Din mening












1.2. Byvækst

Mål

  • Der skal sikres attraktive byvækstarealer til nye og varierende byområder, så der sikres mulighed for at bygge forskellige bolig- og erhvervstyper.

  • Den langsigtede byvækst skal primært ske i nye bydele nord og syd for Horsens, i Brædstrup samt kommunens øvrige Lokalcenterbyer.

  • Det skal prioriteres at gennemføre en helhedsorienteret planlægning med fokus på sammenhængen til den eksisterende by, arkitektur, skala, grønne og blå områder, klimasikring samt en god og bæredygtig mobilitet for de store nye byvækstarealer.

  • Byvækstarealerne skal rumme så mange boliger som muligt, uden at det går ud over borgernes mulighed for at have adgang til rekreative grønne områder, bevægelsesmuligheder og bokvaliteten i områderne.

  • Horsens Kommune ønsker, at der skal være alsidige og varierede fritidsmuligheder som idrætsanlæg, parker og grønne områder af høj kvalitet, tæt på boligområderne og ved skoler og institutioner.

  • Horsens Kommune skal sikres let adgang fra byerne og bydelene til det omkringliggende landskab gennem grønne kiler og stiforbindelser i de fremtidige byvækstområder.

Retningslinjer

1.2.1. Nye arealer til byformål skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra og ud. Udpegningerne fremgår af kort. 

1.2.2. Nye byvækstarealer skal støtte op om kommunens byudviklingsmodel og bymønster – læs mere i Hovedstrukturen.

1.2.3. Arealer, der i planperioden kan overføres til byzone, fremgår af kortet. Derudover fremgår perspektivarealer for den langsigtede byudvikling nord for Horsens by. Disse arealer er ligeledes beskrevet i forbindelse med Planstrategi 2015

1.2.4. Arealbehovet ved byvækst til boliger beregnes efter, at der i Horsens bygges 10 boliger pr. ha. i Lokalcenterbyerne 8 boliger pr. ha og øvrige Landsbyer i byzone 6 boliger pr. ha. Grønne fællesarealer kan være en del af byvækstarealerne.

1.2.5. Rækkefølgen for byvæksten fastlægges i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

1.2.6. Ved detailplanlægning for de udpegede byvækstarealer skal sammenhængen til den eksisterende by sikres gennem sti- og vejforbindelser, visuelle forbindelser samt arkitektoniske og skalamæssige tilpasning.

1.2.7. Grænsen mellem by og land skal planlægges nøje, så mødet mellem by og land tager hensyn til det omkringliggende landskab – læs mere om kommunens landskabsområder.

1.2.8. Afgrænsningen af byvækstarealer skal i videst muligt omfang tage hensyn til drikkevandsinteresser, landskabelige og naturmæssige interesser, kulturhistoriske værdier, landbrugserhvervet, og samtidig en hensigtsmæssig udnyttelse af trafik- og forsyningsanlæg og øvrige offentlige serviceinvesteringer.

1.2.9. Boligudviklingen skal ske med fokus på, at sikre let adgang til de herlighedsværdier, der er i kommunen. Derfor skal eventuelle mindre naturområder indenfor byvækstarealer bevares, som vigtige levesteder for dyr og planter, men også som en af herlighedsværdierne i byvækstområdet.

1.2.10. Nye større byvækstarealer til erhverv kan kun udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur og en arbejdsdeling mellem erhvervsområderne.

1.2.11. Erhvervsområder op ad motorvejen, skal forbeholdes virksomheder, der har et særligt transportbehov, og derfor har behov for nem adgang til det overordnede vejnet. 

1.2.12. Når der udlægges nye byvækstområder, skal der fokuseres på at optimere trafiksikkerheden.

 

Redegørelse

Udviklingen af byerne sker i et vist omfang gennem byomdannelse eller byfortætning. I Horsens kommune er efterspørgslen på nye boliger så stor, at der er behov for at udlægge nye arealer til byformål i kommuneplanen. De nye arealer, som kommunen tager i brug til byformål, skal være i byzone. Overførsel af landzonearealer til byzone eller sommerhusområde (læs mere om sommerhuse i afsnittet om Fritidsformål) sker gennem lokalplanlægning. Derfor indeholder kommuneplanen også rammer for den efterfølgende lokalplanlægning for de nye byarealer.

Byvæksten fylder og forandrer landskabet. Derfor skal der tænkes mere smart og bæredygtigt, hvis ikke vi skal opsluge for meget af det åbne land. Arealressourcen er især under pres i den østlige del af kommunen og i særdeleshed omkring Horsens by og E45. Derfor skal der primært planlægges for en samlet byvækst i den nye bydel nord for Nørrestrand, som det er beskrevet i Planstrategi 2015.

Byvæksten skal ske indefra og ud. For at begrænse inddragelsen af landbrugsjord, vil der ikke blive inddraget større arealer til byudvikling i kommuneplanlægningen, end der er behov for i den 12-årige kommuneplanperiode. Byernes vækst vil desuden i videst muligt omfang ske i tilknytning til eksisterende byområder. Byvækstområderne vil blive taget i brug indefra. Kommunen lægger vægt på, at lokalplanlægningen sikrer, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder.

Byvæksten skal støtte op om bymønstret, da det er her der planlægges for de forskellige servicetilbud der typisk vil efterspørges ved en egentlig byudvikling. Afgrænsningen af byvækstarealer er endvidere foretaget ud fra overvejelser om, hvordan byvæksten skal fordele sig mellem de enkelte byer i kommunen, vurderet ud fra det behov, der er i den enkelte by.

Der arbejdes med et differentieret antal boliger pr. ha, alt efter om der er tale om et arealudlæg i Hovedbyen, i en Lokalcenterby eller i en Landsby. Denne model afspejler både tætheden og karakteren i den enkelte by og fokuserer på at bygge tættere, der hvor efterspørgslen er størst. Arealbehovet beregnes efter, at der i Hovedbyen bygges 10 boliger pr. ha, i Lokalcenterbyerne 8 boliger pr. ha og øvrige Landsbyer i byzone 6 boliger pr. ha.

Når der detailplanlægges for de udlagte byvækstarealer, er det vigtigt, at der fokuseres på, hvordan de nye bydele forholder sig til den eksisterende by, de bygges sammen med. Det skal sikres, at der skabes en naturlig sammenhæng, f.eks. ved at skabe sti- og vejforbindelser og rumdannelser mellem den nye og den eksisterende by. Det er også vigtigt, at den nye by tilpasses skalamæssigt til den eksisterende by, og at der skabes en arkitektonisk sammenhæng mellem den nye og den eksisterende by.

Overgangen mellem by og land skal være velovervejet. Stedets særlige karakter er vigtig. Derfor skal overgangen mellem by og land ikke altid være ens. Det omkringliggende landskabs karakter er afgørende for, hvordan byen møder det åbne land - se mere i afsnittet om kommunens landskabsområder og landskabsudpegninger. Der skal arbejdes målrettet med dette i forhold til detailplanlægningen, både i kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen.

Overgangen mellem by og land er en vigtig del af fremtidens byer i Horsens Kommune, fordi det kan være med til at sikre attraktive og velfungerende boligområder med let adgang til kommunens landskabs- og naturmæssige herligheder. I de områder, der bliver inddraget til byvækst, vil der ofte være et større eller mindre omfang af naturområder. Af hensyn til både naturområdets indhold af dyr og planter, og til det kommende byområdes kvalitet, er det vigtigt, at bevare naturområdet og sikre et varieret dyre- og planteliv i området.

Der er ikke med Kommuneplan 2017 udlagt nye byvækstarealer. Der er udlagt et perspektivareal nord for Nørrestrand, i overensstemmelse med Planstrategi 2015.  

Rummelighed

Horsens Kommunes prognose for befolkningsudviklingen viser, at indbyggertallet forventes at stige fra 89.033 personer primo 2017 til 104.725 personer primo 2030. Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på 15.692 personer eller 17,6%. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 6,2%. 

Denne rummelighed dækker dog langt fra det behov, der er i Horsens Kommune for boliger i planperioden på 12 år. Behovet vil ligge på ca. 420 boliger pr. år. Til sammenligning blev der i årene 2003-2016 i gennemsnitligt opført mere end 419 boliger pr. år jf. Befolkningsprognosen Horsens Kommune 2017-2029. 

Dette betyder, at der skal opføres ca. 5040 nye boliger i planperioden. I den historiske periode har der hovedsageligt været bygget parcelhuse og i mindre grad rækkehuse og etageboliger. I prognoseperioden forventes der at blive opført relativt flere rækkehuse of etageboliger. 

Rummeligheden i de allerede lokalplanlagte arealer, samt de kommuneplanlagte arealer svarer til ca. 424 ha til boligformål. Det svarer til ca. 3250 boliger (regnet ud fra rummelighed i lokalplaner og den differentierede model – beskrevet i redegørelse ovenfor, hvis ikke der er en lokalplan for området).

Baseret på erfaringer og et styrket ønske om byfortætning og byomdannelse vurderes det, at forventningerne til boliger bygget gennem fortætning og omdannelse stiger. Tallet øges derfor fra ca. 750 i Kommuneplan 2013 til ca. 2000 nye boliger i Kommuneplan 2017. Disse boliger vil primært blive opført i Horsens og Brædstrup men også i mindre grad i de øvrig Lokalcenterbyer

Den samlede rummelighed til boliger vil derfor være ca. 5250, hvilket er lidt højere end behovet på ca. 5040 boliger. Dette skyldes dels fordelingen mellem kommunens byer, men også, at arealerne bør være velafgrænsede, da flere af de nuværende udlæg udgøre afslutningen mod det åbne land på det pågældende sted. 

Kommuneplan 2017 udlægger ikke nye byvækstarealer, men der peges på et perspektivområde nord for Nørrestrand, som beskrevet i Planstrategi 2015. Den nuværende rummelighed vurderes sammen med byomdannelse og fortætning at være tilstrækkelig til at dække behovet i planperioden. 

Den samlede rummelighed til erhverv er i den kommuneplan er på ca. 550 ha. Udlæggene fastholdes, men der udlægges ikke nye område i Kommuneplan 2017. Da den nuværende rummelighed vurderes at være tilstrækkelig indenfor planperioden.

  Bolig rest. ha Bolig rest. antal boliger Erhverv rest. ha
Horsens 203,9 1687 126
Brædstrup 45,7 188 18
Lund 33,8 296 174
Nim 16,8 54 0
Hatting 24,0 190 12
Østbirk 32,6 285 35
Gedved 16,2 100 90
Egebjerg 21,9 236 73
Hovedgård 24,7 172 24
Søvind 5,0 40 1
I alt 424,6 3248 553

Grundvandsbeskyttelse i byvækstområder

Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Byvæksten skal derfor tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Så vidt muligt skal der ske en adskillelse af områder, der tjener til indvindingsformål og områderne til byudvikling. Flere byer i kommunen er omfattet af udpegningen til områder med særlige drikkevandsinteresser. For at sikre disse interesser, er der udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele Horsens Kommune. Grundvandsredegørelsen sikrer, at vurderingerne og arealudlæggene fortages på et oplyst og dokumenteret grundlag. Læs mere i retningslinjer for Grundvand.

 

 

 

Handlinger

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer