Din mening












4.5. Fortidsminder og kulturarvsarealer

Mål

  • Der skal tages hensyn til fortidsminder, synlige så vel som usynlige, samt kulturarvsarealer i forbindelse med planlægning, pleje og formidling. 

  • Der skal også tages hensyn til beskyttede jord- og stendiger i planlægningen og kun i ganske særlige tilfælde tillades ændringer af disse.

Retningslinjer

4.5.1. Synlige fredede fortidsminder er beskyttet af fortidsmindebeskyttelseszoner. I beskyttelseszonen for det fredede fortidsminder gælder der en streng beskyttelse hvor både byggeri, tilplantning og gravearbejde skal undgås. Beskyttelseszonen på 100 meter fremgår af kortet.

4.5.2. Kulturarvsarealer har en væsentlige arkæologisk bevaringsværdi under jorden. De udpegede kulturarvsarealer vidner blandt andet om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Kulturarvsarealerne er udpeget på kort.

4.5.3. Hvis et dige ikke vurderes at have væsentlig betydning i hverken kulturhistorisk, landskabelig eller biologisk henseende, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation til fjernelse. Digerne fremgår af kortet.

 

Redegørelse

Fortidsminder

De fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.

I forbindelse med anlægsarbejde skal retningslinjerne overholdes, så fortidsminder og kulturarvsarealerne beskyttes mod ødelæggende indgreb. Forundersøgelser forud for byggemodning og nybyggeri anbefales generelt, jf. museumsloven. For at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse før anlægsarbejdet, henvises der til Horsens Museum.

Størsteparten af de fysiske spor fra vore fortidsminder er uregistrerede og dermed p.t. usynlige. De består af gravpladser, bopladser, offerfund, våbenfund og ressourceområder. På steder hvor der er potentiale for at støde på sådanne anlæg, bør dybdepløjning, pilotering, grubning og råstofindvinding derfor undgås. De skjulte, uregistrerede fortidsminder bør således beskyttes mod destruktion.

Formidlingen bør styrkes, idet den bedste sikring af et rigt kulturlandskab med mange og varierede kulturmiljøer sker gennem den enkelte borgers og lodsejers opmærksomhed, indsigt og forståelse af landskabets mange kulturværdier. 

Fredede fortidsminder

De synlige fortidsminder er fredede og omfattet af fortidsmindebeskyttelseszoner. 

Inden for en afstand af 2 meter må der ikke foretages jordbearbejdning, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. 

Indenfor 100 meter-zonen må der ikke ændres i terræn eller etableres byggeri, master, beplantning m.v. Der kan gennem kommunen søges om dispensation fra 100 meter-zonen. 

Kommunen prioriterer plejen af fredede fortidsminder idet det både sikrer fortidsmindets bevaring, øger formidlingen og dermed forståelsen. Kommunens profil styrkes herved hvilket øger turisme og bosættelse. 

Læs mere om fortidsminder og fund her http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/  

Kulturarvsarealer

Områder hvor der er vished for eller formodning om værdifulde, men skjulte fortidsminder er udpeget som kulturarvsarealer. Et udpeget kulturarvsareal er ikke fredet, men et fingerpraj til bygherre om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Kulturarvsarealerne er tænkt som et incitament til at bevare fortidsminderne, udvikle området skånsomt eller bevare det og pleje det. 

Grundvandshævning og grundvandssænkning må kun foretages, såfremt der ikke herved påføres fortidsminderne skade. 

Læs mere om kulturarvsarealer her:

http://slks.dk/fortidsminder-diger/arkaeologi-paa-land/arkiv-sider/kulturarvsarealer/ 

Sten- og jorddiger

De beskyttede sten- og jorddiger fremgår af kort. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet, som både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnskarakteristiske digestrukturer.

På baggrund af undersøgelser i begyndelsen af 1980’erne, der viste at antallet af diger var i hastig tilbagegang, blev der i Naturbeskyttelsesloven i 1992 optaget bestemmelser om forbud mod ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger.

Praksis vedrørende dispensation til fjernelse og gennembrud af diger bør være restriktiv for at fastholde den kulturhistoriske fortællerværdi som disse strukturer har.

Diger, som udgør en del af de administrative skel, f.eks. ejerlavsskel eller en særlig ejendomsstruktur, f.eks. udskiftningsdiger, har – som udgangspunkt – altid kulturhistorisk betydning.

Diger, som i deres antal og forløb er med til at understrege og opdele landskabet eller bidrager til at give en særlig egnskarakteristik, har – som udgangspunkt – altid landskabelig betydning.

Diger, som er levested for enkeltarter, er beliggende i større naturområder, f.eks. herunder EU-habitatområder eller indgår i kommunens net af naturbeskyttede arealer og økologiske forbindelser, har – som udgangspunkt – altid biologisk betydning.

Læs eventuelt mere i digevejledningen udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2009: 

http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/digevejl/digevejledning.pdf

 

Handlinger

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer