Din mening












Byggeri

I perioden fra 2003 til 2015 blev der gennemsnitligt opført 424 boliger pr. år i Horsens Kommune. Frem til 2028 forventes det, at der bliver opført ca. 5.300 boliger, hvilket svarer til 408 boliger pr. år. Det er lidt færre boliger i forhold til de historiske år.

Historisk viser fordelingen af de nye boliger på boligtyper, at der bygges mange parcelhuse i Horsens Kommune. I 2015 udgjorde andelen af parcelhuse således 46% af de nye boliger. Fordelingen i det fremtidige byggeri forventes - ud fra de nuværende forudsætninger - at indeholde en større andel af rækkehuse og etageboliger, men også en større andel parcelhuse.

Hovedparten af de nye boliger i perioden fra 2009 til 2015 er bygget i og omkring Horsens og i Lund, Østbirk, Hovedgård, Gedved og Egebjerg.

 

 

 

Fordeling af nyopførte boliger 2016

Fordeling af nyopførte boliger, prognose

Fordeling af nyopførte boliger på boligtyper, henholdsvis historisk (2016) og prognosemæssigt i Horsens Kommune.

Salget af erhvervsjord i Horsens Kommune var højt under højkonjunkturen og toppede i 2009 med 906.000 m2 solgt erhvervsjord. I årene fra 2010 til 2012 solgte Horsens Kommune ingen erhvervsjord, mens salget langsomt kom i gang igen fra 2013. Samme tendens ses i antal opførte m2 erhvervsbyggeri.

Inden for erhvervsbyggeriet er perioden præget af finanskrisen, som tydeligt markerer sig i udviklingstallene fra omkring 2009 frem til 2012, hvor udviklingen langsomt vender og en fremgang – om end lille - begynder at tegne sig. Det svarer til udviklingen på landsplan.

 

Placering af nye boliger 2011 til 2015

Placering af nye boliger bygget i årene 2011-2015.

 

  2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
solgt erhversjord (1000 m²)  502 906 138,6 0 0 0 15 2,5 1,7
Kilde: Juridisk afdeling, Horsens Kommune 
Note: Opdateret d. 15. februar 2016

Salg af kommunal erhvervsjord fra 2007 til 2015.

Hvilke udfordringer giver udviklingen i byggeriet Horsens Kommune?

  • Den store andel af parcelhusbebyggelse er meget arealkrævende, hvilket giver Horsens Kommune udfordringer i forhold til at sikre arealer til denne boligtype, uden at det går ud over natur- og landskabsværdierne i kommunen.
  • Ser man på udviklingen i familiestørrelserne i Horsens Kommune fra 2000 til 2016, er der en klar tendens til, at der bliver flere familier med en eller to personer. Og den tendens ser ud til at fortsætte. Det er derfor en udfordring at sikre en sammensætning i boligudbuddet, der modsvarer den demografiske udvikling. Samtidig er det en udfordring af sikre blandede boligkvarterer, der kan sikre en mangfoldig beboersammensætning.
  • Horsens Kommunes største udfordring i forhold til erhvervsbyggeri er at sikre, at de allerede planlagte erhvervsområder udnyttes bedre, evt. bebygges tættere og gøres tidssvarende.

Hvilke muligheder giver udviklingen i byggeriet Horsens Kommune?

  • Befolkningstilvæksten i Horsens Kommune giver gode muligheder for at arbejde strategisk med byudviklingen, både gennem fortætning, byomdannelse og byvækst. Dermed kan der også ske en forskønnelse af omdannelsesområder i den eksisterende by.
  • Den forholdsvis lille udvikling i erhvervsbyggeriet de seneste år giver mulighed for, at der kan arbejdes med forbedring og omdannelse af de eksisterende erhvervsområder, når der ikke er så stort behov for at etablere nye erhvervsområder.
  • En mere fokuseret planlægning for erhvervsområderne kan understøtte en skarpere erhvervsmæssig profil for Horsens Kommune.
     

Hvordan kan Kommuneplan 2017 understøtte udviklingen i byggeriet i Horsens Kommune?

  • Udarbejdelse af et overordnet udviklingsbillede, der fastlægger de overordnede udviklingsstrukturer frem mod 2050 og dermed sikrer en helhedsorienteret og bæredygtig byudvikling i hele Horsens Kommune.
  • Fokus på en bæredygtig byudvikling: Øget fokus på byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst.
  • Fokus på sammensætning i boligudbuddet, så det modsvarer den demografiske udvikling.
  • Øget fokus på planlægning for erhvervsområder, bl.a. i form af omdannelse / modernisering af nedslidte erhvervsområder.

KOMMUNEPLAN 2017

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer