Din mening












Miljøvurdering

Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planforslaget har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Dette gælder bl.a. for luft- og jordforurening. Den miljømæssige scoping har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold.

Konsekvensvurderingen af planforslagets miljøpåvirkninger er emneinddelt således at den svarer til kommuneplanens inddeling:

Vurderingen af de generelle rammebestemmelser indgår i afsnit 5.1 "Byer og landsbyer".


 

Byer og landsbyer

Miljøvurderingen for emnet "Byer og landsbyer" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger, samt ændring af generelle rammebestemmelser.

Nye/ændrede retningslinjer

I dette afsnit beskrives kort retningslinjer, hvor der er nyt og ændret indhold. Retningslinjer, hvor ændringerne alene består af redaktionelle ændringer, indgår ikke i beskrivelsen.

Landdistrikter og landsbyer

  • Retningslinjer om indpasning af nye boliger i landsbyerne er ændret og forenklet.
  • Bymønsteret er ændret, så Sdr. Vissing og Tvingstrup har fået status som Landsbyer i stedet for Mellembyer (lokalcenterbyer).
  • Elbæks landsbyafgrænsning er udvidet mod øst.
  • I Elbæk og Vestbirk er der fastlagt kommuneplanramme for efterskolerne for at sikre deres udvidelsesmuligheder inden for gældende landsbyafgrænsninger.
  • Detailhandel
    For Horsens Bymidte er bymidteafgrænsningen indskrænket, men den samlede arealramme til detailhandel fra Kommuneplan 2013 er fastholdt.
  • Der er udpeget nye bydelscentre ved Nørretorv og Nordhavnen i Horsens By.
  • I Horsens sydøst er afgrænsning af bydelscenter Strandkærvej ændret og der er udlagt et nyt område til særligt pladskrævende varegrupper ved bydelscentret.
  • I Horsens sydvest er der udlagt et nyt område til særligt pladskrævende varegrupper.
  • Bydelscentret ved Silkeborgvej ændrer anvendelse til område til særligt pladskrævende varegrupper.
  • For Lokalcenterbyer er arealrammerne for butikker ændret, herunder er Lokalcenterbyerne Sejet, Tvingstrup og Sdr. Vissing taget ud af detailhandelsstrukturen.
  • Arealrammer samt ændrede butiksstørrelser er tilpasset i henhold til ændret planlov.

Byudvikling
Følgende retningslinjer fra Kommuneplan 2013 er ikke videreført i forslag til Kommuneplan 2017:

  • Retningslinjer for byudviklingsområder med uafklarede planforhold eller udlagt på særlige betingelser.

Generelle rammer

Der er foretaget en revision af hele kommuneplanens rammedel. Revisionen omfatter ændringer i følgende generelle rammer:

  • Klima
  • Miljøklasser
  • Erhverv i boligområder
  • Detailhandel
  • Bebyggelsestyper
  • Foreningsaktiviteter
  • Opholds- og friarealer
  • Parkering
  • Høje huse/etagebyggeri
  • Grundvand
  • Jordbalance
  • Kystnærhedszone

Endvidere er de bebyggelsesregulerende bestemmelser præciseret i alle konkrete rammer med bebyggelsesprocent, bygningshøjde mm.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Vækst og arealanvendelse i by- og landzone
Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Der må ikke inddrages mere areal til byvækst, end det er nødvendigt for at dække det forventede behov til nye boliger og erhvervsarealer i den kommende planperiode (12 år), og arealforbruget til disse formål skal begrænses. Behovet opgøres som udgangspunkt i fremskrivninger fra Danmarks Statistik eller anden dokumenteret metode, som kommunen vælger.
  • Byvækst skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og skal ske indefra og ud.
  • Byvækst skal ske i byzone, og muligheder for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte arealer skal undersøges, inden der inddrages nye arealer til byvækst.
  • Byer, hvor der sker byvækst, skal udpeges i kommuneplanen (bymønster), og udpegningerne skal ske på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af allerede foretagne investeringer i eksisterende infrastruktur og offentlig service, forudsætninger om nødvendig ny infrastruktur samt lokaliseringen af arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv.
  • Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsområder skal ledsages af retningslinjer for beliggenhed af trafikanlæg, så der også er planlagt for den fremtidige betjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet.
  • Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker med særligt pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder.
  • Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i bymidten, og bydelscentre og lokalcentre må ikke blive så store, at de reelt udgør en konkurrent til bymidten.
  • Der skal være et passende forhold mellem de enkelte centerområders størrelse og indbyggertallet (behovet) i det opland, de betjener.

Det vurderes, at de statslige interesser i forhold til vækst og arealanvendelse er opfyldt i forslag til Kommuneplan 2017.

 

Miljøvurdering

Klima
De generelle rammer for klima indeholder en ny bestemmelse om håndtering af klimaudfordringer i alle bygge- og anlægsarbejder samt fremme af ændringer i det åbne land, der kan reducere overfladeafstrømning.

Bestemmelserne er i overensstemmelse med retningslinjerne for klimatilpasning, som er vurderet i afsnit 5.7. Den generelle ramme kan medvirke til fokus på klimatilpasning i byudvikling, men det vurderes ikke, at ændringen er væsentlig, men kan have en mindre positiv indvirkning på kommunen.

Vand
De generelle rammer for grundvand indeholder en ny bestemmelse om sokkelgrundsmodel, hvor kommunen ejer og vedligeholder arealer i en udstykning. Bestemmelsen har til hensigt at forhindre privates brug af pesticider i områder med drikkevandsinteresser og kan medvirke til at beskytte grundvandet i forbindelse med etablering af nye byområder.

Landskab og kulturmiljø
For Elbæk er landsbyafgrænsningen ændret med en mindre udvidelse, der giver mulighed for ny bebyggelse inden for Gangsted Kirkes fjernomgivelser. Det vurderes, at ny bebyggelse ikke vil påvirke det åbne kig mod kirken, idet det levende hegn, der løber langs Elbæks østlige afgrænsning i forvejen skærmer for kigget.

Der er fastsat nye generelle rammebestemmelser for kystnærhedszonen. Bestemmelserne er i overensstemmelse med lovgivningen for beskyttelse af kystnærhedszonen, og ændringen vurderes ikke at være væsentlig.

I de generelle rammebestemmelser for højhuse/etagebyggeri er det et krav, at ved byggeri nær bevaringsværdig bebyggelse skal ny bebyggelse understøtte historie- og identitetsbærende træk. Bestemmelsen medvirker til at beskytte bevaringsværdige bebyggelser og kulturmiljøer, men indvirkningen afhænger af, hvordan den implementeres i lokalplanlægning og byggesagsbehandling og kan ikke vurderes nærmere.

Befolkning, sundhed og samfund
I Elbæk og Vestbirk er der fastlagt kommuneplanramme for efterskolerne for at sikre deres udvidelsesmuligheder. Efterskolerne understøtter livet i landsbyerne men udgør samtidig en stor andel af landsbyerne arealmæssigt. Med fastlæggelse af rammer for efterskolernes udvidelse tilgodeses skolernes behov, samtidig med at en samlet plan for landsbyerne skal sikre, at udvidelsen af skolerne ikke påvirker landsbyernes struktur og trafikforhold negativt.

Retningslinjer og generelle rammer for detailhandelsstrukturen er gennemgribende ændret i forhold til Kommuneplan 2013, så den hænger sammen med bymønstret. Strukturen er fastlagt dels for at styrke Horsens som regionalt center og dels for at sikre gode indkøbsmuligheder i Lokalcenterbyerne med begrænsninger, der skal sikre, at der ikke opstår konkurrence mellem Lokalcentrene. Ændringerne bidrager til at bevare og udvikle detailhandlen i Horsens Kommune til gavn for befolkning og erhvervsliv.

De generelle rammer indeholder nye bestemmelser om opholds- og friarealer. Bestemmelserne har til formål at sikre kvalitet og størrelse af arealerne, og vil blive anvendt i forbindelse med tilladelse til nyt eller ændret byggeri. For højhuse/etagebyggeri er der fastsat generelle rammer for dagslys, udsyn/indblik, vind/mikroklima og støj på udendørs opholdsarealer. Bestemmelserne medvirker til at sikre, at der skabes gode bymiljøer i Horsens Kommune. Bestemmelserne vil blive anvendt i forbindelse med tilladelse til nyt eller ændret byggeri. Indvirkningen afhænger af, hvordan bestemmelserne implementeres i lokalplanlægning og byggesagsbehandling og kan ikke vurderes nærmere på dette niveau.

De generelle rammer indeholder nye bestemmelser om miljøklasser for erhverv, der vil blive anvendt for erhverv i alle rammebestemmelser. Miljøklasserne har til formål at sikre den nødvendige afstand mellem virksomheder og miljøfølsomme anvendelser for at forebygge miljøkonflikter i form af støj og luftforurening. Bestemmelserne medvirker dels til at forebygge gener ved nærtliggende boliger og lignende og dels til at undgå skærpede miljøkrav til virksomheder som følge af uhensigtsmæssig placering.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for byer og landsbyer er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima         Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for håndtering af klimaudfordringer i bygge- anlægsarbejder
Ressourcer    
Vand   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for sokkelgrundsmodel.
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur    
Landskab   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for kystnærhedszonen.
Kulturarv   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for højhuse/etagebyggeri.
Befolkning, sundhed og samfund   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for Efterskoler, detailhandelssturktur og miljøklasser for erhverv.

Afværgeforanstaltninger

Retningslinjerne og de generelle rammebestemmelser indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger, der skal sikre, at byudviklingen ikke medfører negativ indvirkning på miljøet.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere overvågning.


 

Trafik

Miljøvurderingen for emnet "Trafik" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger.

Nye/ændrede retningslinjer

I dette afsnit beskrives kort retningslinjer, hvor der er nyt og ændret indhold. Retningslinjer, hvor ændringerne alene består af redaktionelle ændringer indgår ikke i beskrivelsen.

Der er fastsat en række nye retningslinjer for trafik:

  • I samarbejde med nabokommuner, og Business Region Aarhus i øvrigt, skal der arbejdes på at sikre god fremkommelighed på og sammenhæng i de overordnede kommunale veje (pendlerveje) på tværs af kommunegrænserne.
  • Funktioner som har et betydeligt antal bløde trafikanter som målgruppe, f.eks. uddannelsesinstitutioner eller fritidsfaciliteter, skal placeres i de mest centrale bydele, eller hvor der er gode adgangsforhold til den kollektive trafik og cykelstinettet.
  • Transporttunge og særlig pladskrævende funktioner skal placeres på strategiske lokaliteter langs de overordnede veje uden for bycentrene.
  • Byudvikling skal tilgodese den eksisterende infrastruktur, så udviklingen sker på lokaliteter, hvor der er ledig kapacitet i kryds og vejnettet i øvrigt. Ellers tænkes byudviklingen sammen med nye investeringer i den overordnede infrastruktur – se også afsnittet om byudvikling.
  • Ved omdannelse af større byområder skal der redegøres for, at der er sikret den optimale sammenhæng i og tilslutning til den kollektive trafik og cykelstinettet – se også afsnittet om byudvikling.
  • Ved trafikale knudepunkter, som f.eks. banegårde, busterminaler og samkørselspladser skal der sikres gode parkeringsfaciliteter for både biler og cykler.
  • Trafikantinformation, som vil gøre omstigning nemmere imellem transportmidlerne, skal fremmes, f.eks. ved en udbygning af realtidsinformation ved stoppestederne eller igennem apps.
  • Arealreservation til ringvejsforbindelse syd om Serritslev, der gør det lettere at komme nord om Horsens og kan fredeliggøre Serritslev landsby for gennemkørende trafik.
  • Omlægning/renovering af Niels Gyldings Gade/Høegh Guldbergs Gade for at reducere barriere virkningen og forbedre forholdene for bløde trafikanter.

Det vurderes, at de statslige interesser i forhold til trafik er opfyldt i forslag til Kommuneplan 2017.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg. Retningslinjerne skal såvel omfatte kommunens egne trafikanlæg som statslige trafikanlæg inden for kommunens område samt udbygningsmålene herfor.
  • Gennem kommuneplanlægningen skal det klarlægges, om lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes at kunne få konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlæg, eller at kommuneplanen kan få trafikale konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænsen.

 

Miljøvurdering

Biologisk mangfoldighed
Anlæggelse af nye omfartsveje kan berøre områder med naturinteresser. Indvirkningen kan dog ikke vurderes på grundlag af arealreservationen, da det afhænger af en række forhold, herunder den endelige fastlæggelse af linjeføring og vejenes konkrete udformning, samt indpasning af faunapassager og lignende.

Klima
Mobilitetsundersøgelser viser, at vejtrafikken stiger i Horsens Kommune, mens cykeltrafikken falder og togtrafikken, målt som af- og påstigninger i Horsens, viser en meget lille stigning. Dermed bidrager trafikken negativt til udledning af klimagasser. De nye retningslinjer, der skal sikre bedre forhold for gående, cyklende og brugere af kollektiv trafik, kan medvirke til at transportens fordeling på privatbil/kollektiv trafik/til fods/på cykel ændres til et mere miljø- og klimavenligt trafikmønster. Indvirkningen afhænger dog udover kommuneplanens retningslinjer også af en lang række andre faktorer, og effekten kan ikke vurderes nærmere på dette niveau.

Landskab og kulturmiljø
Anlæggelse af nye omfartsveje kan berøre områder med landskabs- og kulturværdier. Indvirkningen kan dog ikke vurderes på grundlag af arealreservationen, da det afhænger af række forhold, herunder den endelige fastlæggelse af linjeføring og vejenes konkrete udformning og bearbejdning af terræn.

Befolkning, sundhed og samfund
De nye retningslinjer, der skal sikre bedre forhold for gående, cyklende og brugere af kollektiv trafik, kan medvirke til at transportens fordeling på privatbil/kollektiv trafik/til fods/på cykel ændres til gavn for sundheden og den lokale luftforurening.

Anlæggelse af en ny ringvej syd om Serridslev vil medvirke til at fredeliggøre landsbyen Serridslev og en forbedret fremkommelighed. Samtidig kan den nye omfartsvej medføre støjgener og barriereeffekter i andre områder. Indvirkningen kan dog ikke vurderes på grundlag af arealreservationen, da det afhænger af en række forhold, herunder den endelige fastlæggelse af linjeføring og vejenes konkrete udformning.

Niels Gyldings Gade udgør i dag en barriere mellem by og havn på grund af trafikmængden og vejens geometri. I retningslinjen indgår en omlægning/renove-ring af vejen, som skal forbedre forholdene for bløde trafikanter og forbedre bymiljøet i området. Der kan etableres sikre overgange og støttepunkter på vejstrækninger som forbedrer forhold for bløde trafikanter. Overordnet vurderes det, at hovedparten af trafikken på Niels Gyldings Gade har ærinde i midtbyen, så muligheden for reduktion af trafikmængden vurderes at være begrænset. Indvirkningen afhænger dog udover kommuneplanens retningslinjer også af en lang række andre faktorer, og de konkrete tiltag der iværksættes, samt effekten kan ikke vurderes nærmere på dette niveau.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for trafik er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima          
Ressourcer    
Vand    
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur    
Landskab   Potentiel negativ indvirkning fra anlæg af ny ringvej
Kulturarv   Potentiel negativ indvirkning fra anlæg af ny ringvej
Befolkning, sundhed og samfund   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for gående/cyklende/brugere af kollektiv trafik, an-læg af ny ringvej og renovering af Niels Gyldings Gade.

Afværgeforanstaltninger

Ved detailprojektering af omfartsvej ved Serridslev og omlægning/renovering af Niels Gyldings Gade bør hensynet til landskabs-, kultur- og naturværdier inddrages.

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere overvågning.


 

Natur og landskab

Miljøvurderingen for emnet "Natur og landskab" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger.

Nye/ændrede retningslinjer

I dette afsnit beskrives kort retningslinjer, hvor der er nyt og ændret indhold. Retningslinjer, hvor ændringerne alene består af redaktionelle ændringer indgår ikke i beskrivelsen.

For landskab er der sket en omstrukturering af retningslinjerne og tilretning ift. en landskabsanalyse, der er under udarbejdelse. Retningslinjerne for landskab er omstruktureret, men indholdet genfindes implicit i de nye retningslinjer. Der er således ikke væsentlige indholdsmæssige ændringer i retningslinjerne for landskab.

  • Der er udlagt 8 nye skovrejsningsområder med et areal på i alt ca. 680 ha.
  • For lavbundsarealer er arealudpegningerne opdateret i forhold til nyeste viden og der er medtaget lavtliggende områder, hvor det vil være naturligt at opsamle vand.
  • For områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder er arealudpegninger opdateret i forhold til nyeste viden.
  • Der er foretaget en komplet nyudpegning af økologiske forbindelser på grundlag af kortlægningen af naturarealer og med fokus på forbindelse på tværs af kommuner i overensstemmelse med Grønt Danmarkskort.
  • Retningslinjerne for geologiske bevaringsværdier er præciseret, så der skelnes mellem større geologiske rammeområder med stor geografisk udbredelse og lokaliteter, hvor en specifik geologisk bevaringsværdi skal sikres.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
  • Kommuneplanens retningslinjer må ikke være i strid med vandområdeplanen, Natura 2000-planen, Natura 2000-skovplanen eller handleplaner for kommunens realisering af disse planer.
  • Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med beskyttelseshensynene i de internationale naturbeskyttelsesområder.
  • Naturområderne og de økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, og de skal udpeges og indtegnes på kort.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse og etablering af beskyttelsesinteresserne med hensyn til beliggenheden af økologiske forbindelser og beliggenheden af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.
  • Der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre.
  • I kommuneplanen skal der redegøres for de bestemmelser fra vandområdeplanen og Natura 2000-planerne, der er relevant for kommunernes arealplanlægning samt handleplanen for kommunens realisering af disse.
  • I kommuneplanen skal der redegøres for områder, der er beskyttet efter anden lovgivning.
  • Kommuneplanerne skal redegøre for planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
  • Kommunerne skal anvende Digitale naturkort – biodiversitetskortet som grundlag for kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal i udpegningen af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, tage udgangspunkt i de tre nationale kriterier (1) eksisterende værdifuld natur, 2) nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder, samt 3) nye naturområder, som også kan bidrage til andre formål som f.eks. klima eller vandmiljø). Kommunerne skal endelig i udpegningen af områder sikre sammenhæng med nabokommuners udpegninger.
  • Kommunerne skal udpege lavbundsarealer, der er potentielt egnede til genopretning som vådområder.
  • Ved revurdering af lavbundsområder, som kan genoprettes som vådområder, skal kommunerne sikre, at udpegningen størrelsesmæssigt svarer til den hidtidige udpegning, og at udpegningerne bidrager til at sikre og udbygge sammenhængende natur og vandmiljø.
  • Kommunerne skal som udgangspunkt planlægge for udvidelse af arealer til skovrejsning og udpege nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksisterende skovrejsningsområder reduceres, så den samlede udstrækning af arealet med skovrejsningsområder i en kommune som minimum fastholdes. Ligeledes skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder, hvor skovtilplantning er uønsket af hensyn til eksempelvis natur-, landskabs-, geologiske og kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skov. Områder hvor skovrejsning er uønsket, skal som udgangspunkt fastholdes.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der bidrager til at sikre indbyrdes overgange og sammenhænge i de værdifulde geologiske områder, herunder beliggenheden af nationale geologiske interesseområder og de 99 udpegede nationale kystlandskaber, mod indgreb, der kan forstyrre den naturlige dynamik, der er grundlag for udpegningen
  • Der kan kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og at planlægningen sker på grundlag af hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen.
  • I kystnærhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlæg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen.
  • Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.
  • Kun aktuelle reservationer til byudvikling, tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg skal fastholdes.
  • Der skal foretages en afvejning af behovet for kystnær lokalisering i forhold til de beskyttelseshensyn, som skal varetages i kystnærhedszonen.
  • Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.
  • Ved lokalisering af ny byzone, tekniske anlæg og ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal følgende principper følges:
    • at nye udlæg til byformål lokaliseres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone i størst mulig afstand fra kystlinjen, og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.
    • at tekniske anlæg placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller tekniske anlæg.
    • at ferie- og fritidsanlæg placeres i tilknytning til eksisterende byer eller større ferie- og fritidsanlæg.
    • at byvækst og tekniske anlæg indpasses i landskabet, så den øvrige åbne kystnærhedszone påvirkes mindst muligt.
  • Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af bevaringsværdige landskaber, som friholder dem for byggeri og anlæg.
  • Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af større, sammenhængende landskaber, som friholder dem for større byggerier og tekniske anlæg, der slører landskabssammenhængene eller har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne. Bevaringsværdige landskaber, herunder større sammenhængende landskaber, skal som udgangspunkt ikke reduceres

Det vurderes, at forslaget til Kommuneplan 2017 opfylder de statslige interesser på området.

 

Miljøvurdering

Biologisk mangfoldighed
Nye og ændrede retningslinjer vurderes at have positiv indvirkning på naturinteresser, fordi opdateringen af områder med naturbeskyttelsesinteresser sikrer, at områdeudpegningen beskytter de områder, hvor der findes natur med biologisk værdi. Samtidig forhindrer udpegningen af de potentielle naturområder, at arealanvendelsen ændres, så etablering af nye naturområder vanskeliggøres/forhindres.

Der foretages en ny udpegning af økologiske forbindelser, hvor nuværende natur kan forbindes med ny natur på tværs af kommunegrænser. Dette vurderes positivt ift. naturinteresser - dyre- og planteliv - som herved på sigt kan få større og mere sammenhængende arealer at sprede sig på.

Med udpegningen af nye skovrejsningsarealer på i alt 680 ha mere end fordobles skovrejsningsarealet i kommunen og dermed bidrager Horsens Kommune til opfyldelse af det nationale mål om, at Danmarks skovareal skal forøges fra ca. 14% til 20-25% i 2090.

Vand
Opdatering og udpegning af nye lavbundsarealer er sket med fokus på både områder, som er velegnede til opsamling af vand i forbindelse med oversvømmelser og områder, der kan genoprettes som naturlige vådområder. Genopretning af vådområder kan begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og bidrager dermed positivt til forbedring af vandmiljøet.

Klima
Opdatering og udpegning af nye lavbundsarealer sker med udgangspunkt i den nyeste viden. Der er udpeget nye områder, hvor det vil være naturligt at opsamle vand og dermed sikre mod oversvømmelse. De nye arealudpegninger bidrager dermed til, at befolkning og værdier sikres mod oversvømmelser i forbindelse med vandstandsstigninger og ekstremvejr.

Landskab og kulturmiljø
Horsens Kommune rummer store områder med geologiske værdier; Søhøjlandet, området mellem Horsens Fjord og Endelave samt området Bjerrekilde. Inden for hvert af disse store områder findes lokaliteter med specifikke bevaringsværdier. Ændringen af retningslinjerne for geologi sikrer, at der kommer fokus på disse lokaliteter, så værdierne ikke forringes i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde.

Befolkning, sundhed og samfund
De opdaterede lavbundsarealer bidrager, som nævnt under "Klima" til at sikre befolkning og værdier mod oversvømmelser. Nye skov- og naturområder kan bidrage til forbedrede muligheder for motion og rekreation. Herudover vurderes ændringerne ikke at have indvirkning på befolkning, sundhed og samfund.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for natur og landskab er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima         Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for lavbundsarealer.
Ressourcer    
Vand   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for lavbundsarealer.
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for områder med naturinteresser/potentielle natur-områder, økologiske forbindelser og skovrejsning
Landskab   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for geologiske værdier.
Kulturarv    
Befolkning, sundhed og samfund   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for lavbundsarealer og skovrejsning/naturområder.

Afværgeforanstaltninger

Det fremgår af vurderingen, at retningslinjerne for natur og landskab ikke vil medføre negative konsekvenser, og der foreslås derfor ikke afværgeforanstaltninger.

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere overvågning.


 

Kulturhistorie

Miljøvurderingen for emnet "Kulturhistorie" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger.

Nye/ændrede retningslinjer

I dette afsnit beskrives kort retningslinjer, hvor der er nyt og ændret indhold. Retningslinjer, hvor ændringerne alene består af redaktionelle ændringer indgår ikke i beskrivelsen.

Retningslinjerne for kulturhistorie er omstruktureret, men indholdet fra Kommuneplan 2013 ligger implicit i de nye retningslinjer.

  • Der er tilføjet nye retningslinjer for fredede og bevaringsværdige bygninger.
  • Der er tilføjet nye retningslinjer for fortidsminder og kulturarvsarealer. Retningslinjerne er opdelt i kulturhistoriske emner: herre-, hoved- og proprietærgårde, jernbanenettet, Horsens by, anlæg ved vandet samt landbrug og skovbrug.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer, beskyttelsesområder for kirker og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Kommuneplanens udpegninger skal ledsages af redegørelser, der formidler de kulturhistoriske bevaringsværdier og sammenhænge.
  • Kommuneplanerne skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger

Det vurderes, at forslaget til Kommuneplan 2017 opfylder de statslige interesser for området.

 

Miljøvurdering

Landskab og kulturmiljø
Med præciseringen af retningslinjer og mål for de enkelte kulturhistoriske miljøer sikres det, at der i forbindelse med projekter, der kan påvirke kulturhistoriske værdier, er større fokus på værdierne og dermed mulighed for at tilpasse projekterne, så hensynet til kulturværdierne varetages.

Retningslinjerne vurderes derfor at styrke bevaringen af kulturværdierne i Horsens Kommune.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for kulturhistorie er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima          
Ressourcer    
Vand    
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur    
Landskab   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for kulturhistoriske miljøer.
Kulturarv    
Befolkning, sundhed og samfund    

Afværgeforanstaltninger

Det fremgår af vurderingen, at retningslinjerne for kulturhistorie ikke vil medføre negative konsekvenser, og der foreslås derfor ikke afværgeforanstaltninger.

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere overvågning.


 

Tekniske anlæg

Miljøvurderingen for emnet "Tekniske anlæg" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger.

Nye/ændrede retningslinjer

I dette afsnit beskrives kort retningslinjer, hvor der er nyt og ændret indhold. Retningslinjer, hvor ændringerne alene består af redaktionelle ændringer indgår ikke i beskrivelsen.

  • Der er tilføjet nye retningslinjer for renseanlæg, pumpestationer og bassiner.
    • Ved etablering af nye renseanlæg eller pumpestationer skal det sikres, at bebyggelsen tilpasses omgivelserne. Anlæggene skal samtidig etableres, så de giver mindst muligt anledning til støj eller lugtgener for omgivelserne.
    • Regnvandsbassiner skal udformes som naturlige søer, som tilfører det område de placeres i en rekreativ værdi.
    • Regnvandsbassinerne skal anlægges med et skråningsanlæg på 1:5 eller fladere.
    • Regnvandsbassiner skal ikke indhegnes, med mindre der er risiko for at der løber spildevand i anlægget.
  • Ny retningslinje om arealer der modtager afgasset biomasse.
  • Nye retningslinjer for højspændingsmaster og naturgasledninger.
  • Nye retningslinjer for master og teleanlæg.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
  • Kommunerne skal redegøre for beslutningen, hvis der reduceres i udpegningerne af arealer til opstilling af vindmøller, der medfører en reduktion i kapaciteten.
  • Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.
  • Der skal udpeges områder til lokalisering af fælles biogasanlæg.
  • De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes, og afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres
  • De eksisterende reservationer til højspændingsanlæg skal opretholdes, og planmyndigheden skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge transmissionsnettet
  • Den kommunale planlægning skal tilgodese udbygningen af digital infrastruktur. Kommunale planer bør tage højde for etablering af mobilmaster til udbygning af mobilt bredbånd og taledækning

Det vurderes, at forslaget til Kommuneplan 2017 opfylder de statslige interesser for området.

 

Miljøvurdering

Vand
Biogasanlæg producerer ud over biogas også afgasset biomasse, der anvendes som gødning på landbrugsarealer. Retningslinjen om arealer, der modtager afgasset biomasse, skal sikre, at der i forbindelse med planlægning af biogasanlæg tages højde for, at der er tilstrækkelige og egnede arealer til udspredning af den afgassede biomasse, så der ikke tilføres organiske næringsstoffer i områder, hvor det kan skade grundvand og recipienter.

Landskab og kulturmiljø
Med en retningslinje, der fastlægger, at nye pumpestationer og renseanlæg skal tilpasses omgivelserne sikres det, at hensynet til landskab og bymiljø indgår sammen med øvrige hensyn, der skal varetages ved placering af anlæggene.

Retningslinjerne for master og antenneanlæg er nye i kommuneplanen i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Med retningslinjen sikres det, at udbygningen sker, så områder med særlige landskabelige og kulturhistoriske værdier så vidt muligt friholdes.

Befolkning, sundhed og samfund
Retningslinjerne for regnvandsbassiner har til formål at sikre, at bassinerne får rekreativ værdi i områderne, hvor de placeres. Med bestemmelserne om skråningsanlæg og indhegning, hvis der er risiko for tilførsel af spildevand er samtidig taget højde for evt. sundhedsfare/risiko i forbindelse med regnvandsbassinerne.

Retningslinjerne for master og antenneanlæg er nye i kommuneplanen. Retningslinjerne er i overensstemmelse med de statslige interesser. Retningslinjerne skal sikre nødvendig udbygning af den digitale infrastruktur samtidig med, at placering af master så vidt muligt undgås i nærheden af boliger, skoler og børneinstitutioner.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for tekniske anlæg er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima          
Ressourcer    
Vand   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for biogasanlæg.
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur    
Landskab   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for pumpestationer/renseanlæg og master/antenneanlæg.
Kulturarv   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelser for pumpestationer/renseanlæg og master/antenneanlæg.
Befolkning, sundhed og samfund   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for regnvandsbassiner og master/antenneanlæg.

Afværgeforanstaltninger

Retningslinjerne for tekniske anlæg indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger, der skal sikre, at de tekniske anlæg ikke medfører negativ indvirkning på miljøet. I forbindelse med tilladelse til tekniske anlæg kan der fastsættes konkrete krav til anlæggenes indpasning i landskab samt vilkår for støj, lugt, skygge mv.

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere overvågning.


 

Erhverv og landbrug

Miljøvurderingen for emnet "Erhverv og landbrug" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger.

Nye/ændrede retningslinjer

I dette afsnit beskrives kort retningslinjer, hvor der er nyt og ændret indhold. Retningslinjer, hvor ændringerne alene består af redaktionelle ændringer indgår ikke i beskrivelsen.

Der er fastsat nye retningslinjer for produktionserhverv:

  • Virksomheder, anlæg og indretninger, der kan forventes at belaste de nære omgivelser på trods af forureningsbegrænsende foranstaltninger, skal placeres i områder udpeget til produktionserhverv.
  • Omkring områderne til produktionserhverv udlægges et konsekvensområde på 300-500 meter fra grænsen af området. Konsekvensområdet skal sikre at virksomhederne i områder udpeget til produktionserhverv kan opretholde deres tilladelser og aktiviteter efter bl.a. miljølovgivningen.
  • Indenfor konsekvensområderne på 300-500 meter kan der ikke planlægges for forureningsfølsom anvendelse (kontorer, boliger o.lign).

Retningslinjer, der er indarbejdet i ny retningslinje for produktionserhverv.

  • Retningslinje for erhvervsarealer, herunder arealer med transportøkonomisk beliggenhed og arealer til traditionelle produktionsvirksomheder.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på den nyeste jordbrugsanalyse.
  • Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der i kommunernes planlægning lægges vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling:
    • At nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorder bevares, og således at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmuligheder.
    • At forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt.
    • At der i forbindelse med arealinddragelser i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, til struktur- og arronderingsforhold i det lokale nærområde, til behov for arealer til udbringning af husdyrgødning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbruget.
    • At der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås.
    • At der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på sikring af jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug
  • Risikoen for større uheld fra risikovirksomheder skal inddrages i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplanen, hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en længere nærmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed.
  • Planlægning af anvendelsen af omkringliggende områder skal ske under hensyntagen til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheders særlige behov. Kommuneplanen skal derudover indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.
  • Produktionserhverv (ny planlov 15. juni 2017)

Det vurderes, at forslaget til Kommuneplan 2017 opfylder de statslige interesser for området.

 

Miljøvurdering

Landskab og kulturmiljø
Retningslinjen for store husdyrbrug fastsætter, at placering af nye landbrugsbygninger skal ske, så påvirkningen af landskabet begrænses mest muligt, bl.a. ved at nye bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Retningslinjen kan dermed medvirke til at mindske negativ landskabspåvirkning, men indvirkningen afhænger af, hvordan den implementeres i forbindelse med zonetilladelse og byggesagsbehandling og kan ikke vurderes nærmere.

Befolkning, sundhed og samfund
For at sikre landbrugets muligheder for fortsat udvikling og drift, er retningslinjen for særligt værdifulde landbrugsområder tilføjet en bestemmelse om, at områderne så vidt muligt skal friholdes for aktiviteter, der kan hindre udviklingen af landbrugserhvervet i området. Samtidig er afstandskravet til byzone øget fra 800 meter til 1300 meter i udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder. Formålet er at forhindre lugtgener, som dels kan være til gene for naboer og dels medføre skærpede krav til landbruget. Samlet vurderes det, at de ændrede retningslinjer og arealudpegninger for landbrug er med til at sikre landbrugets udviklingsmuligheder i kommunen.

Der udpeges 4 områder til produktionserhverv i Horsens Kommune; ved Gedved, Brædstrup og to i Horsens. Endvidere udpeges Erhvervshavnen i Horsens til fremtidige produktionserhverv. Udpegningen af konsekvenszoner omkring produktionserhverv skal sikre, at der også i fremtiden er arealer, hvor disse erhverv kan placere sig. Retningslinjerne er i overensstemmelse med de statslige udmeldinger og kan medvirke til at forebygge konflikter mellem miljøfølsomme anvendelser og produktionserhverv, og dermed sikre produktionsvirksomhedernes drift, samtidig med at miljøfølsomme anvendelser beskyttes mod nye belastende produktionserhverv i næromgivelserne.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for erhverv og landbrug er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima          
Ressourcer    
Vand    
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur    
Landskab   Positiv indvirkning fra ændringer i bestemmelser for landbrugsbygninger.
Kulturarv    
Befolkning, sundhed og samfund   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for Særligt værdifulde landbrugsområder og produktionserhverv.

Afværgeforanstaltninger

Retningslinjerne for erhverv og landbrug indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger, der skal modvirke miljøkonflikter mellem erhverv og miljøfølsomme områder, og der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere overvågning.


 

Klima og miljø

Miljøvurderingen for emnet "Klima og miljø" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger.

Nye/ændrede retningslinjer

I dette afsnit beskrives kort retningslinjer, hvor der er nyt og ændret indhold. Retningslinjer, hvor ændringerne alene består af redaktionelle ændringer indgår ikke i beskrivelsen.

Klimatilpasning
For klimatilpasning er der foretaget en tilpasning og præcisering af alle retningslinjerne fra Kommuneplan 2013. Der er tale om omfattende ændringer i retningslinjernes indhold. Retningslinjernes indhold er kort beskrevet nedenfor.

  • Udarbejdelse af vandhåndteringsplan i forbindelse med planlægning af nye byområder og håndtering af regnvand i nye byområder.
  • Håndtering af regnvand på terræn i forbindelse med byvækst og byomdannelse.
  • Befæstelsesgrad i forbindelse med byvækst, byomdannelse og ændret anvendelse/disponering af områder.
  • Vurdering af mulighed for at anvende områder til friluftsformål og områder i landzone til afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med oversvømmelse før de ændres fysisk.
  • Redegørelse for afstrømningsforhold i forbindelse med ændret arealanvendelse og bygge- anlægsarbejder.
  • Sikring af nybyggeri på havnen og Horsens by til kote 2,6 meter.
  • Udpegning af risikoområder og kendte oversvømmelser på baggrund af risikokort, sandsynlighedskort og værdikortlægning.
  • Sikring af nybyggeri og i risikoområder.
  • Håndtering af oversvømmelsesrisiko i forbindelse med planlægning for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg i risikoområder.

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Støjbelastede arealer

  • Udpegning af støjbelastede arealer er opdateret på grundlag af nye data. Udpegningen vedrører vej- og jernbanestøj, erhvervsstøj og støjende fritidsanlæg.

Genanvendelse af overskudsjord

  • Ny retningslinje og arealudpegninger med fokus på, at overskudsjord skal ses som en ressource, der håndteres inden for kommunegrænsen, bl.a. til at skabe nye, rekreative landskaber.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Udlæg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener.
  • Kommuneplanens redegørelse for planens forudsætninger skal vise de støjbelastede områder og stilleområder kortlagt i henhold til Støjbekendtgørelsen.
  • Udlæg af arealer til byzone og sommerhusområder skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter, herunder planlagte udvidelser af områderne til støjende aktiviteter.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse.

Det vurderes, at forslaget til Kommuneplan 2017 opfylder de statslige interesser for området.

 

Miljøvurdering

Biologisk mangfoldighed
I klimatilpasningsprojekter kan regnvand bruges til at skabe nye søer og vådområder og dermed medvirke til at skabe nye naturområder. Mulighederne for dette vil blive belyst i forbindelse med de konkrete projekter, og omfanget af den positive indvirkning kan derfor ikke vurderes nærmere på dette overordnede niveau.

Vand
Retningslinjerne for håndtering af regnvand, hvor nedsivning af regnvand prioriteres, vil medføre positiv indvirkning på recipienter, fordi det nedsætter belastningen af spildevandssystem under regn og derfor bidrager til at reducere udledningen af urenset spildevand og hydraulisk overbelastning til vandløb og lignende. Nedsivning af regnvand har også positiv indvirkning på grundvand, fordi det bidrager til grundvandsdannelsen.

Klima
Retningslinjerne for klimatilpasning vil medvirke til at mindske de skadelige virkninger af klimaændringerne. Da bestemmelserne er rettet mod nye byområder og ændret anvendelse/disponering af områder vil de medvirke til, at udviklingen i Horsens Kommune ikke medfører forværrede forhold på grund klimaforandringerne.

Retningslinjen der fastlægger, at områder til rekreative formål og grønne områder i det åbne land ikke må ændres, før det er vurderet om de er egnede til etablering af afhjælpende foranstaltninger (opsamling af vand) medvirker til at mulighederne for fremtidige projekter for klimatilpasning ikke reduceres.

Befolkning, sundhed og samfund
Oversvømmelser i forbindelse med skybrud og vandstandsstigninger har store negative indvirkninger for befolkning og erhvervsliv i form af skader på bebyggelse, tekniske anlæg mv., og retningslinjerne for klimatilpasning kan bidrage til at mindske disse negative konsekvenser. Effekten af retningslinjerne, der er rettet mod nye boligområder og ændret anvendelse/disponering kan ikke vurderes nærmere på dette overordnede niveau.

Konsekvenszonen omkring alle områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er i overensstemmelse med de statslige udmeldinger og ændringen af retningslinjen for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Konsekvenszonen sikrer, at der ikke placeres nye miljøfølsomme anvendelser inden for zonen, som vil blive belastet af virksomhedernes støj eller luftforurening. Konsekvenszonen medvirker også til at sikre, at områderne fortsat kan anvendes til nye og eksisterende virksomheder, som uundgåeligt belaster omgivelserne.

For arealerne ved Hattingvej og Sverigesvej, der er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, er der tale om mindre justeringer af afgrænsningerne, og ændringen vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet.

Opdateringen af støjbelastede arealer er medvirkende til at sikre, at der ikke på et forældet grundlag tillades etablering af støjfølsomme anvendelser indenfor de støjbelastede arealer.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for klima og miljø er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima         Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for klimatilpasning og grønne/rekreative områder.
Ressourcer    
Vand   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for håndtering af regnvand.
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for klimatilpasningsprojekter.
Landskab    
Kulturarv    
Befolkning, sundhed og samfund   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for Klimatilpasning, virksomheder med særlige belig-genhedskrav, og støjbelastede arealer.

Afværgeforanstaltninger

Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger i relation til retningslinjerne for klimatilpasning og støjbelastede arealer.

I nogle af de fastlagte konsekvenszoner omkring områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav findes eksisterende forureningsfølsomme anvendelser. For at sikre en hensigtsmæssig lokalisering af nye virksomheder, bør det derfor forud for beslutning om etablering af nye virksomheder undersøges, om der findes eksisterende forureningsfølsomme anvendelser i konsekvenszonen, som kan medføre skærpede krav til støj, driftstider eller luftforurening. 

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere overvågning.


 

Fritidsformål

Miljøvurderingen for emnet "Fritidsformål" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med nye/ændrede retningslinjer og arealudpegninger.

Nye/ændrede retningslinjer

Retningslinjerne for fritidsformål er ændret, så overordnede retningslinjer uden arealudpegning er erstattet af retningslinjer med konkrete arealudlæg.

  • Der er udpeget nyt stilleområde syd for Salten Langsø.
  • Der er udarbejdet nye retningslinjer for eksisterende badesteder i søer og langs kysten.
  • Der er udpeget nye badesteder på den nye havneø og ved Langelinie samt en udvidelse ved Husodde Strand.
  • Der er udpeget nye rekreative stier

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Erhvervs- og Vækstministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser.
  • Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og nye ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal også lokaliseres efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen.
  • Der må ikke planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål herunder kolonihaver og andre rekreative formål

Det vurderes, at forslaget til Kommuneplan 2017 opfylder de statslige interesser for området.

Miljøvurdering

Landskab og kulturmiljø
Retningslinjen for kolonihaver fastlægger at nye kolonihaver kun må placeres i kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planmæssig eller funktionel begrundelse. Bestemmelsen er i overensstemmelse med lovgivningen, og ændringen vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på landskabet.

Befolkning, sundhed og samfund
I retningslinjen for stilleområder er der udpeget et nyt område syd for Salten Langsø. Der bliver stadig færre og mindre områder i Danmark, som ikke er støjbelastede af byer, trafik og tekniske anlæg, både fordi antallet af støjkilder er vokset og støjen fra f.eks. trafik er øget på grund af stigende trafikmængder. Med udpegningen af stilleområder tilstræbes det at bevare de områder, hvor det fortsat er muligt at opleve ro og naturens lyde, til gavn for naturen og befolkningens rekreative muligheder.

Badesteder er et væsentligt element i kommunens rekreative muligheder, og udlæg af nye badesteder forbedrer mulighederne for fysisk aktivitet og rekreative oplevelser også bynært i forbindelse med udviklingen af Nordhavnen. Det vurderes, at udpegning af nye badesteder medvirker positivt til befolkningens rekreative muligheder.

Der er udpeget nye rekreative stier, der medvirker til at skabe et sammenhængende stinet. Stinettet skal forbinde boligområder med de omliggende frilufts- og naturområder. Udbygningen af stinettet kan medvirker til forbedrede rekreative muligheder til gavn for kommunens borgere og turismen.

Opsummering
Den samlede vurdering af ændrede retningslinjer og generelle rammer for fritidsformål er vist i skemaet nedenfor. I skemaet er kun medtaget ændringer, som vurderes at have indvirkning på miljøet.

Miljøtema   Bemærkninger
Klima          
Ressourcer    
Vand    
Jord    
Luft    
Støj og vibrationer    
Natur    
Landskab    
Kulturarv    
Befolkning, sundhed og samfund   Positiv indvirkning pga. ændringer i bestemmelserne for stilleområder og badesteder.

Afværgeforanstaltninger

Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger i forbindelse med retningslinjerne for fritidsformål.

Overvågning

Der henvises til afsnit 5.9 for en generel beskrivelse af overvågning af miljøtilstanden i Horsens Kommune. Herudover overvåger Horsens Kommune badevandskvaliteten på kommunens badesteder. Der foreslås ikke yderligere overvågning.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer