Din mening












Overvågning

Horsens Kommune udfører løbende overvågning af en lang række af de miljøforhold, der kan blive berørt af forslaget til Kommuneplan. Nedenfor er angivet en (ikke udtømmende) liste over overvågning af miljøforholdene i Horsens Kommune. For disse forhold foreslås der ikke yderligere overvågning.

  • Overvågning af befolknings-, bolig og erhvervsudviklingen sker løbende via den kommunale statistik, og i forbindelse med revision af kommuneplanen hvert 4. år.
  • Tilstanden i kommunens naturområder overvåges via kommunens tilsyn med naturområderne og projekter der kan berøre beskyttet natur kræver forudgående tilladelse.
  • Miljøbelastning fra virksomheder og andre anlæg, f.eks. støjende fritidsanlæg, der kan give anledning til forurening overvåges via kommunens miljøtilsyn og miljøsagsbehandling i forbindelse med nyanlæg eller udvidelser/ændringer.
  • I behandling af ansøgninger om byggetilladelse vil det blive kontrolleret, om bebyggelse og andre projekter etableres i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser.
  • Kulturarvsinteresserne overvåges i form af forundersøgelser og eventuelt udgravninger i forbindelse med de enkelte bygge- og anlægsprojekter.
  • Trafikken på de kommunale veje overvåges via kommunens generelle trafiktælleringer og supplerende tællinger i forbindelse med konkrete projekter, der kan have væsentlig indvirkning på trafikken.
  • Vandforbrug og grundvandskvaliteten overvåges via indberetninger af indvundne vandmængder og kontrol med vandkvaliteten i indvindingsboringer.
  • I lokalplanlægningen overvåges det, om planerne er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer