Din mening












1.6. Landsbyer og landdistrikter

Mål

  • Det er Horsens Kommunes overordnede mål at sikre, at landdistrikternes og landsbyernes særlige karakteristika fastholdes. 

  • Landsbyernes rolle som attraktive og bæredygtige bosætningslandsbyer styrkes ved at afgrænse landsbyerne og fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, som sikrer de landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i den enkelte landsby

  • Udviklingen af landsbyerne og det åbne land skal ske gennem et gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og landsbyerne.

 

Retningslinjer

1.6.1. Følgende landsbyer er afgrænset i kommuneplanens rammer:
Addit, Assendrup, Davding, Elbæk, Eldrup, Elling, Endelave by, Gangsted, Gantrup, Grumstrup, Grædstrup, Haldrup, Kattrup, Lundum, Oens, Ring, Sattrup, Sdr. Vissing, Serridslev, Slagballe St., Såby, Tønning, Træden, Tvingstrup, Underup, Vedslet, Vestbirk, Voervadsbro (delvist), Vrønding, Ørridslev, Ørskov, Åes og Åstruplund. Der er ikke foretaget en afgrænsning af øvrige samlinger af gårde og huse.

1.6.2. I de afgrænsede landsbyer skal en evt. udbygning med nye boliger ske indenfor landsbyafgrænsningen. Udbygningen skal ske ud fra en helhedsvurdering af landskabelige, arkitektoniske, skalamæssige og kulturhistoriske værdier, så det sikres, at de nye boliger tilpasses den enkelte landsbys karakteristika. Landsbyernes karakteristika er beskrevet i kommuneplanens rammer

1.6.3. I de afgrænsede landsbyer er der også mulighed for at etablere nye boliger i overflødiggjorte bygninger, hvis de er egnede til boligformål. 

1.6.4. I de særligt bevaringsværdige landsbyer Træden, Endelave by og Haldrup tillades kun ganske få ændringer. Der er udarbejdet bevarende lokalplaner, der beskriver hvilke ændringer, der tillades. 

1.6.5. I Elbæk og Vestbirk kan efterskolerne kun udvides efter en samlet detailplanlægning. 

1.6.6. Der kan gives tilladelse til at etablere mindre virksomheder i overflødiggjorte bygninger i de afgrænsede landsbyer. Ved tilladelse til etablering af en mindre virksomhed i en landsby, skal det fastlægges, hvor meget virksomheden kan udvide, før kommunen vil kræve, at virksomheden flytter til et velegnet erhvervsområde i byzone.   

1.6.7. Der vil ikke blive givet tilladelse til udvidelser ud over 500 m2 af virksomheder, der er etableret lovligt eller etableres i overflødiggjorte bygninger inden for de afgrænsede landsbyer.

 

Redegørelse

Det overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, så de fortsat bevares og udvikles som attraktive steder at bo, og fungerer som et reelt bosætningsalternativ til de større byer. Samtidig er det vigtigt at fastholde de særlige karakteristika, som den enkelte landsby har, både på grund af de landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier, men også fordi de er med til skabe en attraktiv ramme for livet og fællesskaberne i landsbyerne

Bosætning på landet tilvælger man typisk på grund af nærheden til natur, fred og ro, sociale netværk og fællesskaber, boliger som er en del af landsbyens særlige sociale og historiske struktur med udsigt over åbne landskaber, og boliger, der ofte er billigere end tilsvarende i byerne. Samtidig ”fravælger” man også til en vis grad nærhed til service, butikker, kulturtilbud, offentlig transport og lignende, da man ikke kan forvente samme grad af offentlig service som i byerne. 

Horsens Kommune har ved afgrænsning af landsbyerne i videst muligt omfang taget hensyn til de værdier, forslag og ønsker, som landsbyerne selv har fremlagt. Horsens Kommune vil også fremadrettet udvikle landsbyerne i et tæt og forpligtende samarbejde med landsbyerne

Landsbyafgrænsning for boligbyggeri

Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning

Med afgrænsningerne åbnes for opførelsen af boliger i et begrænset omfang i landsbyerne, oftest som huludfyldninger. Der er for de fleste landsbyers vedkommende tale om en samlet mulighed for en boligtilvækst på ca. 5-10% af den eksisterende boligmasse i den enkelte landsby, men det varierer fra den ene landsby til den anden. 

En begrænset tilførsel af nye boliger vil på denne måde ikke påvirke landsbyens funktionalitet negativt (dvs. i form af trafikpres på de mindre veje, belastning af forsyningssystemer etc.), og mængden af nye tilflyttere vil ikke skabe udfordringer i forhold til landsbyens eksisterende sociale struktur. 

Byggeri inden for de afgrænsede landsbyer

Nye boliger kan kun opføres indenfor landsbyafgrænsningen, og det enkelte hus skal tilpasses til landsbyens skala, arkitektur, gaderum, kulturhistoriske bevaringsværdier og lignende, så de særlige karakteristika ved landsbyen bevares. 

Placeringen af de nye boliger skal ske under hensyntagen til den historiske landsbystruktur. Det betyder, at boliger placeret i anden række i forhold til den historisk etablerede landsbygade, samt udstykning af ”koteletgrunde” ikke vil blive tilladt. Det betyder også, at grønne rum inden for landsbyafgrænsningen, dvs. græsklædte og/eller busk/træbevoksede arealer, der har udgjort et grønt rekreativt område eller naturområde for landsbyen i mange år, skal friholdes for bebyggelse. Derudover skal udsigtslinjer, hvor man har en særlig værdifuld udsigt mellem bebyggelsen ud over landskabet udenom landsbyen, bevares og friholdes for bebyggelse. 

Landsbyerne er oftest bebyggede med åben-lav boliger mellem de store gårde og husene er typisk placerede i én række på hver side af gaden. Husene er som hovedregel placeret på grundene, så de ligger parallelt med og tæt på ”hovedgaden” i landsbyen. Indgangsfacaden er således orienteret mod ”livet i landsbyen-gaden” til den ene side og havefacaden mod det åbne landskab med marker, skov og natur til den anden.

Undtaget fra denne regel er de huse, der afslutter en landsby. Ofte er disse huse - hvor de topografiske forhold tilsiger det - drejet væk fra landsbygaden, så husene opnår optimal udsigt over landskabet og samtidig fremtræder som landsbyens ”ansigt” udadtil. Husene fungerer på denne måde som naturlige afsluttende bebyggelser af landsbyen.

Den relativt stramme form med længehuse med saddeltag får mange landsbyer til at fremtræde harmonisk og visuelt rolige trods stor variation i bygningens placering, proportion og materialevalg.

Hvor landsbyer ikke fremtræder harmoniske og visuelt rolige, skyldes det ofte en tilfældig sammensat bygningsmasse, med vidt forskellige bygningsformer, såsom traditionelle landsbyhuse sammen med almindelige parcelhuse med lav taghældning, evt. med helvalm, kubiske huse, bjælkehuse, sommerhuse og andre boliger af træ, samt huse med skiftende taghældning og etagehøjder. 

De enkelte landsbyers særlige karakteristika er i øvrigt beskrevet i kommuneplanens rammer. Bevaringsværdige bygninger og kulturhistoriske værdier er beskrevet i retningslinjer for Kulturhistorie. 

Træden, Endelave by og Haldrup

I landsbyerne Træden, Endelave by og Haldrup er der udarbejdet bevarende lokalplaner, der fastlægger helt præcist, hvilke ændringer i form af til-, om- og nybyggeri, der kan tillades. Lokalplanerne ligger til grund for sagsbehandlingen i disse landsbyer

Nye boliger i overflødiggjorte bygninger

I nogle landsbyer findes bygningsanlæg, f.eks. institutioner eller gårde, der er udformet og lokaliseret på en måde, der gør den velegnet til ombygning til boligformål, eksempelvis som tæt-lavt byggeri svarende til række-kædehuse med begrænset grund- og haveareal. En sådan bosætningsmulighed kan være en kvalitativ styrkelse af et landsbysamfund, fordi den tæt-lave byggeform kan være særlig relevant for ældre, enlige og helt unge borgere der således kan få en passende bolig i den lokale landsby, hvor de føler sig tilknyttet.

Hvis et nedlagt landbrug eller en institution ønskes anvendt til boligformål, er det vigtigt at fastholde de bygningsmæssige klassiske formtræk med længehuse og sadeltag. 

Boliger uden for afgrænsede landsbyer/i det åbne land

Uden for de afgrænsede landsbyer og i det åbne land, kan der kun etableres boliger i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser.  

Fastlæggelse af afgrænsning af de midlertidigt afgrænsede landsbyer Elbæk og Vestbirk

Landsbyafgrænsningerne for Elbæk og Vestbirk var midlertidige i Kommuneplan 2013, idet det i maj 2013 blev besluttet af tage de to landsbyer samt Voervadsbro og Yding ud af tillæg 6 til Kommuneplan 2009 (Landsbyafgrænsningstillægget). I maj 2014 blev der taget politisk stilling til den videre planlægningsproces for landsbyerne. Følgende blev besluttet for Elbæk og Vestbirk: 

Landsbyerne afgrænses gennem kommuneplanrammer. Rammer omkring efterskolerne udlægges til offentlige formål, mens resten af landsbyen udlægges til landsbybebyggelse. Landsbyerne forbliver i landzone

Selve afgrænsningerne af Elbæk og Vestbirk sker i forbindelse med Kommuneplan 2017. 

I Elbæk vurderes det, at der inden for den midlertidige afgrænsning kan etableres 5-7 nye boliger. For at sikre en lidt større udbygningsmulighed, der ikke vil påvirke landsbymiljøet negativt, er mulighederne for en udvidelse blevet undersøgt. På den baggrund foreslås det, at landsbyafgræsningen ændres med en mindre udvidelse nord for Tendrupvej. Udvidelsen vil åbne mulighed for en mindre udvikling med 1-2 boliger. Den vil samtidig skabe en mere naturlig afgrænsning mod det åbne land, idet udvidelsen flugter med afgrænsningen syd for Tendrupvej. 

Udvidelsen ligger inden for Gangsted Kirkes fjernomgivelse. Det vurderes, at en evt. ny bebyggelse ikke vil påvirke det åbne kig op mod kirken, idet det levende hegn, der løber langs Elbæks østlige afgrænsning i forvejen skærmer for kigget. 

Landsbyafgrænsningen for Vestbirk ændres ikke i forhold til den midlertidige afgrænsning, idet det vurderes, at der inden for afgræsningen er mulighed for etablering af 10-12 nye boliger. Dertil skal lægges, at der evt. kan ske omdannelse og/eller fortætning i forbindelse med eksisterende bebyggelse. Det vurderes derfor, at der er rummelighed til minimum de næste 12 år inden for landsbyafgræsningen. 

Efterskolerne i Elbæk og Vestbirk

I Elbæk og Vestbirk ligger der velfungerende efterskoler, der er med til at understøtte livet i de to landsbyer. Begge efterskoler oplever tilgang af nye elever og har derfor behov for at kunne udvide med f.eks. nye haller, undervisningslokaler og boldbaner. 

Begge skoler er vokset i omfang over årene og udgør derfor arealmæssigt en stor andel af landsbyerne. En yderligere udbygning vil påvirke såvel landsbyernes struktur og trafikforhold som livet i landsbyerne. Derfor skal der foretages en samlet detailplanlægning, før efterskolerne kan udvides yderligere. 

I forbindelse med den endelige afgrænsning af Elbæk og Vestbirk får begge efterskoler egne kommuneplanrammer, der udlægges til offentlige formål, mens rammerne for Elbæk og Vestbirk udlægges til blandet bolig og erhverv. 

Byzonelandsbyer

Landsbyerne Sejet og Hansted er gennem lokalplanlægning overført til byzone, og reguleres efter lokalplanerne. De indgår derfor ikke i retningslinjetemaet Landdistrikter og Landsbyer

Det er derudover blevet besluttet, at der skal planlægges for mindre byudviklinger i landsbyerne Yding og Voervadsbro. I forbindelse med lokalplanlægning overføres landsbyerne til byzone. Begge landsbyer bliver således byzonelandsbyer uden egentlig offentlig service, på linje med Sejet og Hansted. 

Der forventes gennemført detailplanlægning for Yding og Voervadsbro for at overføre landsbyerne til byzone. 

Erhverv i landsbyerne

Der er flere eksempler på etablering af erhvervsvirksomheder i overflødiggjorte bygninger i landsbyer, hvor myndigheden (ofte kommunen) for sent har gjort virksomhedsejeren/investor opmærksom på det uheldige i, at en virksomhed, der vokser, kan påvirke landsbyens trafik- og vejstruktur, forurene miljøet, påvirke de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier negativt og derfor modvirker en bæredygtig udvikling af landsbyen. 

Af hensyn til både virksomheder og landsbyerne vil der derfor ikke blive givet tilladelse til udvidelser af virksomhederne udover de 500 m2 tilbygning, som planloven åbner mulighed for at etablere uden landzonetilladelse. Virksomheder, der har behov for større udvidelser henvises i stedet til et velegnet erhvervsområde i byzone. 

 

Handlinger

  • For at styrke samarbejdet med og udviklingen i landsbyerne udarbejdes der en landdistriktspolitik. Politikken sætter rammerne for landdistrikternes udvikling på lang sigt. Den vil også omhandle organiseringen af samarbejdet imellem kommunen og områdernes repræsentanter, samt egen-administration af midler til udvikling af kultur og fritidslivet i områderne.  

  • Politikken skal sikre en langsigtet bevarelse af landdistrikterne som attraktive bosteder, hvor nye tilflyttere, som ønsker plads og rum til forskellige bo- og leveformer, kan opnå et godt socialt liv i små samfund, tæt på landskabet og naturen. Landdistriktspolitikken forventes at være færdig ultimo 2017 - primo 2018.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer