2017-17 - Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens

Formål

Formålet med kommuneplantillægget er, at:

Øge bebyggelsesprocenten for området til maksimalt 50%.

Udvide rammeområdet til offentlige formål, med et areal der i dag er etableret som parkeringsplads.

Kommuneplantillægget tilføjer desuden et notat til rammen til offentlige formål, om at ovenlys og tekniske installationer er undtaget den maksimale bygningshøjde.

Indhold

Kommuneplantillægget indeholder en øgning af bebyggelsesprocenten for området til offentlige formål, rammeområde 13OF03, fra 30 til 50. 

Desuden indeholder kommuneplantillægget en udvidelse af rammeområde 13OF03 med et areal, der i dag ligger i det rekreative rammeområde 13RE11, mod syd.

Det pågældende areal der overføres fra rekreative formål til offentlige formål, er faktuelt allerede anlagt som parkeringsplads, og der bringes hermed overensstemmelse med arealets faktiske anvendelse og kommuneplanrammerne.

Baggrund

Baggrunden for kommuneplantillægget er at skabe mulighed for at udvide Horsens Statsskole, i forbindelse med sammenlægningen med Horsens Gymnasium.

Horsens Statsskole ligger i kommuneplanramme 13OF03, der fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål - specifikt til uddannelsesinstitutioner.

Eksisterende ramme har fastsat den maksimale bebyggelsesprocent for området til 30. I dag er bebyggelsesprocenten ca. 28%, og det er derfor nødvendigt, at udarbejde et tillæg til kommuneplanen, for at muliggøre yderlige byggeri i området.

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at muliggøre udarbejdelsen af forslag til lokalplan 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens. 

I lokalplanlægningen for området, gives der mulighed for opførelse af ny undervisningsfløj, samt tilbygning af eksisterende idrætshal og Sciencebygningen. Med planlægningen fastsættes derfor en maksimal bebyggelsesprocent på 50%, hvorved det ønskede byggeri kan opføres.

Desuden er der behov for at inddrage et mindre areal til parkering syd for lokalplanområdet.

Forhold til anden planlægning

Landsplanlægning

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen og gældende landsplanredegørelse. 

Vandplaner
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.

Der er ikke noget i kommuneplantillæggets indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter

Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.

Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.

Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.

Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.

Natura 2000
Lokalplansområdet ligger ca. 4,5 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal). Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Planområdet ligger i byzone, som ikke vurderes at udgøre et egnet
ynglested for nogen af arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura
2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.

Bilag IV-arter 
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder. 

Horsens Kommune har kendskab til, at der indenfor et 10 km felt omkring lokalplanområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed
og strandtudse.

Planområdet ligger i byzone, og der bygges på boldarealer eller arealer, der allerede i dag er befæstet. Der ligger dog inden for byggefeltet et vandhul på 160 m², som er registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Under forudsætning af, at byggefeltet ændres, så vandhullet ikke berøres, eller alternativt, at der søges, og gives dispensation til sløjfning af vandhullet med vilkår om at et nyt 1½ gang større vandhul skal etableres forud for sløjfningen, vurderes det, at dette ikke kan skade den økologiske funktionalitet for bilag IV arter i området.

Det vurderes, at planområdet i øvrigt ikke har nogen værdi som yngle eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter 
Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet under ovenstående Bygholm Lystskov/Åbjergskoven omfatter kun dele af matriklen, og om byggeriet på matriklen er omfattet vil afhænge af det konkrete projekts præcise placering. I givet fald skal der søges om dispensation til byggeriet.

Råstofplan

Kommuneplantillægget ligger ikke i et råstofgraveområde eller råstofinteresseområde.

Kystnærhed

Kommuneplantillæggets område ligger inden for den kystnære del af byzonen og der gives med tillægget mulighed for byggeri i op til 10 meters højde -  i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme.

Med en afstand på godt 2 km til nærmeste kyst og områdets topografi taget i betragtning, vurderes det, at der ikke sker visuel påvirkning af kystlandskabet. Af samme årsag vurderes det, at bygningshøjden på maksimum 10 m, ikke er i konflikt med interesserne i kystnærhedszonen.

Spildevandplan

Projektområdet er en del af spildevandsplanopland A175.
Området er separatkloakeret, men afleder regnvand til fælleskloak. Den maksimale befæstelsesgrad for spildevandsplanoplandet er 0,3. Ved evt. forsinkelse af regnvandet, inden det ledes til forsyningens ledning, skal kloakprojekt godkendes af Horsens Kommune.

Jordforurening

Kommuneplantillægget er beliggende i et område, som Horsens Kommune har klassificeret som lettere forurenet. Baggrunden for klassificeringen er kommunens eksisterende kendskab til de enkelte byzoneområders bebyggelsestidspunkt, intensitet af arealanvendelse, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord samt kendte forureningsdata.

Aktiviteter i forbindelse med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord inden for området. De stoffer og koncentrationsniveauer, som kendetegner lettere forurenet jord, er typisk et resultat af såkaldt diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. Lettere forurening kan også være et resultat af forurening fra punktkilder, hvor spild eller lækage har ført til forurening i lave koncentrationer. Endelig ses lettere forurenet jord i fyldjord, som er samlet fra forskellige områder, hvor der har været mindre forurenende aktiviteter.

I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ.

Naturbeskyttelsesloven

Nærmeste §3 beskyttede areal er et vandhul på 160 m² beliggende delvist inden for et byggefelt, der fastsættes i lokalplanlægningen. 

Der kan i særlige tilfælde dispenseres til flytning af beskyttet natur i byzone, hvis der etableres erstatningsnatur efter nærmere aftale med Horsens Kommunes Natur og Miljøafdeling. Der skal derfor søges dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 til flytning af vandhullet, såfremt byggefeltet i lokalplanen ønskes udnyttet.

Museumsloven 

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves.

Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

Lokalplanlægning

Lokalplan 176, Lokalplan for boliger på Studentervænget og for stryg ved Bygholm Å, gælder for et lille areal inden for området. Det drejer sig om arealet der allerede er anlagt som parkeringsplads, syd for boldbanerne. 

Lokalplan 176 fastlægger anvendelsen af det pågældende areal (delområde A4) til stryg og/eller stitunnel. Jf. den fælles anvendelsesbestemmelse for A1-A4 må dette område kun anvendes offentlig park, adgangsvej, parkeringsanlæg samt stryg.

Siden lokalplanens endelige vedtagelse i år 2000, er området disponeret og anlagt som parkeringsplads. Den mulige stitunnel er heller ikke etableret. 

Den del af lokalplan 176, der ligger indenfor kommuneplantilægget, bliver aflyst og erstattet af bestemmelserne for den nye lokalplan 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens.

Lokalplan 150 - 2013, Horsens By - Skilte og facaderegulering, gælder for et areal langs Schüttesvej indenfor området. Byggefeltet for tilbygningen til eksisterende idrætshal vil ligge indenfor lokalplan 150's afgrænsning, men ikke øvrig bebyggelse i lokalplanområdet.

Lokalplan 150's formål er, at sikre smukke bebyggelser og byrum i Horsens midtby og forskønne indfaldsvejene, så de udgør en smuk indkørsel til Horsens. Den har derfor optaget bestemmelser om skiltning, belysning, beplantning og nybyggeri mm.

Da ingen af bestemmelserne i lokalplan 150 vurderes,  at være uforenelige med formålet i lokalplan 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens, aflyses den ikke. Lokalplanen vil derfor fortsat være gældende indenfor området.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Hovedstruktur

Planlægningen for udvidelsen af Horsens Statsskole understøtter målet om en bæredygtig by og dynamo for vækst.

Når de to uddannelsesinstitutioner slås sammen på Studentervænget, Horsens, skabes der gode betingelser for at benytte de regionale bus- og togforbindelser, der ligger i gåafstand af gymnasiet. Desuden fremmes vilkårene for cyklende ved at planlægningen har fokus på at skabe den nødvendige og attraktive kapacitet for cykelfærdsel og cykelparkering.

Sammenlægningen sker ligeledes i det centrale Horsens, nær Campusområdet, hvorved potentialet for synergien i studiemiljøerne øges. Herved understøttes målsætningen om at gå fra provinsby til storby også.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Retningslinjer

Følgende retningslinjer berøres med kommuneplantillægget:

3.1. Naturbeskyttelse

Ifølge retningslinjerne skal naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, sikres mod tiltag, der forringer områdernes tilstand.

Der findes indenfor planområdet et mindre beskyttet vandhul med et samlet areal på 160 m². Vandhullet er etableret i 2013 som opsamlingsbassin for oppumpet grundvand fra omfangsdræn omkring bygningerne.

Naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven samt vandløb og skove, skal sikres mod tiltag, som forringer områdernes tilstand. I landzonen kan byggeri eller tekniske anlæg derfor ikke etableres eller udvides indenfor en afstand af 25 meter fra områderne. Det gælder ligeledes, at arealanvendelse indenfor 25 meter-zonen ikke kan ændres. Undtaget er anlæggelse af offentlige stianlæg og adgang til naturområder i øvrigt, samt anvendelse til naturformål. I byzonen kan 25 meter-zonen fraviges i tilfælde, hvor det skønnes at byggeri, tekniske anlæg, stier og lignende kan tilpasses naturområdet.

Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som indskrænker eller forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der stilles krav om kompenserende tiltag. Et kompenserende tiltag kan f.eks. være udlæg af nye naturarealer eller forbedring af kvaliteten af eksisterende naturområder, så det sikres, at naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forøget. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som forringer tilstanden af et naturområde, men finder sted uden for selve det udpegede område.

Dele af den bynære natur udgør en rekreativ ressource til gavn for kommunens borgere og besøgende. Ved udarbejdelse af lokalplaner, som overfører et område til by-zone eller ændrer anvendelsen af et område, som allerede ligger i byzone, skal det derfor sikres, at de eksisterende naturområder bevares og forbedres. Det skal ligeledes sikres, at dele af området friholdes for bebyggelse og anvendes til etablering af ny natur, som udformes så den øger biodiversiteten og dermed den rekreative værdi i lokalområdet.

Planlægningen sker i overensstemmelse med retningslinjens formål.

4.1 Kulturhistorisk bevaringsværdi
Det er et overordnet mål, at værne om kulturhistorien, den historiske identitet og de særlige kvaliteter, der knytter sig til Horsens Kommune.

Kulturhistorien skal indgå som strategisk element i den fysiske planlægning og den administrative sagsbehandling. De kulturhistoriske spor skal bevares og beskyttes gennem formidling, pleje og planlægning. Indenfor de udpegede områder skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg mv.

Horsens Statsskoles eksisterende hovedbygning, samt rektor- og pedelbolig, på Studentervænget 2-4, er omfattet af kommuneplanens udpegning af kulturhistorisk bevaringsværdier. Der sker ved udvidelsen af gymnasiet til- og ombygning samt nedrivning, der kan påvirke anlæggets udtryk og karakter væsentligt.

Påvirkningen er blevet belyst i den miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med planlægningen. I rapporten vurderes det, at det nye byggeri i høj grad opføres med respekt for og i harmoni med det eksisterende. Med henvisning til beskrivelsen af den nye undervisningsbebyggelse, vil der være en tydelig reference og bevidsthed om at tilpasse nybygningerne det oprindelige anlæg og byggeri

Rapporten viser også, at nedrivningen af de to bevaringsværdige bygninger i sig selv vurderes som et tab for det kulturhistoriske miljø. Med nedrivningen forsvinder fortællingen om en tradition og to arkitekttegnede boliger af Viggo Norn.

I betragtning af bygningernes potentiale i forhold til en ny tidsvarende anvendelse, må det konstateres, at de er vanskelige at benytte effektivt til undervisningsformål. De to bygninger ligger endvidere placeret, hvor det er naturligt, at udvide gymnasiet med endnu en undervisningsfløj, og de ønskes derfor nedrevet, for at kunne realisere det nye undervisningsbyggeri.

Det er en formildende omstændighed, at byggeriet der opføres, underkaster sig den oprindelige stil og respekterer hierarkiet ved fortsat at lade hovedbygningen være højest.

På den baggrund og med henvisning til de understøttende bestemmelserne for den nye bebyggelse i lokalplanforslag 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens, vurderes den samlede miljøpåvirkning af det værdifulde kulturmiljø og de bevaringsværdige bygninger som moderat.

Der opstår en kumulativ effekt ved nedrivning af rektor- og pedelbolig, samtidig med at der opføres nyt byggeri i området.

Fjernelsen af de to tidligere boliger er i sig selv et indgreb og en svækkelse af områdets oprindelige karakter, og med tilføjelsen af noget nyt vil ændringen medføre en ny karakter i området.

Den samlede miljøpåvirkning vurderes moderat.

4.4 Fredede og bevaringsværdige bygninger

Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger.

Hovedbygningen, Studentervænget 2, er kategoriseret med høj bevaringsværdi i klasse 3. Der kan ved udvidelsen af gymnasiet ske tilbygninger til hovedbygningen i form af koblinger til nye bygninger, der kan påvirke arkitekturen i den oprindelige bygning væsentligt.

Rektor- og pedelbolig, Studentervænget 4, har medium bevaringsværdi i klasse 4. Begge disse bygninger foreslås nedrevet, for at skabe mulighed for udvidelsen af gymnasiet.
Nedrivningen kan have en væsentlig påvirkning af områdets samlede udtryk.

Det samlede anlægs udtryk vil også ændre sig væsentlig ved etablering af nye bygninger. Det skal sikres, at den bevaringsværdige hovedbygning og det samlede anlæg respekteres.

Nedrivningen af rektor- og pedelbolig konflikter i princippet med retningslinjen, hvorfor den skal ajourføres, når og hvis bygningerne nedrives og dermed udgår fra kortlægningen af bevaringsværdige bygninger.

I forhold til miljøvurdering af nedrivningen henvises til afsnittet om retningslinje 4.1 Kulturhistorisk bevaringsværdi herover.

8.3 Støjbelastede arealer
Ifølge retningslinjen må støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

Indenfor de støjbelastede arealer kan der derfor ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Den vestlige del af kommuneplantillæggets område er kortlagt som støjbelastet areal. Støjbelastningen stammer fra Schüttesvej,
der løber vest for området i nord-sydgående retning. Påvirkningen er blevet belyst i den miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med planlægningen.

I rapporten vurderes det, at der med planlægningen for udvidelsen af gymnasiet ikke sker en ændring af arealanvendelsen indenfor det støjbelastede areal. Udvidelsen betragtes derfor som eksisterende lovlige forhold, der fortsætter som hidtil. 

Udvidelsen af Schüttesvej forventes ikke at generere mere trafik. Formålet med udvidelsen er at forbedre serviceniveauet for dem, der allerede kører på strækningen i dag.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægning

Der ændres i rammeområde 13OF03, der udvides med et areal, der i dag ligger i rammeområde 13RE11.

Rammeområde 13OF03 får den samme anvendelsesbestemmelse, mens den samlede bebyggelsesprocent for området hæves fra 30% til 50%.

Den maksimale bygningshøjde for fremtidigt byggeri er fortsat 10 m. Det tilføjes i notatfeltet, at ovenlys og tekniske installationer er undtaget den maksimale bygningshøjde på 10 meter.

Rammeområde 13RE11 reduceres med det areal, der overføres til rammeområde 13OF03. Bestemmelserne for rammeområdet fastholdes i øvrigt.

Der fastsættes følgende bestemmelser for de nye rammeområder:

Rammeområde 13OF03

Generel anvendelse: Område til offentlige formål

Specifik anvendelse: Uddannelsesinstitutioner (7110)

Eksisterende zonestatus: Byzone

Fremtidig zonestatus: Byzone

Max. Bygningshøjde: 10 m

Max. Bebyggelsesprocent for området: 50 %

Beregningsmetode for bebyggelsesprocent: Den enkelte ejendom

Max. Antal etager: 3 etager

Mindste tilladte miljøklasse: 1

Højeste tilladte miljøklasse: 3

Notat bebyggelsens omfang og udformning: Rammeområdet fastlægger en maksimal bygningshøjde på 10 m. Ovenlys og tekniske installationer er undtaget, men må opføres i op til maksimalt 1,5 m over tagfladen.

Rammeområde 13RE11

Generel anvendelse: Rekreativt område

Specifik anvendelse: Større rekreativt område (5110)

Eksisterende zonestatus: Byzone

Fremtidig zonestatus: Byzone

Max. Bygningshøjde: 7 m

Max. Bebyggelsesprocent for området: 5 %

Beregningsmetode for bebyggelsesprocent: Den enkelte ejendom

Max. Antal etager: 1 etager

Mindste tilladte miljøklasse: 1

Højeste tilladte miljøklasse: 2

Notat generelle anvendelsesbestemmelser: Områdets anvendelse fastlægges til rekreativt formål i form af bypark med tilhørende faciliteter.

Miljøvurdering

Planforslagene - tillæg 17 til Kommuneplan 2017, og lokalplan 325 - er omfattet af lov om miljøvurdering.

Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for, om planforslagenes påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.

Planforslagene er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.

Teknik og Miljø har vurderet, at planforslagene må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Der er derfor foretaget en miljøvurdering, der foreligger i form af en miljørapport.

Miljørapporten er offentliggjort sammen med planforslagene.

PDF af Miljørapporten 

Sammenfattende redegørelse

Lov om miljøvurdering

I henhold til miljøvurderingslovens § 13 skal myndigheden ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af kravet om miljøvurdering, udarbejde en sammenfattende redegørelse.

Den sammenfattende redegørelse, skal belyse følgende emner:

• hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og
• hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
• hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og
• hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger, som planerne vil have på miljøet.

Det ikke-tekniske resumé fra miljørapporten med supplerende bemærkninger, er indsat i det følgende, indeholder redegørelse for de første og de to sidste af de fire emner. Herudover er det i det ikke-tekniske resumé beskrevet, hvordan miljørapportens konklusioner er taget i betragtning. Emnerne er mere dybdegående beskrevet i miljørapporten.

I afsnittet herunder er der redegjort for hvordan de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning.

Udtalelser fra offentligheden, indkommet i forbindelse med høringen af lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg og miljørapport.

Planforslagene og den tilhørende miljørapport har været fremlagt i offentlig høring i perioden den 31. Marts til 26. maj 2020.

Der er i forbindelse med høringen indkommet to høringssvar.

Et fra en privat nabo og et fra en række beboerforeninger i området.

Det ene af høringssvarene er rettet mod planlægningen i sin helhed, mens det andet høringssvar, udover planlægningen også indeholder en bemærkning til miljøvurderingen.

De indkomne bemærkninger handler hovedsageligt om de trafikale- og parkeringsmæssige forhold i forbindelse med planlægningen for Horsens Statsskoles udbygning. Men der er også bemærkninger til placering af de nye bygninger og de, som konsekvens heraf, planlagte nedrivninger af bevaringsværdige huse på skolens grund.

I forhold til trafik- og parkeringsforholdene drejer bemærkningerne sig om, hvorvidt der ved udbygningen og de planlagte og beskrevne tiltag i tilstrækkelig grad skabes sikre løsninger og det nødvendige antal p pladser til parkeringsbehovet i den fremtidige situation.

I bemærkningerne henviser indsigere til, at der allerede i dag opleves gener i form af diffus parkering i området, samt kødannelse i spidsbelastningsperioder. Det er denne bemærkning, der er rettet mod miljøvurderingen.

Begge høringssvar indeholder konkrete forslag til planlægningen af trafik- og parkeringsforhold. Herunder forslag om krav til flere p pladser på skolens grund samt parkeringspladser og kiss-and-ride anlæg udenfor lokalplanområdet. Der er også forslag til ekstra vognbaner i et kommende kryds.

I forhold til placeringen af nye bygninger og nedrivningen af de to bevaringsværdige huse (SAVE klasse 3), udtrykkes dels ærgrelse over nedrivning, dels bekymring om balancen i området. Indsiger foreslår en anden placering af bygninger i området.

Alle indkomne bemærkninger og forslag er blevet konkret vurderet, men har ikke ført til ændringer i lokalplanen eller kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse af planerne.

Det ikke-tekniske resumé fra miljørapporten med supplerende bemærkninger

Miljøvurderingen omfatter Forslag til lokalplan 325 og kommuneplantillæg nr. 17 for Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens.

Miljøvurderingen er gennemført efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), da planlægningen er omfattet lovens § 8, stk. 2 nr. 2.

Sammenfatningen i dette afsnit er et resumé af miljørapportens efterfølgende miljøvurdering af de enkelte emner vedrørende:

• Kulturhistoriske værdier
• Fredede og bevaringsværdige bygninger
• Støjbelastede arealer
• Trafikbelastning (kapacitet)
• Trafiksikkerhed
• Visuel påvirkning (udsigt og indblik)
• Skygge
• Bilag IV arter og § 3 områder

Miljøvurderingen tager udgangspunkt i ændringerne af det eksisterende plangrundlag.

Med planforslagene gives der mulighed for en udvidelse af Horsens Statsskole, og dermed ændringer i det eksisterende kulturmiljø, nedrivning af bevaringsværdige bygninger, fortsat anvendelse af udearealer der er støjpåvirkede, udvidelse af skolens kapacitet i form af flere elever og personale, opførsel af ny fløj langs boligvej samt flytning af en sø.

Miljøstatus, konsekvenser og afbødning, samt alternativer og overvågning

Kulturhistoriske værdier og fredede og bevaringsværdige bygninger

Horsens Statsskoles eksisterende hovedbygning, samt rektor- og pedelbolig, på Studentervænget 2-4, Horsens, er omfattet kommuneplanens udpegning af kulturhistorisk bevaringsværdi. Hovedbygningen, samt rektor- og pedelboligen, blev tegnet af arkitekten Viggo Norn i 1939, og indviet i efteråret 1940. Hovedbygningen er kategoriseret med høj bevaringsværdi i (SAVE)klasse 3, mens rektor- og pedelbolig begge har medium bevaringsværdi i (SAVE)klasse 4.

De arkitektoniske kvaliteter opleves i anlæggets helhed, de enkelte bygninger og beplantninger. Anlægget og de oprindelige bygninger er opført i tråd med dansk arkitekturtradition i stilarten nyklassiscisme.

Den håndværksmæssige kvalitet er høj og alle de oprindelige bygninger fremstår vedligeholdte i overensstemmelse med deres oprindelige stil.

Der skal gennem planlægning gøres en indsats for at sikre bevaringsværdierne i kommunens bygningsmasse.

Bygningernes arkitektoniske og håndværksmæssige karakter skal bevares, så bygningernes betydning for by- og landsbymiljøet og kulturhistorien opretholdes.

Horsens Kommune ønsker, at den fremtidige udvikling sker med plads til fornyelse, men samtidig med respekt for bevaringsinteresserne.

Det arkitektoniske udgangspunkt for den nye bebyggelse, er hovedbygningen og det oprindelige bygningsanlægs stringente nyklassicistiske arkitektur og symmetriske bygningsstruktur omkring den nord-syd gående akse. Den nye undervisningsbebyggelse underordner sig den eksisterende hovedbygning og nedbrydes i mindre bygningsafsnit, der skalamæssigt skaber en afdæmpet overgang til de omgivende boligområder mod syd og øst.

Planlægningen sikrer, at gult tegl er det gennemgående materiale i den nye undervisningsbebyggelses facader. Der er i alle eksisterende bygninger anvendt gul tegl, hvilket går igen, som et karakteristisk kendetegn i det omgivende boligområde. Særlige bygningselementer og varierede facadepartier vil alle være i afdæmpede gråtoner, f.eks. som zink i den ikoniske kuppel på hovedbygningen.

Ny bebyggelse vil fremstå med facader i gult tegl, der afsluttes ved murkronen med en tynd gesims i zink i samspil med hovedbygningen.

Det vurderes, at det nye byggeri i høj grad opføres med respekt for og i harmoni med det eksisterende.

Med henvisning til beskrivelsen af den nye undervisningsbebyggelse, vil der være en tydelig reference og bevidsthed om at tilpasse nybygningerne det oprindelige anlæg og byggeri.

Nedrivningen af de to bevaringsværdige bygninger vurderes i sig selv, som et tab for det kulturhistoriske miljø. Med nedrivningen forsvinder fortællingen om en tradition og to arkitekttegnede boliger af Viggo Norn.

I betragtning af bygningernes potentiale i forhold til en ny tidssvarende anvendelse, må det konstateres, at de er vanskelige at benytte effektivt til undervisningsformål.

De to bygninger ligger endvidere placeret, hvor det er naturligt, at udvide gymnasiet med endnu en undervisningsfløj, og de ønskes derfor nedrevet, for at kunne realisere det nye undervisningsbyggeri.

Det er en formildende omstændighed, at byggeriet der opføres underkaster sig den oprindelige stil og respekterer hierarkiet ved fortsat at lade hovedbygningen være højest.

På den baggrund og med henvisning til de understøttende bestemmelserne for den nye bebyggelse i lokalplanforslag 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens, vurderes den samlede miljøpåvirkning af det værdifulde kulturmiljø og de bevaringsværdige bygninger som moderat.

De afbødende foranstaltninger skal ses i krav om arkitektur og disponeringen af området, som reguleres gennem lokalplanen for såvel det nye byggeri, som bevarende bestemmelser for det eksisterende.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Alternativt kan det nye byggeri opføres et andet sted på skolen grund, hvorved

eksempelvis de to boliger ikke behøver at blive revet ned.

På grund af områdets helt særlige karakter er der ikke vurderet på en anden udbygning i området, da der ikke foreligger et konkret alternativ til vinderprojektet, der danner grundlag for planlægningen.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram.

Miljøpåvirkningen kan overvåges i form af særlig opmærksomhed på eventuelle afvigelser fra lokalplanens bestemmelser.

Støjbelastede arealer

En del af lokalplanområdet er omfattet kommuneplanens udpegning af støjbelastede arealer. Støjbelastningen stammer fra Schüttesvej, der løber vest for området i nord-sydgående retning. Det berørte område, på skolens ejendom, er i overvejende grad de ubebyggede arealer, der er udlagt til boldbaner, syd for den eksisterende hal. Desuden ligger hallen også indenfor udpegningen.

Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

Indenfor de støjbelastede arealer kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Ved udpegning af de støjbelastede arealer er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Således kan der muligvis etableres andre støjfølsom anvendelse indenfor udpegningen, men dette må vurderes i det konkrete tilfælde.

Med planlægning for udvidelsen af gymnasiet sker der ikke ændring af arealanvendelsen indenfor det støjbelastede areal. Det betragtes som eksisterende forhold, der fortsætter som hidtil.

Der planlægges ikke for afbødende foranstaltninger.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Alternativt kan området disponeres anderledes eller idrætsundervisningen kan afvikles andre steder end i lokalplanområdet. Disse alternativer er fravalgt på baggrund af ønsket om det konkrete projekt, der danner grundlag for planlægningen.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram.

Det kan iagttages hvorvidt støj fra Schüttesvej medfører gener for idrætsundervisningen.

Trafikbelastning og trafiksikkerhed

Horsens Statsskole genererer i dag biltrafik fra både det signalregulerede kryds ved Schüttesvej/ Lovbyvej og i det vigepligtsregulerede kryds Vestergade/Lovbyvej. Trafikken væk fra gymnasiet kan dog alene afvikles i krydset Vestergade/Lovbyvej grundet udkørselsforbud fra Lovbyvej i krydset ved Schüttesvej.

Trafikken på Lovbyvej er i høj grad præget af gennemkørende trafik. Mere end 80 % af den registrerede trafik er orienteret i retningen mod Vestergade, hvoraf 70 % af disse trafikanter er gennemkørende trafik uden ærinde i området.

Trafikken på Studentervænget er som forventet ligeligt fordelt på de to retninger.

Trafikken inde i lokalområdet giver ikke anledning til, at boligerne er støjbelastet udover vejledende grænseværdier.

En udvidelse af Horsens Statsskole skal ses ind i den kontekst, at Lovbyvej lukkes helt for motortrafik ved Schüttesvej og der etableres et signalanlæg i krydset Vestergade/Lovbyvej til afvikling af al trafik fra området.

En udvidelse af Horsens Statsskole vil skabe en øget trafik på både Lovbyvej og Studentervænget.

Med en udvidelse på knap 600 elever og 75 medarbejdere (udbygning på 6.300 m2) forventes trafikken på Lovbyvej øst for Studentervænget at stige med 350 biler i døgnet og trafikken på Studentervænget forventes at stige med 210 biler i døgnet. Udvidelsen af Horsens Statsskole forventes ikke at give en mærkbar ændring af trafikken på Lovbyvej vest for Studentervænget, da parkeringsforholdene på denne strækning ikke ændres.

Stigningen i trafikken skyldes alene trafikken til parkeringspladserne i lokalplanområdet.

I forbindelse med udvidelse (6.300 m2) af Horsens Statsskole skal antallet af parkeringspladser på lokalplanområdet øges med 63 parkeringspladser til biler, så der samlet er 173 parkeringspladser i lokalplanområdet.

Ved udvidelsen af Horsens Statsskole skal der være 3 handicapparkeringspladser af de i alt 173 parkeringspladser.

Udvidelsen kræver desuden en forøgelse på 295 cykelparkeringspladser i lokalplanområdet, således der i alt er 595 cykelparkeringspladser i området.

Der vurderes ikke at være negative trafikale kumulative effekter forbundet ved udvidelsen af Horsens Statsskole. Samtidigheden med lukning af Lovbyvej ved Schüttesvej vil have en positiv effekt for trafikbelastningen af boligområdet.

En udvidelse af Horsens Statsskole giver ikke anledning til afbødende foranstaltninger på vej- og stinettet.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Der er ikke vurderet på alternativer.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram.

Trafikken overvåges løbende, som en del af kommunens almindelige opmærksomhed og registreringer.

Visuel påvirkning og skygge

Horsens Statsskole er med sin ca. 14 m høje hovedbygning et markant visuelt vartegn mellem bydelens villaer fra 50’erne.

Fra Horsens Statsskoles hovedbygning er det nogle steder muligt, at kigge over i nogle af haverne og husene på Studentervænget, øst for skolen.

Indkigsmuligheder forekommer i skolens åbningstid, på hverdage mellem kl. 8 og kl.15, ferier undtaget. Bygningerne og de store træer på skolens grund kaster en vis skygge mod øst.

Med udbygningen i området, og navnlig opførsel af undervisningsfløjen langs Studentervænget, sker der en visuel forandring af boligvejens karakter.

En negativ virkning er søgt afværget ved at tilpasse byggeriets højde, materiale og udtryk, så det indgår så harmonisk i området som muligt.

De ændrede skyggeforhold i området fremgår af bilag D, og illustrerer en påvirkning, der ikke giver anledning til særlige afværgeforanstaltninger, idet skyggerne fra den nye undervisningsfløj ikke ses at ramme boligerne langs Studentervængets østside.

Der er med lokalplanens bestemmelser om byggefelters placering, maksimale facadehøjder og bevaring af udvalgte eksisterende træer, søgt at afværge gener i form af skygge og indkig. Der er endvidere lagt vægt på bevaring af et grønt bånd langs Studentervænget, hvor hækken mod vejen skal bevares.

Alternativer

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

Alternativt kan det nye byggeri opføres et andet sted på skolen grund.

På grund af områdets helt særlige karakter er der ikke vurderet på en anden udbygning i

området, da der ikke foreligger et konkret alternativ til vinderprojektet, der danner grundlag for planlægningen.

Overvågning

Det vurderes ikke relevant at etablere overvågningsprogram, idet lokalplanen regulerer bebyggelsens omfang, karakter og placering.

Bilag IV arter og § 3 områder

Der findes inden for lokalplanområdet et mindre beskyttet vandhul med et samlet areal på 160 m². Det er et vandhul med en sjælden naturtype med kransnålalger. Habitatnaturtype 3140; ”kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger”. Vandhullet har et varieret dyre- og planteliv.

Der er den 20. juli 2019 gennemført en undersøgelse af vandhullet for at undersøge, om der er bilag IV-arter i vandhullet.

Der blev fundet talrige larver af lille vandsalamander, som er en almindeligt forekommende art i små lysåbne vandhuller. Der blev derimod ikke gjort fund af stor vandsalamander, som er en bilag IV-art. Der blev heller ikke registreret andre bilag IV-arter eller arter på rødlisten inden for lokalplanområdet.

Vandhullet er i kommuneplan 2017 udpeget som område med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som indskrænker eller forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der stilles krav om kompenserende tiltag.

I hensynet til de eksisterende bygningers placering på arealet, og ønsket om et harmonisk anlæg, er det er ikke muligt at placere ny bebyggelse, så der ikke er sammenfald med vandhullets placering.

For at sikre den mindst mulige påvirkning af områdets naturlige dyre- og planteliv, vil der blive indsat vilkår i lokalplanen om, at et erstatningsvandhul på 1½ gange størrelsen af det eksisterende vandhul skal etableres forud for sløjfning af det eksisterende vandhul.

Miljørapporten indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige og væsentlige indvirkninger på miljøet.

Alternativ

0-alternativet svarer i miljøvurderingen til den situation, hvor planerne ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planernes påvirkning af omgivelserne med et sandsynligt fremtidigt alternativ.

I miljørapporten har flere alternativer været belyst, men da det ønskede vinderprojekt danner grundlag for planlægningen, er alternativerne ikke fundet egnede.

Overvågning

Efter etablering af erstatningsvandhullet bør der i en periode på 5 år blive foretaget årlig

overvågning af udviklingen i det nye vandhul. Undersøgelserne kan med fordel foretages af gymnasieelever, som en del af undervisningen.

Konklusion

Lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes generelt ikke at skabe en væsentlig påvirkning af miljøet.

Retsvirkninger

Tillægget til Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning

Klagevejledning ved offentliggørelse af endelig vedtaget plan (kommuneplantillæg og lokalplan):

Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.

Afgørelse om miljøvurdering

Kommunens afgørelse ved gennemførelse af en miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1., kan påklages efter reglerne i planloven, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 2.

Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.

Vedtagelse

Lokalplan

Link til lokalplan 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens