Din mening












Vandforsyning

Vandforsyningsstruktur og indvinding

Vandforsyningen i Horsens kommune er baseret på en decentral forsyningsstruktur med 39 private vandværker og 4 offentlige vandværker (Samn Forsyning). Kommunen er selvforsynende med drikkevand, og der importeres/eksporteres ikke grundvand af betydning.

Samn Forsyning er den største indvinder med en samlet vandindvinding på 4,3 mio. m3 om året. De to mellemstore vandværker, Brædstrup og Torsted, har en indvinding på henholdsvis ca. 280.000 m3/år og 210.000 m3/år. Der er 7 vandværker, der indvinder mellem ca. 90.000 og 150.000 m3/år, og de resterende vandværker indvinder i størrelsesordenen fra 50.000 m3/år og ned til et par tusinde kubikmeter.

Baseret på den seneste opgørelse, fra 2015, oppumper de almene vandværker omkring 6,0 mio. m3 (4,3 + 1,7 mio. m3, jf. Tabel 1) grundvand og i alt oppumpes der ca. 8,3 mio. m3 grundvand om året i Horsens Kommune.  Den samlede oppumpning ses også fordelt på indvindere i Tabel 1, hvor det fremgår, at de almene vandværker (offentlige og private vandværker) tilsammen oppumper omkring 72% (52% + 20%) af grundvandet og som er af drikkevandskvalitet. Råstofindvinderne oppumper ca. 10% til grusvask, og dambrugerne ca. 10 %. Markvandere og gartnerier oppumper ca. 3 %, mens de resterende indvindere, bl.a. erhverv med egen oppumpning udgør ca. 2% af den samlede oppumpning.

Opgørelsen er baseret på, hvem der indvinder vandet og ikke på, hvem der forbruger det. Der har ikke været tradition for at indberette de forbrugte vandmængder på forbrugskategorier hverken på kommunalt eller nationalt plan. Det bør dog nævnes, at en betydelig andel af det grundvand de almene vandværker (Samn Forsyning og de private vandværker) oppumper, bliver anvendt til erhvervsmæssige formål.

Det fremgår af Figur 1, at den samlede indvinding de sidste 6-7 år har ligget på omkring 8,5-10 mio. m3 om året, mens indvindingen på vandværkerne i den samme periode har stabiliseret sig ved ca. 6,2 mio. m3. Der er tidligere indvundet større vandmængder i kommunen, i omegnen af 12 mio. m3 i starten af 90’erne. Helt overordnet vurderes det, at vandværkerne samlet set, fortsat har en tilstrækkelig indvindings- og behandlingskapacitet. På nogle af vandværkerne vil der dog blive behov for at øge vandindvindingen, ligesom at der over tid, også kan blive behov for at tilpasse vandværkets indvindingskapacitet ved udbygning med flere indvindingsboringer samt tilpasse vandværkets behandlings og udpumpningskapacitet.

De fleste af vandværkernes indvindingstilladelser er, blevet administrativt forlænget til udgangen af 2018 blandt andet på grund af udsættelse af 1. generations vandplaner. I de kommende år forestår der en større opgave i at tilpasse og give nye tilladelser til hovedparten af kommunens vandværker.blandt andet på grund af udsættelse af 1. generations vandplaner

Kommunen fører tilsyn med den tekniske tilstand på de almene vandværker, og vandkvaliteten bliver løbende fulgt via vandanalyser. Vandkvaliteten i kommunen er generelt god og af en karakter, der kun kræver ”simpel vandbehandling”, der omfatter iltning og filtrering. Vandkvaliteten har gennem årene generelt været stabil.

Horsens Kommune har fokus på, at de almene vandværker har en høj forsyningssikkerhed, så forbrugerne er sikret vand også i akutte og kritiske situationer. God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved, at et vandværk uden at stoppe forsyningen, kan klare strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt forureningsproblemer.  I forhold til vandværkernes forsyningssikkerhed forholder det sig således, at 14 af vandværkerne i Horsens Kommune har en god forsyningssikkerhed, idet de har en anlægsopbygning, der sikrer vandværkets drift selv i kritiske situationer eller de har forbindelsesledning til et andet vandværk, som kan bruges til nødforsyning. Ved de resterende 29 vandværker er der behov for en styrkelse af forsyningssikkerheden. Disse vandværker er hovedsagelig mindre vandværker, som ikke har nogen sikkerhed i forhold til tekniske nedbrud eller forureningsproblemer.

Der er 4 vandværker der både har en beredskabsplan og nødforsyningsledning, og som står for ca. 4,7 mio. m³ af oppumpningen, svarende til knap 80% af oppumpningen fra de almene vandværker.

Der er 17 vandværker som hverken har beredskabsplan eller nødforsyningsledning, og som hver oppumper 25.000 m3 om året eller derunder.

Der er ca. 600 ejendomme som har egen husholdningsboring, hvoraf ca. 30 også forsyner naboen med drikkevand. Ca. 150 ejendomme forsynes med drikkevand fra et ikke-alment vandværk (3-9 forbrugere).

Horsens Kommune har i 2016 vedtaget en ny vandforsyningsplan. I forbindelse med vandforsyningsplanen har der i 2015 været tilsyn på alle almene vandværker, der i langt overvejende grad har vist sig at fremstå velfungerende og velholdte.

I vandforsyningsplanen lægges der ikke op til væsentlige ændringer, men vandværkerne har hver især en status som enten område, lokal eller øvrige vandværk. De inddeles i ”vandværksfamilier” med henblik på en fordelagtig fordeling og dækning af forsyningsområder og evt. sammenlægninger på sigt. Et mål i vandforsyningsplanen bliver, at der skal laves beredskabsplaner for alle vandværker, og at der etableres nødforsyningsledninger i det omfang, at det vurderes nødvendigt.

Horsens Kommune sikrer med vandforsyningsplanen, at størstedelen af alle borgere i kommunen har mulighed for at blive tilsluttet et alment vandværk, og derved får adgang til god drikkevandskvalitet i tilstrækkelige mængder.

Fremtidige vandbehov

Center for Regional Udvikling under Region Midtjylland har i 2014 udarbejdet prognoser for befolkningstilvæksten og for det afledte fremtidige vandbehov i alle regionens kommuner. Region Midtjyllands prognoser rækker helt frem til år 2080.

Horsens Kommune har sammenholdt kommunens befolkningsprognose (for perioden 2014-2024) med Region Midtjyllands. Prognoserne kan således sammenlignes frem til 2024, og der er overensstemmelse mellem kommunens og regionens befolkningsfremskrivninger, som kun afviger med et par hundrede borgere i 2024. I 2014 er folketallet i Horsens Kommune således opgjort til 85.667 personer, og i 2024 fremskrives det til ca. 92.900 personer, jf. Figur 2. Det svarer til en stigning på ca. 7.200 personer eller 8,4%.

Ifølge regionens prognose vil den store tilflytning fortsætte i mange år frem over og have den konsekvens, at vandbehovet stiger. I prognoserne for befolkningstilvæksten kan man læse, at ud af alle Region Midtjyllands 21 kommuner, er Horsens Kommune den kommune, hvor vandbehovet forventes at stige mest.

Regionens prognoser er dog baseret på ”arbejdskraftsoplande”, som omfatter både Horsens og Hedensted kommuner. Fraregnet det forventede vandbehov i Hedensted Kommune viser Figur 3 udviklingen i det fremtidige vandbehov i Horsens Kommune.  Vandforbruget i Horsens Kommune er pr. 2011 opgjort til 9,5 mio. m3. På figuren er der vist 2 grafer med prognoser fra 2011 og frem til 2080. Kommunen har valgt kun at kigge frem mod år 2050, da et 30-35 års tidsperspektiv vurderes passende og da usikkerheden på opgørelsen må formodes at vokse markant, når man kigger frem mod 2080. Den blå graf viser en udvikling af vandbehovet med det forbrugsmønster, vi har i dag. Den røde graf viser en udvikling hvor der er indregnet en vandbesparelse, svarende til halvdelen af det procentvise fald (de allerede indførte vandbesparende tiltag, gør det vanskeligere at finde besparelser i fremtiden), som er konstateret i perioden 2000-2011. Det forventes således, at det reelle forbrug i 2024 vil stige til et sted mellem 0,8 og 1,3 mio. m3 i kommunen, og at det vil stige med 2,4 til 4 mio. m3 frem mod 2050. Vælger man værdierne i midten af intervallet giver det stigninger på henholdsvis ca. 1 mio. m³ i 2024 og 3 mio. m³ i 2050 og omregnet i procent svarer det til stigninger i vandforbruget på omkring 11% i 2024 og 33% i 2050.

Det forventes, at der anvendes ca. 6,7 mio. m3 vand til husholdninger i 2024. Det svarer til en stigning på 0,5 mio. m3 (8%). Ligeledes er der en forventning om, at der anvendes ca. 4,0 mio. m3 vand til erhverv.  Det svarer til en stigning på 0,6 mio. m3 (18%). Det er baseret på en procentfordeling, der er anført i tabel 2 og tendens med et konstant forbrugsmønster, som ligger mellem blå og rød graf. Alle tallene fremgår at tabel 2, hvor tallene for 2050 også er fordelt på husholdning og erhverv.

Den særlige udfordring mht. at sikre, at der er rent og rigeligt drikkevand til borgerne på langt sigt, bliver håndteret i vandforsyningsplanen, indsatsplanerne og i vandværkernes vandindvindingstilladelser, der bliver fornyet frem mod udgangen af 2018. 

  

Tabel 1: Fordeling af oppumpning for almene vandværker, råstofindvindere, dambrug, markvandere og gartneri.

 

 

Figur 1: Almene vandværkers samlede vandindvinding og alle indvinderes vandindvinding i kommunen fra 1981 til 2015.

 

 

Figur 2: De faktiske folketal i Horsens Kommune 2003-2014 (grønne søjler) samt prognosens forventninger frem til 2024 (røde søjler).

 

Figur 3: Prognoser over det forventede vandbehov i Horsens Kommune frem mod 2024. Region Midtjyllands prognoser frem mod 2050 og 2080 er også vist. Den blå kurve er baseret på det forbrugsmønster vi har i dag. Den røde kurve har indregnet en besparelse på vandforbruget.

 

 

Tabel 2: Vandforbruget i dag (2014) og det forventede vandbehov fordelt på husholdninger og erhverv.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer