Formål

Formålet med tillæg nr. 12 til Horsens Kommuneplan 2017 er at ændre plangrundlaget for et område ved Provstlund Skovvej der ligger nord for Provstlund Allé i Lund. Planlægningen skal sikre at afgrænsningen af et eksisterende rammeområde til boligformål kan revideres og udvides, samt at der kan etableres et nyt rammeområde til rekreativt formål. 

Da det ikke er i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser i kommuneplanen at opføre boliger i en del af planområdet, og da de rekreative- og naturmæssige interesser i området skal sikres, skal det eksisterende plangrundlag ændres.

Eksisterende rammeområder i Kommuneplan 2017. Planområdet i tillæg nr. 12 er med markeret med stiblet sort. (Tryk på kortet for at se det i stort format og med signaturforklaring)

Afgrænsning af nye rammeområder 31BO18 og 31RE06 i tillægget. Det aflyste rammeområde 31BO13 er markeret med stiblet sort. (Tryk på kortet for at se det i stort format og med signaturforklaring)

Indhold

I kommuneplantillægget ændres den geografiske afgrænsning af rammeområdet udlagt til boligformål, idet rammeområdets afgrænsning tilpasses et konkret projekts dispositionsplan mod nord. Rammeområdet udvides med ca. 1,14 ha så der er mulighed for etablering af ca. 11 boliger mere end der er mulighed for i det eksisterende plangrundlag. Derudover tilføjes en ny ramme til rekreativt formål der skal skabe en sammenhængende overgang mellem skovkanten og bebyggelsen og sikre en rekreativ herlighedsværdi til områdets beboere.

I forbindelse med tillægget revideres retningslinjen for bevaringsværdige landskaber så afgrænsningen reduceres og dermed stemmer overens med grænsen mellem boligområdet og det rekreative område.

Tillægget skal gøre det muligt at opføre flere åben lav og tæt lav boliger samt at etablere et rekreativt grønt naturområde som skal sikre de landskabelige- og naturmæssige beskyttelsesinteresser på arealerne mellem bebyggelsen og skovkanten.

Revideret afgrænsning af retningslinjen Bevaringsværdigt landskab. Det reducerede areal er markeret med stiblet sort. (Tryk på kortet for at se det i stort format og med signaturforklaring)

Baggrund

Kommuneplantillægget muliggør, at udviklingen af fjerde og sidste etape af en en allerede påbegyndt ny bydel omkring Provstlund Allé i Lund kan igangsættes. Tillægget udarbejdes på baggrund af en større dispositionsplan for Provstlund Skovvej, og skal sikre at anden og sidste etape af dispositionsplanen kan realiseres. Lokalplanlægningen for første etape blev vedtaget i oktober 2017 og arealet er under udbygning.

Parallelt med kommuneplantillæg nr. 12 fremlægges der en lokalplan 327, Boliger, Provstlund IV, Lund, hvor der bl.a. er redegjort nærmere for udstykning, placering og udformning af ny bebyggelse samt sikring af naturmæssige interesser og rekreative kvaliteter.

Forhold til anden planlægning

Landsplanlægning
Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med landsplanlægningen og de nationale interesser. Der er derfor ikke yderligere vurderinger og redegørelser i forhold til landsplanlægningen.

Kommuneplantillægget strider ikke mod Region Midt's regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Produktionsvirksomheder
I planforslag skal der gøres rede for, hvordan planen tager højde for, at vilkårene for produktionsvirksomheder indenfor et erhvervsområde, ikke skærpes efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Planområdet ligger ikke inden for et konsekvensområde for en produktionsvirksomhed. Det vurderes derfor, at planområdet ikke åbner mulighed for anvendelser, der vil skærpe vilkårene for eksisterende produktionsvirksomheder.

Der ligger ét husdyrbrug på Langgade 21 ca. 300 meter fra planområdet. Husdyrbruget ligger i dag tæt på et område der er udlagt til boliger, og husdyrbrugets udviklingsmuligheder er derfor begrænsede i dag. De nye boliger rykker ikke tættere på husdyrbruget, og begrænser dermed ikke husdyrbruget yderligere. I forhold til muligheden for at udstykke nye boliger inden for planområdet vurderer Horsens Kommune, at det er muligt for kommunen at planlægge for nye boliger, idet de nye boliger ikke ligger indenfor husdyrbrugets lugtgeneafstand, og boligerne dermed ikke vil blive påvirket væsentligt med lugt.

Foruden det ovennævnte husdyrbrug er der et større miljøgodkendt erhvervsmæssigt husdyrbrug på Bækvej 65, som ligger ca. 900 meter fra det planlagte boligområde. Det vurderes med baggrund i afstanden, samt lugtberegninger udført i forbindelse med en revurdering af miljøgodkendelsen, at husdyrbruget ikke vil påvirke boligområdet med lugt, som overstiger genekriteriet i husdyrbrugloven. Da der allerede ligger boliger tættere på husdyrbruget, vil de nye boliger heller ikke påvirke dette husdyrbrug.

Vandplaner
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.

Anvendelsen til boliger og rekreativt formål har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for overfladevand og grundvand.

Råstofplan
I Råstofplan 2016 for Region Midtjylland er der ikke udlagt råstofgraveområder eller råstofinteresseområder inden for eller umiddelbart i nærheden af planområdet.

Natura-2000
Projektområdet ligger ca. 3 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/ 

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og planlægningen vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.

Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har kendskab til, at der omkring projektområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed, spidssnudet frø samt strandtudse. Arealet som bebygges vurderes dog ikke at være egnet som yngle- eller rasteområde for nogen af bilag IV-arterne. Horsens Kommune vurderer derfor, at planændringerne ikke vil indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området.

Spildevandsplan
Området er i den gældende spildevandsplan udlagt til spildevandskloakeret med lokal håndtering af regnvand, hvor regnvand skal håndteres indenfor et lokalplanområde. Der skal derfor ikke laves tillæg til spildevandsplanen.

For at sikre grundvandsbeskyttelsen stilles der i lokalplanlægningen krav til håndtering af overfladevand og spildevand.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Hovedstruktur

Byudvikling
Lund er udpeget som lokalcenterby i bymønsteret. Byudviklingen skal primært placeres der, hvor efterspørgslen er størst – i og omkring Horsens by. Men der skal også skabes mulighed for byudvikling i og omkring lokalcenterbyerne i kommunen, ligesom landsbyerne også skal have mulighed for at udvikle sig. Og det skal ske i en skala, der passer til den enkelte lokalcenterby og landsby – med særlig respekt for den lokale byggetradition, kulturhistorien og bystruktur. På den måde sikres levende og attraktive lokalsamfund, der kan tilbyde et bredt spekter af bosætnings- og lokaliseringsmuligheder. Det giver grobund for, at man i Horsens Kommune kan leve lige det liv, man har lyst til. Området blev i 2015 udlagt til byvækstareal i et tillæg til kommuneplan 2013.

Lokalcenterbyerne har hver deres særlige identitet og fungerer som selvstændige byer med forskellige grader af offentlige og private servicefunktioner, erhvervsliv og detailhandel. Sådan skal det også være fremover. Planlægningen skal sikre, at især lokalcenterbyerne omkring Horsens ikke vokser sammen. Derfor vil der være fokus på at udlægge grønne kiler mellem de forskellige byer. De grønne kiler vil samtidig tilføre byerne en stor rekreativ værdi, til gavn for kommunens borgere.

Planlægningen sikrer at fjerde og sidste etape af et større byudviklingsområde ved Provstlund kan realiseres. Planlægningen for et mindre del af det samlede område er ikke i overensstemmelse med hovedstrukturen, da der inddrages nye arealer til byudvikling, der ikke er rammelagt i kommuneplanen eller meldt ud i Planstrategi 2015. Derfor er der foretaget en foroffentlighed med indkaldelse af idéer og forslag. Det sker efter planlovens § 23c. Der kom én bemærkning til planlægningen i høringsperioden som omhandlede den overordnede planlægning for udbygningen af Lund-/Provstlund området som helhed, herunder sammenhængen mellem Lund og Provstlund, udbygning af offentlig service og infrastruktur.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Retningslinjer

Landskab
Bevaringsværdigt landskab
En del af planområdet ligger inden for et bevaringsværdigt landskab udpeget i kommuneplan 2017. Målet er, at Horsens Kommunes store og varierede landskabelige kvaliteter skal sikres og forbedres. De bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes. De bevaringsværdige landskaber i Horsens Kommune er i overvejende grad knyttet til fjordlandskabet og ådal-, sø- og bakkelandskaberne. Disse områders geologiske, topografiske og kulturhistoriske indhold rummer stor fortælleværdi samt betydelig landskabelig og rekreativ værdi.

Det bevaringsværdige landskab er primært udpeget for at beskytte landskabsinterresserne for Hansted Ådal hvor ådalen er det identitetsskabende landskabstræk. Dallandskabet vurderes generelt sårbart over for byvækst i dalen. Det er afgørende for landskabets karakter, at byvækst ved Lund ikke strækker sig ned i dalen, og at byranden mod dalen har en overvejende grøn karakter. Landskabet i dalen er sårbart over for højt eller markant byggeri i byerne, der er synligt fra dalen og medfører en visuel påvirkning af dallandskabet. Planområdet ligger i kanten af landskabsområdet Horsens Bylandskab og lige i overgangen til Hansted ådal. Området er et bølget dyrket landbrugsareal som ligger afgrænset af fredskov mod nord og nordøst mod ådalen og afgrænset af byen mod syd.

Ændring af retningslinje for bevaringsværdigt landskab
På baggrund at placeringen af bebyggelsen reduceres den geografiske udstrækning af retningslinjen for bevaringsværdigt landskab, så der skabes bedre og mere naturlig overgang mellem bebyggelse og skov. Det bevaringsværdige landskab reduceres med ca. 1,14 ha. Se reduktionen af det bevaringsværdige landskab på Retningslinje Bev Landskab Kp2017">Kort 3.

Den eksisterende afgrænsning af det bevaringsværdige landskab er en helt lige og unaturlig afgrænsning i landskabet. Afgrænsningen opstod i forbindelse med udlægget at boligrammen 31BO13 der blev udlagt til byvækstareal til boligbebyggelse i tillæg nr. 7 til Horsens Kommuneplan 2013.

Horsens Kommune vurderer, at ændringen og udvidelsen af rammeområdet til boliger ikke vil påvirke ådalen, der er et identitetsskabende landskabstræk i området, væsentligt. Det vurderes desuden at det ikke ville forringe oplevelsen eller fortælleværdien i ådalslandskabet. Området ligger bag eksisterende tæt fredskov og en forhøjning i terrænet (Bøgehøj) øst for området, og den samlede bebyggelse vil ikke være synlig fra ådalen og heller ikke fra den modsatte side af ådalen eller de omkringliggende veje. Planområdet ligger i direkte tilknytning til et udlagt boligområde som er under udbygning. Igennem lokalplanlægning er formålet at sikre en høj arkitektonisk kvalitet og samspil med landskabet. Det vurderes, at en udvidelse af planområdet, så det omfatter den resterende bræmme af landskabsrummet ind mod skoven, ligeledes ikke vil forringe de landskabelige kvaliteter og oplevelser i området. Da det omtalte areal er et dyrket landbrugsbælte på 80-100 meter som bliver udlagt til rekreativt område til grøn kile og som bliver integreret som et rekreativt naturområde i bebyggelsesplanen, vurderes det ikke at det vil forringe oplevelsen af det bevaringsværdige landskab eller ødelægge kvaliteten af området som helhed.

Større geologisk rammeområde
Området ligger indenfor det store Nationale Geologiske Interesseområderområde "Det Midtjyske Søhøjland", som dækker størstedelen af Horsens Kommune. Inden for dette område skal landskabshensyn tillægges stor vægt og byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Derudover skal det sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning. Horsens Kommune vurderer, at planlægningen ikke strider mod de geologiske interesser i området.

Natur
Potentiel økologisk forbindelse og Grønt danmarkskort
En del af planområdet ligger inden for en potentiel økologisk forbindelse udpeget i kommuneplan 2017. De potentielle økologiske forbindelser indgår som en del af Grønt Danmarkskort. Inden for Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.

De økologiske forbindelser skal sikre og forbedre mulighederne for det vilde dyre- og planteliv, både ved at bevare eksisterende økologiske forbindelser og ved at skabe nye forbindelser mellem områder med naturværdier, hvor og når det er muligt.

Af hensyn til skovområderne nord for området, er bebyggelsen trukket tilbage, så arealerne op mod skoven ligger ubebyggede. En større del af friarealerne udlægges gennem lokalplanlægning som naturarealer med lavt plejeniveau, der også sikrer beskyttelsen og kvaliteten af den potentielle økologiske forbindelse langs skovkanten.

