TILLAEGFORSIDE

18 - Boliger, Vestervej, Gedved

Boliger, Vestervej, Gedved


Forslag


Tillæg nummer
2017-18

Plannavn
Boliger, Vestervej, Gedved

Gælder for hele kommunen?
Nej

Formål

Kommuneplantillæggets formål er at justere den geografiske udstrækning af retningslinjerne; Potentielle naturbeskyttelsesinteresser og skovrejsning, så området kan anvendes til boligformål i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 33BO01.

I Kommuneplan 2017 er lokalplanområdet omfattet af kommuneplanramme 33BO01, som fastlægger områdets anvendelse til boligformål. Indenfor rammen kan der etableres åben-lav boliger, men der er også mulighed for enkelte bebyggelser med tæt-lav boliger, hvis det enkelte område kan indrettes hensigtsmæssigt.


Indhold

Kommuneplantillægget giver mulighed for, at der kan lokalplanlægges for boligformål som tæt-lav indenfor planområdet.

 


Baggrund

I 2017 vedtog Horsens Byråd kommuneplan 2017. I den forbindelse blev den geografiske udstrækning af det eksisterende rammeområde for lokalplanområdet udvidet fra at gælde dele af matr.nr. 15a Gedved By, Tolstrup til at gælde hele matrikel nr. 15a Gedved by, Tolstrup.

Tillægget justerer den geografiske udstrækning af retningslinjen for potentielle naturbeskyttelsesinteresser og skovrejsning for at skabe overensstemmelse mellem rammeudlægget og retningslinjerne.

Der er sideløbende med kommuneplantillægget udarbejdet en lokalplan 309 Boliger, Vestervej, Gedved.

Planlægningen giver mulighed for opførelse tæt-lav boliger i en etage.


Forhold til anden planlægning

Landsplanlægning

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med landsplanlægningen og de statslige interesser. Der er derfor ikke yderligere vurderinger og redegørelser i forhold til landsplanlægningen.

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midt
Kommuneplantillægget strider ikke mod Region Midt's regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Nationale interesser

Produktionsvirksomheder

I planforslag skal der gøres rede for, hvordan planen tager højde for, at vilkårene for produktionsvirksomheder indenfor et erhvervsområde, ikke skærpes efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Planområdet ligger ikke inden for et konsekvensområde for en produktionsvirksomhed.

Området der lokalplanlægges for, ligger udenfor kommuneplanens udpegninger af områder til store husdyrbrug og udenfor særligt værdifuldt landbrugsområde. Ved nedlæggelse af husdyrproduktionen på Vestervej 11, er der fra kanten af lokalplanområdet mere end 1 km til det nærmeste større husdyrbrug. Husdyrbrugene vil dermed ikke påvirke de nye boliger indenfor lokalplanområdet med generende lugt.

Det vurderes, at lokalplanen ikke vil medføre indskrænkninger i husdyrbrugenes fremtidige udvidelsesmuligheder, da der er stor afstand til planområdet. Der skal derfor ikke tages særlige hensyn i forhold til dette.

 

Spildevandsplan

Planområdet kommer på sigt til at ligge i et separatkloakeret opland, regn og spildevand skal derfor holdes adskilt indenfor planområdet.

Da området er omfattet af 2 forskellige kloakoplande, med forskellige maksimale befæstelsesgrader er der udregnet et vægtet gennemsnit af arealerne for at fastsætte en maksimal befæstelsesgrad for det samlede område. Området oprettes administrativt som et nyt kloakopland i Horsens Kommunes spildevandsplan.

Der skal laves en vandhåndteringsplan forud for lokalplanlægning, så der kan afsættes plads til bassiner og lign. anlæg i lokalplanen.

Natura 2000

Planområdet ligger ca. 6,5 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 54 (Habitatområde H50, Yding Skov og Ejer Skov).

Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.

Bilag IV-arter

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har kendskab til, at der i og omkring lokalplansområdet lever følgende bilag IV arter; odder, stor vandsalamander, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed.

I lokalplansområdet er der i dag en ældre gårdejendom, som før igangsættelse af den planlagte opførsel af nye beboelsesejendomme vil være revet ned. Horsens Kommune vurderer, at en byggetomt ikke har nogen værdi som yngle- eller rasteområde for eventuelle bilag IV arter i området.  

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter

Horsens Kommune vurderer således samlet, at projektet kan realiseres uden at:

  • skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
  • indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området.

Forhold til Kommuneplan 2017 - Hovedstruktur

Gedved er udpeget som lokalcenterby i bymønsteret. Byudviklingen skal primært placeres der, hvor efterspørgslen er størst – i og omkring Horsens by. Men der skal også skabes mulighed for byudvikling i og omkring lokalcenterbyerne i kommunen, ligesom landsbyerne også skal have mulighed for at udvikle sig. Og det skal ske i en skala, der passer til den enkelte lokalcenterby og landsby – med særlig respekt for den lokale byggetradition, kulturhistorien og bystruktur. På den måde sikres levende og attraktive lokalsamfund, der kan tilbyde et bredt spekter af bosætnings- og lokaliseringsmuligheder. Det giver grobund for, at man i Horsens Kommune kan leve lige det liv, man har lyst til. 

Lokalcenterbyerne har hver deres særlige identitet og fungerer som selvstændige byer med forskellige grader af offentlige og private servicefuntioner, erhvervsliv og detailhandel. Sådan skal det også være fremover. Planlægningen skal sikre, at især lokalcenterbyerne omkring Horsens ikke vokser sammen. Derfor vil der være fokus på at udlægge grønne kiler mellem de forskellige byer. De grønne kiler vil samtidig tilføre byerne en stor rekreativ værdi, til gavn for kommunens borgere. 

Gedved er en af Horsens Kommunes lokalcenterbyer og en vigtig bosætningsby for Horsens Kommune. Horsens Kommune ønsker at sikre byvæksten i Gedved, da byen spiller en vigtig rolle som lokalt center for et mindre opland. Byudviklingen af Gedved er i overensstemmelse med hovedstrukturen.


Forhold til Kommuneplan 2017 - Retningslinjer

Landskabsområde

Planområdet ligger i Gedved bakkelandskab og danner overgang til det åbne land.

Potentielle naturbeskyttelsesinteresser

De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder indgår som en del af Grønt Danmarkskort. Potentielle naturbeskyttelsesområder skal forbedre sammenhængen mellem eksisterende naturarealer og dermed forbedre vilkårene for det vilde dyre- og planteliv, herunder de sjældne og truede arter. Udvikling af ny natur indgår sammen med bevarelse af eksisterende naturværdier som en central del af kommunens indsats for at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed.

Arealer, som med ekstensiv drift, har potentiale til at blive natur og/eller være buffer mod vandløb og eksisterende natur. Især ekstensivt drevne, naturlignende, samt marginale med sandjord på skrånende terræn samt lavtliggende og fugtige eller drænede.

De udpegede potentielle naturområder skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer mulighederne for fremtidig etablering af nye naturområder. Undtaget er områder, som efter en konkret vurdering ikke vurderes at have potentiale til at kunne udvikle væsentlige naturværdier. 

Den sydlige del af planområdet er i kommuneplan 2017 udlagt til potentielle naturbeskyttelsesinteresser, da området har ligget i vedvarende græs i minimum 70 år. Det vurderes at området har et stort potentiale til at udvikle sig til natur, hvilket jf. retningslinje betyder, at området skal friholdes af byggeri, anlæg og arealanvendelse.  

Dette område, skal jf. kommuneplan 2017’s retningslinjer friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer mulighederne for fremtidig etablering af nye naturområder.  I forbindelse med den konkrete planlægning vurderes det at der med en justering af den geografiske udstrækning af retningslinjen for potentielle naturbeskyttelsesinteresser og skovrejsning ikke sker en forringelse af muligheden for udvikling nye naturområder.

Planområdet er efter en konkret vurdering i forbindelse med kommuneplan 2017 udlagt til byudvikling i form af kommuneplan ramme 33BO01. I denne forbindelse er den geografiske udstrækning af retningslinjen ikke blevet konsekvensrettet, hvilket sker i forbindelse med nærværende planlægning. Med planforslaget foretages en justering af den geografiske udstrækning af retningslinjerne; Potentielle naturbeskyttelsesinteresser. Justeringen sker for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanramme 33BO01 og retningslinjen. 

Skovrejsning

En del af planområdet ligger inden for et i kommuneplanen udpeget skovrejsningsområde. Da kommunen ved lokalplaner og anden administration skal arbejde for gennemførelsen af kommuneplanen kan lokalplanen om bebyggelse ikke vedtages før skovrejsningsudpegningen er ændret. Nærværende tillæg justerer den geografiske udstrækningen af retningslinjen for skovrejsning, så der skabes overensstemmelse mellem rammeudlægget til boligformål og retningslinjerne.

Kulturhistorie

Inden for de værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.

Gedved landsby er i kommuneplanen udpeget som kulturmiljø med 8-9 gårde placeret langs Vestervej. Landsbyens forte eller grønning er stadig bevaret og flere af landsbyens små grusveje følger stjerneudstykningen.

I udpegningen af Gedved landsby som kulturmiljø, gøres opmærksom på "at den gamle landsbykerne er meget sårbar overfor nedrivninger af gårde med henblik på udparcellering af tofterne til parcelhusbyggeri, og at det anbefales, at der i en nuværende landsbykerne ikke foretages større parcelhusbyggerier."

Gedveds historie som landboby har efterladt et sammenhængende miljø af firelængede gårde og forskellige landarbejderhuse. Udpegningen af de enkelte bygningers kvaliteter giver rammerne for denne nye udvikling af Gedved.

Planlægningen skal blandt andet sikre, at bebyggelsen indpasses hensigtsmæssigt i det eksisterende landsby- og kulturmiljø i Gedved, som beskrevet i kommuneplanen. Planlægningen sikrer, at placeringen af bebyggelsen fastholder strukturen mod gadeforløbet Vestervej og mod gadekæret. Den bygningsmæssige struktur i Gedveds historiske landsbykerne ved gadekæret, fastholdes i den nye rækkehusbebyggelses ydre fremtræden i såvel udformning som materialer. Kulturmiljøet langs den historiske bygade, Vestervej, bevares, selvom funktionen er ændres. Byggeriet fastholder det definerede gaderum langs Vestervej og skaber en naturlig grænse mod gadekæret. Samtidigt kan Gedved i fremtiden tilbyde nuværende og nye beboere muligheden for at vælge rækkehuset, som er en efterspurgt boform i byen i dag.

Klima

Skybrudsoplandet opstrøms planområdet er stort - 36 ha. Området er ikke befæstet, men ved kraftige regnhændelser i vinterhalvåret og evt. i en skybrudssituation, kan der være risiko for oversvømmelse af planområdet. Primære strømningsveje går gennem området. Det er vigtigt at bebyggelse og veje anlægges så det ikke afskærer de primære strømningsveje. De primære og naturlige strømningsveje bør opretholdes. Det samlede lavningsvolumen i området skal opretholdes.

Et vandløb/hoveddræn har løbet på tværs af grunden. Drænet skal fortsat fungere og der må ikke bygges ovenpå drænet. Forholdene omkring dette skal belyses, da det betyder at der er større mængder vand der strømmer til området.

Jf. retningslinje 8.1.2 og 8.1.3 i Kommnueplan 2017 skal bygherre udarbejde en vandhåndteringsplan, hvor i der redegøres for hvordan hverdagsregn og kraftig regn/skybrud håndteres på forsvarlig vis. Oversvømmelsesrisikoen skal også belyses. I forbindelse med lokalplanlægning skal det sikres at risikoen for oversvømmelse op- og nedstrøms planområdet ikke øges.


Forhold til Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægning

Planområdet er omfattet af kommuneplanramme 33BO01, der udlægger området til boligformål. Der oprettes ikke nye kommuneplanrammer med tillægget.


Miljøvurdering

Miljøscreening
Horsens Kommune har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af lokalplanen. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.

Afgørelse og begrundelse
Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for, om planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.

Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.

Forvaltningsmæssig afgørelse:

Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:

  • Kulturhistoriske værdier
  • Vandværksopland
  • Udledning til vandmiljøet
  • Nedbør, i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko
  • § 3 områder: Eng, hede, mose, overdrev, strandeng, sø og vandløb
  • Skovbyggelinje
  • Skovrejsningsområde
  • Potentielle naturbeskyttelsesinteresser
     

Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn:

Kulturhistoriske værdier

Gedved landsby er i kommuneplanen udpeget som kulturmiljø med 8-9 gårde placeret langs Vestervej. Landsbyens forte eller grønning er stadig bevaret og flere af landsbyens små grusveje følger stjerneudstykningen.

I udpegningen af Gedved landsby som kulturmiljø, gøres opmærksom på "at den gamle landsbykerne er meget sårbar overfor nedrivninger af gårde med henblik på udparcellering af tofterne til parcelhusbyggeri, og at det anbefales, at der i en nuværende landsbykerne ikke foretages større parcelhusbyggerier."

Gedveds historie som landboby har efterladt et sammenhængende miljø af firelængede gårde og forskellige landarbejderhuse. Udpegningen af de enkelte bygningers kvaliteter giver rammerne for denne nye udvikling af Gedved.

Planlægningen vil sikre, at bebyggelsen indpasses hensigtsmæssigt i det eksisterende landsby- og kulturmiljø i Gedved. Planlægningen sikrer, at placeringen af bebyggelsen fastholder strukturen mod gadeforløbet Vestervej og mod gadekæret. Den bygningsmæssige struktur i Gedveds historiske landsbykerne ved gadekæret, fastholdes i den nye rækkehusbebyggelses ydre fremtræden i såvel udformning som materialer. Kulturmiljøet langs den historiske bygade, Vestervej, bevares, selvom funktionen er ændres. Byggeriet fastholder det definerede gaderum langs Vestervej og skaber en naturlig grænse mod gadekæret. Samtidigt kan Gedved i fremtiden tilbyde nuværende og nye beboere muligheden for at vælge rækkehuset, som er en efterspurgt boform i byen i dag.

Vandværksopland

Lokalplanområdet ligger indenfor indvindingsoplandet til Gedved Vandværk, ca. 325 meter nordvest for vandværkets boringer. I området vurderes grundvandsmagasinet at være sårbart på grund af et begrænset lerdække over magasinet, hvorfor området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Der indarbejdes tekniske tiltag i lokalplanen, for at forebygge risikoen for forurening af grundvandet. Det drejer sig om tekniske tiltag i forhold til afledning af spildevand og overfladevand. 

Udledning til vandmiljøet

Lokalplanområdet ligger i fælleskloakeret, men planlagt separatkloakeret område. SAMN Forsyning er i gang med separering af Gedved. Derfor skal lokalplanområdet klargøres til separatkloakering.

Overskrides den maksimale befæstelsesgrad der er fastsat for området betyder det at forsyningens ledningsnet og eventuelt regnvandsbassin hyppigere overbelastes med overløb af vand fra regnvandsledningen og overløb direkte fra regnvandsbassinet til recipienten med negativ påvirkning af denne til følge. Planlægningen sikre at ikke vil ske negativ påvirkning af recipienten.

Nedbør, i forhold til klima, samt oversvømmelsesrisiko

Skybrudsoplandet opstrøms planområdet er stort - 36 ha. Området er ikke befæstet, men ved kraftige regnhændelser i vinterhalvåret og evt. i en skybrudssituation, kan der være risiko for oversvømmelse af planområdet. Primære strømningsveje går gennem området. Det er vigtigt at bebyggelse og veje anlægges så det ikke afskærer de primære strømningsveje. De primære og naturlige strømningsveje bør opretholdes. Det samlede lavningsvolumen i området skal opretholdes.

Jf. retningslinje 8.1.2 og 8.1.3 i Kommuneplan 2017 skal bygherre udarbejde en vandhåndteringsplan, hvor i der redegøres for hvordan hverdagsregn og kraftig regn/skybrud håndteres på forsvarlig vis. Oversvømmelsesrisikoen skal også belyses. I forbindelse med lokalplanlægning skal det sikres at risikoen for oversvømmelse op- og nedstrøms planområdet ikke øges.

§ 3 områder: Eng, hede, mose, overdrev, strandeng, sø og vandløb

Der er fra lokalplanområdets skel, østlig side ca. 10 m til nærmeste § 3 beskyttede område, et vandhul. Naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven samt vandløb og skove, skal sikres mod tiltag, som forringer områdernes tilstand. I byzonen kan 25 meter-zonen fraviges i tilfælde, hvor det skønnes at byggeri, tekniske anlæg, stier og lignende kan tilpasses naturområdet. I lokalplanen stilles der krav om bebyggelse i maks. 6 meters højde, der ikke medfører en skyggevirkning på vandhullet.

Skovbyggelinje

Hele lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjen fra den ny-plantede skov vest for Bryggervej. Realiseringen af lokalplanen vil derfor forudsætte en reduktion af skovbyggelinjen.

Skovrejsningsområde

En del af lokalplanområdet ligger inden for et i kommuneplanen udpeget skovrejsningsområde. Da kommunen ved lokalplaner og anden administration skal arbejde for gennemførelsen af kommuneplanen kan lokalplanen om bebyggelse ikke vedtages før skovrejsningsudpegningen er ændret. I forbindelse med planlægningen udarbejdes der et tillæg til kommuneplanen, der justere den fysiske afgrænsning af retningslinjen for skovrejsning.

Potentielle naturbeskyttelsesinteresser

Den sydlige del af planområdet er i kommuneplan 2017 udlagt til potentielle naturbeskyttelsesinteresser, da området har ligget i vedvarende græs i minimum 70 år. Det vurderes at området har et stort potentiale til at udvikle sig til natur, hvilket jf. retningslinje betyder, at området skal friholdes af byggeri, anlæg og arealanvendelse.  

Dette område, skal jf. kommuneplan 2017’s retningslinjer friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer mulighederne for fremtidig etablering af nye naturområder.  I forbindelse med den konkrete planlægning vurderes det, at der med en justering af den geografiske udstrækning af retningslinjen for potentielle naturbeskyttelsesinteresser og skovrejsning ikke sker en forringelse af muligheden for udvikling nye naturområder.

Med planforslaget foretages en justering af den geografiske udstrækning af retningslinjerne; Potentielle naturbeskyttelsesinteresser. Justeringen sker for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanramme 33BO01 og retningslinjen.

Konklusion

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.


Retsvirkninger
Tillægget Kommuneplan 2017 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning
Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.


Eksisterende kommuneplanrammer.

Eksisterende retningslinjer; Potentielle naturbeskyttelsesinteresser og skovrejsning.

 

Justering af den geografiske udstrækning af retningslinjerne; Potentielle naturbeskyttelsesinteresser og skovrejsning.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer