Din mening












2.4. Til fods

Mål

  • Byrum i bymidter både i Horsens Midtby og Lokalcenterbyerne skal være indbydende og indrettes med henblik på ophold og forsamling af mennesker. 

  • Der skabes trygge og sikre forbindelser for fodgængere, der danner direkte gangforbindelser og indbyder til bevægelse. 

  • Der skal sikres tilgængelighed for alle på offentlige vejarealer, stier og pladser, samt grønne områder.

 

Retningslinjer

2.4.1. Byrum i Horsens Midtby og Lokalcenterbyerne skal indrettes på fodgængernes og cyklisternes præmisser.  

2.4.2. Der skal sikres gode forbindelser mellem attraktionerne i byerne og oplandet med stier der er adskilt fra den øvrige trafik.  

2.4.3. Store trafikale barrierer på steder med et betydende antal krydsende bløde trafikanter skal minimeres, f.eks. ved at etablere krydsningspunkter eller niveaufri skæringer.  

2.4.4. I forbindelse med anlægsprojekter i byområder skal tilgængeligheden for fodgængerne sikres, og i de centrale byområder skal der foretages en egentlig tilgængelighedsrevision, som skal efterleves i videst mulige omfang.

 

Redegørelse

Færdsel til fods er sammen med cyklen den bedste kombination af transport og sundhed. Gang udgør 15% af alle ture, og indgår i større eller mindre udstrækning i enderne af alle ture med andre transportformer. 

I planlægningen af fodgængerarealer er det nødvendigt at sikre en god tilgængelighed for alle. Ordet ”tilgængelighed” skal forstås således, at færdselsarealer skal være udformet, så der er adgang for alle, også borgere med nedsat funktionsevne. Nødvendigheden af god tilgængelighed er størst i bymidter, hvor udbuddet af butikker og andre bymæssige funktioner er størst. 

Fodgængerne er med til at skabe liv i de centrale byområder, hvilket er positivt i forhold til at skabe et attraktivt bymiljø. Samtidig har man også den bedste mulighed for at opleve omgivelserne og kommunikere med andre som fodgænger. Derfor skal byrummene indrettes, så de er indbydende for fodgængere. Der skal bl.a. fokuseres på, at fodgængerne oplever byrummene som sikre og trygge steder at færdes.

 

Handlinger

  • Horsens Kommune skal udarbejdes en tilgængelighedsplan med standardløsninger som har fokus på god tilgængelighed og danner udgangspunkt for udformningen af vejarealet.

 

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer