Din mening












Opholds- og friarealer

Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. opholdsarealer i boligbebyggelse, erhvervsbebyggelse m.v. I forbindelse med opførelse af byggeri på en ejendom, samt ved ændret anvendelse, skal kommunen ifølge bygningsreglementet foretage en helhedsvurdering med henblik på at fastsætte krav til de ydre forhold for en bebyggelse, herunder også vurdere behovet for opholdsarealer i det fri. De efterfølgende rammebestemmelser har til hensigt at sikre størrelsen og kvaliteten af de opholdsarealer, der udlægges i forbindelse med det enkelte byggeri. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Der stilles følgende krav til kvaliteten af opholdsarealerne:

  • Opholdsarealer kan ikke udgøres af en ejendoms vejarealer.
  • Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap.
  • Opholdsarealer skal indrettes under hensyntagen til tilfredsstillende lys og læforhold.
  • Tagterrasser og altaner, som er egnet til ophold, kan indgå i det krævede opholdsareal.

Der stilles følgende krav til størrelsen af opholdsarealerne:

Boligbebyggelse

Ved bebyggelsesprocenter på højst 60 skal opholdsarealerne min. udgøre følgende procenter af det bebyggede areal:

  • Beboelsesbygninger 100%
  • Ungdomsboliger 50%

Ved bebyggelsesprocenter på 60-110 skal opholdsarealerne min. udgøre følgende procenter af det bebyggede areal:

  • Beboelsesbygninger 50%
  • Ungdomsboliger 25%

Ved bebyggelsesprocenter på over 110 skal opholdsarealerne min. udgøre følgende procenter af det bebyggede areal:

  • Beboelsesbygninger 30%
  • Ungdomsboliger 15%

Bebyggelse med blandet bolig og erhverv

Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 50% af boligarealet og 15% af erhvervsarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes.

Erhvervsbebyggelse

Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15% af erhvervsarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes.

Bebyggelse til butiks-og centerformål

Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15% af butiksarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes.

Bebyggelse til offentlige formål

Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse.

Bebyggelse til tekniske anlæg og anden anvendelse

Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse.

Bebyggelse med anden anvendelse

Kommunen kan efter en konkret vurdering, bl.a. i ældre udbyggede byområder, godkende opholdsarealer af mindre omfang, såfremt kvaliteten af arealerne, herunder placeringen, tilsiger dette. Opholdsarealer etableres forud for parkeringspladser.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer