Din mening












Detailhandel

Butik

En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Det gælder også diverse showrooms, out-lets, lagersalg, engroshandel, permanente boder og stadepladser, hvorfra der er salg til private. Det afgørende er, om der er fysisk kundekontakt mellem køber og sælger.

Hvis aktiviteten skaber kundestrømme, så er det at betragte som en butik i planlægningsmæssig forstand. Internethandel og postordre, hvor kunden køber varen på f.eks. nettet, og hvor varerne bringes ud til køberen, er ikke detailhandel i planlægningsmæssig forstand. Butikker, der sælger serviceydelser som f.eks. frisører, skræddere, renserier, klinikker og lignende skal ikke lokaliseres efter reglerne om placering af detailhandel.

Der kan som udgangspunkt kun placeres butikker inden for de afgrænsede detailhandelsområder, jf. kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.

Bruttoetageareal til butiksformål

Bruttoetageareal for butikker er alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften. Det betyder, at salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende samt arealer til opbevaring af diverse maskiner for rengøring og/eller behandling af varer, overdækket varegård, interne adgangsarealer, cafeteria mv. alle indgår i butikkens areal.

Det er bygningsreglements regler, som skal benyttes ved beregning af bruttoetagearealet. Dog skal kælderarealer, hvor det omgivende terræn ligger under 1,25 meter under loftet i kælderen, medregnes. Fællesarealer mellem to butikker – f.eks. fælles kantine eller lager skal også fordeles og tælles med i butiksarealet.

I bymidter og bydelscentre kan der trækkes op til 200 m² personalefaciliteter (personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum) fra ved beregningen af butiksarealet. I lokalcentre og i enkeltstående butikker indgår personalefaciliteterne i den samlede beregning af butiksarealet.

 

Detailhandelsstruktur

Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel udlægger en detailhandelsstruktur for hele Horsens Kommune. Detailhandelsstrukturen fastlægger de afgrænsede områder, hvor der kan placeres butikker, og består af bymidter, bydelscentre, områder til særlig pladskrævende varegrupper eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold samt lokalcentre. Detailhandelsstrukturen kan ses her.

Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder

For hvert afgrænsede detailhandelsområde er der fastsat en maksimal ramme for, hvor stort det samlede bruttoetageareal for detailhandel må være indenfor området. Denne ramme må ikke overskrides.

Samtidig er der for de afgrænsede detailhandelsområder også fastsat maksimale bruttoetagearealer for dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker med varer til særlig pladskrævende varer. Butiksstørrelserne varierer fra det ene detailhandelsområde til det andet.

De samlede arealrammer og butiksstørrelser i detailhandelsstrukturen kan ses her.

 


 

Bymidter

En bymidte er den centrale del af en by - ofte den historiske og/eller ældste del af byen. Bymidten er karakteriseret ved stor tæthed og har en lang række af funktioner udover detailhandel, f.eks. offentlige og private serviceerhverv. Bymidten er også ofte udgangspunkt for byens kollektive trafik – dvs. tog og busser.

Bydelscenter

Et bydelscenter udgør centrum i en større bydel i byer over 20.000 indbyggere og ligger typisk i en større forstad, et nyere byområde eller de 45 gamle brogader i de største byer. Bydelscentret har typisk samme udvalg af varer som bymidten, dog ligger specielle udvalgsvarer ofte i bymidten.

Lokalcenter

Et lokalcenter betjener et lokalområde med almindelige dagligvarer og udvalgsvarer. I et lokalcenter må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige 3.000 m². Butikker i et lokalcenter må ikke være over 1.200 m².

Dagligvarer

Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler. F.eks.:

  • Fremstilling af friske bageriprodukter
  • Købmænd og døgnkiosker
  • Supermarkeder
  • Discountforretninger
  • Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger
  • Frugt- og grøntforretninger
  • Slagter- og viktualieforretninger
  • Fiskeforretninger
  • Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer
  • Detailhandel med drikkevarer
  • Tobaksforretninger
  • Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger
  • Servicestationer
  • Apoteker
  • Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler
  • Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje
  • Blomsterforretninger

 

Udvalgsvarer

Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er f.eks:

  • Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger
  • Detailhandel med stof, garn, broderier mv.
  • Tøjforretninger
  • Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger
  • Skotøjsforretninger
  • Genbrugsbutikker
  • Salg af el-artikler
  • VVS- og blikkenslagerforretninger
  • Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning
  • Glarmestervirksomhed
  • Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
  • Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil
  • Detailhandel med computere, hard- og software
  • Detailhandel med telekommunikationsudstyr
  • Radio- og tv-forretninger
  • Farve- og tapetforretninger
  • Byggemarkeder og værktøjsmagasiner
  • Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning
  • Detailhandel med elektriske husholdningsapparater
  • Møbelvarehus (hvis der sælges udvalgsvare sammen med møblerne – lamper, billeder, spejle, tæpper, puder etc.)
  • Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv.
  • Forhandlere af musikinstrumenter
  • Detailhandel med bøger
  • Detailhandel med musik og/eller elektroniske spil
  • Forhandlere af sports- og campingudstyr
  • Cykel- og knallertforretninger
  • Detailhandel med spil og legetøj
  • Lædervareforretninger
  • Dyrehandel
  • Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer
  • Optikere
  • Fotoforretninger
  • Forhandlere af gaveartikler og brugskunst
  • Kunsthandel og gallerivirksomhed
  • Detailhandel fra postordreforretninger/internethandel med salg til private
  • Reparation af andre varer til personligt brug og husholdningsbrug

Særlig pladskrævende varegrupper & varer med særlige sikkerhedsmæssige forhold

Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer er med ændringen af lov om planlægning, der trådte i kraft den 15. juni 2017 blevet udvidet med varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold.

Særlig pladskrævende varegrupper er defineret som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler. Varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold er defineret som f.eks. jagtudstyr, ammunition og eksplosiver.

Butikker til særlig pladskrævende varer kan placeres i bymidten, bydelscentre, erhvervsområder eller hvor det vurderes at være fornuftigt at placere dem. Der kan også udlægges særskilte arealer til denne form for butikker, hvis det f.eks. vil være uhensigtsmæssigt at placere dem i et centerområde.

Listen over særlig pladskrævende varegrupper og varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold er ikke udtømmende efter planloven, men Horsens Kommune vurderer, at følgende varegrupper som udgangspunkt hører til under denne kategori:

  • Motorkøretøjer
  • Lystbåde
  • Campingvogne med tilbehør
  • Trailere
  • Planter
  • Havebrugsvarer
  • Tømmerhandel
  • Byggemarkeder
  • Grus, sten- og betonvarer
  • Møbler, køkkener og tæpper
  • Pejse og hvidevarer
  • Ammunition, eksplosiver og våben
  • Auktionshuse, som sælger en eller flere af ovennævnte varegrupper

 

Engrosvirksomhed

Engrosvirksomhed er en virksomhed, der har andre erhvervsdrivende som kunder. Det kan f.eks. være engrosvirksomheder, andre detailhandelsbutikker, fremstillingsvirksomheder og professionelle brugere, f.eks. håndværkere. Engroshandel betragtes som udgangspunkt ikke som detailhandel. Hvis en engrosvirksomhed har et mere end ubetydeligt salg til private, skal den lokaliseres i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel. Hvis kunder i en detailhandelsbutik har direkte adgang til et tilstødende område med engroshandel, skal dette tælles med i butikkens samlede bruttoetageareal

Forretningsvirksomhed

I flere ældre byplanvedtægter og lokalplaner er der f.eks. i erhvervsområder givet mulighed for at drive forretningsvirksomhed i tilknytning til anden erhvervsvirksomhed. At der i en lokalplanbestemmelse er tilføjet, at der kan drives forretningsvirksomhed i tilknytning til f.eks. en lagervirksomhed indebærer ikke, at området kan anses for udlagt til detailhandelsbutikker (se afgørelse af 4. november 2008 fra Naturklagenævnet i sag om etablering af detailhandel i et erhvervsområde – NKN – 33-02064). Den konkrete afgørelse må kommunalbestyrelsen dog vurdere ud fra byplanvedtægtens / lokalplanens konkrete ordlyd og formålsbestemmelser. En afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

 

E-handelsvirksomhed

En e-handelsvirksomhed betragtes ikke som detailhandel, hvis salget udelukkende foregår digitalt og der ikke er fysisk kundestrøm til virksomheden. Hvis e-handelsvirksomheden har en begrænset kundestrøm til et showroom eller lignende med et ubetydeligt salg til private, betragtes den heller ikke som detailhandel. Dermed kan denne form for virksomhed placeres uden for detailhandelsstrukturen. Hvis en e-handelsvirksomhed har et mere end ubetydeligt salg til kunder, der kommer fysisk i butikken, skal den lokaliseres i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.

Lagersalg

Lagersalg, salg fra gamle fabriksbygninger eller andet, der har en permanent karakter med normale butiksåbningstider behandles som udgangspunkt ikke efter reglerne om detailhandel. Det afgørende er, i hvilket omfang aktiviteten skaber kundestrømme mellem en sælger og en privatkunde. Hvis aktiviteten skaber mere end ubetydelige kundestrømme, er det at betragte som en butik i planlægningsmæssig forstand. Det er derfor ikke showroomets bruttoetageareal, der er afgørende for, om virksomheden er omfattet af planlovens detailhandelsregler, da der kan være stor variation i de konkrete forhold, f.eks. varernes størrelse, eller det antal varenumre der forhandles.

 

Butikker uden for detailhandelsstrukturen

Uden for detailhandelsstrukturen kan der kun placeres følgende butikstyper:

Enkeltstående butikker, der er butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. De kan placeres uden for detailhandelsstrukturen, men kun efter en detaljeret planlægning. Butikkerne skal som udgangspunkt placeres med god trafikal tilgængelighed og med en rimelig afstand til andre butikker eller områder udlagt til butiksformål. Bruttoetagearealet for enkeltstående butikker må højst være 1.200 m².

Butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende. Bruttoetagearealet må højst være 300 m2.

Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler (f.eks. mindre kunsthåndværkere eller lignende, der sælger egne produkter). Bruttoetagearealet må højst være 50 m² uden for erhvervsområder og højst 300 m² i erhvervsområder.

Mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzonen. Bruttoetagearealet må ikke overstige 250 m2.

 

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer