Din mening












Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer

Dette kapitel giver en beskrivelse af den nuværende miljøstatus for Horsens Kommune for relevante emner ift. planforslaget. Denne miljøstatus udgør en referenceramme for at forstå de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af Kommuneplan 2017.

Kapitlet indeholder også en beskrivelse af den sandsynlige udvikling af miljøstatus uden implementering af kommuneplan 2017, dvs. 0-alternativet. Beskrivelsen og vurderingen af 0-alternativet tager udgangspunkt i kommuneplan 2013 samt tematillæg til kommuneplanen fra 2015 for byvækst og fritidsformål, øvrige kommuneplantillæg, samt miljøvurderingerne af disse planer.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

Gennem en lang årrække er naturen i Danmark, såvel i udstrækning, variation og diversitet, blevet fattigere. Det vurderes, at omkring en femtedel af alle ca. 32.000 forskellige danske arter er truet. Årsagen hertil er navnlig tab af levesteder, som især kan føres tilbage til ændringer i landbrugsdriften og skovdriften, ligesom mange naturområder er truet af nye linjeanlæg, byudvikling mm. For at sikre at naturens mangfoldighed, variation, robusthed og skønhed bevares og udvikles på en måde, der både er til gavn for naturen, velfærd og trivsel, skal de eksisterende naturværdier sikres og forbedres, og der skal skabes mere natur og etableres mere skov - også bynært (Landsplanredegørelse 2013).

I de seneste år er det således i nogle sammenhænge lykkedes at få udviklingen vendt – både gennem en beskyttende indsats og gennem en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder. Det betyder, at naturtyper som vandhuller, levende hegn, krat og småskov på ny vinder frem. De mere sårbare dele af naturen er dog fortsat truet, især de lysåbne, næringsfattige lokaliteter er truet af tilgroning og forøget tilførsel af næringsstoffer.

Tilbagegangen for den danske natur dækker over både en arealmæssig tilbagegang samt en forringelse af den biologiske tilstand. Forbedring af den biologiske mangfoldighed omfatter variationen inden for og mellem arterne samt af økosystemer.

Horsens Kommune, der er på i alt 520 km² rummer meget natur og mange grønne arealer, herunder biotoper omfattet af naturbeskyttelsesloven:

  • 510 ha beskyttede søer
  • 414 km vandløb
  • 4045 ha naturbiotoper (eng, mose, overdrev mv.), fordelt på 3835 lokaliteter

I Horsens Kommune findes 5 udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Det drejer sig om Natura 2000-områderne, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og naturarter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De 5 områder ses på figur 4.1 og udgøres af:

  • Horsens Fjord, havet øst for Endelave
  • Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå
  • Yding Skov og Ejer Skov
  • Bygholm Ådal
  • Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov

Figur: Natura 2000-områder (webkort.horsens.dk)

0-alternativ

I Horsens Kommune er naturen i stort omfang påvirket af menneskers aktivitet, hvilket har forringet levevilkårene for flora og fauna. Som det også ses på landsplan er det kun en mindre del af kommunens natur, der er upåvirket af menneskers aktivitet.

En videreførelse af de hidtidige kommuneplanrammer vil betyde, at der ikke ændres i beskyttelsen af naturområder samt sammenhængen mellem områderne.

Horsens Kommune oplever en stor befolkningstilvækst og denne forventes af fortsætte fremover, og dette øger behovet for at fortætte eksisterende byområder og inddrage nye arealer til byformål. Kommunen vedtog derfor i 2015 et tematillæg til kommuneplan 2013 for byvækst og fritidsformål, der udlagde 203 ha til boligformål og 7 ha til sommerhuse. Det fremgår af miljøvurderingen af dette tillæg, at områderne vil kunne udnyttes til byudvikling uden på væsentlig måde at påvirke beskyttet natur negativt.

Grundvand

Statens kortlægning af grundvandsressourcerne kommer til udtryk ved en zonering af OSD og indvindingsoplande, hvor der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Grundvandskortlægningen danner baggrunden for kommunernes efterfølgende arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Statens kortlægning blev afsluttet i 2015 og Horsens Kommune er i gang med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Figur: OSD-områder, nitratfølsomme indvindingsområder og vandværker (Administrationspraksis vedr. indsatsplanlægning)

Det samlede areal for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) i Horsens Kommune er på 193 km² svarende til 37% af kommunens areal. Grundvandsressourcen inden for OSD vurderes at være tilstrækkelig til at opfylde behovet for drikkevand - også i fremtiden.

Horsens Kommune udarbejdede i 2015 en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Denne redegørelse er indarbejdet i forslaget til Kommuneplan 2017.

0-alternativ

Horsens Kommune oplever en stor befolkningstilvækst og denne forventes af fortsætte i mange år fremover. Dette øger både behovet for rent drikkevand og nye boliger.

Byudvikling, dvs. anvendelse af områder til bymæssige aktiviteter, skal foregå således, at grundvandet ikke forurenes. Rammerne for byudvikling fastlægges i kommuneplanen, og det skal fremgå af kommuneplanen, hvordan det sikres, at grundvandet ikke tager skade. I Horsens Kommune ligger flere byer i OSD-områder, så der er sammenfald mellem beskyttelses- og benyttelsesinteresser.

Kommunen vedtog i 2015 et tematillæg til kommuneplanen for byvækst og fritidsformål, der udlægger 203 ha til boligformål og 7 ha til sommerhuse. Arealudlæggene blev udpeget på baggrund af en afvejning af mange faktorer, herunder bymønster og de forskellige typer af arealbindinger som f.eks. natur, landskab og kysthensyn. Hensynet til grundvandsinteresser og -beskyttelse indgik som en af faktorerne, og enkelte arealudlæg er placeret i OSD-områder. Som en del af tematillægget blev der derfor udarbejdet en grundvandsredegørelse, hvor det af den sammenfattende vurdering fremgår: "Den årlige grundvandsdannelse er indenfor OSD opgjort til 24,4 mio. m³/år. I dag indvindes der i alt ca. 5,8 mio. m³/år indenfor kommunens OSD områder svarende til en udnyttelsesgrad på omkring 24%. Forventningen er, at det fremtidige vandbehov vil stige med ca. 11% i 2024 og med ca. 33% i 2050. Det vurderes, at den tilgængelige grundvandsressource fortsat er tilstrækkelig til at dække det fremtidige vandbehov i kommunen. Det vurderes, at forekomsten af nitrat, fund af sprøjtemidler og andre forurenende stoffer ikke er så udbredt, at det vil nedsætte grundvandsressourcen betydeligt i fremtiden".

Grundvandsbeskyttelsen vurderes at være flersidig, og byudvikling udgør ikke entydigt en risiko for drikkevandsforsyningen.

Den igangværende indsatsplanlægning i Horsens Kommune, restriktioner for arealanvendelse i byudviklingsområder og de (forventede) statslige krav om supplerende redegørelse ved planlægning i OSD/NFI områder forventes at få positiv effekt på grundvandsbeskyttelsen.

I en overordnet betragtning vurderes udviklingen af 0-alternativet at være meget afhængig af implementeringen af indsatsplanerne. Gennemføres tiltagene, forventes en positiv udvikling for 0-alternativet.

Klima

Klimaet ændrer sig og i Danmark forventes det i korte træk til at betyde mere nedbør i vinterhalvåret, mens sommerhalvåret vil blive tørrere, men med flere kraftige og intense regnskyl og skybrud. Samtidig vil vandstanden i havene stige gradvist, og mere ekstreme vejrforhold vil betyde flere stormflod- og skybrudshændelser. Klimaændringer er en udfordring for både den eksisterende arealanvendelse og for kommende dispositioner af arealer.

Udfordringen på klimaområdet er todelt, da den omfatter både forebyggelse og tilpasning.

Forebyggelsen handler primært om at reducere udledningen af drivhusgasser, især ved at begrænse forbruget af fossile brændsler. Det kan ske ved at begrænse energiforbruget og ved at erstatte fossile brændsler med klimaneutrale energiformer. Udfordringen i Horsens Kommune er, at befolkningstilvæksten skaber mere transport og større energiforbrug og samtidig er andelen af vedvarende energi lav i dag.

Mobilitetsundersøgelser viser, at vejtrafikken stiger i Horsens Kommune, mens cykeltrafikken falder og togtrafikken, målt som af- og påstigninger i Horsens, viser en meget lille stigning.

Horsens Kommune har udarbejdet en risikokortlægning, der viser, at flere områder i kommunen - herunder Horsens Midtby - er truet af havstigning og oversvømmelser ved ekstremt vejr. I de senere år har der været flere ekstreme vejrhændelser, hvor flere steder i kommunen blev oversvømmet. Kortlægningen er vist på figur 4.3

Figur: Risikokort (Klimatilpasningsplan)

0-alternativ

Det forventes, at vandstanden i Horsens Fjord stiger med 1 meter frem mod år 2110. Det betyder, at de mest kystnære og lavtliggende områder bliver udfordret af denne permanent forhøjede havvandstand. For byområderne kan det betyde, at de mest lavtliggende områder må friholdes for byggeri eller sikres mod oversvømmelser med både diger, pumper og sluser. For lavtliggende landbrugsområder kan det betyde, at grundvandet i områderne stiger og gør dyrkning mere vanskeligt. I værste fald kan områderne blive oversvømmet med saltvand og blive udyrkbare. For naturområder kan den forhøjede havvandstand betyde en varig ændring af områdernes karakter. Det samme gælder de kystnære søer, hvor vandstanden vil blive permanent hævet.

Horsens Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan som et tillæg til Kommuneplan 2013, der viser, at de primære udfordringer i Horsens Kommune er oversvømmelser i forbindelse med stormflod samt oversvømmelse fra vandløb ved ekstrem regn. Arealer langs Horsens Fjord, havnen og i midtbyen langs Bygholm Å og Dagnæs Bæk er især truet ved stormflod. Derudover kan øvrige arealer langs vandløbene være truet. Klimatilpasningsplanen er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2017.

Udviklingen i energiforbrug og CO₂-udledning har været faldende i Horsens Kommune siden 2006, og Horsens Kommune har i 2013 vedtaget en strategisk energiplan. I planen er målene for kommunens CO₂-udledning og vedvarende energi fastlagt:

  • Horsens Kommune skal reducere CO₂-udledningen med 20% i 2020
  • Andelen af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen skal udføre 100% i 2035
  • I 2050 skal fossile brændsler være udfaset i hele energiforsyningen (inkl. transportsektoren)

Udviklingen i energiforbrug viser, at andelen af vedvarende energi er stigende, omend stadig lav, og det udfordrer de politiske mål.

Landskab og kulturmiljø

De værdifulde landskaber rummer en historie og en kvalitet, som bør sikres på en måde, så beboere og turister har mulighed for at opleve dem. Det er en særlig forpligtelse at friholde de værdifulde landskaber, som kommunerne udpeger i kommuneplanlægningen, for udvikling, som ikke understøtter landskabskvaliteterne. Der bør kun i særlige tilfælde, dvs., hvor der ikke er andre muligheder, og hvor det er samfundsmæssigt nødvendigt, placeres byggeri og anlæg i disse landskaber, og det er kun på betingelse af, at der indgår særlige landskabsforbedrende tiltag, som også kan omfatte muligheder for natur, friluftsliv og turisme.

Det danske land har et begrænset omfang, og med relativt små terrænforskelle kan selv mindre forandringer af det danske landskab få betydning for mange mennesker samt flora og fauna.

De kystnære områder rummer potentiale for friluftsliv og turisme. Særligt de åbne kyststrækninger udgør landskabelige helheder, og det er en national interesse at bevare de åbne kyststrækninger og sikre almen adgang til kysten for beboere og turister.

Landskabet i Horsens Kommune består geologisk set af istidernes aflejringer, skabt og formet under flere gletsjerfremstød, som resulterede i et frugtbart bakket landskab, gennemskåret af dale og en fjord. Siden istiden er dette landskab blevet påvirket af indvandret flora og fauna og især af menneskelig aktivitet, og det fremstår i dag som et komplekst og detaljerigt kulturlandskab.

De landskabelige bevaringsværdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, og planlægningen er rettet mod bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. åse, dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de uforstyrrede landskaber − uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Dele af landskabet er beskyttet af fredninger og naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Kystlandskabet er endvidere beskyttet af planlovens regler for den 3 km brede kystnærhedszone.

Horsens Kommune rummer en række værdifulde kulturmiljøer og kulturspor, herunder kirker, herre-, hoved- og proprietærgårde samt landsbyer og mindre bymiljøer. I gamle købstad Horsens findes en række kulturmiljøer, der tilsammen, fortæller om Horsens bys historie.

Figur: Værdifuldt kulturmiljø (Webkort.Horsens.dk)

0-alternativ

Befolkningen i Horsens Kommune vokser, og denne vækst sammen med udbygning af infrastrukturen og erhverv, der har landskabet som arbejdsplads medvirker til at ændre landskabet over tid.

Horsens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabsanalyse, der skal være grundlag for en helhedsorienteret strategi for det åbne land og interesseafvejningen mellem bl.a. landskab, kulturarv og øvrige interesser. Landskabsanalysen forventes afsluttet i løbet af 2017 – 2018 og vil kunne danne grundlag for den efterfølgende planlægning.

Befolkning, sundhed og samfund

Befolkningen i Horsens Kommune vokser. Siden 2008 har kommunen haft en befolkningstilvækst på 9% svarende til over 7.600 borgere, og prognosen viser, at denne stigning vil fortsætte med cirka samme.

Af betydning for menneskers sundhed indgår flere forskellige miljøforhold. I kommuneplansammenhæng drejer det sig især om drikkevand, støjbelastning, forurening og rekreation. Miljøkonflikter i kommuneplansammenhæng er i høj grad relateret til arealinteresser og miljøkonflikter opstår, når områder med miljøfølsom anvendelse eller vigtige ressourcer, f.eks. i form af drikkevand eller naturværdier kommer under pres på grund af behovet for udbygning af byområder eller en anden form for udnyttelse af arealressourcer.

Adgang til rekreation, motion, fritidsfaciliteter og grønne områder i og omkring byerne er et vigtigt aspekt for sundhed som påvirkes af kommuneplanlægning-en. Horsens Kommune rummer landskaber, samt fritidsområder og naturområ-der i og omkring byerne, som giver gode muligheder for motion og rekreation.

En væsentlig sundhedsparameter vurderes at være støj fra trafik, fritidsaktiviteter og erhverv, som kan give alvorlige gener og negative helbredseffekter. Påvirkningen er relateret til hhv. støjemissionen (som afhænger af f.eks. trafikmængde, hastighed og sammensætning) og støjeksponeringen (som afhænger af hvad de støjbelastede områder anvendes til, f.eks. boliger, rekreative anlæg eller institutioner).

Flere borgere i Horsens Kommune giver større butiksbehov, og der er positiv udvikling i detailhandlen i Horsens Kommune, men samtidig er detailhandlen i kommunen i stærk konkurrence med Aarhus, Silkeborg og Vejle, og en detailhandelsanalyse udarbejdet i 2014 viser, at der er behov for større arealer til detailhandel for at sikre mulighed for fortsat udvikling og fornyelse af detailhandlen generelt og konkrete centerområder specifikt.

0-alternativ

Horsens vokser og de eksisterende bydele er efterhånden fuldt udbygget og med den seneste revision af de fremtidige byzonearealer er der flere bydele, hvor arealerne til boligudbygning er fuldt udnyttet. Horsens Kommune vedtog derfor i 2015 tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013, der fastsatte nye retningslinjer og rammer for byvækst på i alt ca. 200 ha. Tematillægget planlagde ligeledes for udlæg af nye grønne og rekreative arealer og fastlægger rammeområder for 37 eksisterende grønne, rekreative områder.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer