Formål

Kommuneplantillægget har til formål at udvide det eksisterende rammeområde 31OF02, hvor plejehjemmet "Tamdrupcentret" i dag ligger. Tamdrupcentret udvides ved opførelse ca. 30 "tryghedsboliger". Med kommuneplantillægget sker der en teknisk tilretning af geometrien, således at rammen 31OF02 udvides. Som følge heraf reduceres de tilstødende rammeområder; blandet boligområde 31BO06 og rekreativt område 31RE05.

Indhold

Kommuneplantillæggets giver mulighed for, at der kan lokalplanlægges for "tryghedsboliger" indenfor planområdet.

Hovedstruktur og Retningslinjer i Kommuneplan 2017 ændres ikke. De tre berørte kommuneplanrammer (rammer for lokalplanlægning) ændres ikke indholdsmæssigt, men deres geografiske udstrækninger ændres som beskrevet ovenfor under "Formål" De tre berørte rammer er: 31OF02 (Offentlige formål), 31RE05 (Rekreativt grønt område) samt 31BO06 (Blandet boligområde).

Baggrund

Kommuneplantillægget udarbejdes på baggrund af et konkret projekt fra AAB (Arbejdernes Andels Boligforening, et alment boligselskab), som ønsker at opføre 37 tryghedsboliger i tilknytning til plejehjemmet Tamdrupcentret. Opførelsen af boligerne kræver, som det er beskrevet i afsnittene ovenfor, at der udarbejdes dette nærværende kommuneplantillæg.

Eksisterende kommuneplanramme for lokalplanlægning 31OF02 udvides. Tilsvarende reduceres 31RE05 og 31BO06 - se nedenfor.

Ny kommuneplanramme - 31OF02

Forhold til anden planlægning

Landsplanlægning:

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med landsplanlægningen og de statslige interesser. Der er derfor ikke yderligere vurderinger og redegørelser i forhold til landsplanlægningen.

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midt
Kommuneplantillægget strider ikke mod Region Midt's regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Nationale interesser

Produktionsvirksomheder

I planforslag skal der gøres rede for, hvordan planen tager højde for, at vilkårene for produktionsvirksomheder indenfor et erhvervsområde, ikke skærpes efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Lokalplanområdet ligger ikke inden for et konsekvensområde for en produktionsvirksomhed. Det vurderes derfor , at lokalplanområdet ikke åbner mulighed for anvendelser, der vil skærpe vilkårene for eksisterende produktionsvirksomheder.

Lokalplanlægning:

Der er en gældende lokalplan for dele af området: Lokalplan 2008-1.Der er sideløbende med kommuneplantillægget udarbejdet lokalplan: Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund.

Lov om vandplanlægning:

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.

Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.

Natura 2000:

Lokalplansområdet ligger ca. 2,5 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter:

Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.

Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.

Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.

Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.

Bilag IV-arter:

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har kendskab til, at der i og omkring lokalplansområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed og spidssnudet frø.

I dag anvendes området til græs. Det vurderes, at arealet ikke har en værdi som yngle- eller rasteområde for nogle af de nævnte bilag IV arter.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter:

Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:

  • skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
  • indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

Forhold til Kommuneplan 2017 - Hovedstruktur

Byudviklingen skal primært placeres der, hvor efterspørgslen er størst – i og omkring Horsens by. Der skal dog også skabes mulighed for byudvikling i og omkring lokalcenterbyerne i kommunen, ligesom landsbyerne også skal have mulighed for at udvikle sig. Lund, hvor Tamdrupcentret ligger, er en af kommunens lokalcenterbyer. Udviklingen skal ske i en skala, der passer til den enkelte lokalcenterby og landsby – med særlig respekt for den lokale byggetradition, kulturhistorien og bystruktur. På den måde sikres levende og attraktive lokalsamfund, der kan tilbyde et bredt spekter af bosætnings- og lokaliseringsmuligheder. Det giver grobund for, at man i Horsens Kommune kan leve lige det liv, man har lyst til.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Retningslinjer

Byudvikling i Horsens Kommune skal ske med omtanke. Det betyder:at byudviklingen skal ses i et langsigtet perspektiv frem mod 2050,
at der er fokus på kvalitet, så vi sikrer både eksisterende og nye gode bosteder, samt en velfungerende infrastruktur og gode grønne og blå rum, for at fremme bosætning og erhvervsudvikling,
at vi vælger robuste og langtidsholdbare løsninger, der betaler sig,
at der skal sikres gode muligheder for bæredygtig byudvikling i kommunens Hovedby og Lokalcenterbyer,
at der skal skabes funktionelt velfungerende byer og bydele, med blandede byfunktioner og med let adgang til det omkringliggende landskaber og naturkvaliteter gennem grønne kiler og rekreative forbindelser, og
at klimasikring tænkes ind i byudviklingen som et rekreativt element, der tilfører byen nye værdier.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægning

Nye rammer oprettes ikke og der aflyses ikke eksisterende rammer.

De eksisterende rammers geografiske udstrækning omlægges som det er beskrevet i tidligere afsnit.

Miljøvurdering


Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Horsens Kommune har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af lokalplanen. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.

Afgørelse og begrundelse

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.

Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:

  • Udledning til vandmiljøet
  • Vandstigninger (hav, åer og søer), i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko
  • § 3 områder: Eng, hede, mose, overdrev, strandeng, sø og vandløb
  • Fredede områder
  • Økologiske forbindelser
  • Vandområdeplan

Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn

Udledning til vandmiljøet

Lokalplanområdet ligger overvejende i separatkloakeret opland A645, sekundært opland A643, som er omfattet af eksisterende udledningstilladelse til recipient. Ved sikring af de maksimale befæstelsesgrader, der er lagt til grund i Spildevandsplanen, vurderes det, at ledningsnet og recipient ikke vil blive udsat for en merbelastning i .f.t den tilladelse, der eksisterer i dag.

Vandstigninger (hav, åer og søer), i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko

Såfremt at man ønsker, at omdanne Lund bæk til et åbent vandløb skal bygherre vurdere den ændrede oversvømmelsesrisiko for anlæg og bebyggelse indenfor lokalplanområdet, og nedstrøms området.

Jf. retningslinje 8.1.2 i Kommuneplan 2017 stiller Horsens Kommune krav om at Bygherre skal udarbejde vandhåndteringsplan, og redegøre for oversvømmelsesrisikoen i nye lokalplaner. http://kommuneplan2017.horsens.dk/dk/retningslinjer/klima--miljoe/klimatilpasning

§ 3 områder. Eng, hede, mose, overdrev, strandeng, sø og vandløb

Neutral påvirkning under forudsætning af, at planlagte støjvolde og støjafskærmning ikke medfører en påvirkning af det § 3 beskyttede bassin til vejvand i form af skyggevirkning og fragmentering i form af spærring af spredningsveje for padder.

Selve vejbassinnet er et bassin til at aftage vand fra omfartsvejen, dvs. et teknisk anlæg. Det vurderes, at der kan placeres et teknisk (støjafskærmning) indenfor 25 m zonen, netop pga. vejbasinnets status som tekniks anlæg. Det vurderes derfor, at 25 m zonen i dette tilfælde kan indskrænkes til uden at ændre tilstanden og uden at meddelelse af dispensation.

Fredede områder

Deklarationsfredning på en del af arealet, forhindrer bebyggelse. Kommunen er myndighed på fredningsdeklarationer og har dermed påtaleretten i den aktuelle deklarationsfredning. Siden deklarationsfredningen blev udarbejdet og tinglyst i 1969 er Ny Silkeborgvej anlagt gennem området samtidig med, at der er sket en udbygning af Vinten. Hensynet som deklarationsfredningen skulle varetage er således ikke længere så relevant og kommunen vil ikke anvende sin påtaleret. Deklarationen bør overvejes ophævet.

Økologiske forbindelser

Idet det rørlagte vandløb er friholdt for byggeri og anden planlægning er det planlagte ikke i konflikt med kommuneplanens udlægning som økologisk forbindelse. Det vil stadig være muligt at genåbne vandløbet. Der vil ske en mindre justering i placering af den økologiske forbindelseslinje, men arealandelen opretholdes.

Vandområdeplan

Det planlagte har en neutral påvirkning af de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for grundvand. Miljømål for Lund Bæk er ikke opfyldt, og det vurderes at være den hydrauliske overbelastning, der er hovedårsagen til dette. Hydraulisk overbelastning skyldes i høj grad uforsinkede udledninger af regnvand fra nogle af områdets kloakoplande. Kloakopland A645 0g A643 er blandt de oplande som udleder regnvand uforsinket. Det planlagte har dermed en negativ påvirkning af miljøtilstanden i Lund Bæk. Dette kan afhjælpes ved at forsinke overfladevand..

Retsvirkninger

Tillæg til Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning

"Ikke Miljøvurdering"
En afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 10 om at Horsens kommune ikke skal gennemføre en miljøvurdering af lokalplanen / kommuneplanen kan påklages efter reglerne i Planloven, jf. miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Efter Planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.


Endelig vedtagelse
Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.