FORSLAG

Forslag til kommuneplantillæg 2017-16

Landsbyafgrænsning, Voervadsbro


Forslag


Tillæg nummer
2017-16

Plannavn
Landsbyafgrænsning, Voervadsbro

Gælder for hele kommunen?
Nej

Formål

Formålet med tillæg nr. 16 til Horsens Kommuneplan 2017 er, at udvide landsbyafgrænsningen for landsbyen Voervadsbro og fastholde den i landzone. Afgrænsningen af landsbyen skal være med til at sikre, at der er mulighed for en fornuftig udvikling af landsbyen med etablering af et begrænset antal nye boliger og småerhverv under hensyntagen til områdets landskabelige-, naturmæssige- og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser samt til landsbyens bebyggelsesstruktur.


Indhold

I kommuneplantillægget udvides den geografiske landsbyafgrænsning af Voervadsbro, så den stemmer overens med den faktiske afgrænsning af landsbyen. Den nuværende landsbyafgrænsning omfatter ikke hele landsbyen og er defineret udelukkede af det rammelagte boligområde ved Holmekollen, et større rammelagt rekreativt område syd for boligområdet og to mindre, rammelagte rekreative områder langs Gudenåen (se kort 1 og 2).

Foruden selve afgrænsningen af landsbyen, sikre tillægget at arealerne inden for landsbyafgrænsningen rammelægges, så landsbyen er omfattet at rammer i kommuneplanen.

Foroffentlighed
Da der er tale om en væsentlig ændring af retningslinjerne for landsbyer og landdistrikter samt rammer i kommuneplanen, har der i december 2017 til januar 2018 været foretaget en foroffentlighed med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen, i overensstemmelse med § 23c, stk. 1 i planloven. Formålet med offentlig indkaldelse af idéer og forslag forud for væsentlige kommuneplantillæg, der ikke er truffet beslutning om i en planstrategi, er at sikre at offentligheden inddrages i planlægningsarbejdet i videst muligt omfang. Der blev afholdt borgermøde i januar 2018, og Horsens Kommune modtog i alt 14 høringssvar med bemærkninger til planlægningen i høringsperioden.

I foroffentlighedsperioden var der fremlagt forslag til arealer til huludfyldninger i den eksisterende landsbybebyggelse samt til nye udviklingsområder, herunder tre større potentielle udviklingsområder som er indkommet undervejs i planlægningsprocessen. I høringsperioden kom der forslag om ét område mere som potentielt udviklingsområde og efter høringsperioden er der kommet yderligere ét forslag (se kort 4).

Høringsvarerne omhandler overordnet emnerne: naturbeskyttelse, forbedring og forskønnelse af eksisterende byggeri, sammenhæng og fællesskab, trafikforhold samt nye udviklingsmuligheder. Nedenfor er i korte træk gennemgået kommentarerne til emnerne.

Naturbeskyttelse
Der er ønsker om at vi gennem planlægningen skal sikre de mange naturbeskyttelsesinteresser, herunder det rige fugle- og dyreliv i og omkring byen. Udviklingen skal ske i samspil med naturen. Planlægningen skal tilgodese den bynære natur og tage højde for det særlige landskab og fredningerne omkring byen. Der er desuden ønsker om at sammenbinde naturområder på tværs af byen.

Forbedring og forskønnelse af eksisterende byggeri
Der gøres opmærksom på, at der er mange tomme bygninger der skæmmer, og at der er mulighed for at forskønne og forbedre eksisterende byggeri ved nedrivning eller nybyggeri. Det bemærkes, at der altid er ledige boliger til salg samt ledige byggegrunde ved Holmekollen og i nabobyerne.

Sammenhæng og fællesskab
Mange oplever byen som fragmenteret både socialt og fysisk. Der er opstået en polarisering og et behov for huludfyldning og sammenbinding af byen. Derudover er der ønsker om rekreative initiativer i form af sociale og naturmæssige attraktioner og mødesteder.

Trafikforhold
Mange give udtryk for trafikale problemer og udfordringer med megen trafik og høj hastighed. Der er derfor flere ønsker til øget trafiksikkerhed og fokus på at kunne færdes mere sikkert langs vejen og via cykelstier.

Nye udviklingsmuligheder
Der er både argumenter for og imod en udvikling af landsbyen. Langt de fleste der ønsker at der bliver mulighed for at der kan ske en udvikling, peger på en mindre udbygning og/eller huludfyldning for at sammenbinde byen bedre. Enkelte peger på nye større udstykninger som den rigtige udvikling af landsbyen. Derudover er der nogle der peger på, at en udvikling kan ske uden at der skal udstykkes nye byggegrunde.

Byggemuligheder inden for landsbyafgrænsningen
Ifølge planlovens §11a stk. 7 og stk. 8 skal byvækst, dvs. arealudlæg, der svarer til det forventede behov for ny bymæssig bebyggelse indenfor den 12-årige planperiode, ske i byzone. I landsbyerne er det muligt at meddele enkelte landzonetilladelser til udstykninger og etablering af nye boliger og erhverv mv. som huludfyldninger eller afrunding af landsbyen.

Landsbyafgrænsningen kan skabe en klarhed over hvor der er udviklingsmulighederne for bolig og erhverv, samtidig med at der tages hensyn til bl.a. natur- og landskabsinteresser samt kulturhistoriske interesser og ønsket om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

Med den nye landsbyafgrænsning er der skåret ind til kanten af den eksisterende landsbybebyggelse og ikke medtaget nye større områder til boligudstykningen. Det betyder, at det ikke er muligt at lokalplanlægge for de foreslåede nye udstykninger. Bindinger og beskyttelsesinteresser begrænser mulighederne for byggeri og muliggør dermed ikke de ønskede udlæg omkring landsbyen. Særligt hensynet til de fredede og naturbeskyttede områder samt grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingen i området omkring vandværket giver restriktioner. Landsbyafgrænsningen af Voervadsbro sikrer en udviklingsmulighed med en potentiel boligtilvækst på ca. 5-10% af den eksisterende boligmasse. Foruden de allerede udlagte byggegrunde ved Holmekollen sikrer landsbyafgrænsningen plangrundlaget for en etablering af nye boliger ved huludfyldning i den eksisterende landsbybebyggelse eller omdannelse af eksisterende byggeri. Her vurderes det, at der kan etableres ca. 5 nye åben lav boliger eller flere tæt lav boliger såfremt der kan sikres en fornuftig disponering af arealet. Landsbyafgrænsningen giver ikke mulighed for etablering af nye større byudviklingsområder som der har været ønsker om fra lodsejere (se kort 4).

Ved etablering af alt nyt byggeri er det en forudsætning at det ikke strider imod anden lovgivning eller beskyttelsesinteresser.


Baggrund

Voervadsbro er kun delvist afgrænset som landsby i kommuneplanens rammer (se kort 2). Landsbyen er aldrig blevet afgrænset endeligt, da Byrådet valgte at tage planlægningen for bl.a. Voervadsbro ud i forbindelse med tidligere planlægning for kommunens landsbyer i 2013 og for nye byvækstarealer i 2015.

Voervadsbro oplever at deres sammenhængskraft og robusthed er udfordret af en lettere fragmenteret landsbystruktur og begrænsede muligheder for byudvikling, idet restrummeligheden er næsten opbrugt.

På baggrund af politiske og lokale ønsker, har Horsens Kommune i en årrække undersøgt mulighederne for ny byudvikling i og omkring Voervadsbro, med nye udlæg af områder til boliger og overførelse af byen til byzone. I dialog med den tidligere Naturstyrelse og den nuværende Erhvervsstyrelse og Miljøstyrelse har det vist sig at være uhensigtsmæssigt at overføre byen til byzone, og at den bør fastholdes i landzone. Lovgivningen og statens interesser i planlægningen vanskeliggør byudvikling ved Voervadsbro, da det er en landsbybebyggelse i landzone med spredt bebyggelse uden egentlig bymæssig karakter. Det er dermed ikke i overensstemmelse med de statslige interesser om, at byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Horsens Kommune har derfor vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at fastholde Voervadsbro i landzone og få afgrænset landsbyen som en helhed, og derigennem give mulighed for en begrænset udvikling via Planlovens landzonebestemmelser. Derudover vurderer Horsens Kommune, at byen med fordel kan arbejde videre med at fremme sammenholdet og fællesskabet i byen samt at undersøge mulighederne for at søge puljemidler til udvikling eller forbedring af landsbyen.

Landsbystruktur og historisk udvikling
Byen ligger i den nordligste del af Horsens kommune mellem Sdr. Vissing og Voerladegård i Skanderborg Kommune. Voervadsbro fremstår fragmenteret i en håndfuld separate enklaver, der er adskilt af værdifuld og beskyttet natur, herunder Gudenåen, samt arealer til jordbrugsformål og de trafikerede hovedveje.

Voervadsbro rummer i dag ca. 200 indbyggere og ca. 100 boliger. Heraf er 85% fritliggende enfamilieshuse. Aldersfordelingen er jævnt fordelt, med det største alderssegment i aldersgruppen 18-67 år. De udgør ca. 67% af befolkningen, og heraf er størsteparten over 40 år. Derudover er der ca. 13% over 67 år og ca. 20% under 18 år.

Landsbyen er oprindelig opstået omkring vadestedet og krydset mellem de tre hovedveje - Gudenåvej mod vest, Holmedal mod øst og Ådalen/Ryvej mod syd. Størstedelen af den gamle landsby er fra det forrige århundredeskifte, og den oprindelige landsbystruktur ligger stadig centreret omkring det centrale vejkryds.

Byen har udviklet sig med fragmenterede bebyggelser der sammen med den oprindelige landsbykerne udgør Voervadsbro i dag. Fra 1927-33 blev der mod sydvest opført 8 bungalows ved Vissinggård Funkisby, der blev bygget som en arbejderlandsby til Vissinggård. I 60´erne og 70´erne blev der bygget et nyt boligområde ved Vilholtvej. Et område som ligger som en selvstændig enklave mellem den oprindelige landsby og bebyggelse langs Gudenåvej vest for byen. Senest er Voervadsbro i 2005 blevet udbygget med en ny bydel bestående af parcelhuse ved Holmekollen ved den gamle campingplads. Her er der udstykket 31 boliggrunde på grundlag af en landzonelokalplan inkl. et større rekreativt, grønt område mod syd. Området er nu næsten fuldt udnyttet.


Forhold til anden planlægning

De nationale interesser i kommuneplanlægningen
Natur- og miljøbeskyttelse samt kulturarvs- og landskabsbevarelse er to af de fire nationale interesseområder i planloven. Planlægningen for landsbyer skal tage særligt hensyn til netop natur- og miljøbeskyttelse og kulturarvs- og landskabsbevarelse, da landsbyerne ligger placeret i landskabet, tæt på naturområder – og ofte er omfattet af kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi og at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes. Planlægningen skal bidrage til løsninger, der både tilgodeser de samfundsmæssige behov samtidig med, at naturområder og levesteder samt spredningsmuligheder for dyr og planter opretholdes og om muligt forbedres.

Landskabet, og særligt de bevaringsværdige landskaber bør som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Det er også vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse.

Vandplaner
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.  

Anvendelsen til boliger og rekreativt formål har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for overfladevand og grundvand.

Råstofplan
I Råstofplan 2016 for Region Midtjylland er der udlagt 3 råstofgraveområder i området eller i nærhed af området. Nord for Holmedal ligger råstofgraveområdet Voervadsbro og ca. 900 meter syd for området ved Gantrup ligger de sammenhængende råstofgraveområder Vestbirk øst og vest.

Natura 2000
Størstedelen af området nord for Gudenåvej er del af Natura 2000-område nr. 48, Salten Å, Salten Langsø, Mossø, søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå. Ved ændringer i området skal der tages særlige hensyn til områdets udpegning. Ændringer udenfor Natura 2000-områder skal ligeledes vurderes i forhold til evt. påvirkning indenfor Natura 2000-området.

Horsens Kommune vurderer, at etablering af et begrænset antal nye boliger indenfor eller udenfor Natura 2000-området som udgangspunkt er mulig uden at Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag (naturtyper eller arter) påvirkes negativt. Miljøstyrelsen, som er planmyndighed for Natura 2000-planer kan dog i det konkrete tilfælde vurdere, at etableringen af nye boliger eller erhverv indenfor Natura 2000-området er uforenelig med områdets udpegning.

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Fredninger
Fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 gennemføres til varetagelse af naturbeskyttelseslovens formål, bl.a. beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres levesteder. Fredninger kan også begrundes med landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige, undervisningsmæssige og rekreative værdier.

Hvis et fredet område støder op til eller går ind over en landsby, hvor der ønskes ændringer af bebyggelsen, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om fredningens formål og de konkrete bestemmelser, der gælder for den pågældende fredning, åbner mulighed for det ønskede. Dispensationssager ligger hos Fredningsnævnet.

En del af området nord for Gudenåvej og øst for Vilholtvej er omfattet af arealfredning, Arealer ved Gudenåen mellem Voervadsbro og Vilholt. Arealfredningen nord for Gudenåvej har til formål at bevare områdets biologiske, geologiske og landskabelige værdier. Det ligger uden for Horsens Kommunes sædvanlige praksis at anbefale byggeri.

Et område syd for Gudenåvej og vest for Gudenåen er omfattet af en deklarationsfredning.

Spildevandsplan
Området er ikke omfattet af spildevandsplanen og ved udlæg af nye større boligområder skal det derfor indarbejdes i spildevandsplanen ved et spildevandsplantillæg.

For at sikre grundvandsbeskyttelsen skal der i eventuel lokalplanlægning stilles krav til håndtering af overfladevand og spildevand.


Forhold til Kommuneplan 2017 - Hovedstruktur

Voervadsbro er en landsby beliggende i det åbne land med ca. 200 indbyggere.
Landsbyernes forskellige arkitektoniske og kulturhistoriske karakteristika rummer en meget stor kvalitet, der skal værnes om. Landsbyernes særlige identiteter skal bevares, fordi de både er en del af vores fælles kulturarv og udgør en attraktiv ramme for livet og fællesskaberne i landsbyerne. Men landsbyerne skal også have mulighed for at udvikle sig. På den måde kan landsbyerne fortsat være attraktive steder at bo for dem, som søger nærheden til natur, fred og ro, udsigt over de åbne landskaber og mindre fællesskaber - som attraktive bosætningsalternativer til de større byer. Ved udvikling af Voervadsbro skal der tages særligt hensyn til ådalens markante landskab og natur samt kulturhistorien og landsbystrukturen.

 


Forhold til Kommuneplan 2017 - Retningslinjer

Området i og omkring landsbyen Voervadsbro rummer en lang række beskyttelsesinteresser i kraft af det markante landskab med en stor naturrigdom og et kulturlandskab der vidner om menneskets brug af området i århundreder. Derfor er der en der en række retningslinjer og interesser i Kommuneplanen, som har betydning for evt. planlægning for og etablering af nye boliger i Voervadsbro. Herunder er de forskellige interesse beskrevet.

Landsbyer og landdistrikter
Voervadsbro er udpeget som landsby og derfor gælder følgende retningslinjer:

1.6.2. I de afgrænsede landsbyer skal en evt. udbygning med nye boliger ske indenfor landsbyafgrænsningen. Udbygningen skal ske ud fra en helhedsvurdering af landskabelige, arkitektoniske, skalamæssige og kulturhistoriske værdier, så det sikres, at de nye boliger tilpasses den enkelte landsbys karakteristika. Landsbyernes karakteristika er beskrevet i kommuneplanens rammer.

1.6.3. I de afgrænsede landsbyer er der også mulighed for at etablere nye boliger i overflødiggjorte bygninger, hvis de er egnede til boligformål.

1.6.6. Der kan gives tilladelse til at etablere mindre virksomheder i overflødiggjorte bygninger i de afgrænsede landsbyer. Ved tilladelse til etablering af en mindre virksomhed i en landsby, skal det fastlægges, hvor meget virksomheden kan udvide, før kommunen vil kræve, at virksomheden flytter til et velegnet erhvervsområde i byzone.  

1.6.7. Der vil ikke blive givet tilladelse til udvidelser ud over 500 m2 af virksomheder, der er etableret lovligt eller etableres i overflødiggjorte bygninger inden for de afgrænsede landsbyer.

Landskabsinteresser
Horsens Kommune er kendetegnet ved mange forskellige landskaber, og netop variationen af landskaber er en stor kvalitet i sig selv. Gudenåen er blot en af en række af flere attraktive landskaber i kommunen, som tilsammen udgør en stor kvalitet, både i forhold til bosætning, turisme, erhverv og fritids- og friluftsliv. Det er et mål at kommunens store og varierede landskabelige kvaliteter skal sikres og forbedres og landskaber, der i kraft af dramatik, mangfoldighed, monotoni, særligt geologisk eller kulturhistorisk indhold har en væsentlig æstetisk, rekreativ eller fortællermæssig værdi, skal beskyttes.

Voervadsbro er beliggende i landskabsområdet ”Skovprægede Gudenådal”, som ligger i den nordlige del af kommunen og omfatter den skovprægede del af Gudenådalen nord for Vestbirk. Kendetegnet af Gudenådalen som er en stor og markant struktur, der skærer sig gennem landskabet.

Landskabskarakteren i området er særlig karakteristisk, og de bærende landskabstræk fremstår særligt tydeligt. Tilstanden er god og intaktheden af landskabskarakterens kulturbetingede landskabstræk vurderes overvejende høj.

Hele dalen vurderes som helhed at have en særlig landskabelig oplevelsesværdi. Det er afgørende, at den samlede bygningsmasse fremstår harmonisk og godt integreret i landskabets visuelle karakter, så landskabets oplevelsesværdier ikke svækkes.

Landskabet vurderes generelt sårbart over for ændringer, der ikke i høj grad er tilpasset landskabets karakter og tager hensyn til landskabets oplevelsesværdier. Dallandskabet vurderes generelt sårbart over for byvækst, der bryder landsbyernes struktur i landskabet. Landskabet kan være sårbart over for omdannelse af landsbyer eller ændringer i landsbyernes bygningsmasse, hvis ændringerne ikke sker med hensyn til landskabets kulturhistoriske strukturer og visuelle udtryk.

Landsbyerne har en oprindelig struktur, der i høj grad er indpasset i dalsidernes terræn og bevoksning, ligesom bebyggelsen er tilpasset landskabets skala og udtryk. Dermed har bebyggelsen de fleste steder en begrænset synlighed fra det omgivende dallandskab. Landskabets karakter vurderes derfor sårbar over for ændringer i landsbyerne, der ikke er tilpasset det omgivende landskab.

Bevaringsværdigt landskab
Hele byen og dets omkringliggende arealer er udpeget bevaringsværdigt landskab. De bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes.

Større sammenhængende landskaber
Hele byen og dets omkringliggende arealer er en del af et større sammenhængende landskab (større uforstyrret landskab). De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for etablering af nye anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg, der slører landskabssammenhængene eller kan påvirke omgivelserne visuelt eller støjmæssigt. Etablering eller udvidelse af anlæg, der ligger tæt på de større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt udformes, så de tager hensyn til de større, sammenhængende landskaber.

Geologiske interesser
Det er et mål at beskytte og styrke de værdifulde geologiske områder i kommunen, herunder både de større geologiske rammeområder samt områder af specifik geologisk bevaringsværdi.

Hele Voervadsbro og dets omkringliggende arealer ligger indenfor det større geologiske rammeområde for Det Midtjyske Søhøjland som er et geologisk interesseområde der dækker størstedelen af Horsens Kommune.

Hele Voervadsbro og dets omkringliggende arealer er en del af den specifikke geologisk bevaringsværdi for Vissing Kloster området hvor der ses flere eksempler på smeltevandsterrasser fra forskellige strømningsstadier i et afsnit af Gudenådalen. Lokaliteterne er værdifulde for den landskabsgeologiske forskning og bidrager bl.a. til belysning af Søhøjlandets opståen under sidste istid. Derudover er der en specifik geologisk bevaringsværdi ved en større grusgrav nord for Voervadsbro med meget høj forskningsmæssig værdi, fordi man på stedet kan studere den horisontale udbredelse af det tidlige Miocæne kvartssand.

Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge ikke forringes.

Naturinteresser
Naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelseslinjer
En meget stor del af området omkring Voervadsbro er omfattet af naturbeskyttelsesinteresser, som samtidigt også er økologisk forbindelseslinjer.

Det overordnede mål med naturbeskyttelsen er at sikre biodiversiteten i Horsens Kommune. Det betyder, at områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal bevares og deres kvalitet skal forbedres. De økologiske forbindelser skal sikre og forbedre mulighederne for det vilde dyre- og planteliv, både ved at bevare eksisterende økologiske forbindelser og ved at skabe nye forbindelser mellem områder med naturværdier, hvor og når det er muligt.

De udpegede områder indeholder udover de beskyttede naturområder og skove en del arealer, der i dag ikke har en høj naturkvalitet, men ligger i halvkultur, og på sigt ved en passende anvendelse og drift kan udvikle sig til natur. Udpegningen forpligter kommunen til hensyntagen i forbindelse med planlægning for eller etablering af nye boliger.

Grønt Danmarkskort
De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder samt de udpegede økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser indgår som en del af Grønt Danmarkskort.

Inden for Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Indenfor Grønt Danmarkskort vil Horsens Kommune prioritere indsatser, der bevarer og udvikler biodiversitet og sikrer spredningsmuligheder for de mest truede dyre- og plantearter højest.

Lavbundsarealer
Der går et strøg af lavtliggende arealer gennem området og der er udpegede lavbundsarealer ved Springbjerg Mose med nordvest og syd for byen langs Gudenåen. Lavbundsarealer er lavtliggende områder, hvor der naturligt samles vand. For at sikre, at lavbundsarealerne kan genoprettes med naturlige vandforhold, er der i Kommuneplan 2017 en retningslinje om, at der ikke må bygges indenfor lavbundsområdeudpegningen. Hvis det er nødvendigt at placere bygninger eller tekniske anlæg indenfor et lavbundsområde skal disse udformes således, at det stadigt er muligt at genskabe naturlige hydrologi i området.

Skovbyggelinje
Størstedelen af området i og omkring Voervadsbro er omfattet af en skovbyggelinjer. Private skove over 20 ha og samtlige offentlige skove afsætter en 300 m bred skovbyggelinje, hvor man ikke ønsker byggeri og lign. pga. de landskabelige forhold (indblik og udblik) og de biologiske forhold. Etablering af nye boliger vil kræve at skovbyggelinjen reduceres eller at der dispenseres fra den.

Sø- og åbeskyttelseslinjer
For at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for dyre- og planteliv er der en sø- eller åbeskyttelseslinje på 150 m fra visse søer og vandløb. Den vestlig del af Voervadsbro og området omkring er omfattet af søbeskyttelselinje på fra Nedenskov sø. Den centrale del af landsbyen og området omkring Gudenåen er omfattet af åbeskyttelseslinje fra Gudenåen. Inden for beskyttelseszonerne må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet.

Grundvandsinteresser
Grundvandsinteresserne er omfattet af retningslinjer og redegørelse i Horsens Kommuneplan 2017. Retningslinjerne er med til at sikre, at arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandområdeplaner, og at udviklingen i området ikke tilsidesætter hensynet til beskyttelsen af grundvandet.

Kommuneplanlægningen skal jf. Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse (lovbekendtgørelse nr. 1697 af 21/12/2016) friholde OSD og indvindingsoplande for virksomhedstyper og anlæg (jf. vejledningens bilag 1), der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Kommuneplanlægningen skal desuden friholde afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Den vestlige og sydlige del af området, herunder Vissinggård Funkisby ligger inden for OSD, NFI og indvindingsopland til Voervadsbro Vandværk. Der er tale om et meget sårbart grundvandsmagasin, beliggende terrænnært. Område er meget sårbart overfor forurening på grund af et begrænset lerdække og flere steder ingen lerdække. Inden for området ligger Voervadsbro Vandværk som har to vandboringer med boringsnære beskyttelsesområder. Boringer viser, at der er sand fra terræn og ned til hvor der hvor boringerne er filtersat. Da grundvandsstrømningsretningen er fra syd/sydvest mod nord og dermed i retning af Gudenåen, vurderes området syd/sydvest for vandværket at være sårbart idet store dele af området ligger direkte opstrøms vandværkets boringer. Det nære område omkring vandværket er meget sårbart overfor byggeri. Udlæg til nye boliger skal som udgangspunkt placeres uden for vandværkets indvindingsopland, på grund af grundvandsmagasinets sårbarhed og nærhed på terræn.

Kulturhistoriske interesser
Værdifuldt kulturmiljø
Området langs Gudenåen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, da der er en koncentration af stenalderbopladser langs Gudenåens vestre bred. Området ved Nørreskov og Vissinggård Funkisby er ligeledes udpeget for at beskytte fortælleværdien om landbrug, skovbrug og fabriksmiljø (emulgatorfabrik, hønseri, savværk og landbrug mv.) etableret i 1915-1920.

Kulturhistoriske bevaringsværdier
Området ved Voervadsbro rummer mange fredede fortidsminder fra Oldtiden. Inden for landsbyen ligger to kulturhistoriske bevaringsværdier i form af fredede rundhøje fra oldtiden.

Synlige fredede fortidsminder er beskyttet af en fortidsmindebeskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. I beskyttelseszonen for det fredede fortidsminder gælder der en streng beskyttelse hvor både byggeri, tilplantning og gravearbejde skal undgås. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne.

Den vestlige del af område (vest for Ådalen) er udpeget kulturarvsarealer hvor der er en væsentlig arkæologisk bevaringsværdi under jorden. De udpegede kulturarvsarealer vidner blandt andet om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet.


Forhold til Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægning

I Horsens Kommuneplan 2017 er dele af Voervadsbro rammelagt (se kort 1). Ved Holmekollen i den østlige Voervadsbro er udlagt en ramme nr. 60BO01 til åben-lav boliger med tilhørende nærrekreative arealer og kollektive anlæg til områdets forsyning. Syd for dette område er der udlagt en ramme nr. 60RE02 til rekreativt grønt område i direkte tilknytning til boligområdet ved Holmekollen. Mellem vejen Ådalen og Gudenåen er der udlagt to rammer nr. 60RE01 og 60RE03 til rekreativt formål, henholdsvis til grøn kile og lejrplads.

I tillægget aflyses det eksisterende rammeområde nr. 60RE02, da rammens afgrænsning langs vejen Ådalen skal justeres så den følger matrikelgrænsen. Området udlægges i et nyt rammeområde nr. 60RE04 til rekreative formål. Rammebestemmelserne fastholdes uændret.

Det resterende areal inden for den nye landsbyafgrænsning rammelægges i ét nyt rammeområde nr. 60LB01 til blandet bolig og erhverv. Rammebestemmelserne fastsætter områdets anvendelse til landsbybebyggelse herunder lettere erhverv, boligformål i form af åben-lav boliger og tæt-lav boliger med tilhørende kollektive anlæg. Bestemmelserne muliggør bebyggelse i maks. 2 etager med en maks. Højde på 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 30. Hvis der etableres tæt-lav indenfor området, er den maksimale bebyggelsesprocent 40. Kirker samt siloer, skorstene og lignende anlæg, der er nødvendig for landbrugs- og erhvervsmæssig drift og som i øvrigt kan tilpasses i landsbyen, kan være højere end 8,5 m. Hele området fastholdes i landzone (se kort 3).


Miljøvurdering

Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Horsens Kommune har foretaget en screening af området efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.

Tillægget er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.

Horsens Kommune har vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet ændringerne ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ændringerne muliggør en mindre udbygning af landsbyen under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i området. Tillægget giver ikke i sig selv byggeret, og opførelse af ny bebyggelse skal være i overensstemmelse med anden lovgivning. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.


Retsvirkninger
Tillægget til Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning
Ved offentliggørelse af planforslag (kommuneplanforslag og forslag til lokalplan og/eller kommuneplantillæg):
Byrådets vedtagelse af planforslaget kan ikke påklages til Planklagenævnet. Først ved byrådets endelige vedtagelse og efterfølgende offentliggørelse af planen kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet jf. Planlovens § 58, stk. 1 nr. 3.

Afgørelse om ikke-miljøvurdering:
En afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 10 om at Horsens kommune ikke skal gennemføre en miljøvurdering af lokalplanen / kommuneplanen kan påklages efter reglerne i Planloven, jf. miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Efter Planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.

Retningslinje

Retningslinjen for landsbyer og landdistrikter revideres idet landsbyafgrænsningen for Voervadsbro udvides (se kort 2). Retningslinje 1.6.1 ændres, så Voervadsbro ikke længere fremgår som delvist afgrænset. Efter endelig vedtagelse af tillægget vil der i retningslinjen stå:

1.6.1. Følgende landsbyer er afgrænset i kommuneplanens rammer:

Addit, Assendrup, Davding, Elbæk, Eldrup, Elling, Endelave by, Gangsted, Gantrup, Grumstrup, Grædstrup, Haldrup, Kattrup, Lundum, Oens, Ring, Sattrup, Serridslev, Slagballe St., Såby, Tønning, Træden, Tvingstrup, Underup, Vedslet, Vestbirk, Voervadsbro, Vrønding, Ørridslev, Ørskov, Åes og Åstruplund. Der er ikke foretaget en afgrænsning af øvrige samlinger af gårde og huse.


Link til kortbilag


Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:

Warning: pg_exec(): Query failed: ERROR: relation "planer.rammer" does not exist CONTEXT: Error occurred on dblink connection named "unnamed": could not execute query. in /var/www/mygeocloud/apps/viewer/functions.php on line 1778 SELECT html,plannr FROM kommuneplan17.kpplandk2_view WHERE planid='3742313' Warning: pg_fetch_array() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /var/www/mygeocloud/apps/custom/horsens/komtildk2/komtil_ram_match_17.php on line 22

Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

60LB01
60RE04

 

 

 

 

KORT 1

Eksisterende rammeområder i KP2017Eksisterende rammeområder i Kommuneplan 2017. 
(Tryk på kortet for at se det i stort format og med signaturforklaring)

 

KORT 2

Forslag til ny landsbyafgrænsningForslag til ny landsbyafgrænsning i Kommuneplan 2017 er markeret med blå og den eksisterende landsbyafgrænsning er markeret med gul.
(Tryk på kortet for at se det i stort format og med signaturforklaring)

 

KORT 3

Forslag til nye rammeområder Forslag til nye rammeområder i Kommuneplan 2017
(Tryk på kortet for at se det i stort format og med signaturforklaring)

 

KORT 4

Ønsker til nye byudviklingsområderØnsker til nye byudviklingsområder og huludfyldning
(Tryk på kortet for at se det i stort format og med signaturforklaring)

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer