Din mening












Ordforklaring

Home Ordforklaring

Ordforklaring

Aflastningscenter

Et aflastningscenter udlægges for at aflaste en bymidte, bl.a. for at kunne placere større butikker, som der ikke er plads til at placere i bymidten.


Afstrømningsforhold

Afstrømningsforhold er udtryk for de overskydende vandmængder, der opstår i forbindelse med nedbør og som løber henover terrænnet, i vandløb eller i jordlag under terræn.


Afværgeforanstaltninger

Tiltag til at forebygge eller mindske den negative effekt af f.eks. forurening eller trafikale forhold.


Agerjord

Agerjord er landbrugsjord, der dyrkes


Agerlandskab

Det åbne, opdyrkede landskab, der bl.a. indeholder kulturspor, f.eks. diger der fortæller om landbrugets historie før og efter udskiftningen


Akvakultur

Dyrkning eller opdræt af dyr og planter, som lever i vand f.eks. fisk, krebs, østers, blåmuslinger og tang.


Almene vandforsyninger

Almene vandforsyninger er vandværker, der leverer drikkevand til flere ejendomme (mindst 10 ejendomme). Vandforsyningsværkernes og forbrugernes indbyrdes retter og pligter reguleres med vandforsyningsregulativer og takstblade, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.


Ammoniakemission

Tabet af ammoniak, som bl.a. sker fra stalde, når husdyrenes urin fordamper. 


Arealramme

Arealrammen er det maksimale bruttoetageareal til detailhandel, der kan etableres indenfor et afgrænset område til detailhandel, f.eks. en bymidte, et bydelscenter eller et lokalcenter. Arealrammen fastlægges efter kapitel 2d i den gældende lov om planlægning.


Arealrammer

Arealrammen er det maksimale bruttoetageareal til detailhandel, der kan etableres indenfor et afgrænset område til detailhandel, f.eks. en bymidte, et bydelscenter eller et lokalcenter. Arealrammen fastlægges efter kapitel 2d i den gældende lov om planlægning.


Arkæologiske forundersøgelser

Formålet med en arkæologisk forundersøgelsen er at skabe overblik over eventuelle fortidsminder af væsentlig interesse på arealet. Ved køb af arealer kan køber med fordel via sælger henvende sig til det lokale museum for at få information om eventuelle fortidsminder på arealet. Desuden kan sælger forud for et salg bede museet om en arkæologisk forundersøgelse af området for at få kortlagt mulige skjulte fortidsminder. Ved mindre forundersøgelser, hvor det samlede planareal er under 5.000 m2, afholder museet udgifterne til den arkivalske kontrol og forundersøgelse. Ved større forundersøgelser samt ved forundersøgelser i de middelalderlige bykerner afholdes udgifterne af bygherren. En arkæologisk forundersøgelse er frivillig og igangsættelse forudsætter den anlægsansvarliges accept. I særlige tilfælde kan Kulturstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelse og arkæologiske udgravninger

Link til Museumsloven kapitel 8, med bl.a. § 26 hvor regler for forundersøgelser er beskrevet. Se § 27 for forholdsregler i forbindelse med på træfning af arkæologiske fund:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162504


Arronderingsforholdene

Hvorledes landbrugsejendommes arealer ligger omkring driftsbygningerne. I hvor høj grad de ligger samlet eller spredt.


ATK-målinger

Automatisk Trafikkontrol (ATK), også kendt som fotovogne, foretages af politiet, i særligt indrettede køretøjer, som led i bekæmpelse af hastighedsovertrædelser.


Badevandsanalyse

Badevandsanalyser er de kontroller, som de danske kommuner laver for at sikre en god badevandskvalitet.


Badevandsbekendtgørelse

Badevandsbekendtgørelsen er med til at sikre, at det danske badevand kontrolleres hele sommeren, så badegæsterne ikke kommer til at bade i forurenet vand.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181956#idd2e793a7-0f34-4d11-b541-15da258b2e04


Badevandsbekendtgørelsen

Badevandsbekendtgørelsen er med til at sikre, at det danske badevand kontrolleres hele sommeren, så badegæsterne ikke kommer til at bade i forurenet vand.


Badevandskvalitet

De danske kommuner fører tilsyn med badevandet og tager prøver af vandet for at sikre, at kvaliteten er god nok til at bade i. Badevandskvaliteten klassificeres i fire klasser: Ringe kvalitet, tilfredsstillende kvalitet, god kvalitet og udmærket kvalitet. Badevandet anses for at være forurenet, når prøverne ikke kan opnå »tilfredsstillende kvalitet«. Hvis kommunen ved tilsynes konstaterer, at badevandet er forurenet, skal kommunen afhjælpe forureningen eller straks oplyse om badeforbud eller frarådning af badning.


Badevandskvaliteten

De danske kommuner fører tilsyn med badevandet og tager prøver af vandet for at sikre, at kvaliteten er god nok til at bade i. Badevandskvaliteten klassificeres i fire klasser: Ringe kvalitet, tilfredsstillende kvalitet, god kvalitet og udmærket kvalitet. Badevandet anses for at være forurenet, når prøverne ikke kan opnå »tilfredsstillende kvalitet«. Hvis kommunen ved tilsynes konstaterer, at badevandet er forurenet, skal kommunen afhjælpe forureningen eller straks oplyse om badeforbud eller frarådning af badning.


BAM

BAM er en forkortelse af 2,6-dichlorbenzamid, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet; atrazin med nedbrydningsprodukter samt BAM fra dichlobenil er de hyppigst fundne pesticider i grundvand. Begge er nu forbudte, dichlobenil fra 1996. Dichlobenil har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været anvendt omkring vandboringer.


Banenettet

Den overordnede jernbane i Danmark som administreres af Banedanmark


BAT

BAT er et helt centralt element i en miljøgodkendelsen. Virksomheder, der forurener, skal ifølge miljøbeskyttelsesloven begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker (BAT, best available techniques) Kilde: Miljøstyrelsen

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/industri/miljoegodkendelse-af-listevirksomheder/bat-best-available-techniques/


Bebyggelse i det åbne land

Bygninger, som f.eks. boliger og landbrugsbygninger, der er beliggende i det åbne land / i landzonen.


Befæstelsesgraden

Befæstelsesgraden er andelen af det samlede areal af en ejendom, der har befæstede (tætte) overflader med afløb til regnvands- eller fælleskloakledninger. Befæstelsesgraden angives i procent.


Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Lov, der bl.a. skal sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.


Beskyttede jord- og stendiger

Sten og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Sten- og jorddiger blev generelt beskyttet i forbindelse med naturbeskyttelsesloven i 1992. Bestemmelserne er siden i 2004 flyttet over i museumsloven. Kommunen har dispensationsbeføjelserne i forhold til loven.


Bevaringsværdige landskaber

Landskaber, der er særligt karakteristiske på baggrund af deres naturgrundlag (terræn, jordtype etc.), kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug etc.), og/eller rumlige og visuelle fremtoning. (kilde: PlanDK3 Datamodel)


Biodiversitet

Biodiversitet er et udtryk for variationen i alle levende organismer.


Biodiversiteten

Biodiversitet er et udtryk for variationen i alle levende organismer.


Biologisk mangfoldighed

Det samme som biodiversitet: Variationen i alle levende organismer.


Biologiske mangfoldighed

Det samme som biodiversitet: Variationen i alle levende organismer.


Blottede geologiske profiler

Når jordskorpens lag er blotlagt i et tværsnit, så lagene tilsammen kan læses som en profil af den geologiske udvikling, herunder jordsammensætningen og -bevægelserne.


Blottede profiler

Når jordskorpens lag er blotlagt i et tværsnit, så lagene tilsammen kan læses som en profil af den geologiske udvikling, herunder jordsammensætningen og -bevægelserne.


Blottet geologisk profil

Når jordskorpens lag er blotlagt i et tværsnit, så lagene tilsammen kan læses som en profil af den geologiske udvikling, herunder jordsammensætningen og -bevægelserne.


Bonuslokalplan

En bonuslokalplan er en landzonelokalplan, der indeholder bestemmelser, der erstatter landzonetilladelser efter § 35 i lov om planlægning.


Boringsnære beskyttelsesområder

<p>Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er et område på jordoverfladen omkring en indvindingsboring til en almen vandforsyning, hvor der på grund af forhold vedrørende vandindvindingen, hydrogeologi og arealanvendelse kan være behov for at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse på baggrund af en konkret vurdering. Beskyttelsen kan strække sig op til 300 meter i radius omkring boringen, og pålægges af kommunen. </p>

Bruttoetageareal

Bruttoetagearealet er det samlede areal af en bygning, inkl. ydervægge


Business Region Aarhus

Business Region Aarhus er et samarbejde mellem 12 østjyske kommuner om at skabe vækst og arbejdspladser i Østjylland. Fokus er at fastholde og styrke området som det førende vækstcenter uden for hovedstaden.


Byfornyelse

Gennemgribende istandsættelse og ombygning - evt. nedrivning og nyopførelse - i ældre by og boligområder, så de bliver tidssvarende.


Byfortætning

Fortætning er når der i den eksisterende by bygges nyt, som er højere og tættere end det der lå i området tidligere. På den måde bliver der plads til flere boliger og andre byfunktioner i den eksisterende by.


Bygningsforbedringsfonden

Horsens Bygningsforbedringsfond er en kommunal fond, der har som formål at tilskynde og påvirke private bygningsejere til at istandsætte og forbedre de bevaringsværdige bygninger i kommunen. Fonden tildeler lån til arbejder med udvendige bygningssider, der forbedrer ejendommen både æstetisk og teknisk.

http://horsens.dk/Erhverv/BygningerOgByggeri/Byggeri/Bygningsforbedringsfond


Bygningsfredningsloven

Lov om fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvis formål er at beskytte landets ældre bygninger, der har arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi med væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Beslutning om fredning træffes af Kulturministeren. Udpegning af bevaringsværdige, ikke-fredede bygninger besluttes af kommunalbestyrelsen og fastsættes i kommuneplanen.


Bymønster

Bymønsteret beskriver de forskellige byer i kommunen, og hvilken roller byerne hver især udfylder. I kommuneplanen skal det kommunale bymønster behandles i Hovedstrukturen og følges op i rbalndt andet retningsliner for byudvikling.


Bymønsteret

Bymønsteret beskriver de forskellige byer i kommunen, og hvilken roller byerne hver især udfylder. I kommuneplanen skal det kommunale bymønster behandles i Hovedstrukturen og følges op i rbalndt andet retningsliner for byudvikling.


Bynær natur

Natur, som ligger i nærheden af byer og landsbyer, og derfor har en særlig rekreativ værdi


Bynære natur

Natur, som ligger i nærheden af byer og landsbyer, og derfor har en særlig rekreativ værdi


Byomdannelse

Byomdannelse er når der planlægges for nye anvendelser i eksisterende byområder. Det kan f.eks. være udtjente erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller områder hvor dette kan forventes at ske.


Byomdannelsesområder

Områder, der er planlagt til byomdannelse. Dvs. til nye anvendelser i eksistrende byområder.


Byudvikling

Byudvikling dækker alle former for udvikling i og omkring byerne f.eks. Byvækst, byomdannels og byfortætning.


Byvækst

Byvækst er når der udlægges nye arealer, der kan overføres til byzone kaldes det for byvækst ? altså når byen vokser i areal.


Byvækstområder

Områder, der er planlagt til ny byvækst.


Bøkologiske forbindelser

<p>test test</p>

Centrale mobilitetsknudepunkter

Stationer, der kan levere hurtig kollektiv trafik, langtidsparkering, effektiv adgang og gode omstigningsmuligheder.


Centrale trafikknudepunkter

Stationer, der kan levere hurtig kollektiv trafik, langtidsparkering, effektiv adgang og gode omstigningsmuligheder.


Cykelhandlingsplan

Handlingsplan til at understøtte målet om en mere cykelvenlig kommune, beskriver hvordan der vil arbejdes for at forbedre forholdene for cyklisterne og derved fremme brugen af cykler som transportmiddel.


Cykelpuljen

En statslig pulje, administreret af Vejdirektoratet, hvor kommuner m.fl. har mulighed for at søge tilskud til cykelfremmende projekter.


Den jyske længdebane

Den jyske længdebane, undertiden også blot kaldet den østjyske længdebane, er en dansk jernbanestrækning, der går fra Padborg til Frederikshavn. Den første del af strækningen blev indviet i 1862, mens hele strækningen var komplet i 1871.


Det åbne land

Det åbne land er områder i landzonen, som ikke er bebygget eller planlagt til bebyggelse. Størstedelen af arealerne i det åbne land drives som landbrug eller skovbrug.


Det østjyske bybånd

Det østjyske bybånd er betegnelsen for, at Østjylland har udviklet sig til et sammenhængende arbejdsmarked- og bosætningsopland.


Detailhandelsanalyse 2014 for Horsens Kommune

COWI udarbejdede i 2014 en detailhandelsanalyse for Horsens Kommune. Analysen indgår som grundlag for den overordnede planlægning for den fremtidige detailhandelsudvikling.


Detailhandelsopland

Et detailhandelsopland er et afgrænset område, hvor det vurderes, at de borgere, der bor inden for oplandet også lægger deres primære indkøb.


Detailhandelsoplande

Et detailhandelsopland er et afgrænset område, hvor det vurderes, at de borgere, der bor inden for oplandet også lægger deres primære indkøb.


Detailhandelsstruktur

Detailhandelsstrukturen består af det samlede antal områder, der er udlagt til detailhandel i kommuneplanen.


Detailplanlægningen

Med detailplanlægning menes der at der vil ske en mere detaljeret planlægning efterfølgende f.eks. gennem lokalplanlægning og landzonetilladelse.


DIBS

Udbyder af online betalinger


DST

Danmarks Statistik, den centrale danske myndighed for produktion og formidling af national statistik.


DVR90

Dansk Vertikal Reference (DVR90). Referenceplanet er fastlagt i 1990. Koter i DVR90 er bestemt efter grundlæggende målinger, som blev foretaget fra 1982 til 1994. DVR90 har afløst Dansk Normal Nul (DDN) som referencesystem for angivelse af højden over havet.


Dybdepløjning

Dybdepløjning eller reolpløjning når dybt ned i jordlaget med et klo-lignende plovskær. I forbindelse med dybdepløjning bliver evt. fortidsminder som grave og bopladser ødelagt eller helt fjernet for altid.


Dyreenheder

Dyreenheder er enheder, der anvendes ved opgørelsen af en husdyrbestands størrelse ud fra dyrenes produktion af kvælstof i afføring og urin. Enhederne bruges bl.a. ved vejledning om udbringning af husdyrgødning på markerne.


Dækningsgrad

Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre, end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlens styrke og tiltrækningskraft. Kilde: Detailhandelsanalyse for Horsens Kommune, 2014, COWI


Dækningsgraden

Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre, end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlens styrke og tiltrækningskraft. Kilde: Detailhandelsanalyse for Horsens Kommune, 2014, COWI


Dækningsgrader

Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre, end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlens styrke og tiltrækningskraft. Kilde: Detailhandelsanalyse for Horsens Kommune, 2014, COWI


Dødislandskabet

Småbakket landskab med mange lavninger, der ofte fremtræder som søer eller moser. Dødislandskaber opstår ved aflejring af ler, sand, grus og sten oven på og mellem stagneret is (dødis) dvs. den del af en afsmeltende gletsjer, der ikke længere er i bevægelse. I forbindelse med istidens afslutning knækkede store isklumper af hovedisen i forbindelse med dens afsmeltning. Klumperne blev liggende i landskabet, smeltede langsomt bort over flere tusinde år og efterlod de markante huller, der nu typisk fremståre som mindre søer og moser.


Dødispræget

Landskaber, der er præget og formet af dødis fra istiden. Dødislandskaber er typisk præget af små, flade bakker og lavninger af søer eller moser.


E-handel

E-handel er handel med fysiske varer og tjenesteydelser, der foregår via internettet


EF-fuglebeskyttelsesområde

Et naturområde, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde af hensyn til nogle forskellige arter af fugle, som på EU-plan betragtes som vigtige at bevare. Se også Internationalt naturbeskyttelsesområde.


Egnskarakteristiske

Landskaber og kulturspor, der er karakteristisk for en bestemt egn.


Ejerlav og ejerlavsskel

Ejerlav er den ældste opdeling af landet i ressourceområder/ejerlav. I de tætbefolkede dele af landet kan de allerede være etableret i jernalderen (500 f. Kr.- 1000 e. Kr). Selve navnet ?ejerlav? kendes først fra forarbejderne til 1844- matriklen, hvor den matrikulære inddeling er centreret omkring en landsby eller anden bebyggelse. I dag er der ca. 9.000 ejerlav i Danmark og selve betegnelsen ejerlav er en primær del af betegnelsen for en matrikelgrund.


Ejerlavsskel

Ejerlav er den ældste opdeling af landet i ressourceområder/ejerlav. I de tætbefolkede dele af landet kan de allerede være etableret i jernalderen (500 f. Kr.- 1000 e. Kr). Selve navnet ?ejerlav? kendes først fra forarbejderne til 1844- matriklen, hvor den matrikulære inddeling er centreret omkring en landsby eller anden bebyggelse. I dag er der ca. 9.000 ejerlav i Danmark og selve betegnelsen ejerlav er en primær del af betegnelsen for en matrikelgrund.


Emissioner fra biogasanlæg

Luftbåren påvirkning af omgivelserne fra biogasanlæg, f.eks. Med metan, lattergas, organiske opløsningsmidler o.l.


Energistyrelsen

En statslig styrelse, der beskæftiger sig med produktion, forsyning og forbrug af energi i statsligt regi.

https://ens.dk/


Engvandingsanlæg

Ved engvanding forstås kunstig vandforsyning af engarealer. I Jylland har engvanding spillet en betydelig rolle. De første engvandingsanlæg blev etableret i 1700-tallet efter tysk forbillede. Engvanding blev fortrinsvis etableret på initiativ fra Det danske Hedeselskab.


Enkeltarter

I denne forbindelse brugt i forbindelse med beskyttede sten og jorddiger. Digerne kan på forskellige måde have betydning for det vilde plante- og dyreliv, først og fremmest ved at fungere som levested for en lang række arter, som stiller specielle biotopkrav. Desuden har digerne betydning som spredningskorridorer og ledelinjer for både planter og dyr.


Eocæn

Geologisk tidsperide som kaldes en ?epoke?. Eocænet varede fra 57 til 35 mio. år før nu. I danmark er epoken repræsenteret af havaflejringer, bl.a. moleret på Mors og Fur, det plastiske røde og grønne Røsnæs- og Lillebæltsler samt særligt i Horsens området Søvindmerglen.


Eocænt Søvind Mergel

Fra eocæn, der er en geologisk tidsperide som kaldes en ?epoke?. Eocænet varede fra 57 til 35 mio. år før nu. I danmark er epoken repræsenteret af havaflejringer, bl.a. moleret på Mors og Fur, det plastiske røde og grønne Røsnæs- og Lillebæltsler samt særligt i Horsens området Søvindmerglen.


Erosionskløfter

Stejle og skarpskårne kløfter og lavninger formet af smelte- og regnvandets erosioner (jord, der er blevet transporteret væk) af terrænet, da isen fra istiden smeltede bort.


Erstatningsskov

I tilfælde, hvor myndighederne tillader, at en fredskov fældes og arealet får en anden anvendelse, skal der etableres ny skov (erstatningsskov) som pålægges fredskovspligt


Estakadevæg

En estakadevæg er en skærm eller mole, der skal beskytte lystbådehavnen. Estakadevæggen består af en nedrammet pælerække.


EU-habitatområder

Et naturområde, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde af hensyn til nogle særlige naturtyper og levesteder, som på EU-plan betragtes som vigtige at bevare. Se også Internationalt naturbeskyttelsesområde.

http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/


EU’s vandrammedirektiv

EU?s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000. (kilde: Miljøstyrelsen)

http://svana.dk/natur/international-naturbeskyttelse/eu-direktiver/eus-vandrammedirektiv/

 


Exner-fredningerne

I begyndelsen af 1950'ne blev der gennemført ca. 4.500 fredninger (ofte betegnet provst Exnerfredninger) af arealer i umiddelbar tilknytning til de fleste af landets ca. 2.300 kirker. Der var hovedsagelig tale om bræmmefredninger eller mindre udsigtsfredninger. Fredningerne var frivillige og dermed lidt tilfældige, fx var der nogle steder arealer i umiddelbart tilknytning til kirken, der ikke blev omfattet. De frivillige fredninger blev, når fredningen var uden udgift for det offentlige, med hjemmel i § 11 i den dagældende naturfredningslov gennemført ved aftaler, der blev tinglyst på ejendommene som servitutter (deklarationer). (kilde: Byplanhåndbogen, Arne Post)


Exnerfredningerne

I begyndelsen af 1950'ne blev der gennemført ca. 4.500 fredninger (ofte betegnet provst Exnerfredninger) af arealer i umiddelbar tilknytning til de fleste af landets ca. 2.300 kirker. Der var hovedsagelig tale om bræmmefredninger eller mindre udsigtsfredninger. Fredningerne var frivillige og dermed lidt tilfældige, fx var der nogle steder arealer i umiddelbart tilknytning til kirken, der ikke blev omfattet. De frivillige fredninger blev, når fredningen var uden udgift for det offentlige, med hjemmel i § 11 i den dagældende naturfredningslov gennemført ved aftaler, der blev tinglyst på ejendommene som servitutter (deklarationer). (kilde: Byplanhåndbogen, Arne Post)


Faunapassage

En faunapassage er en kunstig skabt passage, f.eks. i form af tunneller eller broer, hvor dyr kan passere veje og jernbaner, uden at blive skadet af eller være til gene for trafikken.


Faunapassagen

En faunapassage er en kunstig skabt passage, f.eks. i form af tunneller eller broer, hvor dyr kan passere veje og jernbaner, uden at blive skadet af eller være til gene for trafikken.


Faunapassager

En faunapassage er en kunstig skabt passage, f.eks. i form af tunneller eller broer, hvor dyr kan passere veje og jernbaner, uden at blive skadet af eller være til gene for trafikken.


FBB

FBB betyder Fredede og Bevaringsværdige Bygninger


Fjernelsesdeklaration

Et juridisk forpligtende dokument, typisk en rådighedsservitut, der stadfæster, at en anvendelse af et bestemt areal er midlertidigt, og skal ophøre og fjernes i forbindelse med en fremtidig inddragelse til anden anvendelse, f.eks. i forbindelse med en vejudvidelse.


Fjordkyst

Landjordsarealerne, der støder op til fjordens vandarealer, udgør tilsammen landskabstypen, der betegnes fjordkyst.


Fjordkysten

Landjordsarealerne, der støder op til fjordens vandarealer, udgør tilsammen landskabstypen, der betegnes fjordkyst.


Flextursordningen

Flextur er kollektiv trafik med små vogne uden faste stoppesteder og køreplaner, hvor der køres fra adresse til adresse efter kundernes behov, typisk koordineret med andre borgere, der skal transporteres ad en fælles rute.


Flytteoverskud

Flytteoverskuddet er forskellen mellem det antal borgere, der flytter til kommunen og fra kommunen.


Fokusområder for klimasikring

Områder, der af Byrådet er udpeget som værende særlige vigtige at sikre mod oversvømmelser i forbindelse med ekstreme regnhændelser, enten på grund af høj risiko eller store konsekvenser ved oversvømmelse i området.


Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer findes naturligt i jorden og består af organisk materiale. Der er primært tale om olie, naturgas og kul.


Fredede fortidsminder

I landskabet spænder de fredede fortidsminder fra det monumentale og unikke til det mere ydmyge og almindelige. Gravhøjene udgør langt den største gruppe fredede fortidsminder, og også dysser og jættestuer er talrigt repræsenteret. Når et fortidsminde er fredet, er det ifølge museumsloven beskyttet mod ændringer og ødelæggelse Mange fredede fortidsminder er tinglyst på en given ejendom og vil derfor fremgå af ejendommens papirer. Et fortidsminde skal dog ikke være tinglyst for at være fredet. En del fortidsminder er fredet, alene fordi de er synlige i landskabet - også selvom de ikke fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens register over fredede fortidsminder.


Fælleskloakerede

Kloaksystem med en ledning som indeholder både regnvand og spildevand.


Fælleskloakeret

Kloaksystem med en ledning som indeholder både regnvand og spildevand.


Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan 2013-2020

Den nationale handlingsplan for forbedring af trafiksikkerheden, der bl.a. beskriver uheldsudvikling, målsætning og indsatsområder.


Fødevareklyngen

"Fødevareklyngen" består af en række virksomheder i Business Region Aarhus og i det øvrige midtjyske område, der er internationalt førende på erhvervsmæssige specialiseringer inden for fødevareerhvervet.


GeoDanmark

Geodanmark er en forening, der arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. En landsdækkende digital kortlægning medfører store effektiviseringspotentialer, når offentlige myndigheder deler data på tværs af stat og kommuner. GeoDanmark-data omfatter data om veje vandløb og bygninger m.m. GeoDanmark er med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i kortlægningen i Danmark.


Geologiske nøglelokaliteter

Geologiske steder med fx bevaringsværdige jordlag/aflejringer, skræntprofiler og landskaber. Lokaliteterne har international, national og/eller regional værdi.


GEUS

GEUS er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. GEUS er primært knyttet til Danmark og Grønland. GEUS er bl.a. ansvarlig for oplysninger om boringer.


GIS?analyse

GIS er et akronym for Geographical Information System, som på dansk oversættes til geografiske informationssystemer. GIS er et værktøj/programmer der benyttes til behandling af geografiske kort og data. Fysisk planlægning er i sagens natur tæt forbundet med geografi, og GIS bliver her benyttet til visualisering og geografiske analyser (GIS-analyser). Horsens Kommunes GIS-data kan ses på: http://webkort.horsens.dk/spatialmap?


GIS?analysen

GIS er et akronym for Geographical Information System, som på dansk oversættes til geografiske informationssystemer. GIS er et værktøj/programmer der benyttes til behandling af geografiske kort og data. Fysisk planlægning er i sagens natur tæt forbundet med geografi, og GIS bliver her benyttet til visualisering og geografiske analyser (GIS-analyser). Horsens Kommunes GIS-data kan ses på: http://webkort.horsens.dk/spatialmap?


Glaciallandskab

Større sammenhængende landskab der er er formet af isens fremrykning og tilbagesmeltning og indeholder enkeltelementer, der viser detaljer af den dynamiske landskabsdannelse. Den glaciale landskabsserie består ideelt set af en smeltevandsslette, en randbakker (randmoræne) og en lavning (tungebækken).


Gravpladser, bopladser, offerfund, våbenfund og ressourceområder

Gravpladser er begravelsesområder fra oldtiden, middelalderen og nyere tid. Bopladser er bosættelsesområder fra oldtiden. Offerfund er arkæologiske fund af genstande, der tolkes som nedlagt til højere magter. De vigtigste offerfund i Danmark stammer fra moserne, så som Guldhornene, Gundestrupkedlen og Solvognen m.m.


Gravsænkningsområde

Langstrakt og almindeligvis 30-50 km bred indsynkningsstruktur i jordskorpen, der langs sin udstrækning afgrænses af jordskorpeforskydninger (forkastninger).


Grovsand

Sand med et højt indhold af grove partikler.


Grubning

Grubning er dybdeforarbejdning af jord. Grubning foretages ved at jorden gennemarbejdes med stål i ca. 60 cm dybde.


GRUMO Overvågningsrapport

GEUS udarbejder hvert år en rapport, som præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand og udvikling. Data er indsamlet af Naturstyrelsen i overvågningsboringer, som en del af den nationale grundvandsovervågning, og derudover bygger rapporterne på resultaterne af vandværkernes boringskontrol.


Grundvandsressource

Grundvandsmagasinerne, der tjener som ressource for bla. drikkevandet


Grundvandsressourcen

Grundvandsmagasinerne, der tjener som ressource for bla. drikkevandet


Grundvandsressourcer

Grundvandsmagasinerne, der tjener som ressource for bla. drikkevandet


Grundvandstruende aktiviteter

Aktiviteter, der potentielt set udgør en forureningstrussel for grundvandet, f.eks. Landbrugs- eller forarbejdningsvirksomheder, hvor der er risiko for nedsivning af miljøfremmede og giftige stoffer


Græsningsoverdrev

En beskyttet naturtype, som især findes på tørre, skrånende arealer, som igennem mange år har været drevet ekstensivt med høslet/afgræsning. På overdrevene findes helt særlige dyr og planter, som ikke kan leve andre steder.


Grønt Danmarkskort

Det grønne Danmarkskort blev introduceret i Naturplan Danmark i oktober 2014, den daværende regerings vision for Danmarks fælles natur. Det grønne Danmarkskort skal fungere som en strategisk ramme, der målretter igangværende og nye indsatser på de områder, hvor der kan opnås størst effekt. Samtidig skal kortet fungere som et kortgrundlag, der viser, hvor den eksisterende værdifulde natur er og hvor ny natur, der kan skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder kan ligge. Kortet indgår i den kommunale planlægning, som bl.a. skal sikre at der er en sammenhæng i naturen, på tværs af kommunegrænser


Habitatbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter


Habitatsområde

Se EU-habitatområde


Habitatsområder

Se EU-habitatområde


Handelsoverskud

Handelsoverskud er et udtryk for forholdet mellem butikkernes årlige omsætning og borgernes årlige forbrug.


Hastigheds- og trafiksaneringsplan

En plan/politik der bl.a. beskriver hvordan der vil arbejdes for nedbringe hastighedsovertrædelser, samt placering og udformning af hastighedsdæmpere.


Havbundssediment

Materialet som ligger på havbunden, f.eks. sand eller mudder.


Havvandsstigninger

Vandstanden i havene og fjordene stiger, særligt pga. at vandtemperaturen stiger og vandvolumenet derfor øges. Desuden medvirker afsmeltningen af is fra gletsjere og fra Grønland og Antarktis også til havvandsstignen.


Helhedsplanlægning

En planlægning der medtager et større område (f.eks. en hel bydel, by, region) fremfor et mindre, lokalt område. Helhedsplaner har f.eks. til formål at sikre en god sammenhæng og fordeling af arealer og funktioner på tværs af alle de omfattede lokale områder, f.eks. i forhold til trafik, veje og stier og fælles udendørs arealer som parker, legepladser, parkeringspladser.


Helvalm

Et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, og hvor gavlene er erstattet af tag


Herre-, hoved- og proprietærgårde

En herregård var en større gård, der tilhørte en adelsmand. Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre ? som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet. En hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. En proprietærgård er en større gård; som en større gård regnede man tidligere en gård på mindst 12 og højst 23½ tønderhartkorn.


Hovedby

Horsens er kommunens Hovedby. Det er kommunens suverænt største by og vækstdynamoen i området. Derfor betegnes den som Hovedby.


Hovedopholdslinjen

Hovedopholdslinjen, også kaldt Ussings israndslinje, er Danmarks væsentligste landskabs- eller terrængrænse, formet under Weichsel-istiden af gletcherfremstødene over østjylland. Hovedopholdslinjen angiver isens maksimale udbredelse. Hovedopholdslinjen går nede fra Tyskland tværs op (nord-syd) gennem Jylland og drejer mod vest lige syd for Viborg.


Hovedstruktur

De overordnede hovedtræk i kommunens bymønster, centerstruktur, overordnet service, overordnede trafikanlæg samt topografiske forhold mv. Kommuneplanen skal fastlægge en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen [Kilde: Post, Byplanhåndbogen].


Huludfyldning

Udfyldning af hul i husrækken i en bygade eller bebyggelse, som lukker en åbning i en landsby. En åbning mellem ejendomme i en landsby kan være af stor æstetisk værdi, fx som udsigtskile til det åbne land, og huludfyldning bør i sådanne tilfælde undgås [Kilde: Post, Byplanhåndbogen].


Husdyrbrugene

Landbrug med husdyrproduktion.


Hvirvelløse dyr

Dyr, der ikke har en rygrad, f.eks. snegle, orme og lignende.


Hængesæk

En form for mose, hvor en tyk måtte af planter dækker overfladen af en sø (eller dele af den). Planterne danner et flydende tæppe på det åbne vand. 


Ikke?marine Odderup Formation fra Tidlig Miocæn

En del af en serie geologiske lag der består af ikke-marint kvartssand og glimmersand vekslende med glemmerler og lag af brunkål, Odderupformationen er aflejret 23 til 17 mio. år før nu.


IKT

IKT er en forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi


Indlandsområder

Områder, der ligger i en vis afstand fra kysten.


Indsatsplanerne

Plan vedtaget efter vandforsyningslovens § 13 og/eller vandforsyningslovens § 13 a med henblik på beskyttelse af drikkevandsinteresser.


Indvindingsboringer

Vandforsyningsanlæg til indvinding af grundvand til drikkevand (vandboring)


Indvindingsoplande

Et område afgrænset på terræn, hvor indenfor regnvandet strømmer til indvindingsboringen for et vandværk.


Infrastruktur

Anlæg til transport og kommunikation, f.eks. veje, jernbaner, el- og vandforsyning, telefonforbindelser og lignende.


Infrastrukturen

Anlæg til transport og kommunikation, f.eks. veje, jernbaner, el- og vandforsyning, telefonforbindelser og lignende.


Internationale naturbeskyttelsesområder

Naturområder, der er en del af EU?s samlede netværk af vigtige naturområder. De internationale naturbeskyttelsesområder er levested for arter af planter og dyr, som er sjældne eller truede indenfor EU. Hvert af områderne er udpeget for at sikre overlevelsen af nogle helt konkrete arter og naturtyper.


Internationalt naturbeskyttelsesområde

Et naturområde, der er en del af EU?s samlede netværk af vigtige naturområder. De internationale naturbeskyttelsesområder er levested for arter af planter og dyr, som er sjældne eller truede indenfor EU. Hvert af områderne er udpeget for at sikre overlevelsen af nogle helt konkrete arter og naturtyper.

http://svana.dk/natur/international-naturbeskyttelse/


Jordbrugsmæssige formål

Et område forbeholdt erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder, f.eks. agerbrug, skovbrug og gartnerier.


Kendte oversvømmelser

Oversvømmelser, som Horsens Vand eller Horsens Kommune har registreret.


Kirkeomgivelserne

Kirkeomgivelser er beskrevet i Kirkernes omgivelser i Vejle Amt, udgivet af Vejle Amt i juli 1989. Materialet indeholder udpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen af områderne omkring landsbykirkerne, beliggende indenfor amtet. Kirkeomgivelserne er opdelt i 3 delområder: Kirkens fjernomgivelse, Kirkens næromgivelse og Særligt kirkeområde (omfatter kirkeomgivelsesfredninger ? Exner-fredninger).


Klimatilpasning

Klimatilpasning, f.eks. i form af en handlingsplan/politik, skal imødegå og minimere de negative konsekvenser af klimaforandringerne, særligt den øgede risiko for oversvømmelser, så byerne er på forkant med tilpasningen til det forandrede klima. Klimatilpasningsplanen beskriver f.eks. hvilke områder er særligt udsat for oversvømmelsesrisiko og hvordan bebyggelse og infrastruktur kan sikres mod oversvømmelse, f.eks. med tilpasning af byernes spildevandsledninger under jorden eller mulighed for afskærmning, opstuvning, forsinkelse, nedsivning eller bortledning af vandet på arealerne over jorden.


Kombinationsrejser

En rejse, hvor man anvender flere transportformer, f.eks bil og tog, cykel og tog, eller bus og cykel.


Kommuneatlas

Kortlægning og vurdering af bevaringsværdige bygninger, værdifulde bebyggelser og kulturmiljøer, udarbejdet i samarbejde mellem kommune og Slots- og Kulturstyrelsen (oprindeligt Kulturarvsstyrelsen).


Kommuneplanens rammer

Kommuneplanens rammer er grundlaget lokalplanlægningen og grundlag for administration af områder, der ikke er omfattet af byplanvedtægt eller lokalplan. Rammerne fastlægger for de enkelte dele af kommunen anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser osv.


Konsekvensområde

Område, der fastlægges omkring miljøbelastende virksomheder med særlige beliggenhedskrav (virksomheder der afgiver støj, lugt, støv og anden luftforurening til omgivelserne). Udpegningen af konsekvensområderne skal forebygge miljøkonflikter og fremtidige begrænsninger for de miljøbelastende virksomheder i forbindelse med ændrede anvendelser, og den afledte ændrede miljøpåvirkning eller -følsomhed i nærområdet. Indenfor konsekvensområdet skal der i planlægningen være særlig opmærksomhed på fastsættelse af afstandskrav eller afværgeforanstaltninger for de ændrede anvendelser.


Kote

En kote er højden for et bestemt punkt i forhold til havets normale vandstand. Koter bruges til at fastlægge den relative højde af punkter i forhold til det omkringliggende terræn. F.eks. betyder kote 2.6, at et punkt i terrænet eller et anlæg ligger 2,6 m over havets normale vandstand.


Koteletgrund

En villagrund, der ligger bag en anden villagrund og er forbundet til vejen via en stikvej.


Koteletgrunde

En villagrund, der ligger bag en anden villagrund og er forbundet til vejen via en stikvej.


Koteletgrundene

En villagrund, der ligger bag en anden villagrund og er forbundet til vejen via en stikvej.


Krumodde

En oddespids, der krummer ind mod land.


Krumodden

En oddespids, der krummer ind mod land.


Kubisk

En kubisk form har form som en terning eller en kasse


Kubiske

En kubisk form har form som en terning eller en kasse


Kulturarvsarealer

Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Arealerne kan ses på databasen Fund & Fortidsminder og på Miljøportalen

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

http://www.miljoeportal.dk/borger/Sider/Borger.aspx


Kulturlandskabet

Kulturlandskaber er landskaber, der i større eller mindre grad er påvirket af mennesker. Kulturlandskabet omfatter et vidt spektrum af menneskelige påvirkninger, fra jæger- og samlerkulturers svagt kulturpåvirkede områder, over græsningslandskaber og jordbrugslandskaber til bylandskaber, der næsten fuldstændigt er menneskeværk.


Kulturmiljøer

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.


Kulturspor

Fysiske historiske spor i landskabet, såsom gravhøje, mindesmærker, diger o.lign.


Kvartssand

Sand der består næsten udelukkende af mineralet kvarts.


Kvælstofdepositionen

Nedfald af kvælstof fra luften, som bl.a. stammer fra ammoniakemission.


Kystlandet

Kystlandet er en fælles turistsamarbejde mellem Horsens og Odder kommuner og omfatter bl.a. en fælles bookingportal for Visit Horsens, Visit Odder og Visit Juelsminde.

http://www.kyst-landet.dk/danmark/kyst-landet-oplevelser-i-oejenhoejde


Kystlandskab

Naturlandskab i tilknytning til- og defineret af et farvand, f.eks. Strande, klinte og øer.


Kystlandskabet

Naturlandskab i tilknytning til- og defineret af et farvand, f.eks. Strande, klinte og øer.


Kystnærhedszonen

Planlægningszone fastsat i planloven og fremgår af kortbilag til loven. Zonen omfatter landzonerne og sommerhusområderne i en bræmme på - i hovedtræk - 3 km fra kysterne, med sigte på at friholde disse områder for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering.


Kystvand

De dele af havet, som ligger nær kysten


Kystvande

De dele af havet, som ligger nær kysten


Kædehus

Hus, der er del af en tæt-lav bebyggelse af sammenbyggede, forskudte bygninger, så de tilsammen danner en kæde set i fugleperspektiv.


Kædehuse

Hus, der er del af en tæt-lav bebyggelse af sammenbyggede, forskudte bygninger, så de tilsammen danner en kæde set i fugleperspektiv.


Kædehusene

Hus, der er del af en tæt-lav bebyggelse af sammenbyggede, forskudte bygninger, så de tilsammen danner en kæde set i fugleperspektiv.


Landdistrikt

Område, typisk defineret som et område, der i overvejende grad ligger på landet og domineret af spredt landbrugsbebyggelse og jordbrug, dvs. områder med få byer eller med stærre afstand fra regionale hovedbyer.


Landdistrikter

Område, typisk defineret som et område, der i overvejende grad ligger på landet og domineret af spredt landbrugsbebyggelse og jordbrug, dvs. områder med få byer eller med stærre afstand fra regionale hovedbyer.


Landdistrikterne

Område, typisk defineret som et område, der i overvejende grad ligger på landet og domineret af spredt landbrugsbebyggelse og jordbrug, dvs. områder med få byer eller med stærre afstand fra regionale hovedbyer.


Landdistriktet

Område, typisk defineret som et område, der i overvejende grad ligger på landet og domineret af spredt landbrugsbebyggelse og jordbrug, dvs. områder med få byer eller med stærre afstand fra regionale hovedbyer.


Landmarks

Landmarks eller landemærker er fremtrædende og meget synlige bygningsværker eller steder med historisk, kulturel, eller geografisk betydning.


Landsby

En mindre by på landet. Danmarks Statistik registrerer kun landsbyer med mere end 200 indbyggere, men i Horsens Kommuners landsbystruktur indgår også mindre bebyggelser. Landsbyerne er i Kommuneplanen alle de byer der ikke er Hovedby eller Lokalcenterby. Der er dog stor forskel på de store og de små landsbyer.


Landsbyer

En mindre by på landet. Danmarks Statistik registrerer kun landsbyer med mere end 200 indbyggere, men i Horsens Kommuners landsbystruktur indgår også mindre bebyggelser. Landsbyerne er i Kommuneplanen alle de byer der ikke er Hovedby eller Lokalcenterby. Der er dog stor forskel på de store og de små landsbyer.


Landsbyerne

En mindre by på landet. Danmarks Statistik registrerer kun landsbyer med mere end 200 indbyggere, men i Horsens Kommuners landsbystruktur indgår også mindre bebyggelser. Landsbyerne er i Kommuneplanen alle de byer der ikke er Hovedby eller Lokalcenterby. Der er dog stor forskel på de store og de små landsbyer.


Landskaber

Et landskab kan defineres som den del af et landområde, der kan opfattes som en samlet helhed med en sammenhængende, fælles karakter. Landskabet(s karakter) kan f.eks. være defineret af terræn/geologi, bevoksning som træer og marker, naturelementer som søer, eller kulturelementer som huse, anlæg og menneskelig aktivitet. F.eks. fjordlandskaber, herregårdslandskaber, ølandskaber, skovlandskaber, ådalslandskaber, bakkelandskaber, englandskaber osv.


Landskabskaraktermetode

Landskabskaraktermetoden er en planlægningsmetode til kortlægning og beskrivelse af landskabshelheder eller landskabsregioner. Metoden bruges i planlægningen og forvaltningen af det åbne land med henblik på at skabe grundlag for at beskytte de værdifulde landskaber og landskabselementer.


Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden er en planlægningsmetode til kortlægning og beskrivelse af landskabshelheder eller landskabsregioner. Metoden bruges i planlægningen og forvaltningen af det åbne land med henblik på at skabe grundlag for at beskytte de værdifulde landskaber og landskabselementer.


Landskabsområder

Et afgrænset område med et dominerende, sammenhængende landskabstræk/karakter defineret af naturgrundlaget og dets samspil med arealanvendelsen.


Landsplanredegørelse

Landsplanredegørelsen udarbejdes af den minister, der har ansvaret for den fysiske planlægning. Redegørelsen udarbejdes efter nyvalg og er en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for kommuneplanlægningen. Læs mere om Landsplanredegørelser på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

https://erhvervsstyrelsen.dk/landsplanlaegning


Landzone

Landzone er en forvaltningsmæssig status for et område, der ligger på landet eller i udkanten af byerne, typisk det åbne land og nogle landsbyer. Det giver zonen en række brugs- og tilstandsmæssige rettigheder, pligter og begrænsninger. Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.


Landzonen

Landzone er en forvaltningsmæssig status for et område, der ligger på landet eller i udkanten af byerne, typisk det åbne land og nogle landsbyer. Det giver zonen en række brugs- og tilstandsmæssige rettigheder, pligter og begrænsninger. Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.


Landzonetilladelse

Landzonetilladelse gives af Byrådet til f.eks. udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer i landzonen. Udgangspunktet i lovgivningen er, at de dele af landzonen, der ikke planlægges til byformål, skal friholdes for byggeri og anlæg, der ikke er nødvendige til drift af landbrug, fiskeri og skovbrug.


Lavbundsareal

Lavbundsarealer er typisk tidligere moser, enge, afvandede søer og lignende lavtliggende områder, der er blevet tørlagt og f.eks. opdyrket som landbrugsjord.


Lavbundsarealerne

Lavbundsarealer er typisk tidligere moser, enge, afvandede søer og lignende lavtliggende områder, der er blevet tørlagt og f.eks. opdyrket som landbrugsjord.


Lavtrykspassager

Lavtryk beskriver et sted, hvor der er et lavere tryk i forhold til den omgivende luft eller simpelthen et tryk under 1 atm.


Lerblandet sandjord

Jordtype der overvejende består af sand, oplandet med ler.


Lerfladbakker

Også kaldet plateaubakker aflejret i søer som er opstemmet af ismasser, der er en typisk forekommende landskabsform i dødislandskaber. En lerfladbakke består af smeltevandsler med plan overside og ret stejle skrænter. Aflejringerne er aflejret i issøer, som på alle sider har været omgivet af dødis. Der findes 3 større lerfladbakker ved Hovedgård.


Lokalcenterby

Lokalcenterbyerne er byer i Horsens Kommune hvor der findes både offentlig- og privat servicefuntioner f.eks. Skole, butik, frisør osv. Alle lokalcenterbyerne er i byzone.


Lokalcenterbyer

Lokalcenterbyerne er byer i Horsens Kommune hvor der findes både offentlig- og privat servicefuntioner f.eks. Skole, butik, frisør osv. Alle lokalcenterbyerne er i byzone.


Lokalcenterbyerne

Lokalcenterbyerne er byer i Horsens Kommune hvor der findes både offentlig- og privat servicefuntioner f.eks. Skole, butik, frisør osv. Alle lokalcenterbyerne er i byzone.


Lokalplaner

Lokalplaner har direkte retsvirkning for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som er omfattet af lokalplanen. Planen indeholder bestemmelser om fremtidig anvendelse, udformning af bebyggelse samt en lang række andre forhold. En lokalplan består af bestemmelser med tilhørende kortbilag og skal ledsages af en redegørelse for planens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen og anden overordnede planlægning.


Lokalplanlægning

Lokalplanlægning er den detaljerede planlægning for den fremtidige anvendelse, udformning af bebyggelse med mere for et konkret område. Lokalplaner har direkte retsvirkning for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som lokalplanen omfatter. En lokalplan består af bestemmelser med tilhørende kortbilag og skal ledsages af en redegørelse for planens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen og anden overordnede planlægning.


Lokalveje

Kategori for kommunens mindre veje.


Lov om kolonihaver

Kolonihaveloven har primært til formål at sikre, at kolonihaveområder fortsat giver bybefolkningen muligheder for rekreation og fritidsliv, bla. med bestemmelser om offentlig adgang, vilkår for nedlæggelse og overdragelse. Loven sondrer mellem varige og ikke-varige kolonihaveområder.


Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

En lov der regulerer husdyrbrug. Loven indeholder et vurderings- og godkendelsessystem, som skal sikre at udviklingen af husdyrbrug sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår, natur, miljø og landskab m.v.. Loven indeholder derfor nogle krav som skal opfyldes hvis et husdyrbrug vil etablere eller udvide sin produktion.


Længehus

Hus hvis grundplan/bygningskrop er et rektangel, typisk på på 1½ etage.


Længehuse

Huse hvis grundplan/bygningskrop er et rektangel, typisk på på 1½ etage.


Længehusene

Huse hvis grundplan/bygningskrop er et rektangel, typisk på på 1½ etage.


Magnetfelteksponering

Den elektriske kraft, magnetfeltet omkring højspændingsledninger udstråler.


Masterplan

En overordnet helhedsplan eller strategi for udvikling af en by eller bydel eller et sektorområde, ofte med en tidshorizont, der rækker udover kommuneplanens 12 års udviklingsplan. En masterplan er ofte opdelt i flere etaper for realisreingen af byggeri, infrastrukturanlæg, sektorplanområder m.v. som del af af en langstrakt realisering over en længere årrække.


Miljøgodkendelserne

Godkendelse som kommunen eller Miljøstyrelsen meddeler til virksomheder, som er omfattet af bilag 1 eller bilag 2 i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 514 af 27/05/2016). I miljøgodkendelsen fastsættes vilkår for virksomhedens drift.


Miljøstyrelsens rapport nr. 240 - Beregning af vejtrafikstøj - en manual

Formålet med denne manual er at vejlede om anvendelsen af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj.


Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er grænseværdier som Miljøstyrelsen fastsætter på baggrund af en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabelt. De vejledende grænseværdier udgør en del af det grundlag, som den lokale miljømyndighed benytter for arbejdet med miljøbeskyttelsen. Konsekvensområde er defineret i Håndbog om Miljø og Planlægning kap. 2.2.

http://www2.sns.dk/udgivelser/2004/87-7279-588-3/html/kap02.htm#2.2.3


Miocæn

Geologisk tidsperiode som kaldes en epoke. Miocænet varede fra ca. 24 til 5 mio. år før nu. Danmark var i Miocæn transitområde for store mængder nedbrydningsmateriale fra de skandinaviske fjelde til Nordsøbassinet. Aflejringerne fra epoken er således udbredt i Midt-, Vest- og Sønderjylland, hvor de træffes umiddelbart under istidsaflejringerne. Lagserien består overvejende af sandede flod- og søsedimenter.


Miocæne

Geologisk tidsperiode som kaldes en epoke. Miocænet varede fra ca. 24 til 5 mio. år før nu. Danmark var i Miocæn transitområde for store mængder nedbrydningsmateriale fra de skandinaviske fjelde til Nordsøbassinet. Aflejringerne fra epoken er således udbredt i Midt-, Vest- og Sønderjylland, hvor de træffes umiddelbart under istidsaflejringerne. Lagserien består overvejende af sandede flod- og søsedimenter.


Miocæne kvartssand

I Horsens området findes optræder aflejringer med Miocænt Kvartssand og flere af vandværkerne i kommunen indvinder drikkevand fra aflejringerne. Aflejringen er dannet i fodslette- og deltamiljøer for ca. 23-5 mio. år før nu. Kvartssand består næsten udelukkende af mineralet kvarts.


Mobilitet

Gode og fleksible muligheder for at transportere sig rundt i byen, i kommunen, i regionen osv.


Museumsloven

Museumsloven vedrører de danske museer og kulturarven. Fortidsminder fredes i henhold til denne lov. Sten- og jorddiger beskyttes via loven og bestemmelserne om danefæ og danekræ er også at finde her.


Muslingeskrab

Fiskeri af muslinger, hvor havbunden skrabes ved hjælp af et bundtrawl


Nabokommuner

Nabokommunerne er dem, der har helt eller delvis fælles kommunegrænse. Horsens Kommunes nabokommuner er: Hedensted Kommune, Ikast-Brande Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune og Odder Kommune.


Natura 2000-planen

Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan fremgangen i den vigtigste natur i Natura 2000-områderne sikres. Der er udarbejdet naturplaner for 252 naturområder, og hver plan indeholderen langsigtet målsætning for naturen i området og en indsats, der skal gennemføres i planperioden (2016-21). Kilde: SVANA


Natura 2000-planer

Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan fremgangen i den vigtigste natur i Natura 2000-områderne sikres. Der er udarbejdet naturplaner for 252 naturområder, og hver plan indeholderen langsigtet målsætning for naturen i området og en indsats, der skal gennemføres i planperioden (2016-21). Kilde: SVANA

http://svana.dk/natur/natura-2000/


Naturbeskyttelsesloven

En dansk lov, som har til formål at bevare naturen og dens planter og dyr. Loven omhandler også reglerne om fredede arealer og offentlighedens færden


Naturbeskyttelseslovens § 3

Den paragraf, som beskriver, at det er ulovligt at foretage indgreb, som ændrer tilstanden i udpegede vandløb, samt søer, heder, moser og lign., strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev


Naturplan Danmark

En politisk plan fra 2014, som blev udarbejdet af den daværende regering. Naturplanen har til formål at binde naturområder sammen og skabe mere plads til vilde planter og dyr.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12478455/naturplan-danmark.pdf


Navhøjde

Den højde på vindmøllen i forhold til terræn, hvor vingerne er fastgjort til resten af vindmøllen.


Nedsivningspotentiale

Jordens evne til at optage det regnvand der falder på terræn. Måles typisk i ca. 0,5 til 1 meters dybde.


Nedstrøms liggende

Et givet punkt, som vandet strømmer hen i mod.


Neogene aflejringer

Jordlag/aflejringer der er aflejret fra 23 til 2,6 mio før nu. Aflejringerne er i det danske område overvejende sandede aflejringer aflejret i flodkanaler og vidstrakte områder med odder og barriereøer med bagvedliggende laguner.


Nitratfølsomme indvindingsområder

Områder hvor grundvandsmagasinerne har nogen eller stor sårbarhed på grund af en begrænset lerdække over grundvandsmagasinet, og der i området sker nogen eller stor grundvandsdannelse, udpeges som udgangspunkt som nitratfølsomme indvindingsområder. I daglig tale forkortet betegnelsen til NFI-områder.


Næringsstoftilførsel

Tilførsel af primært kvælstof og fosfor som f.eks. findes i husdyrgødning og handelsgødning. Næringsstofferne spredes på dyrkede de marker, hvor det danner grundlag for planters vækst. Næringsstoffer kan dog også udvaskes fra arealerne til grundvand, vandløb, søer og fjorde, hvor det kan påvirke recipienten. Endelig kan kvælstof på gasform tilføres områder via fordampning og en efterfølgende deposition. Det er især kvælstoffølsomme naturområder som påvirkes på denne måde.


Næringsstoftilførslen

Tilførsel af primært kvælstof og fosfor som f.eks. findes i husdyrgødning og handelsgødning. Næringsstofferne spredes på dyrkede de marker, hvor det danner grundlag for planters vækst. Næringsstoffer kan dog også udvaskes fra arealerne til grundvand, vandløb, søer og fjorde, hvor det kan påvirke recipienten. Endelig kan kvælstof på gasform tilføres områder via fordampning og en efterfølgende deposition. Det er især kvælstoffølsomme naturområder som påvirkes på denne måde.


Nærområde

I detailhandel sammenhænge skal nærområdet forstås som det geografiske område nærmest en butik eller butiksområde der omfatter de forbrugere, som i udgangspunktet er butikkens/ernes primære kundegrundlag i kraft af den korte indkøbsafstand for områdets beboere og brugere (udgangspunktet er mindre butikker uden større geografisk kundeopland). Nærområdet kan også betragtes som et konsekvensområde for aktiviteten i butiksområdet, f.eks. ift. hvordan nærområdets udvikling påvirkes af butiksområdets handelsliv eller butiksdød.


Nærområdet

I detailhandel sammenhænge skal nærområdet forstås som det geografiske område nærmest en butik eller butiksområde der omfatter de forbrugere, som i udgangspunktet er butikkens/ernes primære kundegrundlag i kraft af den korte indkøbsafstand for områdets beboere og brugere (udgangspunktet er mindre butikker uden større geografisk kundeopland). Nærområdet kan også betragtes som et konsekvensområde for aktiviteten i butiksområdet, f.eks. ift. hvordan nærområdets udvikling påvirkes af butiksområdets handelsliv eller butiksdød.


Oddevækst

Som oftest krumodder, der er almindelige langs de danske kyster og kan blive kilometerlange. Væksten sker i ryk som resultat af bestemte bølgesituationer. På indersiden af mange odder ses derfor ofte gamle krumoddespidser; mellem disse er der læ for bølger, og der dannes tilgroningsforland for strandeng eller mark.


Områdefornyelse

Områdefornyelse er en støtteordning for byfornyelse rettet mod nedslidte byområder i større og mindre byer og nyere boligområder med store sociale problemer samt ældre erhvervs- og havneområder, som er udpeget som byomdannelsesområder efter § 11 i planloven [Kilde: Post, Byplanhåndbogen].


Oprensning af sedimenter

En oprensning hvor man suger/graver sedimenter op i sejlrender, hvor de sander til så skibene fortsat kan sejle. Sedimenterne dumper man på udvalgte klapsteder i mere åbent farvand eller i havne.

Jf. Retningslinje-redegørelse om naturbeskyttelse og potentioel natur.


Optionsaftale

En aftale som giver en bestemt part ret - men ikke pligt - til at købe f.eks. en ejendom på de vilkår og betingelser, der indgår i aftalen.


Organisk jord

Tørverige jordbundstyper.


OSD

Miljø- og fødevareministeren udpeger drikkevandsressourcer, herunder områder med særlige drikkevandsinteresser ? i daglig tale forkortet OSD-områder. OSD områderne rummer de vigtigste drikkevandsressourcer vi har, og som derfor skal beskyttes mod forurening.


Overdrev

En beskyttet naturtype, som især findes på tørre, skrånende arealer, som igennem mange år har været drevet ekstensivt med høslet/afgræsning. På overdrevene findes helt særlige dyr og planter, som ikke kan leve andre steder.


Overskudsjord

Jord, der bliver til overs i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.


Oversvømmelsestruede områder

Områder som på baggrund af Horsens Kommunes oversvømmelsesberegninger er i risiko for oversvømmelse fra enten havvand eller vandløb.


Paleogene

Geologisk periode, der omfatter tidsrummet 65-24 mio. år før nu og dækker epokerne Paleocæn, Eocæn og Oligocæn.


Perspektivområde

Et område, der på sigt udlægges til byvækst i planlægningen.


Pilotering

Pilotering betyder nedramning af pæle som underlag for bygværk.


Plandk3 datamodel

Datamodellen, "PlanDK3, Kommuneplanretningslinjer", er en fælles datamodel for kommuneplanernes retningslinjer efter planlovens § 11a.

https://erhvervsstyrelsen.dk/plandk3-kommuneplanretningslinjer


Plandk3 datamodellen

Datamodellen, "PlanDK3, Kommuneplanretningslinjer", er en fælles datamodel for kommuneplanernes retningslinjer efter planlovens § 11a.

https://erhvervsstyrelsen.dk/plandk3-kommuneplanretningslinjer


Planloven

Planloven er lovgrundlaget for f.eks. Kommuneplanen, lokalplaner og landzonetilladelse.


Planstrategi

Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fysiske udvikling de kommende 12 år. Samtidig er det grundlaget for revisionen af kommuneplanen.


Potentielle naturområder

Arealer, som med den rette drift kan udvikle naturkvaliteter, dvs. blive hjemsted for værdifulde, vilde planter og dyr.


Potentielle økologiske forbindelser

Areal, som med den rette drift kan fungere som spredningskorridor for vilde planter og dyr


Potentielt naturområde

Et areal, som med den rette drift kan udvikle naturkvaliteter, dvs. blive hjemsted for værdifulde, vilde planter og dyr.


Produktionserhverv

Produktionserhverv er en samlet betegnelse for den erhvervssektor, der omfatter virksomheder der fremstiller helt eller delvist forarbejdede varer eller genstande, som f.eks. fabrikker. Produktionserhverv omfatter bl.a. landbrug (inkl. skovbrug), gartneri, fiskeri, samt fremstillingsvirksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen.


Prækvalifikation

Et begrænset udbud, hvor ordregiveren udvælger et begrænset antal tilbudsgivere på grundlag af nogle kriterier, som skal vise, om virksomhederne er kvalificerede til at byde på opgaven ud fra de fastsatte udvælgelseskriterier.


Prækvalifikationsrunde

Hvis en ordregiver vælger at afholde udbuddet som begrænset udbud, starter udbudsprocessen med en prækvalifikationsrunde af interesserede tilbudsgivere.


Prækvartære aflejringer

At en aflejring er prækvartær betyder, at den er aflejret tidligere end kvartærtiden, altså aflejringer ældre end 2,6 mio. år gamle. Dvs. at aflejringen ikke har sin oprindelse i kvartærtidens mange nedisninger. Aflejringerne er i Horsens området overvejende havaflejringer i form af ler og mergel eller sandede kystnære og deltaaflejringer.


Radiokæde

Et system af flere signalsendere, der kan overføre et signal over flere mellemliggende stationer til den afsluttende station og ofte den anden vej tilbage.


Ramsar-, EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder

En delmængde af de internationale naturbeskyttelsesområder. Det er vådområder, som sjældne eller truede arter af fugle er knyttet til og afhængige af. Områderne har derfor international betydning. Mange af Ramsarområderne findes på havet og i Horsens Kommune er Horsens Fjord og Endelave udpeget.


Randmorænebakker

Aflange israndsbakker der er dannet langs forsiden af en gletsjers rand, fx ved at isen skubber jordlag op foran gletsjeren.


RC-baner

Særligt indrettede baner, hvor man kan bruge fjernstyrede modeller af biler, fly, både, skibe m.m.


Realtidsinformation

Servicetilbud/information til burgere om øjeblikssituationen, f.eks. en rejsetid på en strækning eller tid til ankomst for en bus.


Recipient

Et vandområde: vandløb, sø, eller hav, som der udledes vand til.


Regionplan 2005

Regionplanerne blev udarbejdet for hver af de 12 amter af amtsrådene, før amterne blev nedlagt, og hvor regionplanlægningen blev afløst af fem regionale udviklingsplaner. De seneste regionplaner blev vedtaget i 2005. Regionplan 2005 fik fra 1.1.2007 virkning som landsplandirektiv; de var således fortsat gældende, og kommunerne skulle ved planlægning, tilladelser og dispensationer overholde eller videreføre regionplanernes retningslinjer, indtil de blev ophævet eller bortfaldt. Denne ordning skulle sikre at de regionale interesser, som ved amternes nedlæggelse overgik til statslige interesser, blev videreført og varetaget gennem kommuneplanlægningen.


Rekreative stinet

Det rekreative stinet består af naturstier, trampestier, ridestier og lignende.


Rekreativt stinet

Det rekreative stinet består af naturstier, trampestier, ridestier og lignende.


Renset spildevand fra punktkilder

Punktkilder er direkte udledning fra et begrænset areal med spildevand (forurenet vand fra husholdninger, industrivirksomheder, landbrug m.m.). Spildevandet har ofte høje koncentrationer af forureningsstoffer (f. eks fra renseanlæg, industri, dambrug mv.) inden rensning. Spildevandet renses i et spildevandsanlæg inden det ledes via punktkilden til recipienten (det vandløb, sø, eller hav, som vandet udledes til).


Retningslinje

Overordnede bestemmelser for arealanvendelsen i kommunen. Retningslinjerne skal omfatte arealer til forskellige formål beskrevet i Planloven. Retningslinjerne er bindende for den kommunale sagsbehandling.


Risikokortlægning

I forbindelse med udarbejdelse af Horsens Kommunes klimatilpasningsplan er der lavet en risikokortlægning for hele Horsens Kommune. Risikokortlægningen er en vægtet beregning ud fra hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse, og hvor der er angivet/vurderet størst værdi.


Risikokortlægningen

I forbindelse med udarbejdelse af Horsens Kommunes klimatilpasningsplan er der lavet en risikokortlægning for hele Horsens Kommune. Risikokortlægningen er en vægtet beregning ud fra hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse, og hvor der er angivet/vurderet størst værdi.


Risikoområder

På baggrund af risikokortlægningen er der udpeget et antal fokusområder med særlig stor risiko. I de udpegede områder, skal der i de kommende år arbejdes videre med planlægning og udførsel af klimasikrende foranstaltninger.


Risikovirksomheder

Risikovirksomheder er virksomheder der er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179901


Risikozone

Et område tæt på en el- eller gasledning, hvor der er risiko for at skade ledningen med aktivitet, f.eks.jordarbejder.


Rotordiameter

Det areal som vindmøllevingerne dækker, når de snurre rundt.


Råstofgrav

En råstofgrav er et areal, hvor der aktivt graves råstoffer ud.


Råstofgrave

En råstofgrav er et areal, hvor der aktivt graves råstoffer ud.


Råstofgraven

En råstofgrav er et areal, hvor der aktivt graves råstoffer ud.


Råstofindvinding

Råstofindvinding er udgravning af råstoffer som f.eks. sand, grus, ler, kalk og tørv, der findes i de øverste lag af undergrunden. Råstofferne udgør materialer, der indgår i f.eks. vejanlæg, asfalt, beton, jordforbedring og lignende.


Råstofområde

Et råstofområde er et område, hvor der udvindes råstoffer som f.eks. sand, grus, ler, kalk og tørv.


Råstofområder

Et råstofområde er et område, hvor der udvindes råstoffer som f.eks. sand, grus, ler, kalk og tørv.


Råstofområderne

Et råstofområde er et område, hvor der udvindes råstoffer som f.eks. sand, grus, ler, kalk og tørv.


Råstofområdet

Et råstofområde er et område, hvor der udvindes råstoffer som f.eks. sand, grus, ler, kalk og tørv.


Saddeltag

Saddeltag er en tagform, der består af to skrå tagflader, der mødes i tagryggen.


Samfundets vigtigste funktioner

F.eks. Infrastruktur, forsyning, veje, hospitaler mv.


Samkørselspladser

Parkeringspladser der er etaberet - typisk tæt på hovedvejene - med henblik på at bilister (pendlere) kan langtidsparkere deres bil og køre videre sammen med andre, f.eks. resten af vejen til en fælles arbejdsplads, så der er mulighed for at køre flere i samme bil.


Sandblandet lerjord

Jordtype der overvejende består af ler, oplandet med sand


SAVE-registrering

SAVE er en metode til at kortlægge og vurdere byers og bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og landskabelige værdier. SAVE-undersøgelser kan give politikere og embedsmænd overblik over de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet) [Kilde: http://slks.dk].


Sedimentsamler

Her brugt om vadegræssets evne til at virke som sedimentsamler, hvilket vil sige at det over tid kan tilbageholde sand, ler, organiske aflejringer på fjordbunden i stedet for at disse ledes bort af strømmen.


Sektorplaner

Sektorplaner er planer for særskilte emneområder. En række teknisk betonede sektorplaner har særlig relation til fysisk planlægning f.eks. Natura 2000-planer, Vandplaner, Råstofplan, Spildevandsplan, Affaldsplan, Trafikplan og Vandforsyningsplan.


Separatkloakerede

Kloaksystem med 2 ledningerne, én til regnvand og én til spildevand.


Separatkloakeres

Kloaksystemer, der skal laves om fra en fællesledning til to separate ledninger, én til regnvand og én til spildevand.


Shelterpladser

Primitive overnatningssteder i naturen, hvor der er et shelter - et overdækket område, hvor man kan sove, beksyttet mod vind og vejr.


Sikkerhedszone

Et område i nærhed af en el- eller gasledning, der ikke må anvendes til menneskelig aktivitet, f.eks. opførelse af bygninger til ophold.


Skeet- og jagtskydning

Skeetskydning er en disciplin inden for skydning, hvor man skyder efter lerskiver (lerduer) med et haglgevær.


Skybrud

En betegnelse for et kortvarigt kraftigt regnvejr. DMI definerer det ved en ?nedbørs-intensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder".


Slots- og Kulturstyrelsen

Styrelse under Kulturministeriet, der dels driver og vedligeholder statens slotte, haver og kulturejendomme, og dels varetager de statslige interesser i kulturarv og kulturskabelse, herunder gennem ministerbetjening, myndighedstilladelser og -forbud og administration af diverse kultur- og kulturarvsrelaterede tidskudsordninger.


Smeltevandsterrasser

Terrasseniveauer, der typisk ses i skrænterne ved større ådale. Terrasseniveauerne er et udtryk for vandets udbredelse og erosionsniveauet i ådalen igennem en længere periode.


Spredningskorridor

Arealer, der forbinder forskellige naturområder og på den måde fungerer som sprednings- eller forbindelseskorridorer for vilde dyr og planter. Se også økologiske forbindelser.


Spredningskorridorer

Arealer, der forbinder forskellige naturområder og på den måde fungerer som sprednings- eller forbindelseskorridorer for vilde dyr og planter. Se også økologiske forbindelser.


Statens vandområdeplaner

Statens vandområdeplaner for det samlede vandmiljø baseret på EU?s Vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne har til formål at forbedre det danske vandmiljø ved at planlægge for renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand. I 2016 offentliggjorde Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vandområdeplaner for planperioden 2015-2021.


Statens vandplaner

De statslige vandplaner (2009-2015) som i 2016 blev afløst af vandområdeplanerne, er baseret på EU?s Vandrammedirektiv. De statslige vandplaner havde, ligesom vandområdeplanerne, til formål at forbedre det danske vandmiljø ved at planlægge for renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand.


Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Miljøministeren skal hver 4. år offentliggøre en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der fremgår af landsplanredegørelser, planloven og af lovgivningen i øvrigt. De statslige myndigheder overvåger og sikrer, at kommuneplanerne ikke strider med de statslige interesser, og kan nedlægge veto mod vedtagelsen af en kommuneplan, hvis den vurderes at stride mod disse. De statslige interesser kan f.eks. vedrøre overkommunale interesser for vækst og udvikling (f.eks. detailhandel), natur og miljø, anlæg af national interesse og af infrastruktur samt kulturarv og landskaber.


Statslige vandplaner

De statslige vandplaner (2009-2015) som i 2016 blev afløst af vandområdeplanerne, er baseret på EU?s Vandrammedirektiv. De statslige vandplaner havde, ligesom vandområdeplanerne, til formål at forbedre det danske vandmiljø ved at planlægge for renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand.


Stemmeværker

Et stemmeværk er en konstruktion, der er udført som en dæmning og er beregnet til at opstemme og kontrollere vandmængder, hvor tilløbende vand bliver holdt tilbage, indtil værkets overkant/ krone bliver nået og skaber overløb over denne. Formålet er en regulering af å-løb, opsamling af vand til en vandforsyning og opdæmning for en menneskabt sø.


Stenfiskeri

Stenfiskeri er et erhverv, hvor sten hentes op fra havbunden fra et skib.


Stenrev

En større ansamling af sten, som hæver sig over havbunden. Stenrev er vigtige levesteder for mange arter af planter og dyr.


Stilleområde

Et område i det åbne land, som er præget af naturlig stilhed, og hvor naturens egne lyde dominerer indtrykket. Området er i kommuneplanen afgrænset, og indenfor området må der ikke planlægges for byudvikling, større vejanlæg og lignende, der kan forårsage støj.


Storbyregion

Storbyregioner eller byregioner er områder, bestående af flere kommuner og byer (som regel med en storby som center), der udvikler sig til et sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdskraftområde.


Storbyregioner

Storbyregioner eller byregioner er områder, bestående af flere kommuner og byer (som regel med en storby som center), der udvikler sig til et sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdskraftområde.


Støjafskærmning

En fysisk foranstaltning, der opsættes / etableres for at skærme for støj, f.eks. fra veje.


Støjbelastningstallet (SBT)

Hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst tæller man alle de vægtede boliger og man får på den måde støjbelastningstallet.


Støjfølsom anvendelse

Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet.


Større geologiske rammeområder

Et områder som indeholder flere mindre områder med geologiske bevaringsværdier. Søhøjlandet er et eksempel på et større geologisk rammeområde. Rammeområdet omfatter en større geologisk enhed som er beskrevet overordnet, og hvor sikring af de geologiske værdier fordrer "blødere" retningslinjer for naturforvaltning end det er tilfældet med mindre områder med specifik geologisk bevaringsværdi.


Større sammenhængende landskaber

Landskaber, derkan ses som en sammenhængende, karakteristisk helhed, og som typisk dækker et større område på tværs af kommunegrænser. Staten kan derfor have en interesse i at definere og beskytte tilstanden og sammenhængskraften af disse landskaber imod f.eks. forskellige kommuners forskelligartede planer indenfor landskabernes arealer.


Sundhedslandskab

Bruges i forbindelse med genanvendelse af overskudsjord, der kan modelleres, så der opstår et landskab, der kan bruges til sportsudøvelse, til bevægelse osv.


Sundhedslandskaber

Bruges i forbindelse med genanvendelse af overskudsjord, der kan modelleres, så der opstår et landskab, der kan bruges til sportsudøvelse, til bevægelse osv.


Supercykelstier

En cykelsti der er særlig indrettet med så få forhindringer som muligt, og hvor der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort.


Surt overdrev

En særlig type af overdrev som findes, hvor jordbunden er mere eller mindre sur. (Se også Overdrev).


Søterritoriet

Den del af havet, som den pågældende stat har højhedsret over, strækkende sig fra fra kysterne (kystzonen) og ud til ydergrænsen af territorialfarvandet og den Ekslusive Økonomiske Zone, EEZ'en, hvor andre staters territorialfarvande og EEZ'er støder til.


Tapning af en issø

En issø er dannet ved opdæmning af vand omkranset af is. Ved isens bortsmeltning gennembrydes den på et tidspunkt, og der kan opstå jordflytning i form af at de aflejrede jordlag i issøen glider ud gennem kanterne.


Tekniske anlæg

Forsynings- og behandlingsanlæg som f.eks. vindmøller, kabelnet, lossepladser og sorteringsanlæg.


Tilgængelighedsplan

En plan/politik der beskriver hvordan der vil arbejdes for at sikre god adgang for alle grupper af færdselshandicappede.


Tilgængelighedsrevision

En uafhængig vurdering/revision af hvordan den fysiske udformning af et anlægsprojekt eller byggeri sikrer god adgang for alle grupper af færdselshandicappede.


Tilladelsesliste

Tilladelseslisten er en liste over de anvendelser, der regnes som en mindre trussel i forhold til sikring af grundvandet.


Timemodellen

Timemodellen indgår i aftalen om Togfonde.DK. Timemodellen er en vision for det fremtidige danske jernbanenet. Modellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres, så der vil være en times rejsetid København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg.


Togfonden DK

Politisk aftale, der blev indgået i januar 2014. Togfonden.DK skal finansiere en blanding af ny og opgraderet jernbaneinfrastruktur, der muliggør gennemførsel timemodellen og elektrificering af resten af hovedjernbanenettet, så rejsetiden med tog kan reduceres på tværs af landet.

https://www.trm.dk/da/politiske-aftaler/2014/aftale-om-togfond


Togfonden.DK

Politisk aftale, der blev indgået i januar 2014. Togfonden.DK skal finansiere en blanding af ny og opgraderet jernbaneinfrastruktur, der muliggør gennemførsel timemodellen og elektrificering af resten af hovedjernbanenettet, så rejsetiden med tog kan reduceres på tværs af landet.

https://www.trm.dk/da/politiske-aftaler/2014/aftale-om-togfond


Topografi

Topografi er et geografisk udtryk, der henviser til landskabets form.


Topografisk

Topografi er et geografisk udtryk, der henviser til landskabets form.


Topografiske

Topografi er et geografisk udtryk, der henviser til landskabets form.


Trafikhavn

En havn indrettet til ekspedition og transport af gods og passagerer på kaj og på vand, herunder f.eks. med lastskibe eller passagerskibe.


Trafikhavneanlæg

En havn indrettet til ekspedition og transport af gods og passagerer på kaj og på vand, herunder f.eks. med lastskibe eller passagerskibe.


Trafiksikkerhedsplan

En plan/politik der beskriver hvordan der vil arbejdes for at forbedre trafiksikkerheden.


Trafikveje

Kategori for kommunens overordnede veje.


Transportkorridor

Arealreservation, f.eks. et bånd på 1 km?s bredde, som sikrer mulighed for placering af fremtidige forsynings- og trafikanlæg.


Uhygiejnisk affald

Uhygiejnisk affald er affald, der på grund af karakteren danner grobund for bakterier, giver lugtproblemer og kan være sygdomsfremkaldende.


Urbaniseringen

Den demografiske og strukturelle udvikling, at en stigende andel af befolkningen og arbejdspladser flytter til byerne, hvormed byerne vokser i antal, omfang og tæthed, og landområderne affolkes.


Vandforsyningsplanen

Kommunal plan, der beskriver hvor drikkevandet indvindes i kommunen og hvilke vandværker, der leverer vandet, samt hvordan vi fortsat sikrer god og stabil drikkevandsforsyning i kommunen.


Vandhåndteringsplan

En plan som bygherre skal udarbejde for et nyt bolig- eller erhvervsområde inden arbejdet med lokalplanen. Formålet med planen er at bygherre redegør for, hvorledes håndtering af regnvand og spildevand skal foregå i området.


Vandløbslov

Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

http://mst.dk/92351


Vandløbsloven

Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.


Vandløbsregulativ

Vandløbsregulativ er et regulativ, der er lavet for kommunale vandløb. Regulativet siger noget om, hvordan vandløbet skal plejes, hvornår der skal slås grøde, hvad der er af broer og regulativet fastlægger vandløbets bredde og dybden.


Vandløbsregulativer

Vandløbsregulativ er et regulativ, der er lavet for kommunale vandløb. Regulativet siger noget om, hvordan vandløbet skal plejes, hvornår der skal slås grøde, hvad der er af broer og regulativet fastlægger vandløbets bredde og dybden.


Vandløbsregulativerne

Vandløbsregulativ er et regulativ, der er lavet for kommunale vandløb. Regulativet siger noget om, hvordan vandløbet skal plejes, hvornår der skal slås grøde, hvad der er af broer og regulativet fastlægger vandløbets bredde og dybden.


Vandområdeplan

Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Staten har udarbejde vandområdeplaner for perioden 2015 til 2021. Kilde: Miljøstyrelsen

http://svana.dk/vand/vandomraadeplaner/vandomraadeplaner-2015-2021/vandomraadeplaner-2015-2021/


Vandoplande

Området hvor (primært) overfladevand fra nedbør og (sekundært) afstrømning fra grundvandsmagasiner løber til omkring en bestemt recipient (vandløb, sø, hav eller lignende) frem for en anden, f.eks. pga. terrænhældninger.


Vandoplandene

Områder hvor (primært) overfladevand fra nedbør og (sekundært) afstrømning fra grundvandsmagasiner løber til omkring en bestemt recipient (vandløb, sø, hav eller lignende) frem for en anden, f.eks. pga. terrænhældninger.


Vandplan

Vandplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Staten har udarbejdet vandplaner for perioden 2009 til 2015. Vandplanerne er afløst af vandområdeplaner. Kilde: Miljøstyrelsen

http://svana.dk/vand/vandomraadeplaner/vandplaner-2009-2015/vandplaner-2009-2015/


Vandstrømningsområder

Områder, hvor der forekommer en naturlig gennemstrømning af vand.


Vejle Amts fredningsplan

Vejle Amtsråd udgav i 1985 en fredningsplan for Vejle Amt med kortlægning af-, redegørelse og målsætninger for amtets fredningsmæssige værdier og interesser. De fredningsmæssige interesser omfatter landskab, plante- og dyreliv, kulturspor og friluftsliv.


Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er defineret i Vejledning om kommuneplanlægning af 1. maj 2008. Det er de mest miljøbelastende industrivirksomheder, f.eks. særligt forurenende virksomheder, rensningsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, asfaltfabrikker, store betonvarefabrikker, stålskibsværfter, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og forsvarets øvelsespladser, samt skyde- og øvelsesterræner, hvor der skal være mindst 500 m mellem virksomheden og forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boliger. Der er således tale om virksomheder og anlæg, der ikke kan placeres i byernes erhvervsområder, men som har behov for en særlig beliggenhed uden for byerne. Det er oftest virksomheder i miljøklasse 6 og 7.


Visit Horsens

VISIT HORSENS varetager og koordinerer turismeindsatsen i Horsens Kommune

http://www.visithorsens.dk/midtjylland/alle-turistbureauer/om-visithorsens


VVM-redegørelse

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. En VVM-redegørelse er en rapport, der vurderer de miljømæssige virkninger af et konkret projekt.


Våbenfund

Våbenofferfund eller krigsbytteofre blev taget i brug tidligt i jernalderen (500 før Kr. ? 800 efter Kr.) De er ofte tolket som en tak til guderne for held på slagmarken. Flertallet af dem indeholde våben og udstyr svarende til en hel hær. Fra Horsens Kommune kendes våbenofferfund fra Poskær og Dallerup Sø.


Våde naturtyper

Naturområder som ferske enge og moser, som er betinget af vandtilførsel


Vådområde

Vådområder dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandspejlet ligger lige under jordoverfladen. Vådområderne oversvømmes evt. i perioder med nedbør.


Vådområder

Vådområder dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandspejlet ligger lige under jordoverfladen. Vådområderne oversvømmes evt. i perioder med nedbør.


Vådområdet

Vådområder dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandspejlet ligger lige under jordoverfladen. Vådområderne oversvømmes evt. i perioder med nedbør.


Ålegræseng

Arealer i lavvandede områder, der er bevokset med ålegræs.


Ålegræsenge

Arealer i lavvandede områder, der er bevokset med ålegræs.


Ålegræsengen

Arealer i lavvandede områder, der er bevokset med ålegræs.


Økologisk forbindelse

En økologisk forbindelse er arealer, der forbinder forskellige naturområder og på den måde fungerer som sprednings- eller forbindelseskorridorer for vilde dyr og planter.


Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser er arealer, der forbinder forskellige naturområder og på den måde fungerer som sprednings- eller forbindelseskorridorer for vilde dyr og planter.


Østjydske Israndlinie

Markerer den skandinaviske iskappes ydergrænse gennem Danmark for ca. 17.000 år siden. Israndslinjen blev dannet af den ungbaltiske isstrøm, der nåede Østjylland og Slesvig-Holsten gennem Østersølavningen. Israndslinjen viser sig ofte som et strøg af randmoræner, foran hvilke der ses smeltevandsdale og -sletter med sand og grus eller aflejringer fra isdæmmede søer.


Øvrige udvalgsvarer

Øvrige udvalgsvarer er alle andre udvalgsvarer end tøj og sko.


KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer