Din mening












1.8. Detailhandel

Mål

  • Horsens Kommune skal fortsat styrkes i den regionale konkurrence om detailhandelskunderne. Derfor skal planlægningen for detailhandel skabe rammerne for, at butikslivet kan udvikle sig med et stærkt og varieret udbud, så flere handler i kommunen. 

  • Detailhandelsstrukturen skal understøtte bymønsteret.

  • Horsens Midtby er hovedbyen og skal styrkes som et dynamisk, regionalt center for handel, byliv, kultur og oplevelser.

  • Lokalcenterbyerne skal udvikles til stærke, attraktive og levende bycentre for deres detailhandelsoplande.

  • Detailhandelsstrukturen skal ligeledes understøtte byvækst-, byomdannelses- og byfortætningsområder ved at åbne mulighed for etablering af butikker, der kan fremme og styrke udviklingen og bylivet i områderne.

Retningslinjer

Detailhandelsstrukturen

1.8.1. Den samlede detailhandelsstruktur i Horsens Kommune består af følgende afgrænsede områder:

  1. Bymidterne Horsens, Brædstrup, Egebjerg, Lund, Østbirk, Gedved, Hatting og Hovedgård.
  2. Lokalcentrene Nim og Søvind. Derudover er der udlagt et lokalcenter i Hovedgård.
  3. Bydelscentrene i Horsens By Nordhavnen, Nørretorv, Strandkærvej, Bjerrevej, Bankagervej, Ørnstrup Møllevej, Sønderbrogade, Vejlevej Nord, Vejlevej Syd, Torsted Alle, Nørrebrogade, Haldrupvej, Bygaden og Sundvej. 
  4. Øsamfundet Endelave, hvor Endelave by udlægges til lokalcenter.
  5. Områderne til særligt pladskrævende varegrupper Høegh Guldbergs Gade, Horsens Syd, Erhvervsbyvej, Fuglevangsvej, Strandkærvej / Ormhøjgårdsvej, Silkeborgvej, Vestervangen, Virkefeltet, Lund syd-øst, Ørridslevvej og Sattrupvej.
  6. Afgræsningerne af detailhandelsstrukturens områder er vist på kort.

1.8.2. I alle oplande, bortset fra Horsens Midtby og Brædstrup, må dækningsgraden for dagligvarehandel ikke overstige 100 %. Afgrænsningen af oplandene kan ses på kort.

1.8.3. Udenfor detailhandelsstrukturen kan der kun placeres: 

  1. Enkeltstående dagligvarebutikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. De enkeltstående dagligvarebutikker kan kun placeres efter en detaljeret planlægning, og skal som udgangspunkt placeres med god trafikal tilgængelighed og med en rimelig afstand til andre butikker eller områder udlagt til butiksformål.
  2. Butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende.
  3. Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
  4. Mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzonen

Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder

1.8.4. De samlede arealrammer for og butiksstørrelser inden for de afgrænsede områder i detailhandelsstrukturen fremgår af nedenstående skema:

Arealrammer 

* Horsens bymidte opdeles i tre zoner, hhv. Horsens bymidte A, B og C, jf. nedenstående kort:

Inddeling af bymidten

** De to lovligt eksisterende butikker på Nordhavnen, Silvan og Stark, indgår ikke i beregninger af areal for det nyudlagte bydelscenter.

*** De eksisterende genbrugsbutikker i bydelscentret, der er over 2.000 m2 kan ikke udvide deres butiksareal. Alle nye udvalgsvarebutikker inden for bydelscentret, inklusive dem, der evt. senere måtte etableres i genbrugsbutikkernes lokaler, hvis disse lukker, må højst have et bruttoetageareal på 2.000 m2.

Butiksstørrelser uden for de afgrænsede detailhandelsområder

1.8.5. Bruttoetagearealet for enkeltstående dagligvarebutikker til områdets lokale forsyning må højst være 1.200 m2, inkl. alle personalefaciliteter. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebutikker til områdets lokale forsyning skal tilpasses i forbindelse med detailplanlægningen.

1.8.6. Bruttoetagearealet for butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende må højst være 300 m². 

1.8.7. Bruttoetagearealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler må højst være 50 m² uden for erhvervsområder og højst 300 m² i erhvervsområder.

1.8.8. Bruttoetagearealet for mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzone må ikke overstige 250 m2.

 

Redegørelse

Detailhandlen står relativt stærkt i Horsens Kommune, med en generel positiv udvikling i omsætning og gode dækningsgrader. Men den regionale konkurrence om kunderne er skarp, og rundt om Horsens Kommune ligger stærke indkøbsbyer som Aarhus, Silkeborg og Vejle, der også tiltrækker kunder fra store oplande. Og samtidig er handelsoverskuddet faldet. Der er derfor behov for, at detailhandelsplanlægningen understøtter en udvikling af Horsens Kommune – og især Horsens By – som et stærkt og attraktivt center for handel og oplevelser, der dels kan fastholde de kunder, der bor i kommunen, dels kan tiltrække kunder fra hele regionen.

Horsens Kommune oplever en stor tilflytning af nye borgere, især omkring og øst for E45. Denne udvikling påvirker også den byudvikling, der sker i kommunen, og som følge heraf også detailhandlen. Med en forventet befolkningstilvækst på over 17 % frem mod 2030 er der derfor et naturligt udgangspunkt for at udvikle detailhandlen i hele kommunen. Dette skal naturligvis sammenholdes med udviklingen i privatforbruget og den løbende strukturforandring i detailhandelen. Disse forandringer med nye butikskoncepter og færre, men større butikker, ændringer i indkøbsvaner med bl.a. øget internethandel, udviklingen i handelsbalancen over for omverdenen og generelle behov for markedstilpasninger, skal også danne grundlag for vurderingen af detailhandlens udviklingsmuligheder.

 

 

Faktaboks: Tendenser i dansk detailhandel:

Udvikling i butiksantal:

Antallet af butikker falder. Til gengæld bliver butikkerne større. Der er sket en meget stor reduktion i antal dagligvarebutikker, men antallet af udvalgsvarebutikker er også faldet markant. Der er kommet flere discountbutikker. Det er sket på bekostning af større supermarkeder og varehuse. Discountbutikkernes omsætning er således steget markant.

E-handel:

Omsætningen i e-handlen udgør i 2016 70,4 mia. kr. Det er en stigning på 20 % siden 2015 og en stigning på 70% over de sidste 5 år. Ser man på fordelingen af e-handlen i 2016, udgør 53 % af omsætningen køb af rejser, 32 % af omsætningen køb af fysiske varer og 15 % af omsætningen køb af tjenester (f.eks. billetter til oplevelser, digitale medier og undervisning). Generelt er e-handlen steget i de seneste år – og det må ud fra den hidtidige udvikling samt den teknologiske udvikling, hvor det f.eks. bliver nemmere at handle fra sin mobiltelefon, forventes, at der fortsat vil ske en stigning.

Udvikling i bymidterne:

Butikkerne har hidtil været den største bylivsgenerator i bymidterne. I dag udfordres bylivet i bymidterne af ændrede indkøbsvaner, vækst i e-handel og etablering af butikker uden for bymidten. Analyser viser, at detailhandlen i bymidten er svagere i de kommuner, hvor der satses på udbygning i aflastningsområder, i periferien af en udvidet bymidte eller todelte bymidter.

Kilder: Dansk E-Handel 2016, DIBS og Detailhandlen og bymidterne, Udvikling og udfordringer, ICP A/S / Realdania, maj 2017.

 


Horsens Kommunes detailhandelsanalyse fra
2014 peger på, at der er et behov for at øge de arealer der er udlagt til detailhandel. Der er udarbejdet to scenarier, der bygger på ovennævnte parametre: Et minimums- og et maksimumsscenarie, der peger på et øget arealbehov på mellem 13.000 m2 og 62.000 m2 detailhandel. Forskellen mellem de to scenarier er ganske stor. Det er derfor nødvendigt at anlægge et skøn i forhold til, hvor udviklingen forventes at placere sig mellem de to scenarier. Fælles forudsætning for begge scenarier er, at indbyggertallet vil vokse med 9.000 personer over de næste 12 år. Denne forudsætning er i mellemtiden blevet justeret, så Horsens Kommune kan forvente en tilvækst på ca. 15.600 personer frem mod 2030. Uagtet de øvrige parametres indvirkning på udviklingen vurderes det derfor, at behovet for indkøbsmuligheder, både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer, vil vokse i fremtiden.

Detailhandelsstrukturen for Horsens Kommune understøtter bymønsteret, der inddeler kommunen i hovedbyen Horsens, lokalcenterbyerne Brædstrup, Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk, Hatting, Hovedgård, Nim og Søvind, bosætningslandsbyerne Sejet, Hansted, Yding og Voervadsbro, øsamfundet Endelave samt en række landsbyer. Som udgangspunkt tillader detailhandelsstrukturen kun, at der kan etableres detailhandel i hovedbyen og i lokalcenterbyerne.

Horsens by spiller en særlig rolle i detailhandelsplanlægningen. Dels fordi det især er her, at befolkningstilvæksten sker og behovet for indkøb derfor er voksende. Dels fordi midtbyen også er hele kommunens centrum for handel, byliv og kulturelle oplevelser. Midtbyen er vores fælles ansigt udadtil og har dermed en helt særlig betydning for at tiltrække borgere, virksomheder, besøgende og turister. Detailhandlen er en central byfunktion i forhold til at skabe en attraktiv, dynamisk og levende midtby. Derfor ligger det overordnede politiske fokus på, at detailhandlen skal styrkes i midtbyen.

Bydelscentrene fungerer som lokale bycentre i Horsens by og har stor betydning for bosætningen og det hverdagsliv der leves i bydelene. De dele af Horsens By, hvor der sker en tilvækst i disse år, vil få udvidet deres bydelscentre, men kun i det omfang, at det ikke vil få en negativ indvirkning på bymidten eller på de øvrige bydelscentre. Samtidig vil andre bydelscentre blive taget ud af detailhandelsstrukturen, fordi det vurderes, at der ikke længere er behov for dem, eller udviklingen viser, at der er behov for at etablere nye bydelscentre i andre dele af Horsens By.

Detailhandlen i lokalcenterbyerne er vigtig, fordi den understøtter disse byer som attraktive bosætningsbyer, med levende bymidter som omdrejningspunkt for det lokale byliv. Samtidig dækker lokalcenterbyerne behovet for service i deres forskellige oplande, der består af både landsbyer og det åbne land. Nogle lokalcenterbyer oplever i disse år en stor tilvækst af borgere og dermed også den medfølgende byvækst. Det betyder, at behovet for lokale indkøbsmuligheder vokser. Derfor vil disse byer få udvidet deres arealrammer for detailhandel i et omfang, der passer til væksten. Samtidig skal det sikres, at detailhandlen i de øvrige lokalcenterbyer ikke påvirkes negativt.

Landsbyerne indgår ikke i detailhandelsstrukturen, idet de er for små til at have offentlig og privat service. Der kan dog etableres en butik til landsbyens lokale forsyning. Endelave har som øsamfund mulighed for detailhandel, idet det er en forudsætning for, at øsamfundet kan fungere, både i dagligdagen, men også i turistsæsonen. Derfor er den centrale del af Endelave by udlagt til lokalcenter.

En større del af byudviklingen sker i dag som byomdannelse eller byfortætning og befolkningstallet i Horsens Midtby vokser. Det er en udvikling, der vil fortsætte, fordi vi skal finde plads til mange nye borgere, samtidig med at arealressourcen er begrænsede. Omdannelse og fortætning skaber nye bykvarterer, hvor befolkningstætheden ofte er større – og hvor behovet for indkøbsmuligheder derfor vokser.

Der er omdannelsesområder, som Horsens Kommune gerne vil fremme udviklingen i, fordi de er strategisk vigtige for kommunens vækst og udvikling. Det er f.eks. Nordhavnen og Campus-området i Horsens. Der åbnes derfor også mulighed for at etablere butikker i disse omdannelses- og fortætningsområder, så butikkerne kan være med til at understøtte udviklingen og bylivet i områderne. Mulighederne for etablering af detailhandel i omdannelses- og fortætningsområderne skal dog tilpasses områdets konkrete behov, så de ikke påvirker balancen i de øvrige detailhandelsområder negativt.

I følge Planlovens § 11a stk. 1 nr. 3, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper. Herudover skal kommuneplanen fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder samt maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. På den baggrund har Horsens Kommune fastlagt en detailhandelsstruktur, der dels understøtter kommunens bymønster, dels tilgodeser en bæredygtig og afbalanceret udvikling, der giver god adgang til detailhandel i hele kommunen.

Detailhandelsstrukturen, arealrammerne for de enkelte afgrænsede områder og butiksstørrelserne er fastsat ud fra en vurdering af den generelle forsyningssituation, herunder mængden af eksisterende butiksareal og eksisterende butiksstørrelser, behovet for vækst i butiksarealet generelt samt den forventede befolkningstilvækst. Ved placeringen af de enkelte afgrænsede områder er der også lagt vægt på, at transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede og at der er god tilgængelighed, især for gående og cyklister.  

Detailhandelsstrukturen

Detailhandelsstrukturen understøtter kommuneplanens bymønster. Det er bymønstret, der definerer, hvor der er og fortsat kan foregå byudvikling og hvor der er adgang til service. Bymønstret definerer derfor også, hvor det er hensigtsmæssigt at placere detailhandlen.

Horsens By spiller en helt særlig rolle som centrum for detailhandlen. Dels fordi hovedparten af kommunens borgere bor i Horsens By. Dels fordi midtbyen fungerer som det dynamiske centrum for handel, byliv og oplevelser. Midtbyen tiltrækker både kunder fra hele kommunen og fra regionen og dermed er den med til at gøre Horsens Kommune konkurrencedygtige i forhold til omverdenen. Der er derfor fortsat behov for at styrke detailhandlen i Horsens By, ikke mindst i midtbyen, idet der ligger stærke detailhandelsbyer som Vejle, Silkeborg og Aarhus tæt på Horsens.

I Horsens by er den centrale del af byen udlagt til bymidte. Derudover er der udlagt bydelscentre på Nordhavnen, Nørretorv, Strandkærvej, Bjerrevej, Bankagervej, Ørnstrup Møllevej, Sønderbrogade, Vejlevej Nord, Vejlevej Syd, Torstedalle, Nørrebrogade, Silkeborgvej, Haldrupvej, Bygaden og Sundvej.

Muligheden for at etablere detailhandel i lokalcenterbyerne er også vigtig, fordi butikslivet i høj grad er med til at gøre byerne attraktive og levende. Og fordi det er mere bæredygtigt at kunne handle i sit lokalområde, fremfor at skulle køre over længere afstande. Samtidig oplever flere af lokalcenterbyerne i disse år en stor befolkningstilvækst, der skaber øget grundlag for den lokale detailhandel.

I lokalcenterbyerne Brædstrup, Egebjerg, Lund, Østbirk, Gedved, Hatting og Hovedgård er der udlagt bymidter, enten fordi de før kommuneplansammenlægningen har fungeret som centerby, eller fordi de har en størrelse, der gør det naturligt at udlægge en bymidte.

I lokalcenterbyerne Nim og Søvind er der udlagt lokalcentre. Byerne har under 2.000 indbyggere og har derfor en størrelse, der passer til et udlæg til lokalcenter.

Der er udlagt arealer til butikker med særlig pladskrævende varegrupper i Høgh Guldbergsgade, Horsens Syd, Erhvervsbyvej, Fuglevangsvej, Strandkærvej / Ormhøjgårdsvej, Vestervangen, Virkefeltet, Lund syd-øst, Ørridslevvej og Sattrupvej. Arealerne er udlagt, så de understøtter detailhandlen i nærområdet og har en god beliggenhed i forhold til trafikal tilgængelighed.

Ifølge lov om planlægning er listen over særlig pladskrævende varegrupper og varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold er ikke udtømmende efter planloven, men Horsens Kommune vurderer, at følgende varegrupper som udgangspunkt hører til under denne kategori:

  • Motorkøretøjer
  • Lystbåde
  • Campingvogne med tilbehør
  • Trailere
  • Planter
  • Havebrugsvarer
  • Tømmerhandler
  • Byggemarkeder
  • Grus, sten- og betonvarer
  • Møbler, køkkener og tæpper
  • Pejse og hvidevarer
  • Ammunition, eksplosiver og våben
  • Auktionshuse, som sælger en eller flere af ovennævnte varegrupper
     

Horsens Kommune er inddelt i 15 detailhandelsoplande. Oplandene er afgrænset i forhold til, hvor borgerne forventes at handle. For at sikre, at Horsens Midtby styrkes mest muligt, og at de forskellige bydelscentre og lokalcenterbyer ikke påvirker hinandens detailhandel negativt, indeholder Kommuneplan 2017 en retningslinje om, at dækningsgraden for dagligvarehandel ikke må overstige 100 % i oplandene Horsens Nord, Horsens Øst, Horsens Syd Øst og Horsens Syd Vest må dækningsgraden for dagligvarehandel ikke overstige 100 %.

Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i det enkelte opland. Hvis dækningsgraden er under 100 %, betyder det, at butikkerne i oplandet omsætter for mindre, end oplandets borgere forbruger. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100 %, at butikkerne i oplandet tiltrækker kunder uden for oplandet.

Dækningsgraden er ikke en eksakt videnskab, men den giver en indikation på forsyningsgraden i et givent område. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlens styrke og tiltrækningskraft. Som udgangspunkt sættes det gennemsnitlige dagligvareforbrug pr. borger pr. år i Horsens Kommune til 23.350 kr. (2016-priser). Medregnes udvalgsvarer sættes det samlede gennemsnitlige detailhandelsforbrug pr. borger pr. år i Horsens Kommune til 42.300 kr. (2016-priser).

Muligheden for at etablere butikker uden for detailhandelsstrukturen skal begrænses mest muligt. Det skal dog stadig være muligt at etablere enkeltstående butikker til et områdes lokale forsyning, jf. lov om planlægning § 5n stk. 1 nr. 2, men dette kan ikke ske uden en forudgående detaljeret planlægning.

De enkeltstående butikker skal som udgangspunkt placeres, hvor der er en god trafikal tilgængelighed. De skal også ligge i en rimelig afstand til andre butikker eller områder udlagt til butiksformål, så de ikke kommer til at ligge i tilknytning til andre butikker eller lokal-/bydelscentre, og butikkerne tilsammen kommer til at fremstå som et butiksområde. Derfor skal de enkeltstående butikker som udgangspunkt ligge med en afstand på 500 m til nærmeste butik eller område udlagt til butiksformål. I forbindelse med detailplanlægningen kan de enkeltstående butikker placeres tættere på, hvis det kan godtgøres, at der stadig er tale om en enkeltstående butik, der alene betjener nærområdet omkring butikken.  

Der kan også etableres mindre butikker i forbindelse med en primær funktion som f.eks. tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende eller til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, jf. lov om planlægning §§ 5n stk. 1 nr. 4 og 5o.

Ifølge lov om planlægning § 37 kan der indrettes mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzonen, dog ikke, hvis bygningerne ligger inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. Den enkelte butik må ikke have et bruttoetageareal, der overstiger 250 m2. Den overflødiggjorte bygning skal være mere end 5 år gammel, og butikken skal etableres inden for de bestående bygningsmæssige rammer. Indretning af butikken må ikke medføre væsentlige om- eller tilbygninger. Der kan dog foretages de nødvendige indvendige ombygninger for at opfylde krav til f.eks. arbejdsmiljø, sundhed og byggelovgivning uden landzonetilladelse

Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder

De maksimale butiksstørrelser tager udgangspunkt i de øvre grænser, der er fastsat i lov om planlægning § 5q. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål er pr. 15. juni 2017 fastsat til 5.000 m² for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre, mens det maksimale bruttoetageareal for dagligbutikker i lokalcentre og for enkeltstående dagligvarebutikker er 1.200 m². For udvalgsvarebutikker er der pr. 15. juni 2017 ingen øvre begrænsning på butiksstørrelserne. Dog må bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker i lokalcentre ikke overstige 3.000 m2.

I forhold til dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre gælder, at der for den enkelte dagligvarebutik kan tillægges op til 200 m2 til alle personalefaciliteter til bruttoetagearealet, uden at det tæller med i beregning af det samlede butiksareal. I lokalcentre indgår alle personalefaciliteter i beregningen af det samlede butiksareal for dagligvarer.

For at sikre en bæredygtig detailhandel i hele Horsens Kommune, er butiksstørrelserne vurderet og fastsat ud fra den enkelte bymidte og bydelscenter. I retningslinjerne er der derfor for nogle af centrene fastsat maksimale butiksstørrelser, der er mindre, end lov om planlægning giver mulighed for. Dette er gjort ud fra en afvejning af det enkelte centers størrelse og beliggenhed, at den befolkningsudvikling, der har været og forventes i området, og ikke mindst for at undgå, at centrene bliver reelle konkurrenter til midtbyen eller til hinanden.

Horsens Midtby er inddelt i tre zoner, hvor butiksstørrelserne er gradueret efter beliggenheden. Dette er gjort med udgangspunkt i at sikre, at Midtbyen fortsat kan udvikle sig til et attraktivt centrum for handel og byliv.

Inddelingen skal sikre, at der i det historiske bycenter med sin store bevaringsværdige bygningsmasse kun kan etableres mindre butikker, da store butiksenheder erfaringsmæssigt kan gribe betydeligt ind i den eksisterende bevaringsværdige bystruktur og bygningsmasse. Samtidig bidrager de mindre butikker med deres åbne facader mere til bylivet i gaderummene.

De store butikker skal derfor i overvejende grad placeres i den nyere del af midtbyen, der ligger syd for Niels Gyldings Gade. Denne del af bymidten er gennem de senere år omdannet til et område med større butikker og hvor der i dag eksisterer et bredt udbud af disse. De store butikker vil derfor passe godt ind skalamæssigt og arkitektonisk i dette område. Desuden er området bedre rustet infrastrukturelt til at håndtere den trafik, som disse butikker erfaringsmæssigt genererer.

Konkret kan der i zone A, der omfatter arealet nord for Niels Gyldings Gade, etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 5.000 m2 og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 2.500 m2. Denne zone betragtes som det historiske bycenter.

I zone B, der ligger mellem Niels Gyldings Gade og Bygholm Å åbnes der mulighed for dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 5.000 m2 og store udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 12.000 m2. Samtidig kan der også placeres butikker til særlig pladskrævende varegrupper i denne zone, idet den trafikale tilgængelighed er god.

I zone C, der ligger syd for Bygholm Å åbnes der mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker og særlig pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal på højst 12.000 m2. Der åbnes ikke mulighed for etablering af dagligvarebutikker i denne zone, idet det vurderes, at dagligvarehandlen skal koncentreres i eller tæt på zone A, hvor den mest centrale handelsgade, Søndergade, er beliggende. Dette sker for at understøtte Søndergadeområdet bedst muligt som kommunens fælles centrum for handel, byliv og oplevelser.

Efter lov om planlægning § 5q, stk. 4 kan kommunen selv fastsætte butiksstørrelsen på butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Dette er gjort i retningslinjen for arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder, ud fra en afvejning af det enkelte områdes karakter og trafikale tilgængelighed. 

Særligt pladskrævende varegrupper, som er blevet udvidet til også at omfatte butikker, der sælger varer som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, er defineret i lov om planlægning § 5n, stk. 1, nr. 3. Listen er ikke længere udtømmende, men defineres pr. 15. juni 2017 med den nye planlov som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt ammunition og eksplosiver. Horsens Kommune vil udarbejde en vejledning, der fastsætter en definition af, hvordan de særlig pladskrævende varegrupper skal defineres i kommunen.

Efter lov om planlægning har kommunalbestyrelserne i byer med over 40.000 indbyggere tidligere haft mulighed for at træffe beslutning om at revidere kommuneplanen, med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 bruttoetageareal i planperioden. Denne mulighed har Horsens Byråd brugt i forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2015. I forbindelse med ændringen af lov om planlægning, der trådte i kraft den 15. juni 2017 er muligheden imidlertid ikke længere aktuel, da loven er ændret, så der kan etableres udvalgsvarebutikker uden nogen øvre størrelsesbegrænsning. 

Arealrammer og butiksstørrelser uden for de afgrænsede detailhandelsområder

Generelt fastsættes der øvre arealgrænser for butikker, der ligger uden for de afgrænsede detailhandelsområder, dels for at forhindre en uhensigtsmæssig butiksspredning, dels for at forhindre, at denne form for butikker bliver så store, at de kan true detailhandlen i de udlagte bymidter, bydelscentre og lokalcentre.

Bruttoetagearealet for enkeltstående dagligvarebutikker til områdets lokale forsyning fastsættes til højst 1.200 m2 bruttoetageareal, inklusive personalefaciliteter, i overensstemmelse med lov om planlægning § 5q stk. 2. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebutikker til områdets lokale forsyning skal tilpasses i forbindelse med detailplanlægningen.

Bruttoetagearealet for butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende fastsættes til 300 m², idet det vurderes at være en butiksstørrelse, der ikke kan udvikle sig til en egentlig dagligvarebutik. Bestemmelsen sker i henhold til lov om planlægning § 5o.

Bruttoetagearealet for butikker til salg alene af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler fastsættes til 50 m² uden for erhvervsområder (f.eks. mindre kunsthåndværkere eller lignende, der sælger egne produkter) og højst 300 m² i erhvervsområder. Bestemmelsen sker i henhold til lov om planlægning § 5 n stk. 1, nr. 4.

Bruttoetagearealet for mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i tidligere landbrugsbygninger fastsættes til ikke at overstige 250 m2 væsentligt, i henhold til lov om planlægning § 37 stk. 1.

Der er i øvrigt redegjort for den detailhandelsmæssige udvikling, der har været fra 2012 til 2016 i de enkelte detailhandelsområder i forudsætningerne for Kommuneplan 2017 og i en selvstændig detailhandelsredegørelse, der kan læses her.

 

Handlinger

  • Forud for næste kommuneplanrevision udarbejdes der en detailhandelsanalyse, der belyser udvikling og fremtidig behov for detailhandel i Horsens Kommune.

  • Horsens Kommune vil udarbejde en vejledning, der fastsætter en definition af, hvordan de særlig pladskrævende varegrupper skal defineres i kommunen.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer