Din mening












Byudvikling

 

Mål:

  • I 2050 er Horsens Kommune fortsat en attraktiv kommune
    at bosætte sig, at studere, at arbejde – og at investere i.
    Byerne er blevet tættere, men de åbne vidder, grønne
    områder og forbindelser samt vandet er altid lige i
    nærheden. Her er der plads til at leve lige det liv, man vil.

 

Byudviklingsstruktur

Byudvikling presser den eksisterende by

Byudvikling er den struktur, der sætter det mest tydelige aftryk i landskabet. Byudvikling kræver plads – og med en voksende befolkning skal der løbende findes plads til mere by. Det bliver en større og større udfordring, fordi mange gerne vil bo der, hvor der i forvejen bor flest – i eller omkring Horsens by og i lokalcenterbyerne tæt på Horsens og i nærheden af motorvej E45.

En større del af byudviklingen er i de seneste år sket som byvækst i det åbne land, hvor nye arealer er blevet inddraget i byområderne. Der er udlagt mange nye boligområder i kanten af byerne, især til parcelhuse, der er – og fortsat vil være - en populær boform i Horsens Kommune. Parcelhuse er samtidig en meget pladskrævende boform, hvor befolkningstætheden er lav. De åbne boligområder i byernes periferi skaber også et større behov for transport, fordi der er langt til børnepasning, uddannelse, indkøb, arbejde osv. Det skaber pres og trængsel på veje og stier.

Udlæg af erhvervsområder har også gennem tiden inddraget store arealer i periferien af byerne, især langs de overordnede veje i kommunen. Samtidig med, at der udlægges nye arealer til erhverv, er andre eksisterende, velbeliggende erhvervsområder under forandring, enten fordi virksomheder lukker, flytter eller overvejer at flytte. I placeringen af erhvervsområder har der manglet fokus på, hvilke virksomheder, der skal tiltrækkes – og hvor de kan få den bedste beliggenhed i forhold til deres specifikke behov og virksomhedstype. Den hidtidige fragmenterede planlægning for erhverv har skabt en utilsigtet spredning af erhvervsområderne, der ofte ligger meget tæt på boligområder og andre centrale byfunktioner. Det skaber grobund for miljøkonflikter og hæmmer virksomhedernes udviklingsmuligheder.

”Lag-på-lag” og den punktvise udbygning af byerne i Horsens Kommune er gået så stærkt, at byernes og bydelenes særlige identiteter, kvaliteter og herlighedsværdier flere steder er blevet sat under pres - eller er helt forsvundet. Den kraftige vækst har også medført, at nogle Lokalcenterbyer er tæt på at vokse sammen med Horsens by. Dermed er de ved at forsvinde som selvstændige byer. Netop forskellighederne i landsbyer, byer og bydele skaber mulighederne for at leve lige det liv, man har lyst til i Horsens Kommune. Attraktiviteten ligger ofte i detaljen og forskelligheden mellem byer og bydele. Jo mere ens byerne og bydelene bliver, jo mere begrænset bliver valgmulighederne.

 

Byudviklingen i Horsens Kommune har manglet en koordineret og helhedsorienteret plan for den langsigtede udvikling og for de herlighedsværdier, der gør det rart at bo i kommunen. Fremtidens byudvikling må derfor nødvendigvis tænkes anderledes – mere smart, mere bæredygtig og med øje for kvaliteten og identiteten i de enkelte byer og bydele.

Fokus i den fremtidige planlægning

Byudvikling skal tænkes mere langsigtet, så planlægningen bliver holdbar og dermed mere bæredygtig. Samtidig skal respekten for de forskellige identiteter og kvaliteter i de eksisterende byområder fremover prioriteres højt, hvad enten byudviklingen sker i form af byvækst, byfortætning eller byomdannelse. Læs mere under retningslinjerne for Byudvikling.

Byudviklingen skal primært placeres der, hvor efterspørgslen er størst – i og omkring Horsens by. Men der skal også skabes mulighed for byudvikling i og omkring lokalcenterbyerne i kommunen, ligesom landsbyerne også skal have mulighed for at udvikle sig. Og det skal ske i en skala, der passer til den enkelte lokalcenterby og landsby – med særlig respekt for den lokale byggetradition, kulturhistorien og bystruktur. På den måde sikres levende og attraktive lokalsamfund, der kan tilbyde et bredt spekter af bosætnings- og lokaliseringsmuligheder. Det giver grobund for, at man i Horsens Kommune kan leve lige det liv, man har lyst til. 

Lokalcenterbyerne har hver deres særlige identitet og fungerer som selvstændige byer med forskellige grader af offentlige og private servicefuntioner, erhvervsliv og detailhandel. Sådan skal det også være fremover. Planlægningen skal sikre, at især lokalcenterbyerne omkring Horsens ikke vokser sammen. Derfor vil der være fokus på at udlægge grønne kiler mellem de forskellige byer. De grønne kiler vil samtidig tilføre byerne en stor rekreativ værdi, til gavn for kommunens borgere. 

I stedet for kun at udlægge mindre områder til byudvikling skal der planlægges for nye, større bydele, der placeres med respekt for både den eksisterende by og landskabet. Når der planlægges for større bydele, er der god mulighed for at skabe nye bykvaliteter i form af byrum, grønne kiler og lignende. Der er på den måde også mulighed for at etablere en velfungerende infrastruktur, der kan kobles op på eksisterende veje og stier. Dermed skabes der rigtig gode vilkår for, at nye bydele kan udvikle sig med kvalitet og med egen særlige identitet. 

Byerne forandrer sig løbende. Planlægningen skal derfor fokusere på, om der er byområder, der har potentiale til at blive omdannet til ny by. Mange byområder rummer en særlig kulturhistorie, som skal tænkes ind i omdannelsen. Samtidig skal omdannelsen ske med respekt for den bymæssige sammenhæng, den foregår i. Det vil sige, at der skal sikres gode byrum og gode forbindelser mellem den eksisterende by og omdannelsesområdet. Og at der tages hensyn til skalaen i den omkringliggende by.

Planlægning for byudvikling og infrastruktur skal følges ad, så der sikres en høj grad af mobilitet i og mellem byerne i kommunen.

Planlægningen for erhvervsområder skal i fremtiden prioriteres højt for at sikre, at virksomhederne tilbydes de bedst mulige udviklingsvilkår. Planlægningen skal især sikre, at erhvervsområderne er tilpasset de særlige erhvervsmæssige styrkepositioner, som Horsens Kommune har. Samtidig skal planlægningen åbne mulighed for klyngedannelser, der kan være med til at profilere både kommunen og Business Region Aarhus som et attraktivt sted at lokalisere sig. Det skal undersøges, om de ældre erhvervsområder, der har en god beliggenhed, kan omdannes til nye, stærke og fortættede erhvervsområder, i stedet for at udlægge nye arealer. På samme måde skal alle uudnyttede udlæg kvalificeres i forhold til deres anvendelsesmuligheder, så det sikres, at de udvikler sig til stærke lokaliseringsmuligheder for virksomhederne.

Planlægningen for fremtidens byudvikling sætter i Kommuneplan 2017 også sit aftryk i et nyt bymønster og i en klarere definition af, hvilke roller, de forskellige byer skal spille i fremtiden. Man kan læse mere om Bymønster og de forskellige byer her.

Der skal planlægges for tættere byer, der skaber plads til flere mennesker og byfunktioner. Denne fortætning skal ikke kun ske i den centrale del af Horsens by, men også i de forskellige bykvarterer, forstæder og lokalcenterbyer Det skal dog ske i et omfang og i en skala, der passer til de enkelte lokaliteter – og med respekt for den lokale identitet. Fortætningen stiller store krav til, at der også planlægges for lys og luft – i form af pladser, parker, boldbaner og lignende, der åbner mulighed for at bruge byens rum til rekreation og byliv. Samtidig skal der planlægges for god og nem adgang til natur og landskaber fra byerne.

Elementerne i byudviklingsstrukturen

Det store billede viser de overordnede udviklingsretninger i byudviklingen frem mod 2050, der skal planlægges for i fremtiden.

Byudviklingsstrukturen tager udgangspunkt i, at byudviklingen primært sker, hvor flest ønsker at bosætte sig. Det vil sige i og omkring Horsens by og i lokalcenterbyerne. En stor andel af byudviklingen sker som byfortætning og byomdannelse, både i Horsens og i lokalcenterbyerne

Selvom byudviklingen er stor omkring Horsens by, sker der ikke en egentlig sammenvoksning af byerne. De adskilles af grønne kiler.

De største byvækstområder frem mod 2050 vil være Nørrestrand nord for Horsens og Ørnstrup i Horsens Syd. Derudover vil der ske større udlæg i lokalcenterbyerne, der ligger rundt om Horsens: Lund, Hatting, Egebjerg og Gedved, samt i Brædstrup, Nim, Østbirk, Hovedgård og Søvind.

Frem mod 2050 sker der også byudvikling, som ikke er synligt i det store billede. Landsbyerne vil også i fremtiden have mulighed for byudvikling i en mindre skala, hvor der tages højde for de helt særlige kvaliteter, som landsbyerne hver især har.

Sammenhæng til retningslinjerne

Byudviklingsstrukturen understøttes i Kommuneplan 2017 af følgende retningslinjer:

  • Byudvikling, der fokuserer på, at byudviklingen skal ses og planlægges i et langsigtet perspektiv frem mod 2050.
  • Byvækst, der fokuserer på, at byudvikling skal ske indefra og ud i forhold til de eksisterende byer.
  • Byomdannelse, der fokuserer på at omdanne nedslidte arealer til nye, attraktive byområder.
  • Byfortætning, der fokuserer på at sikre flere boliger og andre byfunktioner i de eksisterende bymidter og i bydelene.
  • Høje huse, der fokuserer på at skabe byer i en menneskelig skala, og samtidig sikre mulighed for vækst, omdannelse og fortætning, bl.a. gennem byggeri af høje huse på særligt udvalgte placeringer.
  • Detailhandel, der fokuserer på at handlen skal have gode vilkår samtidig med, at den bidrager til at skabe levende bymidter og bydele.
  • Trafik, der fokuserer på at skabe bæredygtig og smidig mobilitet for alle trafikarter.
  • Kulturhistorie, der fokuserer på, hvordan den historiske identitet skal indgå som strategisk element i den fysiske planlægning.
  • Produktionsvirksomheder, der fokuserer på at skabe gode vilkår for både produktionsvirksomhederne og deres naboer.
  • Klimatilpasning, der fokuserer på at sikre bebyggelse og infrastruktur mod oversvømmelse og samtidigt skabe nye rekreative tilbud og nye naturområder.
  • Grundvand, der fokuserer på, hvordan der både skabes plads til byudvikling og effektiv grundvandsbeskyttelse.
  • Støjbelastede arealer, der fokuserer på, hvordan støjende anlæg, virksomheder og aktiviteter kan placeres, afskærmes og drives, så de generer omgivelserne mindst muligt.
  • Fritidsformål, der fokuserer på både fritids- og friluftsaktiviteter i form af opholdsarealer, rekreative stier, stilleområde, overnatningsmuligheder, parker og grønne områder samt sports- og fritidsanlæg i den grønne og blå struktur.
  • Genanvendelse af overskudsjord, der udlægger områder, hvor overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder kan nyttiggøres til nye, rekreative landskaber.
Handlinger

Der skal i planperioden:

  • Udarbejdes en byudviklingsmodel, der fastsætter de overordnede principper og prioriteringer i byudviklingen.

  • Udarbejdes en fysisk udviklingsplan for byens eksisterende erhvervsområder ("varedeklaration for erhvervsområder").

  • Udarbejdes et pilotprojekt, der belyser, hvordan der kan arbejdes med bydels- og kvartersidentiteter som et kvalitativt element i planlægningen. Formålet er at styrke de enkelte byers og bydeles særlige kvaliteter og identiteter i planlægningen for dem.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer