vandindvindinganlæg, der kan blive påvirket af vejanlægget. Derfor er kommuneplantillægget i overensstemmelse med retningslinjerne for grundvand.

Støjbelastede arealer

Retningslinjer:
8.3.1. Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

8.3.2. Indenfor de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

8.3.3. Særligt støjfølsom anvendelse (som sommerhusområder og rekreative områder) kan kun udlægges, når støjforholdene er dokumenteret og vurderet som acceptable.

Der planlægges ikke for støjfølsom anvendelse - tværtimod bliver Ringvej Syd fremadrettet støjgiveren og vil afstedkomme støjfølsomme arealer langs vejen, som jf. retningslinjerne ovenfor i fremtiden ikke vil kunne anvendes til støjfølsomme formål. Der er således ikke konflikt med retningslinjerne. 

De støjfølsomme områder som ringvejen passerer kan overholde Miljøstyrelsens vejleden grænseværdier for trafikstøj. Ved 2 ejendomme bliver det nødvendigt at etableres støjdæmpende foranstaltninger, hvilket lokalplanlægningen giver mulighed for.

Kort 7 viser de bevaringsværdige landskaber i Kommuneplan 2017

Rammer for lokalplanlægning

I Horsens Kommuneplan 2017 er størstedelen af planområdet rammelagt (se kort 8). Derudover berører planlægningen en række rammer som omfatter større arealer end planområdet.

For at sikre det planlægningsmæssige grundlag for lokalplanlægningen og etableringen af Ringvej Syd, etape 2 og 3 revideres seks eksisterende rammeområder og der udlægges fem nye rammeområder (se kort 9). Der aflyses ikke kommuneplanrammer i forbindelse med nærværende kommuneplantillæg. 

Der sker følgende ændringer i de eksisterende rammer:
De eksisterende kommuneplanrammer, der revideres er 10ER02, 10TE05, 16RE09, 16RE11, 16RE13, og 16BO04. Den geografiske afgrænsning af rammerne revideres, da ringvejen "gennemskærer" eller forløber meget tæt på de eksisterende kommuneplanrammer. Derudover suppleres de eksisterende rammer med rammebestemmelser, som skal sikre et planlægningsmæssigt grundlag for en fremtidig udmøntning af handlinger i Helhedsplanen for naturområderne i Horsens sydøst "Boller landskaber".

10ER02: rammen for erhvervsområdet til tung industri og havneerhvervsområde reduceres med et mindre areal til vejanlægget. Rammebestemmelserne fastholdes uændret.

10TE05: rammen for teknisk anlæg til deponeringsanlæg reduceres. Den østlige del af området skæres fra og udlægges i et nyt rammeområde nr. 10TE07 til teknisk anlæg til ringvejen og et nyt rammeområde 10TE08. Rammebestemmelserne fastholdes uændret.

16RE09: rammen for rekreativt område til større rekreativt område reduceres med et mindre areal mod øst. En del af det reducerede areal udlægges i et nyt rammeområde nr. 16TE03 til teknisk anlæg til ringvejen og den resterende del tillægges det eksisterende rammeområde 16RE11. Rammebestemmelserne fastholdes uændret.

16RE11: rammen for rekreativt område til større rekreativt område reduceres i den nordlige del da ringvejen deler området. Det reducerede areal udlægges til det nyt rammeområde nr. 16RE14. Derudover udvides rammeområdet med tre mindre arealer, da ringvejen skærer to arealer fra det eksisterende rammeområde 16RE09, og da der inddrages et mindre ikke rammelagt område. I rammebestemmelserne fastholdes at området skal anvendes til rekreativt formål. Den specifikke anvendelse ændres fra bynært naturområde til større rekreativt område og naturområde, herunder f.eks. legeplads og opholdsmuligheder. Området skal som udgangspunkt stadig friholdes for bebyggelse. Det tilføjes, at der dog i særlige tilfælde kan etableres mindre faciliteter og anlæg til områdets rekreative anvendelse. Disse skal tilpasses karakteren af naturområde i deres udformning og udtryk.

16RE13: rammen for rekreativt område til jordbrugsområde og større rekreativt område reduceres. Den sydlige del af området skæres fra og udlægges i et nyt rammeområde nr. 16TE03 til teknisk anlæg til ringvejen og et nyt rammeområde 16RE15. Rammebestemmelserne fastholdes uændret.

16BO04: rammen for boligområde til åben lav og tæt lav boligbebyggelse udvides langs grænsen til det nye rammeområde nr. 16TE03 til teknisk anlæg til ringvejen ved boligområdet Hyrdetasken. Rammen udvides som en konsekvensrettelse, så det stemmer overens med afgrænsningen af lokalplanerne 2016-3 og 2017-06. Rammebestemmelserne fastholdes uændret og de bebyggelsesregulerende bestemmelser reguleres uændret af de gældende lokalplaner for arealet.

Der udlægges følgende rammer:
De nye kommuneplanrammer, der udlægges er 10TE07, 10TE08, 16TE03, 16RE14 og 16RE15.

Selve ringvejen udlægges i to nye rammeområder, henholdsvis en nordlig ramme og en sydlig ramme, da vejen forløber gennem to plandistrikter. De to rammeområder får identiske rammebestemmelser.

10TE07: rammen udlægges til teknisk anlæg til vejanlæg samt regnvands- og klimaanlæg. Rammen omfatter den nordlige del af selve vejanlægget med tilhørende "sideanlæg" som eksempelvis regnvandsbassiner, rastepladser / P-pladser eller lignende tekniske anlæg.

10TE08: rammen udlægges til teknisk anlæg til deponeringsanlæg og nærrekreativt område. Rammen opstår som konsekvens af at det eksisterende rammeområde nr. 10TE05 gennemskæres af ringvejen. I rammebestemmelserne fastholdes at området skal anvendes til teknisk anlæg til deponeringsanlæg. Det tilføjes, at området kan anvendes til nærrekreativt område for fremadrettet at give mulighed for en ændret anvendelse til rekreative formål i form af udsigtspunkt og opholdsmuligheder. Det tilføjes, at der indenfor området kan etableres mindre faciliteter til områdets rekreative anvendelse og drift. De øvrige rammebestemmelser fastholdes uændret og området fastholdes i byzone.

16TE03: rammen udlægges til teknisk anlæg til vejanlæg samt regnvands- og klimaanlæg. Rammen omfatter den sydlige del af selve vejanlægget med tilhørende "sideanlæg" som eksempelvis regnvandsbassiner, rastepladser / P-pladser eller lignende tekniske anlæg. I rammebestemmelserne gives der mulighed for en bebyggelsesprocent på 5 og byggeri i maks. 1 etager med en maks. bygningshøjde på 5 meter, så der kan etableres mindre faciliteter til området forsyning og drift. Området fastholdes i landzone.

16RE14: rammen udlægges til rekreativt område til større rekreativt område. Rammen opstår som konsekvens af at det eksisterende rammeområde nr. 16RE11 gennemskæres af ringvejen. Rammebestemmelserne for arealet fastholdes uændret.

16RE15: rammen udlægges til rekreativt område til jordbrugsområde og større rekreativt område. Rammen opstår som konsekvens af at det eksisterende rammeområde nr. 16RE13 gennemskæres af ringvejen. Rammebestemmelserne for arealet fastholdes uændret.

Kort 8 viser de eksisterende rammeområder i Kommuneplan 2017.

Kort 9 viser de reviderede og nye rammeområder i tillæg 2017-24. Rammerne er markeret med en sort kant.

Miljøvurdering

Horsens Kommune er myndighed for miljøvurdering af planlægningen (Kommuneplantillæg og Lokalplan) i henhold til Miljøvurderingslovens § 9. Det er vurderet at ringvejsprojektet er omfattet af Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1 nr. 1 (bilag 2, punkt 10b, e, g, k, l og 11b), og der er derfor udarbejdet miljørapport for planlægningen.

Miljørapporten kan læses her.

Sammenfattende redegørelse kan læses her.

Retsvirkninger

Tillægget til Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2010).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Vedtagelse

Høring

Kommuneplantillægget har været i høring af 2 omgange. Første høring fra den 23.09.2020 til den 18.11.2020 og  anden høring fra den 23.03.2021 til den 23.05.2021.

Klagevejledning

Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 2. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.

Afgørelse om miljøvurdering

Kommunens afgørelse ved gennemførelse af en miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1., kan påklages efter reglerne i planloven, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 2.

Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 2. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.

Lokalplan

Link til lokalplan 350 - Vejanlæg, dæmning og natur, Horsens Syd