Din mening












1.1. Byudvikling

Mål

  • Byudvikling er en konsekvens af vækst, men skal også anvendes som et vækstfremmende parameter i kommunen. Horsens Kommune ønsker at sætte fokus på byudviklingens muligheder og konsekvenser gennem helhedsorienteret planlægning.

  • Byudvikling i Horsens Kommune skal derfor ske med omtanke. Det betyder:
    • at byudviklingen skal ses i et langsigtet perspektiv frem mod 2050,
    • at der er fokus på kvalitet, så vi sikrer både eksisterende og nye gode bosteder, samt en velfungerende infrastruktur og gode grønne og blå rum, for at fremme bosætning og erhvervsudvikling,
    • at vi vælger robuste og langtidsholdbare løsninger, der betaler sig,
    • at der skal sikres gode muligheder for bæredygtig byudvikling i kommunens Hovedby og Lokalcenterbyer,
    • at der skal skabes funktionelt velfungerende byer og bydele, med blandede byfunktioner og med let adgang til det omkringliggende landskaber og naturkvaliteter gennem grønne kiler og rekreative forbindelser, og
    • at klimasikring tænkes ind i byudviklingen som et rekreativt element, der tilfører byen nye værdier.
  • Ved at planlægge byudviklingen med omtanke, skal det sikres, at Horsens Kommune i fremtiden bliver et endnu mere attraktivt sted at bosætte sig, etablere virksomhed, uddanne sig – og at investere i.

  • Byudviklingen i Horsens Kommune skal både ske ved byvækst, ved byomdannelse og ved byfortætning.

 

Retningslinjer

1.1.1. Kommuneplanen skal sikre, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i planperioden. Udlæg af arealer til byudvikling skal være begrundet med faktiske behov.

1.1.2. Byudviklingen skal støtte op om kommunens bymønster – læs mere i Hovedstrukturen.

1.1.3. Ved planlægning af byudviklingen skal der lægges vægt på den miljømæssige og den sociale bæredygtighed.

  

Redegørelse

Horsens Kommune oplever stor befolkningstilvækst og der skal findes plads til alle de nye borgere. Pladsen begynder at blive trang – og det alene betyder, at vi er nødt til at planlægge anderledes end hidtil. Tiden er inde til at skifte taktik, så vi ikke længere planlægger for knopskydninger og mindre byudvidelser i kanten af byen. 

Denne planlægningsmetode medfører, at byudviklingen vil blive dyr på den lange bane f.eks. i forhold til den eksisterende infrastruktur og offentlig service, der overbelastes og slides ned, når der bygges uden på. Samtidig kommer byen og bydelene til at hænge dårligere sammen, fordi de mindre udvidelser sjældent tilpasses til den eksisterende by. 

Fremover skal planlægningen tænkes langsigtet og kvalitativt, så der opnås langtidsholdbare løsninger. Samtidig kan en langsigtet og helhedsorienteret planlægning skabe oversigt og fælles mål for, hvordan Horsens Kommune skal udvikle sig. Det er med til at skabe klarhed og ikke mindst sikkerhed for dem, som ønsker at investere i Horsens Kommune. Den langsigtede planlægning er helt nødvendigt for at sikre, at Horsens Kommune fortsætter med at være et attraktivt sted at bosætte sig og investere i. Derfor bliver der også i Hovedstrukturen kigget frem mod Horsens 2050. 

Den store tilvækst i befolkningen gør, at vi er nødt til at tænke byudviklingen på flere måder, fordi vi har et begrænset areal at byudvikle på. Derfor fokuserer vi både på byvækst, byomdannelse og byfortætning for at skabe god og kvalitativ plads til borgere, virksomheder, institutioner, natur, infrastruktur osv. Der er derfor lavet retningslinjer for, hvordan vi håndterer byvækst, byudvikling og byfortætning på en kvalitativ og bæredygtig måde. 

Bæredygtig byudvikling drejer sig om mange forhold (tæthed i byen, forureningsfrie og genanvendelige materialevalg, hensyntagen til støjfølsom arealanvendelse, bolignære grønne områder, miljøbeskyttelse, sikring af drikkevandsområder, minimering af motoriseret trafik m.m.). 

Bæredygtig byudvikling er også at lokalisere nye boliger og arbejdspladser, så der sikres mulighed for gode alternative transportmuligheder til bilen. Derfor skal flere boliger og arbejdspladser primært placeres centralt i forhold til banegården og busterminalen og andre kollektive transportforbindelser. Det er også vigtigt, at der i lokalplanlægningen indarbejdes hensyn til natur og miljø, landskab og rekreative interesser.

Den kvalitative udvikling af byerne sker gennem den byfornyelse, områdefornyelse, byomdannelse og byfortætning, der finder sted i disse år. Havnearealerne på Nordhavnen overgår i disse år fra havneerhverv til en ny bydel med blandede byfunktioner. Bymidten i Horsens planlægges og udvikles til en egentlig urban bymidte.

De offentlige rum i byerne og bydelene skal sikres et kvalitetsløft gennem en kvalitativ og helhedsorienteret planlægning.

Samtidig er der dog brug for nye arealer til byvækst, til nye boliger, detailhandel, offentlige funktioner, rekreative områder og erhverv i byens periferi. Der er derfor udpeget arealer til byvækst ved en del af kommunens Lokalcenterbyer og Horsens. Her er det også vigtigt at arbejde med kvalitet, der skaber nye attraktive bydele, og med at skabe gode sammenhænge mellem den eksisterende og den nye by.

 

 

Faktaboks

Byvækst: Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og  områder til offentlige formål, detailhandel osv. Det er i Hovedbyen og Lokalcenterbyerne den egentlige byudvikling skal foregå, da det  er her servicefaciliteterne ligger. Når der udlægges nye arealer, der kan overføres til byzone kaldes det for byvækst – og byen vokser  i areal.

Byomdannelse: Udover arealer til ny byvækst er der i nogle af kommunens byer også behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan f.eks. være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller områder  hvor dette kan forventes at ske. Dette kaldes for byomdannelse.

Byfortætning: Derudover er der mulighed for i den eksisterende by at bygge nyt ved at fortætte, så der f.eks. bygges højere og  tættere. På den måde bliver der plads til flere funktioner i den eksisterende by. Dette kan også være med til at skabe mere byliv.  Dette kaldes byfortætning.

 

 

Byudvikling og bymønster

Kommunen er inddelt i 3 zoner: byzone, landzone og sommerhusområder. Byzone omfatter den eksisterende bebyggelse i næsten alle kommunens byer, men som udgangspunkt ikke landsbyerne

I Horsens kommune er Hovedbyen, de 9 Lokalcenterbyer samt to landsbyer i byzone. Det drejer sig om Horsens, Brædstrup, Hovedgård, Egebjerg, Østbirk, Gedved, Lund, Hatting, Søvind, Nim og landsbyerne Sejet og Hansted, der ligger i byzone. Derudover forventes det, at Yding og Voervadsbro overføres til byzone med lokalplaner i planperioden, for at kunne etablere boligudbygningsmuligheder i landsbyerne

Horsens er kommunens største by, Hovedby og vækstdynamo. Derudover findes der 9 Lokalcenterbyer, med Brædstrup som den største og Nim som den mindste. Disse lokalcenterbyer har forskellige niveauer af service, handel og forsyning.

 

 BY INDBYGGERE 
 Horsens 58.480 
 Brædstrup 3.635 
 Egebjerg 2.409 
 Lund 2.243 
 Hovedgård 2.214 
 Gedved 2.203 
 Østbirk 2.179 
 Hatting 1.726 
 Søvind 1.075 
 Nim 741 
 Sejet 360 
 Yding 214 
 Voervadsbro

209 


Antal indbygger i Hovedbyen, Lokalcenterbyerne
og Bosætningslandsbyerne i Horsens Kommune
pr. 1. januar 2017 (dst).

 

 

Faktaboks

Byzonebyer i Horsens Kommune pr. 1. januar 2017:

  • Horsens
  • Brædstrup
  • Egebjerg
  • Hovedgård
  • Gedved
  • Lund
  • Østbirk
  • Hatting
  • Søvind
  • Nim
  • Sejet
  • Hansted
  • Yding forventes overført til byzone i planperioden
  • Voervadsbro forventes overført til byzone i planperioden
 

 

 

Handlinger

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer