Din mening












Udviklingstendenser

Udviklingen i Horsens Kommune afhænger af en lang række faktorer, herunder også påvirkninger, der kommer udefra. Det er langt fra alt, vi selv kan påvirke, især de større, samfundsmæssige udviklingstendenser, der ikke kun præger – og fortsat vil præge - udviklingen i Danmark, men også i resten af verden.

De samfundsmæssige udviklingstendenser er derfor gode at kende og forholde sig til, fordi det gør os mere modstandsdygtige at kunne forudse, hvilke tendenser, der vil påvirke os mest – og at kunne handle ud fra dette.

Tendenserne handler om globalisering, urbanisering, mobilitet, aldring samt klima og energi, og er beskrevet i boksen til højre.

 

Figur 1: Urbanisering i Danmark. Figuren viser udviklingen i befolkningen fordelt på bystørrelser og landdistrikter 1900-2014. Kilde: Boligøkonomisk VidenCenter & Danmarks Statistik. Klik på billedet for større visning. 

 

 

 

 

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der vurderes at påvirke den fysiske udvikling af Horsens Kommune

Globalisering og internationalisering 

Varer, tjenesteydelser, investeringer, informationer, kulturer og personer bevæger sig i højere grad på tværs af landegrænserne. Den globale netværksøkonomi er med til at skabe øget handel og øget velstand, men også øget konkurrence mellem landene. Den nationale vækst afhænger bl.a. af landenes evner til at positionere sig i den globale konkurrence. Virksomheder, der i stigende grad opererer i flere lande, kommer til at skabe et mere åbent arbejdsmarked i Danmark. Vi vil i højere grad få brug for eksperter fra udlandet, og samtidig vil danskere i større udstrækning komme til at søge udenlands for at arbejde.

Globalisering - modtendens
Som følge af finanskrisen i 2008 er den globale handel lav. Samtidig har den accelererende globalisering og finanskrisen sandsynligvis været medvirkende til, at flere nationer, anført af store økonomier som Indien, Rusland, Kina og USA, har indført flere protektionistiske tiltag, der bl.a. bremser for global samhandel, investeringer, kapitalstrømme og migration. Det forventes at kunne svække den globale økonomi og dermed væksten, samt skabe højere inflation og flere konflikter.
 

Byer og byregioners betydning for vækst øges 

Globalt set er der en tendens til, at nationalstaternes beslutningskraft og indflydelse svækkes i takt med, at væksten og udviklingen koncentreres i de store byer og byregioner. Det betyder, at byernes og byregionernes betydning for national vækst øges. I Danmark ses denne tendens bl.a. ved, at der i disse år etableres flere formelle samarbejder i de såkaldte Business Regions og andre former for byregionale samarbejder.

Urbanisering

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker. Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten. Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.
 

Urbanisering - modtendens 

København oplever lige nu, at der er en større fraflytning end tilflytning til kommunen. Det er især børnefamilierne, der flytter fra storbyen til omegnskommunerne. Aarhus har også oplevet en negativ tilflytning.
Nogle ser det som et begyndende tegn på, at urbaniseringen er ved at vende, og at folk nu ønsker at flytte ud af de store byer. Andre ser det som et tegn på, at det er blevet for dyrt for børnefamilierne at købe en passende bolig i de store byer, og at de derfor flytter til omegnskommuner med lavere boligpriser.
 

Dobbelturbanisering

Tendensen er, at flere flytter til de større byer. Men samtidig ses det også inden for kommunegrænsen, at borgere flytter fra land til by og dermed skaber lokale vækstcentre. I nogle kommuner oplever man derfor en befolkningstilvækst i de lokale bycentre, selvom kommunen som helhed mister indbyggere.

Mobilitet

Behovet for persontransport øges fortsat. Arbejdskraftoplandene bliver større og pendlingsafstandene øges. Der er således sket en gradvis stigning i afstanden mellem bopælsadressen og arbejdspladsen i Danmark, selvom over halvdelen af danskerne i arbejde har 10 km eller mindre til arbejde. Bilen er fortsat det foretrukne transportmiddel.  Øget pendling og transport vil derfor skabe øget trængsel i mange byer og byregioner.

Aldring

Ligesom i resten af den vestlige verden bliver den danske befolkning ældre. Middellevetiden øges som følge af reduceret indvandring, lave fødselstal, bedre levevilkår og medicinske fremskridt. Andelen af befolkningen i alderen 65+ vil derfor stige kraftigt i de kommende år i Danmark. Det betyder, at antallet af ældre med plejebehov vil stige med øgede kommunale udgifter til følge. På den anden side vil de mange ældre også udgøre en ny samfundsgruppe, der arbejder længere, inden de går på pension, har stor købekraft og stiller nye og større krav til livskvalitet i form af forbrug og service.

Ressourceknaphed

Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal i verden skaber et øget brug af naturressourcer. Det er et tegn på mangel af centrale naturressourcer. Samtidig er de blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion, energieffektivitet, genanvendelse og smartere forbrug. De lave oliepriser er en udfordring, idet de kan føre til større CO2-udledning og mindre energieffektivitet.
 

Klimaændringer

De globale CO2-udledninger stiger, og der er bred enighed blandt forskere om, at det er med til at påvirke klimaet. Øgede vandstande og ekstremt vejr bliver mere almindeligt – også i Danmark. Globalt kan klimaændringerne skabe risiko for fødevare- og ressourcekriser, stigende fattigdom og sikkerhedskriser.

Hvilke udfordringer giver de samfundsmæssige udviklingstendenser udviklingen i Horsens Kommune?

  • Horsens Kommune har en stor befolkningstilvækst – og kan fortsat forvente det på grund af urbaniseringen. Det kræver, at der findes plads til flere mennesker og byudvikling. Det kan blive en udfordring at finde plads uden at inddrage natur- og landskabskvaliteter og uden at belaste miljøet.
  • Tendensen med byers og byregioners øgede betydning for den nationale vækst kommer bl.a. til udtryk ved, at staten giver kommunerne større ansvar for f.eks. den fysiske planlægning, der skal danne grundlag for øget vækst og udvikling.
  • Den øgede pendling skaber mere trafik på tværs af kommunegrænserne. Der er derfor behov for at skabe en bæredygtig mobilitet i Horsens Kommune og mellem nabokommunerne.
    Der bliver flere ældre i Horsens Kommune. Det stiller ikke kun krav til øget ældrepleje, men også indretning af den fysiske by.

Hvilke muligheder giver de samfundsmæssige udviklingstendenser udviklingen i Horsens Kommune?

  • Horsens Kommune er en attraktiv bosætningskommune, især i forhold til beliggenheden tæt på både Aarhus og Trekantområdet. Hvis urbaniseringen fortsætter, kan der forventes flere borgere i Horsens Kommune.
  • Udfordringerne og kompleksiteten i at skabe vækst og udvikling er efterhånden så store, at de bedst løses sammen med andre kommuner. Hvis Horsens Kommune finder sin optimale rolle i Business Region Aarhus, kan det være med til at skærpe og fokusere væksten i Horsens Kommune.
  • Det er vigtigt at få defineret, hvilken kommune, Horsens skal udvikle sig til over tid. Hvordan ser den attraktive Horsens Kommune ud i 2050? Nutidens beslutninger har konsekvenser for fremtidens Horsens Kommune
  • Udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning har været faldende i Horsens Kommune siden 2006. Grøn Vækst-strategien har fokus på, hvordan vi skaber vækst i erhvervslivet og arbejdspladser gennem visionære grønne omstillingstiltag.
  • Der skal tænkes mindre boligtyper ind i byer og lokalsamfund, så der skabes mulighed for, at de ældre kan blive boende i lokalområdet. På den måde kan der også sættes en bevægelse i gang, der frigør de store boliger til børnefamilier.

Hvordan kan Kommuneplan 2017 understøtte udviklingen i de samfundsmæssige udviklingstendenser?

  • Sætte fokus på en bæredygtig byudvikling, koblet op på en bæredygtig lokal og regional mobilitet, der samtidig forholder sig til, hvordan Horsens Kommune forbliver en attraktiv bosætningskommune.
  • Sætte fokus på, hvordan den langsigtede udvikling af Horsens Kommune skal ske ud fra et overordnet udviklingsbillede, der udpeger de overordnede udviklingslinjer for infrastruktur, byudvikling, den blå-grønne struktur og det åbne land.
  • Planlægge for mindre arealforbrug gennem mere byfortætning og byomdannelse – og for mindre boliger.
  • Sætte større fokus på energi og klimasikring i planlægningen.
  • Sætte mere fokus på den demografiske udvikling i planlægningen, fordi der bl.a. bliver flere ældre borgere.
  • Beskrive, hvordan den fysiske planlægning i Horsens Kommune kan understøtte udviklingen af en stærk byregion, Business Region Aarhus.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer