Formål

Nærværende Kommuneplantillæg 2017-24, Teknisk anlæg, Horsens Syd skal sikre den nødvendige overensstemmelse med Kommuneplan 2017, herunder fastlæggelse af afgrænsningen for det tekniske anlæg (Ringvej Syd) samt tilpasning af de eksisterende kommuneplanrammer, som berøres af Ringvej Syd.

Ringvej Syd (etape 2+3), som er en fortsættelse af Vestvejen, skal gøre det nemmere, for blandt andet den tunge trafik, at komme til og fra havnen. Samtidig vil ringvejen flytte en del af den almindelige personbilstrafik, som i dag ledes ind og ud af byen via Bjerrevej.

Indhold

Kommuneplantillægget fastlægger kommuneplanrammerne for Ringvej Syd med tilhørende trafikale / tekniske "sideanlæg" samt justerer eksisterende kommuneplanrammer med tilhørende bestemmelser. Derudover oprettes der nye kommuneplanrammer, som opstår i forbindelse med planlægningen for ringvejen.

Følgende eksisterende kommuneplanrammer i Kommuneplan 2017 justeres og tilpasses ringvejsforbindelsen:

10TE05

16RE09

16RE11

16RE13

16BO04

16ER02

Med nærværende kommuneplantillæg oprettes følgende nye rammer:

10TE07

10TE08

16RE14

16RE15

16TE03

Sideløbende med nærværende kommuneplantillæg er der udarbejdet lokalplan - Lokalplan 350, Vejanlæg, dæmning og natur, Horsens Syd.

Baggrund

Kommuneplantillæg 2017-24, Teknisk anlæg, Horsens Syd skal sikre den nødvendige overensstemmelse med Kommuneplan 2017, herunder fastlæggelse af afgrænsning og rammebestemmelser for Ringvej Syd samt tilpasning af de eksisterende kommuneplanrammer, som berøres af Ringvej Syd.

Ringvejen - det tekniske anlæg "skærer" sig igennem eller passerer forbi eksisterende kommuneplanrammer. I den forbindelse opstår der nye kommuneplanrammer og andre kommuneplanrammer tilpasses / justeres. Vejanlægget får sine egne kommuneplanrammer. Hvilke rammer der berøres eller opstår fremgår ovenfor under afsnittet "Indhold".

Der ændres med kommuneplantillægget ikke i Kommuneplan 2017´s retninglinjer.

Forhold til anden planlægning

Naturbeskyttelsesloven

Skovbyggelinjen

Ringvejen forløber gennem 300 meter skovbyggelinjer omkring henholdsvis Boller Over- og Nederskov samt Klokkedal. Forbudsbestemmelsen mod etablering af anlæg inden for en afstand af 300 meter fra skove omfatter  jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 alene bebyggelse, campingvogne og lignende (anlæg omfattet af bygningsreglementet). Et vejanlæg som Ringvej Syd vurderes ikke at være omfattet af reglerne om skovbyggelinjer. 

Strandbeskyttelseslinjen

Et større del af planområdet, ca. 5 ha, er omfattet strandbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens § 15, som omfatter et generelt forbud mod at ændre de beskyttede arealers tilstand både fysisk og matrikulært. Der kan, efter omstændighederne, dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen i særlige tilfælde eksempelvis når samfundsmæssige hensyn ligger til grund for ansøgningen, men praksis er generelt restriktiv. Kystdirektoratet er myndighed indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Jordforureningsloven

Størstedelen af planområdet, dvs. fra Bjerrevej og frem til Horsens Fjord, forløber gennem det åbne land, som ligger uden for områdeklasseficeringen. Der er derfor heller ingen viden om kendte eller potentielle forureninger på eller nær denne del af planområdet, dvs. der er ingen V1 eller V2-kortlægninger.

På havnemolen nord for udløbet af Dagnæs Bæk forløber planområdet hen over Horsens Deponi, som er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Det betyder, at der er oplysninger om eller er konstateret, at der er forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.

Herfra fortsætter planområdet og vejens linjeføring mod nord henover Horsens Fjord ved udløbet af Bygholm Å, og tilsluttes Ove Jensens Allé på Sydhavnen. Her er arealerne inden for planområdet kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvilket betyder, at der har været eller er aktiviteter, der kan have medført jordforurening.

Ifølge jordbalancen for vejprojektet skal der håndteres mere end 500.000 m3 jord internt i planområdet. Jordarbejderne vil så vidt muligt omfatte omfordeling af jorden inden for planområdet, så den jord der afgraves et sted med overskud af jord, indbygges på steder, hvor der er underskud af jord. Der forventes dog samlet set at blive generet et overskud af jord på ca. 140.000 m3. Det er ikke endeligt afklaret hvor denne overskudsjord skal placeres, der afhænger af tilgængelige modtagere på tidspunktet for udgravningerne.

Jorden fra Bjerrevej til Horsens Fjord, dvs. hovedparten af planområdet, forventes at være ren, og kan håndteres og bortskaffes efter gældende regler for håndtering af ren jord. Miljøpåvirkningen som følge heraf vurderes at være neutral i forhold til jordforurening.

Realisering af planforslagene forventes ikke at medføre egentligt gravearbejde på deponiet, men der skal tilkøres en større mængde råmateriale til opbygning af dæmning og vejanlæg. Da der ikke skal graves i den forurenede jord på deponiet, eller flyttes forurenet jord, forventes der ikke en miljømæssig påvirkning som følge af V2-kortlægningen.

For den del af planområdet, der ligger på de V1-kortlagte arealer på Sydhavnen med Ove Jensens Allé, forventes heller ikke en miljømæssig påvirkning som følge af vejanlægget, idet den eksisterende vej uden større ændringer forventes at kunne ombygges frem mod krydset med Høegh-Guldbergsgade.

Miljøloven

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM INDUSTRIMILØ

Museumsloven

Horsens Museum har foretaget en arkivalsk gennemgang af det berørte område og vurderer, at anlægsarbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Der forventes derfor stillet krav om arkæologiske undersøgelser inden jordarbejdet påbegyndes. Dette udgør ikke en del af miljøvurderingen, men udføres efterfølgende på foranledning af bygherre.

Der foretages en gennemgang af tilgængelige databaser som grundlag for beskrivelse af eksisterende kulturhistoriske og arkæologiske forhold i og nær vejtracéet. Projektets mulige påvirkning af områdets kulturhistoriske interesser vurderes på dette grundlag.

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

Lokalplanlægning

Ringvej Syd´s nordligste del forløber igennem 2 lokalplanområder for henholdsvis "Horsens Erhvervshavn" (Lokalplan 4-2009, Horsens by) og "Et område ved Endelavevej, Bygholm Å, Dagnæs Bæk og Horsens Fjord" (Lokalplan nr. 85)

Ved endelig vedtagelse af nærværende kommuneplantillæg 2017-24 samt Lokalplan 350, der udarbejdes sideløbende ophæves de gældende lokalplaner for de arealer der berøres af lokalplanafgrænsningen for den nye lokalplan.

Landsplanlægning

Ved kommuneplanlægning påser staten alene, at planlægningen ikke er i strid med væsentlige nationale interesser. De væsentlige interesser er konkretiseret til 4 følgende temaer:

  • Vækst og erhvervsudvikling, f.eks. fastholdelse af store produktionserhverv.
  • Natur og miljøbeskyttelse, f.eks. Natura 2000 områder.
  • Kulturarvs- og landskabsbevarelse, f.eks. bevarelse af strandenge, herregårdslandskaber og ådale.
  • Hensynet til nationale og regionale anlæg, f.eks. transportkorridorer.

For Ringvejsprojektet begrænses temaerne til de øverste 3 og nærværende Kommuneplantillæg forholder igennem kommuneplanens retningslinjer til temaerne.

Vandplaner

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. 

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM GRUNDVAND

Natura 2000

Den nye vej ligger i den nordlige ende af vejtraceet tættest på nærmeste Natura 2000 område ca. 6 km væk. Det drejer sig om Natura 2000 område og fuglebeskyttelsesområde F36, Horsens Fjord og Endelave.

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at anlæggelse af en ny ringvej kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Bilag IV

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har ved undersøgelse konstateret, at der omkring projektområdet er gjort fund af følgende IV arter; odder og arter af flagermus.

Arter af flagermus

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM NATUR, STINE WRAAE (se mail)

Der er ikke identificeret egnede yngle- og rastesteder til bilag IV-arter, der inddrages, eller påvirkes fysisk. Der er dog mulige yngle- og rastesteder for flagermus, der påvirkes i form af de syv landejendomme, der skal nedrives. Bygninger skal undersøges for flagermus inden nedrivning, og ved forekomster skal der ske den rette udslusning jf. Miljøstyrelsens anvisninger. Ved at foretage en kontrolleret udslusning afværges påvirkninger af rastende flagermus.

Flagermusundersøgelsen viste, at området rummer mange arter af flagermus, og at særligt området Boller Overskov og Klokkedal Skov samt kystnært ved fjorden rummer væsentlige flagermusværdier. Anlæg af en relativt trafikeret vej igennem området kan derfor potentielt have væsentlig negative påvirkninger på flagermus. Påvirkning kan ske gennem direkte trafikdrab af flagermus og ved at vejen har en barriere-effekt, der reducerer flagermusenes evne til spredning.

Omfanget af påvirkningen og trafikdræbte flagermus afhænger af vejens udformning og placering i landskabet. Hvor vejen er nedgravet under terræn reduceres risikoen for trafikdræbte flagermus. En anden vigtig faktor er trafikkens hastighed, da flagermus har sværere ved at undvige hurtigt kørende trafik. En effektiv afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for trafikdræbte flagermus er en hastighedsnedsættelse i flagermusenes aktive perioder. Ved etablering af vejen over fjorden er der risiko for trafikdræbte individer af vand- og damflagermus, der færdes over og nær vandområderne. Hastighedsbegrænsning på 70 km/t samt særlige autoværn/skærme langs vejen kan reducere risikoen for trafikdrab af flagermus betydeligt, og indgår derfor som afværgeforanstaltning.

Barriereeffekten for flagermus vil i høj grad afhænge af vejens udformning, hvor belysning, trafik og placering i terræn kan være afgørende. Generelt er vejtracéet sænket i forhold til omgivende terræn fra Bjerrevej til passage under Bollervej, med undtagelse af et stræk ud for Nordrevej 78, og etableres uden belysning. Dette reducerer vejens barriereeffekt for flagermus.

På strækningen omkring Nordrevej 78 løftes vejen over terræn, og der etableres stiforbindelse under vejen. På denne strækning kan vejen have en forøget barriereeffekt og øget risiko for trafikdrab af flagermus, især fordi den ligger ved et naturligt krydsningspunkt mellem de to skove. Den negative effekt kan her afværges dels ved at etablere en faunapassage under vejen, samt at afskærme vejen med beplantning og tilpasse ledelinjer ved faunapassagen. Dette indgår ligeledes som afværgeforanstaltning.

Frynseflagermus er kun registreret øst for det planlagte vejtracé tæt omkring Klokkedal Å i Klokkedal Skov, der vurderes at være dens kerneområde lokalt. Flagermusundersøgelsen indikerer ikke at den har en væsentlig tilknytning til Boller Overskov. Frynseflagermus vurderes ikke at have et stort behov for at krydse vejtracéet og det er usikkert om den bevæger sig mellem de to skove i dag, hvorfor en eventuel barriereeffekt af vejen ikke vurderes at påvirke den økologiske funktionalitet for frynseflagermus væsentligt.

For de øvrige arter, dværg-, vand- og pipistrelflagermus, vurderes det at de alle forekommer almindeligt i området i robuste bestande, der ikke er følsomme overfor en mindre påvirkning, såfremt der indføres afværgeforanstaltninger vedrørende afskærmning, faunapassage og hastighedsbegrænsning, som beskrevet i afsnit 13.4 om afværgeforanstaltninger.

Arter som sydflagermus og troldflagermus flyver typisk i mellemhøjde (>10m) og er i mindre grad tæt knyttet til landskabelige ledelinjer, og er i mindre risiko for at blive påvirket af vejens forløb. Etablering af ringvejen vurderes at være uden påvirkning af syd- og troldflagermus.

Brunflagermus og skimmelflagermus flyver normalt meget højt og vejens forløb vurderes at være uden påvirkning på disse i driftsfasen.

For yderligere belysning af emnet henvises til Miljøkonsekvensrapporten der er udarbejdet for vejprojektet (VVM) og til Miljørapporten som er udarbejdet for plangrundlaget (Kommuneplantillæg og Lokalplan).

Odder

Langs kysten er det sandsynligt, at der er strejfende oddere fra Dagnæs Bæk og ud langs fjorden. For at sikre at odderen fremadrettet kan anvende kysten som spredningsforbindelse etableres en faunapassage i overgangen mellem strandeng og fjord målrettet odder.

Selve strandengsarealet kan anvendes som raste- og yngleområde for odder. Idet der på begge sider af vejtraceet er ca. 4 km tilsvarende strandengspartier lig det parti som ændrer anvendelse til vej, vurderes etableringen af vejen ikke at få nogen negativ betydning for odderens anvendelse af strandengsområderne på sydsiden af Horsens Fjord som yngle- og rasteområde.

Arealet vurderes derfor ikke at være egnet som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.

Råstofplan

Kommuneplantillægget omhandler ikke et område, som ligger indenfor eller i nærheden af et råstofgraveområde/råstofinteresseområde.

Kystnærhed

Hovedparten af planområdet ligger i kystnærhedszone. Kystnærhedszonen omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområder ind til en afstand af 3 kilometer fra kysten. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der stilles krav om særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudvikling, enkeltanlæg og byggeri i zonen. Det sker af hensyn til beskyttelsen og bevarelsen af de åbne kystlandskaber. Derfor skal der redegøres for, hvordan nye bebyggelser og anlæg tilpasses i kystlandskabet, uden at påvirke dem negativt.

Der henvises til nærværende Kommuneplantillæg, Retningslinje "Byudvikling og kystnærhedszone" under temaet "Byer & Landsbyer" for selve vurderingen. På grundlag af landskabanalyse og visualiseringer er der redegjort for påvirkningen af af kystlandskabet ved planernes realisering.

Spildevandplan

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM SPILDEVAND

Forhold til Kommuneplan 2017

Hovedstruktur - Det store billede

Infrastruktur

Det store billede viser de overordnede bevægelser i infrastrukturen i 2050, som der skal arbejdes med at realisere.

Kapaciteten på motorvej E45 er i 2050 udvidet til mindst seks spor, og det overordnede vejnet i Horsens Kommune er udbygget, så der er god kapacitet og optimal tilgængelighed og sammenhæng mellem kommunens større byer og nabokommunerne i Business Region Aarhus og Trekantområdet.

Rundt om Horsens by er der etableret en ringforbindelse, som leder trafikken uden om midtbyen og fredeliggør denne. Ringforbindelsen er koblet op på motorvej E45 og det overordnede vejnet med hurtige vejforbindelser.

Kommuneplan 2017 implementerer elementerne i Trafik 2030, men ser også i hovedstrukturen lidt længere frem mod 2050 med Vores Horsens Kommune 2050, hvor infrastrukturen tænkes endnu mere sammen med både den langsigtede byudvikling, udviklingen af kommunens grønne og blå strukturer og det åbne land.

Etableringen af Ringvej Syd indgår i Horsens kommunes trafikplan "Trafik 2030 - Strategi for fremtidens infrastruktur i Horsens" og som en del af infrastrukturanlæggene i Kommuneplan 2017´s hovedstruktur. Kommuneplantillægget vurderes derfor at være i overensstemmelse med hovestrukturen.

Retningslinjer

Tallene (x.x.x) refererer til de enkelte afsnit i Kommuneplan 2017´s retningslinjer.

Trafik

Vejnettet

2.2.3. Der skal ske en videreførelse af Ringvej Syd, fra Bjerrevej til Bollervej, som har til formål at lede den gennemkørende trafik uden om Horsens by og aflaste Bollervej og Bjerrevej. Der skal sikres krydsningsmuligheder langs omfartsvejen. Linjeføringer vist på kort.

2.2.4. Der skal sikres en linjeføring for en ringvejsforbindelse mellem Bollervej og Horsens Havn. Vejforbindelsen skal lede den tunge trafik fra havnen uden om byen og aflaste Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade. Linjeføringen er vist på kort.

Kommuneplantillægget vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjerne for trafik.

Kulturhistorie

Kulturhistorie generelt og Værdifulde kulturmiljøer

4.1.1. De kulturhistoriske spor skal bevares og beskyttes gennem formidling, pleje og planlægning.

4.1.2. Indenfor de udpegede områder skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg mv.

4.2.1. Inden for og af de værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.

De værdifulde kulturmiljøer, der ligger tættes på linjeføringen for Ringvej Syd med tilhørende anlæg er afgrænset til følgende:

Boller Mølle med flere - vejanlægget udgør en ændring af mølleområdets omgivelser, men ikke af møllernes nære omgivelser. Møllerne ligger lavt ved Klokkedal Å omkranset af skov og påvirkes ikke direkte eller visuelt af vejanlægget og langt størstedelen af vejanlægget ligger uden for de værdifulde kulturmiljøer. Samlet set vurderes ringvejsprojektet ikke at have negativ audio-visuel og  indflydelse på kulturmiljøet.

Boller Husmandskoloni og Boller Hovedgård - de øvrige værdifulde kulturmiljøer, som dels betstår af et større område med statshusmandsbrug, dels af Boller Hovedgård, vurderes på grund af afstanden ikke at blive påvirket af vejprojektet. Der er ca. 850 meter fra Boller Hovedgård til vejanlægget. Kulturmiljø-området med statshusmandsbrug er afgrænset mod vejanlægget af Klokkedal Skov og vejen vurderes ikke at vil kunne ses eller høres fra selve kulturmiljøerne. 

Fund og arkæologiske interesser - Horsens Kommune har forud for projektet anmodet Horsens Museum om en udtalelse om de arkæologiske interesser jf. museumslovens § 25. På baggrund af en arkivalsk kontrol vurderet, at anlægsarbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, idet der er registreret mange fortidsminder både inden for og nær tracéet. I driftsfasen sker der ingen påvirkning af områdets fund og arkæologiske interesser.

Sten- og jorddiger - der ligger et beskyttet jorddige vest for Nordrevej.Diget berøres ikke af ringvejsanlægget

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM NATUR, BETTINA LERCHE

Kirkeomgivelser

4.3.1. Indenfor kirkeomgivelserne kan der kun opføres byggeri, ske terrænreguleringer, etableres beplantning og bygges tekniske anlæg osv., hvis det kan ske uden at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med landsbymiljøet/bymiljøet tilsidesættes.

Videreførelsen af Ringvej Syd i etape 2 og 3 vil berøre arealer udpeget som kirkens fjernomgivelser omkring Tyrsted Kirke.

Aarhus Stift og den kgl. bygningsinspektør har til projektet udtalt, at vejprojektet ikke vurderes at ville medføre væsentlige gener for Tyrsted Kirke, hverken visuelt, trafikalt eller støjmæssigt. Det er en væsentlig forudsætning, at vejen lægges lavt i landskabet, og at dette videreføres i detailprojekteringen. Vurderingen er foretaget på baggrund af en besigtigelse af projektområdet og kirkeomgivelserne.

Fortidsminder og kulturarvsarealer

4.5.1. Synlige fredede fortidsminder er beskyttet af fortidsmindebeskyttelseszoner. I beskyttelseszonen for det fredede fortidsminder gælder der en streng beskyttelse hvor både byggeri, tilplantning og gravearbejde skal undgås. Beskyttelseszonen på 100 meter fremgår af kortet.

Vest for ringvejen, ved tilslutningen til Bollervej, ligger et fredet fortidsminde (fredningsnr. 29122) en rundhøj. Den 100 meter fortidsmndebeskyttelseslinje som omgiver rundhøjen berøres af linjeføringen for ringvejen. Realisering af vejanlægget forudsætter, at Horsens Kommune dispenserer fra fortidsmindebeskyttelseslinjen jf. naturneskyttelseslovens § 18. Alternativt at Slots- og kulturstyrelsen ophæver eller ændrer fortidsmindebeskyttelses-linjen.

Sydvest for dette fortidsminde findes endnu et fortidsminde syd for Bollervej, hvor hverken selve fortidsmindet eller beskyttelseslinjen berøres af linjeføringen. derudover er der ikke fredede fortidsminder, der påvirkes af projektet.

Fredede og bevaringsværdige bygninger

4.4.1. Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2017.

Ringvejstrækningen berører flere ejendomme med bevaringsværdige bygninger med lav, middel og høj bevaringsværdi. De bevaringsværdige bygninger er bygninger, som i kraft er deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er eksempler inden for deres bygningstype.

Høj: Nordrevej 78(3)

Middel: Bollervej 91(5), Nordrevej 80(5), Klokkedalsvej 19(6)

Lav: Klokkedalsvej 16(7)-19(7), Nordrevej 84(7), Bollervej 87(7)

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.

Nedrivningen af ovenstående bevaringsværdige bygninger er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2017.

Byer & Landsbyer

Byudvikling & kystnærhedszone

1.7.5. Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Mod nord ved fjorden og ved vejdæmningen, hæver vejen sig over terræn og vil være synlig og markant i landskabet. Vejen påbegynder nord for Bollervej sin stigning mod dæmningen og den hævede vej krydser engen, stranden og kystlinjen. Dette vil uundgåeligt påvirke oplevelsen af kystlandskabet og tilføre et element i et i dag forholdsvis uberørt landskab. 

Landskabet nord for Bollerstien med de åbne vidder og udsigten over Horsens Fjord er særligt sårbart over for større anlæg på grund af dets flade og enkle karakter. En stor del af landskabet er orienteret mod kysten og præget af udsigter mod Horsens Fjord - i dag relativt uforstyrrede af bebyggelse og tekniske anlæg. Landskabets sammenhæng med fjorden og modstående kyst er dermed en central del af landskabsóplevelsen.

Set fra Bollerstien mod øst vurderes det, at vejdæmningen vil påvirke landskabsoplevelsen væsentligt negativt da dæmningen i væsentlig grad hindrer udsigten til Horsens Fjord.

For yderligere belysning af emnet henvises til Miljøkonsekvensrapporten der er udarbejdet for vejprojektet (VVM) og til Miljørapporten som er udarbejdet for plangrundlaget (Kommuneplantillæg og Lokalplan).

Natur & Landskab

Naturbeskyttelse

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM NATUR, BETTINA LERCHE

Landskab

3.4.2. Ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende i det åbne land, skal der ske en tilpasning til den landskabstype, som de placeres i. Oplag, skiltning, terrænændringer eller lignende skal begrænses mest muligt og tilpasses, så de ikke virker skæmmende eller forringer landskabsoplevelsen.

Størstedelen af planområdet ligger i et landskab, der i Horsens Kommuneplan 2017 er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Der er til vurderingen af den landskabelige påvirkning udarbejdet  visualiseringer af vejforløbet fra 8 forskellige udvalgte standpunkter. Ved halvdelen af standpunkterne vurderes den landskabelige på virkning at være neutral til mindre negativ. Ved den anden halvdel vurderes påvirkningen at være moderat til væsentlig negativ.

For yderligere belysning af emnet henvises til Miljøkonsekvensrapporten, der er udarbejdet for vejprojektet (VVM) og til Miljørapporten, som er udarbejdet for plangrundlaget (Kommuneplantillæg og Lokalplan).

Økologiske forbindelser

3.2.4. Udpegede økologiske forbindelser skal friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer forbindelsens kvalitet.

3.2.5. De potentielle økologiske forbindelser skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer muligheden for at realisere dem i fremtiden.

3.2.7. Der kan undtagelsesvist tillades byggeri, arealanvendelse eller lokalplanlægning, som indskrænker eller forringer kvaliteten af en økologisk forbindelse, under forudsætning af, at der kan etableres alternative forbindelser, som sikrer forbindelsens funktionalitet for de relevante arter af planter og dyr. Der kan i den forbindelse være behov for at stille krav om etablering af ledelinjer og/eller faunapassager.

Langs med ringvejsforbindelsen er der vedtagne økologiske forbindelseslinjer og mod nord "gennemskæres" en økologisk forbindelseslinje. Selve vejanlægget ligger i en potentiel økologisk forbindelseslinje.

Vejanlæggets placering indenfor udpegede økologiske forbindelseslinjer og potentielle økologiske forbindelseslinjer er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om disse, idet anlægget vurderes at forringe kvaliteten af de økologiske forbindelser, og er til hinder for realiseringen af en potentiel økologisk forbindelse.

For at reducere vejens barriereeffekt mellem Boller Overskov og Klokkedal Skov etableres en faunapassage ved cykel-gangstiens underføring under vejanlægget. For at reducere vejens barriereeffekt på tværs af Boller Enge etableres en faunapassage under vejanlægget ved kysten.

Lavbundsarealer

3.3.1. Lavbundsarealerne skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at naturlige vandstands- og afstrømningsforhold påvirkes eller kan genskabes.

3.3.2. Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres indenfor de udpegede lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for at genskabe naturlige hydrologiske forhold, herunder ny natur, klimaprojekter og vådområder til fjernelse af kvælstof eller fosfor ikke går tabt.

Arealerne ved Dagnæs Bæk´s udløb er i kommuneplanen udpeget som "Lavbundsarealer der kan genoprettes" Ringvejsprojektet forløber gennem udpegede arealer.

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM NATUR, BETTINA LERCHE

Skovrejsning

3.5.1. Der må ikke ske anvendelser eller etablering af anlæg, der kan forhindre skovtilplantning inden for de udpegede områder, hvor skovrejsning er ønsket.

3.5.2. De områder, der er udpeget til skov uønsket, skal i videst muligt omfang friholdes for tilplantning med skov.

Ringvejsprojektet og de berørte kommuneplanrammer er ikke i strid med skovrejsningsområde. Tværimod omfatter rammen for selve ringvejsprojektet alene områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Naturbeskyttelsesområder

PLAN OG BY HAR BRUG FOR INPUT FRA TEAM NATUR, BETTINA LERCHE

Erhverv & Landbrug

Produktionserhverv

Arealerne mod nord, hvor ringvejen krydser henholdsvis "deponiet" og erhvervshavnen,  er i kommuneplan 2017 udpeget til produktionsvirksomheder og konskekvensområder herfor. Ringvejen. Udpegningen er vurderet ikke at have indflydelse på ringvejsprojektet og justeringen / tilpasningen af de eksisterende kommuneplanrammer. Tværtimod vil ringvejen understøtte de nævnte produktionserhverv i f.t. en bedre og understøttende infrastruktur. 

Særligt værdifulde landbrugsområder

7.1.1. De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der kan hindre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder, retningslinjen er ikke er til hinder for aktiviteter, som er en del af den landbrugsmæssige drift som f.eks. etablering eller pleje af skov, natur osv.

7.1.2. Indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder skal der vises tilbageholdenhed med at inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål som f.eks. byudvikling og tekniske anlæg.

Mod syd grænser selve ringvejsprojektet op til særligt værdifuldt landbrugsområde. Det vurderes ikke, at projektet har indflydelse på udpegningen ligesom justeringen af eksisterende rammeområder heller ikke har det.

Klima & Miljø

Klimatilpasning

8.1.7. Ved ændret arealanvendelse og bygge- og anlægsarbejder i det åbne land skal der redegøres for, at der ikke skabes uhensigtsmæssige ændringer i overfladeafstrømning.

8.1.8. Ved lokalplanlægning skal det fastlægges om nybyggeri på havnen og andre kystnære steder i Horsens By skal indgå i den samlede beskyttelse af Horsens By mod oversvømmelse fra havvandsstigninger. Ny bebyggelse på havnen og andre kystnære steder skal opføres med gulv i stueetagen i minimum kote 2,6 meter DVR90">DVR90. Undtaget er bygninger, som er placeret, indrettet eller anvendes på en sådan måde, at der ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse, eller som er beskyttet på anden vis, eksempelvis i form af dige, mur, hævning af terræn el.lign.

En del af ringvejsprojektet (etape 2 og 3) indgår som et led i at klimasikre Horsens by. Vejdæmningen over fjorden anlægges på 2 dæmningsanlæg med pumper og sluser, som muliggør, at vandstanden kan styres i "det indre bassin" ved udløbende af henholdsvis Dagnæs bæk og Bygholm å. Dermed kan dele af Horsens midtby sikres mod oversvømmelse i perioder med høj vandstand.

Dæmningsanlæggene i forbindelse med etableringen af Ringvej Syd vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjerne for klimatilpasning i Kommuneplan 2017.

Grundvand

8.5.1. Al planlægning og sagsbehandling skal ske i henhold til den gældende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

8.5.2. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, skal i planlægningen og sagsbehandlingen friholdes for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

Der er ikke særlige drikkevandsinteresser nær projektet, eller aktive vandindvindinganlæg, der kan blive påvirket af vejanlægget. Derfor er kommuneplantillægget i overensstemmelse med retningslinjerne for grundvand.

Støjbelastede arealer

Rammer for lokalplanlægning

Kommuneplantillægget udlægger 3 nye kommuneplanrammer. Ramme 10TE03 udgør selve vejanlægget, Ringvej Syd og tilhørende "sideanlæg" som eksempelvis regnvandsbassiner, rastepladser / P-pladser eller lignende tekniske anlæg. Rammerne 10TE07 og 10TE08 opstår som konsekvens af at eksisterende kommuneplanramme "gennemskæres" af ringvejen. Derudover udlægges 2 nye rekreative rammer, 16RE14 og 16RE15 ligeledes som konsekvens af at en eksisterende kommuneplanramme "gennemskæres" af ringvejen.

De eksisterende kommuneplanrammer, der justeres er: 10TE05, 16RE09, 16RE11, 16RE13, 16BO04, 16ER02. Baggrunden for justeringen, der sker i den geometriske udformning er igen at ringvejen "gennemskærer" eller forløber meget tæt på de eksisterende kommuneplanrammer.

For de eksisterende kommuneplanrammers, udlagt til tekniske anlæg (TE), suppleres  anvendelsesbestemmelserne med bestemmelser, der muliggør ringvejsforbindelsen. Nye rammer til tekniske anlæg (TE) får anvendelsesbatemmelser, der sikrer ringvejsforbindelsen med tilhørende vejtekniske anlæg. 

Derudover kan både nye og eksisterende rammer suppleres med anvendelsmuligheder, som er afstedkommet af Helhedsplanen for naturområderne i Horsens sydøst "Boller landskaber" LINK TIL BOLLER LANDSKABER HER ??

Der aflyses ikke kommuneplanrammer i forbindelse med det aktuelle nærværende kommuneplantillæg.

Miljøvurdering

Horsens Kommune er myndighed for miljøvurdering af planlægningen (Kommuneplantillæg og Lokalplan) i henhold til Miljøvurderingslovens § 9. Det er vurderet at ringvejsprojektet er omfattet af Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1 nr. 1 (bilag 2, punkt 10b, e, g, k, l og 11b), og der er derfor udarbejdet miljørapport for planlægningen.

Miljørapporten kan læses her.

Retsvirkninger

Tillægget til Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning

Kommunens afgørelse ved gennemførelse af en miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1., kan påklages efter reglerne i planloven, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 2.

Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.