Skovbyggelinje
Området er omfattet af en skovbyggelinje, som skal reduceres/eller dispenseres fra hvis planlægningen skal realiseres.

Grundvand
Grundvandsinteresserne er omfattet af retningslinjer og redegørelse i Horsens Kommuneplan 2017. Retningslinjerne er med til at sikre, at arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandområdeplaner, og at udviklingen i området ikke tilsidesætter hensynet til beskyttelsen af grundvandet.

Kommuneplanlægningen skal jf. Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse (lovbekendtgørelse nr. 1697 af 21/12/2016) friholde OSD og indvindingsoplande for virksomhedstyper og anlæg (jf. vejledningens bilag 1), der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Kommuneplanlægningen skal desuden friholde afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Lund By ligger umiddelbart øst for område med særlige drikkevandsinteresser – Nim OSD’et. Lund Vandværk’s kildeplads er placeret i den nordlige del af Lund by og vandværkets indvindingsopland udbreder sig knapt 6 km i syd-sydvestlig retning ind i OSD’et. Selve planområdet er beliggende udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI) samt udenfor indvindingsopland til almene vandværker. Der er ligeledes ingen boringer inden for planområdet. De ændringer, der bliver foretaget i kommuneplantillægget, giver desuden ikke mulighed for en arealanvendelse, som fremgår på vejledningens liste i bilag 1.

Planlægningen for den ændrede arealanvendelse vurderes at være i overensstemmelse med Horsens Kommunes grundvandsredegørelse, og strider ikke mod indsatsplan, vandplan eller anden grundvandsrelateret planlægning.

For at sikre grundvandsbeskyttelsen stilles der i lokalplanlægningen krav til håndtering af overfladevand og spildevand gennem disponeringen af området, samt bestemmelser om befæstelse og opsamling af regnvand m.v.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægning

I Horsens Kommuneplan 2017 er størstedelen af arealet udlagt til boliger i ramme nr. 31BO13. Se afgrænsningen på Kort 1. Bestemmelserne giver mulighed for en anvendelse primært til åben-lav boliger, men der er også mulighed for enkelte bebyggelser med tæt-lav boliger, hvis det enkelte område kan indrettes hensigtsmæssigt.

Da der ønskes opført ca. 11 boliger uden for afgrænsningen af det eksisterende rammeområde, skal afgrænsningen af området til boliger revideres og udvides. Derfor aflyses den eksisterende ramme nr. 31BO13 i sin helhed, og erstattes af en ny ramme nr. 31BO18 som giver mulighed for at opføre flere boliger i området. De eksisterende rammebestemmelser fastholdes. Se afgrænsningen af de nye rammeområder på Kort 2.

Da ramme nr. 31BO13 blev udlagt i 2015 vurderede Horsens Kommune at der var rummelighed til ca. 159 boliger. Med kommuneplantillægget og den sideløbende lokalplanlægning for en udvidelse af boligområdet gives der samlet mulighed for opførelse af ca. 135 boliger.

Da der er landskabelige og naturmæssige beskyttelsesinteresser på arealerne mellem bebyggelsen og skovkanten oprettes en ny ramme nr. 31RE06 til rekreativt område. Områdets anvendelse fastlægges til grønt område og nærrekreative arealer og skal friholdes for bygningsanlæg. Inden for området kan der undtagelsesvis tillades etablering af shelterplads/mindre bålhytte samt mindre anlæg til områdets drift (f.eks. pumpestation).

Miljøvurdering

Forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanen var omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Horsens Kommune foretog en screening af området efter kriterierne i loven og vurderede, at planforslagene ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke var nødvendigt at foretage en miljøvurdering af planerne. Vurderingen af, at planforslagene ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kunne påklages til Planklagenævnet ved offentliggørelsen af planforslaget.

Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:

Udledning til vandmiljøet
Lugt-, støj-, vibrations- eller støvgener fra
Nedbør, i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko
Skovbyggelinjer
Potentielle økologiske forbindelser
Særligt værdifulde landskaber
Kulturhistoriske værdier
Horsens Kommune har vurderet, at planforslagene ikke var omfattet af krav om miljøvurdering, idet ændringerne ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf blev truffet med hjemmel i lovens § 10.

Retsvirkninger

Klagevejledning

Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.